Det næste punkt på dagsordenen er:

49) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 24:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af iværksætterselskaber (ivs’er).

Af Hans Kristian Skibby (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.11.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til erhvervsministeren.

Tak til Dansk Folkeparti, som har fremsat et forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af iværksætterselskaberne som selskabsform. I beslutningsforslaget fremhæver Dansk Folkeparti, at det med iværksætterselskabsformen er blevet for nemt at oprette virksomheder og risikofrit bedrage samfundet ved brug af dem. Der henvises i beslutningsforslaget til en analyse af iværksætterselskaber, som Erhvervsstyrelsen offentliggjorde i august i år. Jeg og regeringen er enige i, at iværksætterselskabsformen har haft nogle uønskede virkninger i erhvervslivet. Den omtalte analyse har bl.a. vist, at en stor del af iværksætterselskaberne opløses efter få år, og at iværksætterselskaberne er overrepræsenterede blandt de virksomheder, der nægtes registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen på baggrund af skatteforvaltningens svigsindikatorer.

Derfor mener regeringen også, at vi skal gøre noget for at modvirke disse problemer med iværksætterselskabsformen. Men regeringen mener også, at det fortsat er vigtigt, at det er nemt og billigt at stifte et selskab i Danmark, så vi ikke har unødige begrænsninger for iværksætterne. Noget af det, som jeg faktisk er allermest stolt af som erhvervsminister, er, at vi, når der en gang imellem kommer de her internationale undersøgelser af erhvervsklimaet i Danmark, faktisk rangerer ganske højt. Og det bliver altid fremhævet, at vi netop har et klima i Danmark, hvor det er nemt og billigt at starte selskaber. Det værner vi meget gerne om, og det håber jeg også Folketinget vil værne om, så vi passer på, at vi ikke entydigt tager nogle skridt, som gør det sværere og dyrere at stifte selskaber.

For på den ene side både at kunne imødekomme de problemer, der er med iværksætterselskaberne, og på den anden side bevare det klima, hvor det er nemt og billigt at stifte selskab i Danmark, har regeringen foreslået, at kapitalkravet for anpartsselskaber bliver nedsat fra 50.000 til 40.000 kr., samtidig med at iværksætterselskaberne afvikles, som en samlet pakke. Hvis vi gjorde det, altså sænkede kapitalkravet for anpartsselskaber, så ville vi komme på niveau med de øvrige nordiske lande.

Det kan også godt være, at man kan komme på andre ideer til, hvad vi kan gøre for fortsat at sikre, at det er nemt og billigt at stifte selskab i Danmark, samtidig med at vi eventuelt afskaffer iværksætterselskabsformen. Jeg har i hvert fald tænkt mig at indkalde partierne til yderligere drøftelser om opfølgning på analysen af iværksætterselskaberne, og hvordan vi forholder os til den. Som det ser ud, kan regeringen ikke støtte forslaget fra Dansk Folkeparti, fordi det alene består af en afskaffelse af ivs'erne uden at gøre andre tiltag for at sikre, at det er nemt og billigt at stifte selskab i Danmark. Men jeg håber, at vi kan finde hinanden i et flertal, og jeg vil som sagt indkalde partierne til forhandlinger på et tidspunkt i det nye år.

Tak. Der er korte bemærkninger. Første spørger er hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak. Der er jo ikke noget overraskende i, at det, som ministeren siger, er dagsordenen fra regeringens side. Men der er jo en årsag til, at vi vælger at fremsætte det her forslag, og det er, at det altså koster samfundet penge. Nu siger ministeren – jeg tror, det har været nævnt fire gange – at det skal være nemt og billigt at etablere danske selskaber. Men det er jo ikke billigt, når det koster over 1 mia. kr. i tab på moms og skatter og afgifter – en kæmpe pukkel ovre i Erhvervsstyrelsen, hvor man sidder og skal likvidere alle de her selskaber og udrede økonomien bag dem og alle de penge, der er væk.

Det er jo ikke billigt, og det er ikke nemt, så hvad er det, ministeren mener med, at det skal være nemt og billigt? For nogle skal jo betale den milliard kroner, som beløbet allerede er på – hvis man kigger på tallene fra marts måned, rundede vi 900 mio. kr. i direkte tab, og nu er det jo på den anden side af 1 mia. kr., og i september 2017 var det godt 500 mio. kr. Så beløbene stiger jo for hver dag, der går. Alene her den sidste måned er der kommet yderligere 2.500 iværksætterselskaber, som er under tvangsopløsning. Det er 79 selskaber i døgnet, som Erhvervsstyrelsen så sidder og pukler med. Er det nemt, og er det billigt?

Ministeren.

Regeringen er bestemt ikke blind for de problemer, der er i mange iværksætterselskaber, og som sagt vil vi også finde løsninger på det. Man kan naturligvis heller ikke konkludere sådan direkte, at de problemer, der er i iværksætterselskaberne, ville forsvinde, hvis man afskaffede den selskabsform. Det kunne jo være, at de mennesker, som stod for den her skattespekulation, som der måske er tale om, eller spekulation i at låne penge, som man ikke kommer til at betale tilbage, ville gøre det i andre selskabsformer, hvis ikke vi havde iværksætterselskabsformen. Så det er svært at sige, hvor meget det sådan præcis koster samfundet at have iværksætterselskabsformen.

Så er der jo altså også nogle positive virkninger ved det, i og med at der nok er blevet dannet flere nye selskaber på grund af den her billige selskabsform, end der ellers ville være blevet. Det virker i hvert fald som en fornuftig hypotese at antage, at der nok ville være nogle selskaber, der ikke ville være blevet stiftet, og dermed er der også kommet mere aktivitet, flere arbejdspladser osv. Så det skal jo afvejes mod hinanden, og derfor er det svært at konkludere, hvad bundlinjen sådan præcis er for iværksætterselskaberne. Men der er en overrepræsentation af problemer, og det vil vi også adressere.

Spørgeren.

Jamen det er måske det, der er forskellen på regeringens tilgang til det og så Dansk Folkepartis tilgang. Altså, vi er jo også glade for iværksættere; der er faktisk mange af vores vælgere, der er iværksættere, viser meningsmålinger, og det er vi selvfølgelig både glade og taknemlige for. Men det ændrer bare ikke på, at i forhold til kvalitet kontra kvantitet er det efter vores opfattelse trods alt bedre at have fokus på, at kvaliteten og trivslen hos vores iværksætterselskaber vægter højere end kvantiteten. Man siger: Der er kommet så mange iværksættere. Ja, der er kommet 55.000 selskaber siden 2014. Men bare én taxavognmand har stiftet 500 ivs-selskaber for at kunne putte lodder ned i kassen for at køre hyrevogn her i København osv. Er det iværksætteri? Nej, det er det ikke, hr. minister, det er bureaukrati. Og derfor skal ministeren gøre sin holdning lidt skarpere, synes jeg, og så acceptere, at ivs-selskaberne altså skal lukke.

