Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 22:

Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af udenlandsk støtte til danske friskoler.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 26.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren.

Dansk Folkeparti har fremsat beslutningsforslag B 22, som pålægger regeringen at fremsætte forslag om, at frie grundskoler ikke må modtage økonomisk støtte fra, være ejet af eller leje bygninger af juridiske eller fysiske personer placeret eller bosat uden for EU/EØS. Jeg vil gerne starte med at sige, at regeringen bakker op om intentionen bag forslaget. Vi ønsker heller ikke, at frie grundskoler udsættes for eksternt pres, som modvirker skolernes overholdelse af friskolelovens frihed og folkestyre-krav og uafhængighedskravet. Derfor har vi bl.a. sammen med Dansk Folkeparti de seneste år vedtaget en række stramninger over for de frie skoler.

Når det kommer til skolernes bygninger, blev vi med aftalen om styrket tilsyn med de frie grundskoler fra november 2017 enige om at styrke tilsynet med skolernes leje af bygninger. Vi blev dengang enige om, at hvis en fri grundskole vil flytte hovedparten af sin undervisning fra bygninger, som skolen ejer, til lejede bygninger, skal skolen orientere Undervisningsministeriet om det, senest 4 uger før den endelige aftale indgås. Hvis tilsynet i den forbindelse vurderer, at flytningen kan rejse tvivl om skolens uafhængighed, kan der udstedes påbud om at ændre vilkårene i aftalen eller om, at aftalen opsiges.

I samme aftale fra november 2017 blev vi også enige om en række tiltag, som skaber større gennemsigtighed med donationer og styrker tilsynet med skolernes uafhængighed og overholdelse af frihed og folkestyre-kravet. Vi indførte et forbud mod anonyme donationer over 20.000 kr. til frie grundskoler. Vi blev enige om en generel styrkelse af tilsynet med de frie grundskolers uafhængighed, så tilsynet kan deltage som observatør ved møder på skolen i sager om uafhængighed, selv om der ikke er iværksat et skærpet tilsyn. Og vi tilførte flere ressourcer til tilsynet med de frie grundskoler.

Når det kommer til ejerskab af de frie grundskoler, fremgår det af friskoleloven, at skolerne skal være uafhængige selvejende institutioner. De må altså efter de gældende regler ikke være ejet af andre.

Regeringen kan dog ikke støtte forslaget. Som sagt er vi i regeringen heller ikke interesseret i, at udenlandske donationer påvirker de frie grundskolers uafhængighed og overholdelse af frihed og folkestyre-kravet, men det handler om at ramme en balance, hvor man på den ene side forhindrer uønsket indflydelse, mens det på den anden side stadig er muligt for demokratisk sindede organisationer og lande med særlig tilknytning til frie skoler i Danmark at yde økonomiske bidrag til disse skoler. Dansk Folkepartis forslag vil udelukke et stort antal lande, herunder også USA, fra at yde økonomisk støtte til frie grundskoler i Danmark.

Regeringen deler Dansk Folkepartis ambition om, at de danske frie grundskoler ikke skal udsættes for påvirkninger udefra, som kompromitterer deres uafhængighed eller overholdelsen af frihed og folkestyre-kravet, og det har vi også taget konkrete skridt til at forhindre. Senest har vi med finanslovsaftalen for 2019 aftalt med Dansk Folkeparti, at der skal indføres en model, som inden for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser kan forhindre donationer til trossamfund m.v., hvis formålet med donationen er at undergrave demokrati og frihedsværdier.

Jeg taler løbende med hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti om, hvordan vi kan sikre, at nogle af de frie skoler ikke modarbejder demokratiske værdier. Regeringen er i den forbindelse positivt indstillet over for at afsøge mulighederne for en løsning, der forhindrer uhensigtsmæssige udenlandske donationer, hvis vi kan undgå de ulemper, der vil være forbundet med det aktuelle forslag i B 22. Regeringen fortsætter gerne dialogen med hr. Alex Ahrendtsen om alternative forslag. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Ja, det er jo ikke nok at bakke op om hensigten, hvis man ikke støtter et beslutningsforslag, og jeg undrer mig egentlig også, for finanslovsaftalen er egentlig meget klar: Man vil forhindre udenlandske tilskud til bl.a. moskeer og foreninger. Det vil man så ikke, når det bliver helt konkret. Hvorfor i alverden dog ikke? Det her jo bare en del af finanslovsaftalen, og jeg går ud fra, at regeringen vil leve op til den aftale, vi har indgået med hinanden om finansloven. Så hvorfor i alverden ikke gøre, som der står i finanslovsaftalen? Skyldes det, at det er så konkret, som det er?

