B 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: 2. udkast til betænkning

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
B 28 Bilag 3
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 28

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 0. februar 2019

Udkast

til

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af retten til at blive erklæret rask

for sin psykiatriske diagnose

[af Trine Torp (SF) m.fl.]

1. Ændringsforslag

Forslagsstillerne har stillet 1 ændringsforslag til beslut‐

ningsforslaget.

2. Indstillinger

[Et

<>tal

i udvalget (DF, ...) indstiller beslutningsforsla‐

get til

forkastelse.

]

[Et

<>tal

i udvalget (SF, ...) indstiller beslutningsforsla‐

get til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag. ]

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

[Et <> i udvalget (DF, ...)] er enige om, at mennesker

med psykiske lidelser ikke skal opleve diskrimination og

unødvendig forskelsbehandling som følge af deres psykiske

lidelser.

Psykiske lidelser er ikke en kronisk lidelse, og derfor er

det centralt, at psykiske problemer ikke skaber unødige be‐

grænsninger, når patienterne er kommet sig efter en periode

med en psykisk lidelse.

Desværre oplever alt for mange mennesker med tidligere

psykiske problemer, at deres sygdom sætter begrænsninger

for deres videre færd - de bliver ofte negativt særbehandlet

af den ene grund, at de har været i psykiatrisk behandling på

et tidspunkt i deres liv.

[<>tallet] er enige om, at disse unødige begrænsninger

ikke er rimelige, og der er behov for handling for at ændre

de nuværende forhold for mennesker med tidligere psykiske

problemer.

[<>tallet] noterer sig, at der i dag ikke findes et samlet

overblik over, hvordan denne negative forskelsbehandling

opstår, men at det er helt nødvendigt med et opgør med stig‐

matisering af mennesker, som har været i kontakt med psy‐

kiatrien. Sundhedsministeren vil derfor indkalde alle Folke‐

tingets partier til forhandlinger i foråret 2019 i en bred

kreds, så der kan komme en fælles løsning på problemet. I

forlængelse heraf igangsættes en tværministeriel afdæ‐

kningsindsats med en række forskellige tiltag opdelt i tre fa‐

ser:

1. En afdækningsfase, hvor problemets omfang afdækkes

og beskrives nærmere.

2. En fase med forslag til ændring af praksis, hvor der på

baggrund af afdækningen af problemer forsøges at finde løs‐

ninger og forslag til afstigmatisering, blandt andet med in‐

spiration fra andre sammenlignelige lande.

3. Og en tredje afsluttende implementeringsfase, hvor der

arbejdes på at forankre de nye tiltag lokalt både i og uden

for sundhedsvæsenet.

Socialistisk Folkeparti

SF bemærker, at der i dag foregår en uretfærdig forskels‐

behandling af borgere, som tidligere har haft en psykiatrisk

diagnose. Forskelsbehandlingen kan forekomme blandt an‐

det i forhold til områder som erhvervelse af kørekort, kredit‐

kort, flycertifikat og forsikring (rejse-, livs- og indboforsik‐

DokumentId

Journalnummer

B 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: 2. udkast til betænkning

ring), adoption, værnepligt, nævning, plejefamilie, ansættel‐

se (i bl.a. politi, PET/FE og som f.eks. erhvervsfisker, loko‐

fører, erhvervschauffør), forældremyndighed m.m.

SF bemærker i forlængelse heraf, at psykiatriske diagno‐

ser og psykiske lidelser alt for ofte opfattes som kroniske li‐

delser, som patienter ikke kan komme sig over. Det er imid‐

lertid en myte og en misforståelse, som skaber stigmatise‐

ring, og som er med til at begrænse menneskers livsbetingel‐

ser uretmæssigt. Der eksisterer således solid forskning, der

dokumenterer, at mennesker kan komme sig over deres psy‐

kiske lidelse.

På den baggrund finder SF, at der er behov for en grund‐

læggende kulturforandring i synet på psykiatriske diagnoser,

både hvad angår en ændring i praksis, fortolkninger og juri‐

diske vurderinger af psykiske lidelsers betydning for borge‐

res livsvilkår og muligheder samt eventuelle skærpelser af

vejledninger, lovgivning m.v.

Samtidig mener SF, at det er vigtigt, at der politisk gøres

en indsats for at hjælpe mennesker, som i dag oplever at bli‐

ve uretfærdigt behandlet på baggrund af en tidligere psykia‐

trisk diagnose. Derfor foreslår SF konkret, at borgere med

en tidligere psykiatrisk diagnose skal have ret til på bag‐

grund af en lægefaglig vurdering at blive »erklæret raske«.

