Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
B 27 Bilag 2
Offentligt
2014284_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 27
Folketinget 2018-19
Beretning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 29. januar 2019
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om alkoholbehandlingspakke som led i
sundhedsreformen
[af Stine Brix (EL) og Kirsten Normann Andersen (SF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Udvalget er enigt i intentionen med beslutningsforslaget i
forhold til at sikre de rette kompetencer og en høj og ensar-
tet kvalitet i alkoholbehandlingen, og at personer med alko-
holafhængighed ligeledes tilbydes relevant behandling af
både somatisk og psykisk sygdom. Borgerne skal kunne reg-
ne med at modtage en kvalificeret alkoholbehandling, der
udføres af kompetent og uddannet personale, uanset hvor i
Danmark de bor.
De tre konkrete elementer i beslutningsforslaget er efter
udvalgets opfattelse ikke den rigtige måde at sikre en kom-
petent alkoholbehandling med høj og ensartet kvalitet på
tværs af kommunerne.
Udvalget ønsker, at man undersøger muligheden for at
etablere en efteruddannelse i alkoholbehandling på en aner-
kendt uddannelsesinstitution. Dette ligger i forlængelse af
behovet for kompetenceudvikling af personalet i det nære
sundhedsvæsen. Det skal sikre en langsigtet og stabil frem-
tid for uddannelse i alkoholbehandling, som kan afløse
Sundhedsstyrelsens kurser i alkoholbehandling. En formali-
seret efteruddannelse i alkoholbehandling vil være med til at
sikre de rette kompetencer blandt alkoholbehandlere på både
offentlige og private behandlingssteder og sikre rekrutte-
ringsgrundlaget for offentlig og privat alkoholbehandling.
En egentlig efteruddannelse vil på længere sigt muligvis
kunne danne grundlag for en certificering af alkoholbehand-
lere.
Udvalget noterer sig, at der allerede er igangsat et arbej-
de, der skal styrke kvaliteten i de kommunale sundhedsind-
satser, bl.a. som led i regeringens kommende sundhedsre-
form, og at det kan overvejes, om alkoholbehandling på sigt
bør tages op i dette arbejde.
Udvalget er desuden opmærksomt på, at Sundhedsstyrel-
sen løbende holder sig orienteret om viden om kvalitet i al-
koholbehandling, og at styrelsen videreformidler denne vi-
den til kommuner og private behandlingssteder, eksempelvis
med nye, opdaterede nationale kliniske retningslinjer for be-
handling af alkoholafhængighed fra november 2018 og om
udredning og behandling af personer med samtidig alkoho-
lafhængighed og psykisk lidelse fra februar 2016.
Udvalget bakker op om regeringens forslag om at bede
Sundhedsstyrelsen om at foretage et servicetjek af alkohol-
behandlingsområdet, i erkendelsen af at der på nuværende
tidspunkt ikke er overblik over, hvor de reelle udfordringer
på alkoholbehandlingsområdet opstår. Servicetjekket skal
skabe klarhed over udfordringerne bl.a. i forhold til kvalitet
både i forhold til behandling, strukturering, personalets
kompetencer og tilbud til unge, der er afhængige af alkohol.
Udvalget er enigt om, at der på baggrund af servicetjek-
ket skal tages stilling til, om der er behov for nye indsatser
på alkoholbehandlingsområdet, og hvordan eventuelle nye
indsatser skal hænge sammen med den nationale kvalitets-
plan. Det forudsættes, at servicetjekket skal være afsluttet
med udgangen af tredje kvartal 2019.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. november 2018
og var til 1. behandling den 10. januar 2019. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sund-
heds- og Ældreudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
AX022714
B 27 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Beretning afgivet den 29. januar 2019
2014284_0002.png
2
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
ningsforslaget.
P.u.v.
Liselott Blixt
formand