Ministeren.

Vi ønsker naturligvis at leve op til den aftale, vi har lavet i finanslovsaftalen sammen med Dansk Folkeparti, og vi er lige så interesseret i at afskære udemokratiske personer eller organisationer fra at donere penge til danske friskoler. Det, vi drøfter med DF i øjeblikket, er selvfølgelig, hvordan man kan lave sådan en model, der afskærer præcis de, hvad skal man sige, kræfter, som har denne udemokratiske og negative indflydelse på det danske samfund, men samtidig giver mulighed for, at demokratiske organisationer kan støtte danske civilsamfund, hvis de måtte ønske det.

Tak. Hr. Alex Ahrendtsen.

Demokratiske kan også være ekstreme. Ministeren henviste i sin tale til USA. I USA er Scientologykirken. Der er friskoler i Danmark, som bekender sig til Scientology. De vil så kunne få støtte, og deres skoler vil kunne være ejet af Scientology, fordi der ikke er nogen lovgivning imod det. Så det er jo et dårligt eksempel at bruge USA. Desuden kan en ekstrem muslimsk organisation jo også slå sig ned i USA og derfra støtte en friskole i Danmark. Så vil ministeren dog ikke støtte dette forslag i stedet for bare at bakke op om hensigten?

Ministeren.

Tak. USA er selvfølgelig bare et eksempel. Nu var jeg selv i USA her i sommer, og der findes jo også, kan man sige, dansksindede mindretal i USA, som stadig væk har den danske kulturarv meget på sinde. Der findes jo også jødiske mindretal i USA, som, hvis de ønsker det, skal have mulighed for at støtte eksempelvis den jødiske skole, som ved gud er presset nok. Så det handler jo om, kan man sige, at sætte ind der, hvor problemerne er, og finde den rette løsning.

Tak. Så er det hr. Jacob Mark for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide lidt mere om, hvorfor ministeren synes, det her er en dårlig idé. Ministeren siger, at ministeren gerne vil diskutere videre med Dansk Folkeparti, og jeg kan også forstå, at regeringen og Dansk Folkeparti egentlig har lavet en aftale i forbindelse med finansloven om at kigge på det her.

Men ministeren siger så, at forslaget her har nogle uhensigtsmæssigheder. Og det, jeg kan forstå af uhensigtsmæssighederne, er, at man ikke kan få tilskud fra nogle bestemte lande, f.eks. USA. Men i sig selv mener jeg ikke det er en uhensigtsmæssighed. Altså, jeg mener, at skolevæsenet skal finansieres i Danmark. Så hvorfor er det uhensigtsmæssigt? Hvad er det, der fungerer godt i dag, f.eks., som ikke vil kunne fungere i fremtiden? Jeg ved ikke, om ministeren kan blive lidt mere konkret.

Ministeren.

Det handler vel om, at man politisk ikke skal, altså at staten ikke skal ikke stille hindringer i vejen for civilsamfundet, medmindre det er absolut nødvendigt. Det er lige præcis det, det handler om. Og der, hvor det bliver absolut nødvendigt, hvad jeg er fuldstændig enig med Dansk Folkeparti i, er jo, hvis der er udemokratiske kræfter, som blander sig i civilsamfundet. Det, vi taler om her i dag, er så de frie skoler. Det ønsker vi ikke.

Men det er klart, at et lille land som Danmark jo ikke skal hindre fuldstændig almindelige frie organisationer, demokratiske organisationer, i at deltage i civilsamfundet i Danmark. Det ville være højst besynderligt, hvis vi gjorde det.

Hr. Jacob Mark.