Ministeren.

Ja, men det er modtaget, at det er Dansk Folkepartis holdning. Det er meget forståeligt, og de problemer, som Dansk Folkeparti peger på, bl.a. med oprettelse af en masse selskaber for at få taxalicenser, er reelle problemer. Det er også derfor, jeg siger, at der bestemt er noget, vi skal have fundet en løsning på. Vi vil bare gerne lave en samlet pakke, hvor vi også værner om, at vi ikke gør det for dyrt at starte selskaber op i Danmark. Det er noget, vi lægger ret stor vægt på.

Den næste spørger er hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til ministeren. Socialdemokratiet er jo enig med ministeren i, at det skal være lettere at være iværksætter i Danmark, og derfor er Socialdemokratiet også af den holdning, at, ja, der er problemer med iværksætterselskaberne – der er også nogle positive historier – og de problemer, der måtte være, er vi selvfølgelig klar til at finde nogle løsninger på. Så jeg tager selvfølgelig positivt imod ministerens invitation til forhandlinger.

Nogle af de her selskaber bliver også brugt, hører vi fra fagbevægelsen, til social dumping og til at snyde danske lønmodtagere, og det er jo helt tydeligt, at når der er så stor svindel over for det offentlige, skal vi nok se på, hvordan bagmandspolitiet kan hjælpe med at løse nogle af de her problemer her og nu. Derfor er mit spørgsmål til ministeren: Synes ministeren ikke, at vi skal inddrage justitsministeren i sådan nogle forhandlinger her, så vi sikrer os, at vi kommer hele vejen rundt og får lukket banditterne ude, så de gode, fornuftige folk med gode intentioner, som vil skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, kan skabe iværksætterselskaber?

Ministeren.

Regeringen går ikke ind for, at danske lønmodtagere bliver snydt, heller ikke af folk med iværksætterselskaber – det er fuldstændig sikkert, og det kommer nok heller ikke som nogen overraskelse for nogen. Det ville måske være lidt mere opsigtsvækkende, hvis vi sagde det modsatte.

Det kan godt være, at der er problemstillinger, hvor vi har behov for hjælp af Justitsministeriet. Som udgangspunkt vil det være mig, der indkalder til og leder forhandlingerne, og så må vi se, om vi støder ind i nogle problemer, som vi så skal have hjælp af justitsministeren til at løse. Det sker ofte, at man gør det, fordi Justitsministeriet jo er det, der værner om lovgivningens kvalitet, ligesom en masse andre regler ligger under Justitsministeriet. Så det kan sagtens være, at vi støder ind i noget, hvor vi skal have hjælp af Justitsministeriet.

Spørgeren.

Tak for det, minister. Jeg vil bare sige herfra, at det for Socialdemokratiet i hvert fald er vigtigt, at vi kommer rundt om det her, for som vi hørte fra Dansk Folkepartis ordfører tidligere, var det skyldige beløb til det offentlige 900 mio. kr. Altså, det er jo ikke bare nogen, der lige glemmer at betale moms i et enkelt kvartal; det er jo nogle, der spekulerer i det her, kan man se med den meget omfattende svindel, der finder sted. Derfor er jeg ret sikker på, at vi skal have bagmandspolitiet, SØIK, ind over det her, og derfor vil Socialdemokratiet i hvert fald stille krav om i forhandlingerne, at vi får justitsministeren med ved bordet. Så det er en udstrakt hånd fra Socialdemokratiet, og jeg ser frem til nogle gode forhandlinger.

Ministeren.

Jamen tak for det. Jeg er faktisk glad for Socialdemokraternes holdning i den her sag. Jeg kunne godt have frygtet lidt, at der ville være et flertal i Folketinget, som var klar til at slå hårdt ned på virksomheder uden at have for øje, at det fortsat skal være nemt og billigt at stifte virksomhed i Danmark. Der er jeg faktisk glad for, at Socialdemokraterne har det meget for øje, at vi skal bevare det gode miljø, der er, for at starte selskab i Danmark. Og jeg ser frem til forhandlingerne med bl.a. Socialdemokraterne og andre partier.

Tak til erhvervsministeren. Den næste i rækken er hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Det skal være let at være iværksætter i Danmark, og derfor kan Socialdemokratiet naturligvis ikke støtte en afskaffelse af selskabsformen iværksætterselskaber. Men jeg skal indledningsvis ikke lægge skjul på, at vi også ser nogle udfordringer med selskabsformen, som helt klart kræver politisk handling.

Under SR-regeringen i 2014 gjorde vi det muligt at stifte et iværksætterselskab for at understøtte iværksætteriet i Danmark. Med indførelsen af virksomhedsformen blev det muligt at oprette et selskab med et kapitalkrav på 1 kr. Formålet var at sænke adgangsbarriererne for at drive virksomhed med begrænset hæftelse og samtidig fastholde et højt gennemsigtighedniveau i forhold til virksomhedsdrift og økonomiske forhold for derigennem at skabe endnu bedre rammevilkår og fleksibilitet for etablering af virksomheder i Danmark.

Hvordan er det så gået med iværksætterselskaberne? Ser vi på den positive side, så havde de iværksætterselskaber, der blev stiftet i perioden 2014-2016, i året 2016 – det er det, vi har tal for – samlet set bidraget med en omsætning på 5,2 mia. kr., knap 5.200 beskæftigede og en eksport på 430 mio. kr. Blandt de reelt erhvervsaktive iværksætterselskaber var 25 pct. ved udgangen af 2017 blevet konverteret til anpartsselskaber, sådan som ordningen også var tiltænkt, og selskabsformen er faktisk mere levedygtig end andre virksomhedsformer ud over de større anpartsselskaber og aktieselskaber.

Som det også bliver anført i analysen, der blev omtalt tidligere, så er det bemærkelsesværdigt, at iværksætterselskabernes omsætning og beskæftigelse er steget relativt mere end de sammenlignelige anpartsselskaber fra 2015 til 2016. Så det er jo meget positivt, og det er ikke en selskabsform, som Socialdemokratiet uden videre vil afskaffe.