SF anerkender i den forbindelse, at anvendelsen af begreber‐

ne »rask« og »raskmelding« kan være uhensigtsmæssige.

Der opereres ikke lægefagligt med at erklære patienter ra‐

ske, og patienters tilstand vurderes i stedet ud fra, hvorvidt

der er tegn på sygdommens tilstedevær. SF bemærker at an‐

vendelsen af begreberne »rask«” og »raskmelding« kan væ‐

re misvisende, og påpeger derfor også, at anvendelsen af be‐

greberne dels er sket for at skabe en mere konkret forståelse

af problematikken omkring diskrimination på baggrund af

tidligere psykiatriske diagnoser og dels er sket i mangel af

bedre begreber til at beskrive løsningen på problematikken.

SF bemærker i den forbindelse, at forslagets tidligere

ordlyd ligeledes skabte en del misforståelser omkring, hvor‐

dan »raskmeldingsproceduren« skulle finde sted, herunder

hvorvidt der var tale om, at informationer i patienters jour‐

naler skulle kunne slettes. På baggrund af disse misforståel‐

ser har SF foreslået en ændring af forslaget, således at inten‐

tionen med forslaget mere præcist er, at patienter med en

tidligere psykiatrisk diagnose får ret til selv at opsøge en

speciallæge for at få vurderet tilstedevær af diagnosens kri‐

terier og risiko for fremtidig forekomst. Den lægefaglige

vurdering skal være en helhedsorienteret vurdering af men‐

neskets totale situation på baggrund af kendskab til borge‐

rens forløb. Vurderingen skal således tage højde for en lang

række parametre, f.eks. borgerens ressourcer, livssituation,

funktionsniveau- og evnetab, sandsynlighed for ny episode,

fravær af indlæggelse, kompetencer og evne til at admini‐

strere social recovery såsom arbejde, uddannelse, netværk

og aktiviteter. Det er dermed afgørende, at vurderingen har

fokus på et helhedsbillede af borgerens livssituation. Retten

til at få denne lægefaglige vurdering indtræder udelukkende

i situationer, hvor den pågældende borger møder f.eks. hel‐

bredskrav fra offentlige eller private instanser.

SF understreger dermed, at forslaget

ikke

går på, at patie‐

nters tidligere psykiatriske diagnoser skal kunne slettes i

journaler eller andre registre. Intentionen med forslaget er

alene at indføre en ret for patienter til at få vurderet deres

diagnoses tilstedevær og helhedsbilledet af borgerens livssi‐

tuation. Ved helbredskrav fra offentlige eller private instan‐

ser, vil borgere kunne anvende den samlede vurdering som

juridisk dokumentation for, at patienten er ”erklæret rask”

for sin tidligere psykiatriske diagnose, og dermed ikke kan

fravælges på baggrund af den tidligere diagnose. En sådan

vurdering indeholder dog selvsagt ikke en garanti for, at den

pågældende borger ikke på et senere tidspunkt kan få den

samme lidelse igen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

At et

mindretal

(SF), tiltrådt af <>:

Til teksten

Teksten nyaffattes således: »Folketinget pålægger rege‐

ringen senest i folketingsåret 2019-20 at indføre en ret til, at

borgere med en tidligere psykiatrisk diagnose på eget initia‐

tiv kan få foretaget en speciallægelig vurdering af sygdom‐

mens fortsatte tilstedeværelse og risiko for fremtidig fore‐

komst. Retten indtræder i situationer, hvor den pågældende

f.eks. møder helbredskrav fra offentlige eller private instan‐

ser.«

[Præcisering af intentionen med forslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en præcisering af intentionen med forsla‐

get.

5. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. november 2018

og var til 1. behandling den 10. januar 2019. Beslutningsfor‐

slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sund‐

heds- og Ældreudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [1] møde.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut‐

ningsforslaget.

B 28 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: 2. udkast til betænkning

Liselott Blixt (DF)

fmd.

Karin Nødgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF)

Jan Erik Messmann (DF) Jane Heitmann (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Martin Geertsen (V)

Thomas Danielsen (V) Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Erik Lund (KF) Astrid Krag (S)

Flemming Møller Mortensen (S) Malte Larsen (S) Julie Skovsby (S)

nfmd.

Karin Gaardsted (S) Lea Wermelin (S)

Yildiz Akdogan (S) Peder Hvelplund (EL) Finn Sørensen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV)

Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)