Det er nok der, vi er lidt uenige. Altså, jeg mener selvfølgelig, at civilsamfundet i Danmark skal kunne samarbejde med vore skoler, men jeg kan ikke se, hvorfor det skal være sådan, at man skal kunne få bedre økonomiske vilkår, fordi man får støtte fra lande, der f.eks. ligger uden for Europa. Der må jeg bare sige, at jeg stadig ikke har hørt noget sådan konkret eksempel på et rigtig godt samarbejde, der er i dag, som vil forsvinde med det her forslag. Jeg er med på, at der er nogle lande, man ikke kan få tilskud fra længere, men kan ministeren sige noget konkret om, hvor det her forslag vil være virkelig skidt? Jeg synes ikke, det er så skidt, at Scientology ikke kan støtte længere fra USA f.eks.

Ministeren.

Jamen det vil jo selvfølgelig være eksempler. Det vil det være med alting. Men vi skal ikke indskrænke friheden. Jeg gav to eksempler, som altså er hypotetiske eksempler, vil jeg sige, og ikke eksempler fra den virkelige verden: Lad os sige, at en rig dansk efterkommer i USA kunne tænke sig at støtte en lille friskole, der ligger på landet, og som slås med at få tingene til at hænge sammen, så kan jeg virkelig ikke se, hvorfor vi skulle forhindre det, eller hvorfor vi skulle forhindre det, hvis en jødisk diaspora i USA skulle få lyst til at understøtte den jødiske skole, som jo altså lever med hegn i tre meters højde og bevæbnede vagter.

Altså, pointen er her, at vi skal slå ned der, hvor problemerne er, men vi skal jo ikke kvæle vore civilsamfund og heller ikke deres generelle demokratiske, ordentlige interaktion med omverdenen.

Tak. Så er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Tak. Og tak for talen. Jeg kunne godt tænke mig at følge lidt op på noget af det, som hr. Alex Ahrendtsen og hr. Jacob Mark er inde på. For jeg sidder også og undrer mig lidt over, hvad det er, der er problemet med det her forslag. Jeg har faktisk forsøgt at undersøge det her, og de friskoler, jeg kender, er finansieret af det statslige tilskud og så forældrenes egenbetaling. Jeg kender ikke til nogen, der er finansieret af USA eller Australien eller Japan, men jeg kender kun en lille del af friskolerne, og ministeriet kender jo dem alle sammen, så kan ministeren komme med nogle eksempler på nogle skoler, som i dag ville blive kvalt, som ministeren siger?

Ministeren.

Nu er det jo en kendt sag, at Socialdemokratiet ikke har et varmt bankende hjerte for de frie skoler, så derfor ville det overraske mig, hvis der kom en stramning på de frie skoler, som Socialdemokratiet ikke ville bakke op om. Ordføreren for Socialdemokratiet har tidligere sagt, at man ønsker at skære det nuværende antal elever ned til halvt så mange, som der er. Så det er klart, at det jo er sådan en mere overordnet strategi og intention.

Men det er jo min opgave, kan man sige, at bekæmpe de problemer, der er, og sørge for, at frie skoler i det hele taget kan gøre det, de gerne vil. Og så længe det sker på et ordentligt og demokratisk grundlag, kan der jo ikke være nogen, der har interesse i at forhindre dem i det. Så vi skal slå ned der, hvor problemerne er, og det vil jeg meget gerne indgå i en dialog med DF omkring, for det er jeg meget optaget af. Men den her tilgang med, at det er lige meget, hvem det rammer, kan jeg ikke købe.

Så er det hr. Mattias Tesfaye.

Jeg har et varmt bankende hjerte for friskolerne, og Socialdemokratiet har et varmt bankende hjerte for friskolelovgivningen, og vi er ikke tilhængere af, at antallet af elever på friskolerne skal halveres. Og det bliver ikke mere rigtigt af, at ministeren siger det fra Folketingets talerstol.

Men nu stiller jeg så det samme spørgsmål, som nu bliver stillet for sjette gang: Hvad er det for nogle konkrete problemer, det ville skabe, hvis man vedtog det her beslutningsforslag? Jeg spørger helt oprigtigt, for hvis der nu er nogle friskoler i dag, som indgår i nogle gode samarbejder med Rusland eller Egypten eller USA, og som vi kunne tage ud og besøge og spørge om værdien af det, så synes jeg da, det er en relevant indvending. Jeg har bare ikke kunnet finde dem.