Men Socialdemokratiet kan selvfølgelig også godt se, at der er en bagside ved iværksætterselskaberne. Der er desværre mange brodne kar, som opretter et iværksætterselskab, og ved udgangen af marts, som det også tidligere blev nævnt, var der 9.369 iværksætterselskaber, der havde restancer til det offentlige for 900 mio. kr. i ubetalt moms, skatter og afgifter. Det er selvfølgelig noget, som vi tager meget alvorligt i Socialdemokratiet, og noget, som vi godt vil bidrage til at gøre noget ved.

Som jeg også nævnte i mine spørgsmål til ministeren tidligere, har vi i Socialdemokratiet, som ofte taler med folk fra fagbevægelsen, også hørt, at selskaberne også bruges til social dumping. Vi hører bl.a., at selskaberne handles til folk, der er i konkurskarantæne og derfor ikke kan stifte selskaber selv. Det må vi se på om vi kan løse.

Der er altså flere udfordringer med iværksætterselskaberne, som vi skal have fat på, og det er jo som nævnt ikke alle, der ligger inden for erhvervsområdet, men også nogle, som ligger inden for Justitsministeriets område. Så jeg vil gentage, hvad jeg sagde om den invitation, som erhvervsministeren kom med fra talerstolen for et øjeblik siden, nemlig at Socialdemokratiet så sandelig også håber, at vi får justitsministeren på banen for at få løst de problemer, SØIK og bagmandspolitiet skal løse.

Afslutningsvis vil jeg sige, at Socialdemokratiet er enig med de store erhvervsorganisationer som DI og Dansk Erhverv, der ligesom os advarer imod at lukke ned for iværksætterselskaberne. Iværksætterselskaberne er en succes for rigtig mange, og så skal vi finde en politisk løsning, hvor vi får de brodne kar sorteret fra, allerede når de prøver at oprette et iværksætterselskab. Det kan f.eks. være, som det blev nævnt af spørgeren fra Dansk Folkeparti, hr. Hans Kristian Skibby, at hvis en person starter 100 iværksætterselskaber på en dag, så burde der nok være en rød lampe, der lyste, et eller andet sted i Erhvervsstyrelsen bare ved selskab nr. 2, sådan at man kunne få sat en stopper for det.

Så vi tager imod invitationen til at komme til forhandlinger, og Socialdemokratiet vil bidrage aktivt til, at vi fortsat har iværksætterselskaber som selskabsform, men det forudsætter selvfølgelig, at vi får gjort op med de brodne kar, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak. Jeg forstår egentlig udmærket, at Socialdemokraterne er lidt protektionistisk med hensyn til at bevare ivs-systemet, til trods for at det har kostet over 1 mia. kr. indtil nu. Det er jo simpelt hen af den ene årsag, at det var Socialdemokraternes kongstanke, at det skulle gennemføres. Det skete jo under en socialdemokratisk erhvervsministers embedsførelse tilbage i 2013/2014. Men jeg vil gerne i forbindelse med det spørge ordføreren, hvordan ordføreren så har det med, at vi kan se, at rigtig mange danske hæderlige virksomheder bliver udkonkurreret af uhæderlige virksomheder. Det er jo pizzeriaer, døgnkiosker, frisører og taxavognmænd. Det er alt muligt mellem himmel og jord og også virksomheder, hvor der ikke er andet end momskarruseller og alt muligt andet, og hvor der ikke er nogen fysisk aktivitet rent virksomhedsøkonomisk. Hvordan har ordføreren det med, at vi nu åbenbart ifølge Socialdemokraterne skal blive ved med at acceptere, at der foregår den her form for spekulation, som enhver jo desværre kan se foregår?

Ordføreren.

Socialdemokratiet kan selvfølgelig ikke acceptere, at der snydes, og det skal vi selvfølgelig sætte ind over for. Men jeg tror også, det er vigtigt for forslagsstillerne, Dansk Folkeparti, at gøre sig klart, at det jo ikke er noget, der kun knytter sig til en bestemt selskabsform. De her brodne kar, der har oprettet et iværksætterselskab, vil jo, som ministeren også påpegede, gå i gang på anden vis, og så vil vi se kriminalitet og urent trav inden for andre områder. Så derfor synes jeg, det er bedst, hvis vi sørger for at få kapslet iværksætterselskaberne ind, sådan at vi holder de brodne kar ude, og så sikrer vi os, at vi har den rette styrke f.eks. i bagmandspolitiet til at komme efter de folk, der ikke kan opføre sig ordentligt. På den måde håber jeg da klart på at vi kan få en selskabsform, som kan sikre, at der er rigtig, rigtig mange iværksættere, der kan skabe vækst og arbejdspladser til danskerne.

Spørgeren.

Tak. Men mange af de her selskaber når jo at gennemføre deres ulovlige forehavende inden for et kalenderår, så med hensyn til alt det her med kontrol, foranstaltninger og revision, og hvad vi ellers diskuterer herinde, så griner de ad os, hr. Thomas Jensen. For der er nogle ting, de når at gøre inden for det samme regnskabsår. Ofte ser vi jo, at de her virksomheder har en ganske kort periode, hvor de kører nogle transaktioner – det kan være ganske få, men store beløb – og så stopper de lige pludselig igen med at have et virke. Det kører meget laissez faire på den måde, og det synes jeg måske at Socialdemokraterne skulle reflektere over. For der nytter det ikke bare at sige, at vi skal have mere kontrol, og at vi skal have nogle flere årsværk i bagmandspolitiet. Det er svindel og humbug inden for det samme kalenderår, og det synes jeg måske Socialdemokraterne glemmer.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Hans Kristian Skibby i, at svindel inden for et år skal vi jo ikke kommende halsende efter. Det skal vi forebygge, og derfor er noget af det, Socialdemokratiet vil bære med ind til forhandlingerne hos erhvervsministeren og justitsministeren, at vi skal sørge for, at vi allerede ved oprettelsen begynder at sortere de brodne kar fra. Spørgerens eget eksempel med en enkelt person, der opretter 100 taxaselskaber, er jo sådan noget, hvor der godt, hvis man indrettede it-systemet rigtigt, kunne være kommet et rødt flag op med det samme, og så kunne man have forebygget, at vedkommende oprettede de 99 sidste selskaber – og så fremdeles. For folk, der er konkursryttere, folk, der har begået økonomisk kriminalitet, bør det være sådan, at der kan komme et flag op, sådan at man ikke bare kan oprette et iværksætterselskab og begynde at snyde det offentlige og andre virksomheder.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er vi kommet til hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti går ud på at pålægge regeringen at udfase iværksætterselskabsmodellen, en model, hvorefter man i dag kan oprette iværksætterselskaber med blot en enkelt krone i kapital.