Så er det ministeren.

Men jeg har ikke været rundt og talt med alle landets frie skoler – det er klart, at det har jeg ikke mulighed for. Men det, vi taler om her, er altså at slå ned på donationer, som er uhensigtsmæssige, og som vi simpelt hen ikke ønsker – og så bare slå ned på aktiviteter per se. Og der har det hele tiden været mit opdrag som minister at sørge for at målrette indsatserne på en måde, så vi generer de frie skoler mindst muligt, men samtidig sørge for at slå hårdt ned der, hvor vi kan se at der er problemer.

Med det siger vi tak til undervisningsministeren, og vi tager fat på ordførerrækken. Den første i rækken er hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Tak. Vi skal i dag diskutere et forslag, der vil skærpe kravene til friskolernes uafhængighed. Dansk Folkeparti foreslår at ændre friskoleloven, sådan at friskoler ikke må modtage økonomisk støtte fra, være ejet af eller leje bygninger af juridiske eller fysiske personer placeret eller bosat uden for EU eller EØS.

Socialdemokratiet støtter sjældent beslutningsforslag, men i det her tilfælde mener vi faktisk, at forslaget er gennemtænkt og sund fornuft. Friskolerne er forældrenes skoler. Det er ikke statens skoler, det er ikke kirkens skoler, og det er slet ikke fremmede magters skoler. Det er en selvejende institution, og det skal vi værne om. Jeg ved godt, at der er politisk uenighed mellem Socialdemokratiet og de borgerlige, og det kom også til udtryk lige før, om graden af statsstøtte til friskolerne, men bag den her uenighed gemmer sig en bred og en historisk enighed om værdien af friskoler i Danmark, og den er værd at værne om.

Vi har derfor meget svært ved at forstå, hvordan man kan argumentere imod det her forslag. Jeg har set, at nogle betragter forslaget som en kritik af eller en mistillid til friskolerne, men sådan skal det i hvert fald ikke betragtes fra Socialdemokratiets side. Det er nærmere en erkendelse af, at lande som Iran, Saudi-Arabien og Qatar er kendt for at bruge milliarder af oliedollars på at påvirke de muslimske mindretal i Vesteuropa, og det sker både ved at finansiere moskeer og undervisning. Jeg tror, at vi skal passe på med at være for naive i de her år. Der findes bl.a. i de arabiske oliestater et ønske om at arbejde politisk og religiøst blandt en del af befolkningen her i Danmark. Der er adskillige eksempler fra andre europæiske lande, og der har også i medierne været nævnt flere eksempler på indblanding i danske skoleforhold.

Folketinget har et ansvar for, at friskolelovgivningen ikke kan misbruges af fremmede stater og organisationer til at sprede eller til at fremme radikaliserede politiske ideologier. Vi har i en bred kreds af partier været med til at skærpe kontrollen med, at friskolerne lever op til bestemmelserne i lovgivningen, og det har været med til at lukke adskillige skoler – og det er kun godt – hvor det ikke ligefrem har været den mest moderne pædagogik og demokratiske dannelsestradition, der prægede hverdagen.

I Danmark skal vi gå i skole sammen. Vi skal ikke opdrages til middelalderen med et forkvaklet syn på mennesker med andre religiøse baggrunde eller et nedsættende syn på homoseksuelle eller en diskriminering af kvinder og piger og slet ikke en afstandstagen til de øvrige almindelige demokratiske principper, som vi holder af her i landet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Socialdemokratiet ønsker at gå længere på det her område, og det her beslutningsforslag bliver derfor af os set som et skridt i den rigtige retning. Vi ser frem til debatten og håber på, at et bredt flertal kan samles omkring forslaget til at ændre friskoleloven på det her område.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for en aldeles glimrende tale, præcis og hovedet på sømmet, og også tak for støtten både i medierne og her i salen.