Da modellen i sin tid blev indført under SR-regeringen, blev vi fra Venstres side også bekymrede. Vi deler jo ønsket om at gøre mest muligt for iværksætterne og at sørge for, at det er attraktivt og let at etablere og drive selskaber i Danmark. Vi har kun det politiske ønske, at det skal være attraktivt at være iværksætter. Men her så vi også med bekymring på det forhold, at når der ikke var en større kapital, kunne det føre til misbrug. Der må man jo sige, når man så kigger på de erfaringer, der er gjort, at der er nogle klart bekymrende elementer og bekymrende indikatorer. Hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti har jo tidligere i et spørgsmål understreget de tab, der er i forhold til det offentlige. Ministeren nævnte, at der allerede er overrepræsentation af selskaber, der ikke bliver oprettet, fordi man ikke overholder forskellige regler, så man er i karantæne og derfor afskåret fra at stifte virksomhed.

Jeg tror måske ikke, at analysen, vi refererer til, måske er detaljeret nok, men jeg har i hvert fald en klar fornemmelse af, at det i høj grad er det offentlige, der står som taberen. For jeg tror, at rigtig mange – det er i hvert fald, hvad jeg hører fra iværksættere – af dem, der stifter et iværksætterselskab, f.eks. vil møde kravet fra deres pengeinstituttet om, at de har en selvskyldnerkaution, og det betyder, at så har pengeinstituttet dækket sig ind, men skatteministeren har jo af gode grunde ikke mulighed for at stille det krav. Derfor er der behov for, at vi kigger på iværksætterselskaberne.

På linje med erhvervsministeren synes jeg, at en balanceret løsning ville være, at man, samtidig med at man afskaffede iværksætterselskaber, nedsatte kapitalkravet i forhold til anpartsselskaber. Det er sådan set det udgangspunkt, vi har fra Venstres side. Man vil dermed både kunne gribe ind over for en selskabsform, som desværre ikke har vist sig at være så positiv, som man havde håbet på, da den fører en lang række problemer med sig såsom gæld til det offentlige og i mange tilfælde tvangsopløsning, og samtidig sende et klart signal om, at vi ønsker, at det skal være let at stifte virksomhed i Danmark. Hvad angår kravet til størrelsen af anpartskapitalen i Danmark i forhold til Norge, Sverige og Finland, ligger vi relativt højt. Så selv om vi laver en nedsættelse af kravet til f.eks. 40.000 kr., vil vi stadig væk ligge over de øvrige nordiske lande, men det ville gøre det lidt lettere at stifte et anpartsselskab, og man har altså reelt også hånden på kogepladen. Og jeg tror, at eksemplet med, at man så skulle etablere 100 anpartsselskaber med 40.000 kr. i kapital for at byde ind på nogle taxatilladelser, nok ville afskære de fleste fra at etablere så mange selskaber.

Det er i hvert fald det, der er Venstres udgangspunkt i sagen. Og som ministeren sagde, får vi rig lejlighed til at diskutere problemstillingen og forskellige løsninger for at sikre, at vi både griber ind over for noget, der ikke har de forventede positive effekter, og samtidig sikrer, at vilkårene for iværksætteri i Danmark er de bedst mulige.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Loven her blev vedtaget tilbage i 2013 med virkning fra 2014. Man har jo i flere år kunnet se skiftende ministre i pressemeddelelser osv. glæde sig over, at iværksætteriet blomstrer i Danmark. Der måler man det sjovt nok på antallet af nyetablerede selskaber og sådan nogle ting. Deler ordføreren ikke den opfattelse, at det er at pynte sig med nogle blomster, der ikke er særlig smukke? For meget af det, vi ser, er jo sådan set decideret ukrudt.

Nu nævner ordføreren selv hyrevognsansøgninger. Hvis man kigger på det antal hyrevognsansøgninger, der har været alene i 2018, kan man se, at man der rundede 2.400 ivs-selskaber, som har søgt om hyrevognstilladelser i kongeriget Danmark. Er det iværksætteri? Er det noget, som man kan bruge til noget som helst – andet end i et fancy reklamefremstød for en minister – når man jo kan se, at det decideret er usund konkurrence? Det er ulovlige selskaber, der hugger over 1 mia. kr. i statskassen med moms og skyldige afgifter, og samtidig ligger der en kæmpe sagspukkel ovre i Erhvervsstyrelsen, hvor man sidder og har skullet tvangslikvidere noget, der ligner 5.000 selskaber alene siden 2014.

Er det virkelig Venstre, Danmarks Liberale Partis – som formanden jo siger ved hver en lejlighed – politik? Er det virkelig et liberalt partis politik, at vi skal have sådan en gang sjusk i Danmark, som koster så mange, mange millioner kroner?

Ordføreren.

Nej, det er det bestemt ikke. Og det er også derfor, jeg lige tillader mig at vende tilbage til det udgangspunkt, vi havde i Venstre, da iværksætterselskaberne blev etableret. Vi havde en sund, kritisk tilgang til det, bl.a. med udgangspunkt i, at man kunne frygte, at selskabsformen kunne bruges til nogle af de eksempler, som hr. Hans Kristian Skibby refererer til. Og jeg tror også, hvis man kigger på tallene, at man kan sige, at jo, der er kommet iværksætterselskaber, og det lyder jo godt, men omvendt er der andre selskabsformer, personligt ejede virksomheder, som så er gået lidt ned. Der kan man nok udlægge tallene sådan lidt afhængigt af humør, og hvordan man vægter det.

Men som sagt er jeg enig i, at der er problemer med iværksætterselskaberne, og derfor er jeg også tilhænger af, at vi stopper med den form for virksomhedstype. Men jeg mener, at det skal kombineres med, at vi så sænker kravet til anpartsselskaber, for så får vi ryddet nogle ting af vejen og samtidig sikret, at det er let at etablere iværksætteri i selskabsform, men uden at man får det der groteske eksempel med, at der så er én vognmand, der opretter 100 selskaber bare for at have flere lodder i forbindelse med en lodtrækning.

Spørgeren.

Nu har ordføreren jo sagt, ligesom andre ordførere, at det skal være nemt og billigt at være iværksætter. Men skal det ikke også være nemt og billigt at være succesfuld lovlydig iværksætter? For det er jo dem, der betaler.