Det, jeg gerne vil spørge om, er, hvorvidt Socialdemokratiet vil stemme for ved en andenbehandling, eller hvordan man forestiller sig, at det her beslutningsforslag skal udmøntes. Det kunne jeg godt tænke mig at vide noget mere om. Der er mange måder, man kan støtte på. Man kan tale pænt om det ved førstebehandlingen, og så i udvalgsbehandlingen bliver man alligevel ikke enige. Man kan ikke finde ordlyden i beretningen. Man vil ikke stemme for til andenbehandlingen alligevel. Eller forestiller ordføreren sig, at man skulle over til ministeren, og vi sætter os sammen og bliver enige med regeringen? Altså, der er mange muligheder. Jeg ved ikke, om ordføreren kunne uddybe det.

Ordføreren.

Vi håber meget, at forslagsstillerne sætter det her til afstemning, så vi kan komme til at stemme for. Det vil jo ikke ændre lovgivningen, men det vil betyde, at vi i den her sammenhæng skal have fremlagt et lovforslag, og det vil vi støtte.

Spørgeren.

Det er jo forbilledligt så klar tale, der er fra hr. Mattias Tesfaye og Socialdemokratiet. Det vil jeg gerne takke for. Vi vil selvfølgelig lægge det ned i salen, hvis der er flertal for en afstemning under andenbehandlingen. Men vi håber jo på, at vi kan overbevise regeringen om, at man er lige så fornuftig og klartseende som Socialdemokratiet. Så endnu en gang tak for talen og indsatsen.

Ordføreren.

Det har jeg ikke nogen kommentarer til.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste i rækken er fru Anni Matthiesen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak, formand. Med det beslutningsforslag, som vi behandler nu her, fremsat af Dansk Folkeparti, pålægges regeringen at fremsætte et lovforslag om ændring af friskoleloven, som gør, at danske friskoler ikke må modtage økonomisk støtte eller være ejet af eller leje bygninger af personer placeret eller bosat uden for EU. Det er på den måde, at vi her for nylig, faktisk i fredags, indgik en fælles finanslovsaftale med Dansk Folkeparti, og bl.a. den her del er faktisk nævnt i selve finanslovsteksten.

Jeg vil gerne starte med at sige, at Venstre bakker op om beslutningsforslagets intentioner. Vi mener faktisk, at det er rigtig vigtigt, at vi gør alt for at undgå, at der kommer et eksternt pres jo især måske fra lande, hvor man har dårlige hensigter. Vi mener simpelt hen, at danske friskoler ikke skal være underlagt det her pres. Det er vigtigt for mig at understrege, at det bakker vi op om i Venstre at vi bekæmper på alle mulige måder. Det er jo bl.a. gjort i den sammenhæng, hvor vi har strammet op i forhold til selve tilsynet med de frie skoler, altså aftaler, som vi de seneste år har indgået med Dansk Folkeparti for netop at begrænse alle de her muligheder, og i forbindelse med at man starter nye skoler, er der nu også strammet op om de der foreninger osv., som eventuelt også kan være med til at påvirke i en dårlig retning.

Og ja, nu gælder det jo, som ministeren også sagde i sin tale, om at finde balancen, så vi sikrer, at vi ikke forhindrer, at nogle frugtbare samarbejder kan fortsætte. Men der skal ikke være tvivl om, at vi ikke ønsker, at der er mulighed for, at forskellige ekstreme organisationer skal være med til at påvirke friskolerne i Danmark. Det er også derfor – ved jeg – at Undervisningsministeriet og ministeren netop i de her dage arbejder med at prøve på at finde en form for model, hvor vi kan få løst det her. Jeg håber så også, vi kan lave det samarbejde med Dansk Folkeparti og forhåbentlig i sidste ende nå i mål med en fælles beslutning om det.

Alt i alt kommer vi ikke til at stemme for beslutningsforslaget. Jeg har også i den her sag lovet at hilse fra De Konservative og sige, at de heller ikke kommer til at stemme for beslutningsforslaget.

Tak. Der er korte bemærkninger. Første spørger er hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Det er jo, når politik er værst. Venstre er enige i beslutningsforslaget. Man bakker det op, man vil ikke have fremmede magter til at påvirke friskoler, men man vil ikke stemme for. Venstre har endda sammen med regeringen og Dansk Folkeparti indgået en finanslovsaftale, hvor der står, at man vil bekæmpe donationer til bl.a. moskeer og foreninger. Men når det så bliver konkret, vil man ikke stemme for. Det er jo at narre både forligsparter og offentligheden. Hvorfor i alverden vil man ikke støtte det her forslag, som er lige så enkelt som fraværsreglerne? Alle uden for EU og EØS skal ikke kunne påvirke. Ligegyldigt om det er Scientology i USA, eller om det er en ekstrem organisation i Israel eller en ekstrem organisation i Iran, så kan de ikke få lov til at støtte, eje eller leje bygninger. Hvorfor i alverden vil man ikke støtte det, når man er enig?