Altså, vi kan gå lige uden for Slotsholmen og se, at der ligger døgnkiosker på gadehjørnerne, der er ivs-selskaber. Jeg ved ikke, hvilke af de selskaber der er på den gode eller den dårlige side; det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men vi kan bare se, at der er nogle, der overholder lovgivningen, og andre, der ikke gør det. Og der er det altså et kæmpe skisma, hvis vi har en regering her i Danmark, som tilsyneladende lader tiden gå og lader endnu flere iværksætterselskaber blive stiftet med det til følge, at milliardgælden vokser. Altså, vi har rundet 1 mia. kr., som man har tabt i forbindelse med moms og skat, og der er det altså forkert, at det er de lovlydige, der kommer til at betale for de ulovlige.

Ordføreren.

Det synspunkt er jeg jo grundlæggende hundrede procent enig i. Der er ikke noget mere urimeligt, end når dygtige erhvervsdrivende oplever en ulige konkurrence fra konkurrenter, som bryder reglerne, som ikke sørger for at overholde gældende lovgivning, og som ikke sørger for at betale moms, afgifter og skatter.

Jeg er jo om nogen kæmpe tilhænger af fri konkurrence. Det er det, der driver innovation og forretningsudvikling og banker priserne ned og skaber de bedste muligheder for os som forbrugere. Men jeg er jo ikke tilhænger af, at nogle vinder i konkurrencen ved at snyde på vægtskålen; det er vi fuldstændig enige om. Og derfor er det vigtigt, at vi slår ned på dem, der snyder på vægtskålen og ikke overholder de fælles regler. For det er fuldstændig korrekt, at det er de lovlydige virksomheder, der bliver klemt først af dem.

Tak til Venstres ordfører. Jeg ser ikke Enhedslistens ordfører i salen, og derfor går vi videre til fru May-Britt Kattrup som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg og Liberal Alliance mener, at det skal være nemt og ubureaukratisk både at starte og drive en virksomhed i Danmark, og derfor er ivs-selskabsformen, de såkaldte 1-kronesvirksomheder, i bund og grund en rigtig god idé. Imidlertid viser en rapport fra Erhvervsstyrelsen, at der er langt flere konkurser og tvangsopløsninger blandt disse ivs'er, og at der er store restancer til det offentlige. På den anden side bidrager ivs'erne også til samfundet, og deres omsætning og beskæftigelse er steget relativt mere end ApS'ernes.

Så alt taler for, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at gøre det lettere at starte og drive virksomhed i Danmark. Derfor ønsker jeg ikke at afskaffe ivs'erne, så længe vi ikke har noget andet at sætte i stedet. Hvis vi blot afskaffer ivs'erne, gør vi det sværere og ikke nemmere at starte virksomhed i Danmark. Hvis vi derimod samtidig f.eks. nedsætter kapitalkravet til ApS'er, gør vi en anden indsats for at gøre det nemmere at starte virksomhed. Det ønsker jeg, og det har regeringen foreslået.

Det er ikke en optimal løsning. Det er problematisk, at svindlere får lov at diktere vilkårene for især iværksættere i Danmark. Jeg havde hellere set ivs'erne fortsætte, men pragmatisk set lader der p.t. ikke til at være optimale løsninger til rådighed. Vi støtter derfor regeringens løsning, og det betyder også, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er vi kommet til hr. René Gade som ordfører for Alternativet.

Først tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget. Jeg synes, vi hører med al tydelighed, hvorfor det er relevant. Der har været og vil blive ved med at være mange udfordringer med iværksættervirksomhederne. Omvendt har vi i Alternativet også hele tiden sagt, at vi simpelt hen vil gøre nærmest alt for at understøtte en stærk iværksætterkultur i Danmark, men det gør jo ikke, at man skal blive blind for udfordringerne.

Årsagen til, at vi kommer til at sige nej tak til beslutningsforslaget, selv om jeg synes, kritikken er fuldstændig på sin plads, er, at indtil vi har et alternativ til netop ivs'erne, ville vi synes, det var ærgerligt. For det er måske ingen sag for en konsulent, der skal ud og starte et enkeltmandsfirma, hvor der ikke er så stor risiko for at komme ud i store tab, hvis det bare er en computer og en internetforbindelse, man har brug for – og en kontorplads måske – men hvis man gerne vil starte noget andet som selvstændig, har vi ivs-selskabsformen som et positivt supplement. Og indtil vi eventuelt, som ministeren også siger, sænker kapitalkravet til de virksomhedsformer, vi har haft længe, til mindre end 50.000 kr., sådan at det bliver nemmere for folk at starte op, så tror jeg også, der ville ske et fald i nogle af de faktisk fine tendenser, som Socialdemokratiets ordfører nævnte før. For der har jo også været mange gode eksempler.

Omvendt er det svært ikke bare at sige: Ja, vi skal simpelt hen have gjort noget ved det her, for eksemplet med taxachaufføren, der havde oprettet alle de her selskaber, som Dansk Folkepartis ordfører nævnte lige før, ligger jo nærmest under justitsministeren. Vi skal selvfølgelig have gjort op med al den kriminalitet, der kan være forbundet med det her, for det er faktisk kriminalitet at unddrage sig at betale skat. Så lad os kigge på det. Det synes jeg faktisk lyder som om alle partierne er meget enige om at vi skal.

Så kan man spørge, om vi har behov for et ivs, når vi har de andre selskabsformer, vi har i dag, men indtil videre synes jeg faktisk, at vi har det. Jeg har mange gode bekendte, der har kigget på det her, og jeg oplever faktisk, at den positive side af det også er, at når man så går fra et personligt ejet selskab til et ivs, er der måske nogle, der gør det for at snyde, men der er også andre, der lige retter ryggen og tænker: Nu går vi altså over til at have et reelt selskab, nu har vi nogle andre forpligtelser til også at tydeliggøre, hvordan vores årsregnskab ser ud; det skal være offentligt tilgængeligt, der er nogle andre krav.

Så der er mange positive ting ved ivs'er. Vi har så til gengæld også en ordentlig byrde, som Dansk Folkepartis ordfører har gjort os klar over. Derfor bakker vi op om beslutningsforslagets intention, men lægger os op ad ministerens ønske om at se på det og få lavet en løsning, hvor vi erstatter det med noget andet i stedet for bare at sløjfe det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak. Jeg anerkender selvfølgelig Alternativets tilgang, nemlig at iværksætteri i forhold til den her type selskabsdannelse også kan være en form for rugekasse for efterfølgende succesrige virksomhedsejere. Men jeg synes måske bare samtidig, at Alternativet også burde kigge på alle de ikke så pæne fugleunger, der er kommet ned i den samme rugekasse. Altså, det nyeste tal viser jo, at 13.950 ivs-selskaber enten er tvangsopløst eller under tvangsopløsning eller er gået konkurs eller er under konkurs. Det er hvert fjerde ivs-selskab, siden stiftelsen begyndte tilbage i 2014.

Det er den ene side, og den anden er så, at vi kan se, at de i Erhvervsstyrelsen sidder og skal bruge tid og ressourcer på at gå de her 14.000 selskaber igennem, med en kæmpestor arbejdsbyrde til følge. Og i forvejen har personalet jo store problemer med at få bugt med de sagspukler, der er.

Så har Alternativet noget bud på, hvad det så er, der skal ske? For hvis man bare står hernede og siger feel good og ja, ja, ministeren må lige indkalde til et lille kaffemøde, så synes jeg ikke, det er godt nok fra Alternativets side. For vi har jo rundet et tab på 1 mia. kr., og for hver måned, der går, taber vi endnu flere millioner på moms og skatter og afgifter. Det må man da for søren gøre noget ved.

Ordføreren.

Jeg er under alle omstændigheder glad for, at ordføreren for forslagsstillerne får sådan en feel good-fornemmelse, når jeg står på talerstolen – det er jeg da glad for. Jeg oplever egentlig, at vi i Alternativet kan være ret kradse i kritikken af mange ting, og jeg oplever også, at jeg er det i dag. Jeg har bare givet den ære til Dansk Folkepartis ordfører, fordi det netop er Dansk Folkeparti, der har fremsat beslutningsforslaget og også har æren af at komme med nogle af de her tal, som er meget, meget kritisable. Så jeg kan kun sige igen: Det er dybt kritisable forhold, som vi får ridset op, og som vi jo faktisk i nogen tid har vidst har været sådan her.

Det gør bare ikke, at jeg så vil rive tæppet væk under ivs'erne nu og her, når vi har en minister, der lyder så stålsat på at få gjort noget ved det, og som anerkender problemerne fuldt ud. Og ja, jeg håber, det bliver et hyggeligt kaffemøde, som erhvervsordførerne fra alle partier får med ministeren, men jeg er ret sikker på, at der vil blive taget hånd om det her. Jeg tror ikke, der er nogen af os ordførere eller partier, der kan stå på mål for, at det bliver misbrugt. Det har aldrig været intentionen.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til Alternativets ordfører. Så er vi kommet til fru Ida Auken som ordfører for Det Radikale Venstre.

Mange tak. I Radikale Venstre ønsker vi at gøre det så let som muligt for iværksættere at starte deres egen virksomhed. Der skal være så lidt bøvl som muligt, og det skal være muligt at kunne starte, også selv om man ikke har rigtig mange penge på lommen, og derfor har vi bl.a. også lavet en erhvervsaftale med regeringen, som havde en lang række vigtige tiltag for iværksættere. Omvendt skal man jo altid sikre, at der ikke er for let spil for de brodne kar.

Iværksætterselskaberne er blevet evalueret, og der er jo en række problemer, som vi fra radikal side gerne vil være med til at rette op på. Det er selvfølgelig, som Dansk Folkeparti også påpeger, et problem, at der er over 900 mio. kr., der ikke kommer i statskassen, og at der skal bruges ganske store midler på at sidde og forvalte netop det her område. Så vi deltager meget gerne i forhandlinger, der kan få sikret, at pengene kommer ind i statskassen.

Vi har dog ikke tænkt os bare at smide barnet ud med badevandet og igen gøre det sværere at starte virksomhed. Så det bare at fjerne muligheden for at starte en ivs uden at sætte noget i stedet synes vi ikke er en god idé. Ivs'erne bidrager trods alt med 5,2 mia. kr. i omsætning, de har 5.200 beskæftigede, og de har en eksport for 430 mio. kr. Det er tallene fra 2016. Så bare at slå en streg over det uden at sætte noget i stedet er vi selvfølgelig ikke interesseret i. Så derfor kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger, men vi støtter selvfølgelig intentionerne om at få ryddet op på det område.

Tak til den radikale ordfører. Den næste i rækken er hr. Anders Johansson som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil godt indledningsvis takke Dansk Folkeparti for at rejse den her debat. Det er en vigtig sag, synes jeg.

I Det Konservative Folkeparti er vi jo på lange stræk enige med forslagsstillerne. For der er for mange sager med ivs'er, som skylder penge til det offentlige eller andre kreditorer for den sags skyld, og der er også for mange sager med ivs'er, som bliver tvangsopløst. Det giver store omkostninger for det offentlige, det er et helt urimeligt misbrug, og jeg synes også, det er ærgerligt, når man egentlig med en god intention prøver at gøre det nemt at være iværksætter, at det så på den måde bliver misbrugt. Men det er nu engang sådan, at vi skal svig og svindel med de offentlige kasser til livs, og når man kun skal sætte 1 kr. på højkant, bliver det simpelt hen for let og for billigt at snyde. Så trods de gode intentioner må vi konstatere, at 1-kronesselskaberne ikke er en god løsning samfundsmæssigt.

Vi er så imidlertid uenige i, at den rigtige løsning blot er at afskaffe selskabsformen. For det er også vigtigt, at der er den rette balance, hvor der på den ene side stilles den rigtige sikkerhed – og det skal være mere end 1 kr. – men på den anden side skal det også være nemt og relativt billigt at kunne stifte et selskab og være iværksætter. Så det er den balance, vi skal have fundet. Derfor kan en afskaffelse af ivs'er efter vores opfattelse ikke stå alene, uden at man f.eks. også sænker kapitalkravet for ApS'er, således at det bliver et attraktivt og tilgængeligt alternativ for iværksætterne. Det synes jeg må være det oplagte svar på problemerne, hvor vi får skabt en bedre balance mellem forpligtelserne for selskabsstifteren og tilgængeligheden for iværksætteren, og en forhandling om det indgår vi meget gerne i.

Men en ensidig afskaffelse kan vi ikke støtte. Så vi kan heller ikke støtte beslutningsforslaget, selv om vi sådan set er meget enige i mange af de intentioner, der ligger bag. Så jeg vil bare lige slutte af med at takke hr. Hans Kristian Skibby for beslutningsforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne på vegne af Dansk Folkeparti takke for om ikke andet så lejligheden til, at vi kan få lov til at drøfte situationen og vilkårene for iværksætteri i Danmark og ikke mindst situationen omkring iværksætteri, når det hedder ivs-selskaber, hvor folk ikke har lyst til at tage penge op af lommen, i hvert fald ikke af deres egen lomme, men hvor de gerne vil kalde sig iværksættere og direktører for 1 kr. Fra starten har vi jo været betænkelige ved, om det her overhovedet var den rette måde at tilskynde folk til at begive sig ud i iværksætteri i Danmark på.

Jeg synes egentlig, at hvis vi kigger på den udvikling, der har været siden 2014, så er der faktisk ikke ret meget, der indikerer, at ivs-selskaberne medvirker til ret meget godt. Det er da rigtigt, at nogle af dem også udvikler sig til at blive anpartsselskaber, og nogle af dem får også direkte almindelig omsætning, og de får også eksport af både varer og tjenesteydelser osv., men der er det altså vores opfattelse, at det ville de så sandelig også have fået, hvis de havde valgt at starte deres virksomhed som et anpartsselskab for 50.000 kr. i værdier eller garantier, eller hvad det nu er, man lægger som indskud i en virksomhed.

Der er så mange fordele ved at vælge et anpartsselskab. Man får en højere troværdighed, også når man skal have varer og tjenesteydelser leveret til egen virksomhed, end hvis man er et ivs, hvor man jo kan se, at folk har investeret mindre end det, det koster at købe et stykke tyggegummi, i at kalde sig direktør i eget selskab. Det mener vi i Dansk Folkeparti er en særdeles uheldig glidebane, som vi har været vidne til, og vi mener også, at tallene taler deres tydelige sprog.

Hvis man kigger på status for ivs-selskaber pr. 16. december 2018, er der i alt stiftet 53.981 selskaber. Ud af dem er der så 4.755 virksomheder, der er under tvangsopløsning, og der er 2.570 selskaber, som er under konkurs, og der er 4.439 selskaber, som allerede er opløst af Erhvervsstyrelsen, og der er 2.186 selskaber, som er gået konkurs. Alt i alt kan vi se på tallene, hvis man kigger tilbage til september 2017, at SKAT estimerede tabet på told og moms og afgiftspligtige ydelser til at have rundet 500 mio. kr. Vi i Dansk Folkeparti stillede så yderligere spørgsmål om sagen og fik i marts en ny opgørelse, hvor tallet så var vokset til 900 mio. kr. Det var så i marts 2018. Nu skriver vi så snart januar 2019, og ja, hvad er beløbet så vokset til? De nye tal har vi jo så ikke, men vi ved, at der alene inden for de sidste 34 dage er kommet yderligere 2.500 selskaber under tvangsopløsning. Det betyder altså, at det er 80 selskaber i døgnet, som suser direkte over til Erhvervsstyrelsen og beder om, at der nu skal ske en form for likvidation eller tvangsopløsning af selskabet.

Tallene viser også, at det kun er nogle og tredive procent af de her selskaber, som lukker i det, der hedder mindelighed, god ro og orden, hvor man leverer de ønskede tal og statistikker og årsregnskaber osv. til Erhvervsstyrelsen. I forhold til de andre 70 pct. er det så som så med tilgangen af troværdige data, og der foregår det på en helt anden måde, når man skal tvangsopløse de her selskaber.

Alt i alt mener Dansk Folkeparti ikke, at det er den rigtige måde at diskutere præmisserne for, hvordan det er at være iværksætter i Danmark, på. Vi vil gerne til enhver tid forsvare, at man skal kunne være iværksætter i Danmark, men vi vil også have, at det skal være på et troværdigt grundlag. Vi vil hellere i Dansk Folkeparti måle iværksætteri på kvalitet frem for kvantitet, og det er altså et skisma i forhold til det, som de andre politiske partier her i Folketinget lægger helt åbenlyst frem, hvor man hellere vil pynte sig med, at iværksætteri blomstrer, og at der kommer flere og flere selvstændige erhvervsdrivende i Danmark. Men man er altså ikke selvstændig erhvervsdrivende, fordi man bruger 500 kr. på at etablere 500 taxavognmandsselskaber. Så er man altså ikke i vores optik iværksætter. Så er man bureaukrat, og så er man selskabsfifler. Og det er ikke noget, som burde have grobund her på vores del af jordkloden.

Vi mener sådan set, at det ligger lige til højrebenet at få ivs-selskaberne stoppet og få stoppet den eskalerende udgift, som det er i tab af moms og afgifter over for statskassen. Vi kan jo også se, at mange af de selskaber, som så er der, er der for en kortere periode, og i den periode, hvor de så er der og drifter et eller andet, som man kalder en virksomhed, udfordrer de så dem, der driver lovlydige virksomheder i Danmark. Dem, der kører virksomhederne på sund, lige konkurrence, bliver så sorteper i forhold til de her mange tusinde danske selskaber, som så bevidst, forsætligt og culpøst render rundt og fifler for at få dagen til at gå.

Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at det er brandærgerligt, at regeringen har sat sig på hænderne og sagt: Vi vil egentlig gerne have lukket for ivs-selskaberne; vi ved egentlig godt, at det har kostet over 1 mia. kr. indtil videre, det ved vi egentlig godt, men vi skal lige have gjort det 10.000 kr. billigere at etablere et anpartsselskab i Danmark. Jeg synes, at det er utidigt købmandskab. Jeg synes, at det er en forkert måde at gøre det på. Jeg mener, at man skal acceptere sagens tilstand, og jeg synes, at man skal basere sin beslutning på tal og fakta og den konsekvens, som det har haft for de mange tusinde danske virksomhedsejere, iværksættere, som ikke har etableret deres selskaber med henblik på at omgå de danske told- og skatteregler, og det er altså desværre det, der foregår i dag.

Man kan gøre det for 1 kr., og i gamle dage var der en sang, hvor sidste linje hed noget med: Kan du få for en krone. Den kunne man også synge, hvis man ville det. Det vil jeg så lade være med, for I skal også have en god dag alle sammen. Men det ændrer jo ikke på, at vi i den her uge har haft en diskussion her i Folketinget, også ude på gangene, omkring den her eftergivelse af over 5 mia. kr., som danskere har fået eftergivet i skyldige restancer, og der interviewede man bl.a. skatteministeren, som blev konfronteret med, jeg tror, det var fru Stine Bosse, som havde en skyld på et hundrede nogle og halvfems kroner, og så siger skatteministeren, at det er meget billigere for os ikke at kradse pengene ind, fordi så skal vi til at lave noget med nogle konti, der skal stiftes osv., og det er en masse administrativt bøvl for at få de 196 kr., så det kan ikke betale sig.

Hvorfor kan det så betale sig at etablere i tusindvis af selskaber for 1 kr.? Der er et eller andet, der ikke passer, for de penge skal jo også bogføres et eller andet sted. Jeg vil næsten sige, at hvis det endelig skulle være og det skulle give mening, skulle vi da sige, at det var gratis, for så fik vi fjernet den administrative byrde – men 1 kr.!

Jeg har selv været iværksætter i mange år, og jeg har kørt mit selskab i mit eget cpr-nummer. Det koster 0 kr. at drive selskab i eget navn, for man hæfter med sine egne værdier, og jeg mener faktisk, at de gode iværksættere er dem, der godt tør bruge 40.000 eller 50.000 kr. og lægge fingeren og hånden eller for den sags skyld begge hænder på kogepladen og sige: Nu vil jeg altså være iværksætter. Det andet, vi oplever her, er barokt, altså at vi siden 2014 har set forskellige erhvervsministre tage rundt og prale med, at iværksætteriet blomstrer i Danmark, og at vi så kan se, at af den type selskaber, der kommer, er hver fjerde af dem allerede likvideret eller gået konkurs – hver fjerde, det er 25 pct.

Så ligger der en sagspukkel ovre hos Erhvervsstyrelsen, som ikke rigtig ved, hvad de skal gøre ved den, for de har en masse andre sager, som de også skal håndtere. Og så har vi i øvrigt nogle tal helt tilbage fra marts, det er 8-9 måneder siden, hvor vi rundede 900 mio. kr. i tab på moms og punktafgifter og skatter, lovpligtige udgifter for de her virksomheder. Oven i det ligger så alle de lønkroner, vi skal investere i medarbejdere i Erhvervsstyrelsen.

Derfor er vi selvfølgelig meget skuffede over, at der ikke er flertal for at give de lovlydige iværksættere i Danmark den her julegave, som det ville være at få skilt fårene fra bukkene. Det var det, man ville kunne have gjort, hvis man havde støttet det her forslag. De rigtige iværksættere skal nok finde 40.000 kr., hvis det er det, de har lyst til.

Så vil jeg egentlig slutte med at sige noget rigtig, rigtig positivt, for nu har I alle sammen fået en skideballe, nemlig at SF støtter Dansk Folkeparti. Så kan I tage den. Der vil jeg lige for en god ordens skyld læse en tekst op fra SF: SF støtter Dansk Folkepartis forslag, men ønsker også at diskutere, hvordan det fortsat kan være nemt at starte virksomhed i Danmark, men uden de store problemer og den store svindel, vi har set med ivs-selskaberne.

Det var kommentarerne fra Dansk Folkeparti.

Tak. Og ordføreren skal have tak for det hensyn, han viste os andre ved ikke at bryde ud i sang.

Der er en kort bemærkning fra hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg skal simpelt hen bare lige forventningsafstemme lidt, for jeg har sjældent oplevet en Folketingssal være så enige om et beslutningsforslag, som vi er i dag, altså enige om, at dem, der har fremsat det, har fat i noget her, og at der er grund til kritik. Vi skal have gjort noget ved ivs'erne. Der er for mange, der udnytter nogle huller, der ikke burde være der. Og mit første spørgsmål er: Er det også ordførerens opfattelse, at samtlige partier, der har ytret sig i dag, er enige i kritikken, i hensigten og faktisk i alt i beslutningsforslaget, men at man ønsker et møde med ministeren om at finde et alternativ til ivs'erne, inden man sløjfer dem? Det er det første spørgsmål.

Det andet er, om ordføreren har tænkt, at der jo også er enkelte, jeg tror næsten flere håndfulde, dygtige, ansvarlige og lovlydige iværksættere, der har ivs'ere i dag. Det tror jeg vi har empiri for, men jeg vil bare lige have ordføreren til at sige, at det ikke er dem alle sammen, der er slemme banditter.

Ordføreren.

Nej, det er det da heldigvis ikke. Jeg nævnte også 25 pct., og det tror jeg faktisk jeg sagde adskillige gange. Det håber jeg også at hr. René Gade lyttede til, altså at der er 75 pct., som er ordentlige og hæderlige. Men i forhold til mange af de ordentlige og hæderlige virksomheder er det Dansk Folkepartis klokkeklare overbevisning, at de ikke ville have forhindret sig selv i at blive iværksættere i Danmark på grund af 40.000, 45.000 eller 50.000 kr. minus 1 kr. Jeg tror altså, de ville have valgt at stifte deres selskaber alligevel, og at de ville have genereret den samme omsætning og den samme vareeksport osv., hvad der jo laves opgørelser over, altså hvad det er, de bidrager med. Så den del af det er vi selvfølgelig fuldstændig enige om.

Så nævner hr. René Gade det med en kop kaffe. Jeg synes, det er fint, hvis erhvervsministeren vil invitere hr. René Gade på kaffe, men jeg kan i hvert fald oplyse, at jeg har været der adskillige gange omkring ivs-selskaberne, og kaffen har været god, men vi er jo ikke blevet enige om noget.

Spørgeren.

Jeg gentager bare helt kort: Er ordføreren også enig i, at samtlige partier, der har ytret sig, er enige i kritikken og derfor gerne vil gøre noget ved problemet? Det var det ene spørgsmål, og det andet er så: Der er jo mange iværksættere her i Danmark, der har svært ved at kaste sig ud i iværksætteriet, fordi man har det så godt; vi har et ret godt samfund på mange måder, og derfor er der nogle gange den her barriere med, at man er bange for usikkerheden og hæftelsen, men hvis man nu kommer de brodne kar til livs, er det så ikke rigtigt, at ivs'erne faktisk bidrager til at sænke den barriere for iværksættere?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at alle partier har erkendt, at der er en udfordring med det her, og der har været forskellige former for kritik af det. Men det ændrer jo bare ikke på, at det, der mangler, er handling. Og vi har været vidende om den her situation, siden vi i september, tror jeg det var, fik en rapport, altså i 2018, som indeholdt en analyse af iværksætterselskaber, som alle erhvervsordførere i hvert fald har læst igennem. Og vi har været vidende om det fra skriftlige redegørelser fra skatteministeren tilbage i september 2017, og vi har været vidende om det i marts 2018, hvor vi fik et opfølgende svar på, hvordan det gik med de her store, massive tab, som der er på moms og skat i de her selskaber. Så vi har været i gang med det, men der er desværre ikke rigtig sket noget.

Der er ikke flere spørgsmål, så jeg siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.