Ordføreren.

Fordi vi har det sådan i Venstre, at der jo stadig væk godt kan være f.eks. dansksindede virksomheder eller personer i andre lande, som faktisk har et ønske om at støtte måske, lad os give et eksempel: den jødiske skole her i København. Det er jo den balance, vi skal forsøge at finde. Jeg er gerne med til at sikre, at de rådne æbler i kassen bliver fjernet. Men jeg vil også gerne være med til at sikre, at de gode, frugtbare samarbejder, også på tværs af landegrænser, fortsat kan eksistere.

Spørgeren.

Jamen den balance kan man jo ikke lave. Venstre og regeringen vil overholde alle konventioner, og konventionerne vil så gå hen og pege på, at der skal være ligebehandlingsprincippet for alle. Og man kan ikke sige, at der er en sød, dansksindet fyr i USA, der kan få lov til at støtte, mens en sød, arabisksindet fyr ikke kan. Sådan kan man jo ikke lave en lovgivning, hvis det er, at Venstre vil leve op til konventionerne. Så må man gå ind og skelne, men det vil man jo ikke. Altså, det her giver jo ikke nogen mening. Det skriger jo virkelig til himlen, fru Anni Matthiesen.

Socialdemokraterne har været meget klare, og de har også stillet gode spørgsmål til regeringen, som vi ikke har fået svar på. Hvilke skoler ville ikke kunne få nogen støtte, hvis det her beslutningsforslag blev stemt igennem?

Ordføreren.

Jeg kan sige, at jeg ikke har konkrete navne på skoler. Men jeg har fået oplyst, at der i dag er omkring fem skoler, som formentlig vil blive ramt, hvis det her bliver gennemført.

Jeg synes, det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi finder en balance, og det håber jeg egentlig også at hr. Alex Ahrendtsen ser det gode i. Jeg tror ikke på, at det er en god ting at begynde at ramme f.eks. nogle skoler, som faktisk fungerer fint i dag, og hvor der er gode muligheder for frugtbart samarbejde. Men jeg håber også, at hr. Alex Ahrendtsen vil være med til, at vi sammen får det her løst. Det var jo faktisk også det, vi sikrede i den tekst, der står i finanslovsaftalen, som blev vedtaget sammen med Dansk Folkeparti i fredags.

Den næste spørger er hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg står her med et læserbrev, som Venstres ordfører havde i oktober måned sidste år i Berlingske, hvor Venstres ordfører kritiserer det daværende Dansk Folkeparti-forslag om totalforbud mod donationer til friskoler. I det læserbrev skriver Venstres ordfører, at der i 2016 var donationer på 16,9 mio. kr. til friskoler i Danmark.

Det, jeg egentlig er nysgerrig efter, er: Ved Venstres ordfører, om de her 16,9 mio. kr. er fra den lokale håndværksvirksomhed her i Danmark, eller om det er donationer fra uden for EU?

Ordføreren.

Altså, jeg vil også sige, at vi jo gennem den seneste tid, som jeg også nævnte i min ordførertale, har strammet rigtig meget op omkring tilsynet, bl.a. også sikret mere gennemsigtighed. Så der er jo frie skoler i dag, som nyder stor gavn af at kunne samle penge ind til f.eks. at kunne etablere en legeplads eller for den sags skyld at skifte vinduerne i friskolen. Der må jeg stadig væk sige, at jeg har det sådan, at jeg synes, det er rigtig, rigtig vigtigt, at man også har de muligheder. Det har vi sikret, også med de ting, vi har strammet op – at den lokale tømrer eller det lokale vvs-firma stadig væk har mulighed for at sponsorere nogle beløb, men at det selvfølgelig skal være gennemsigtigt.

Så jeg forstår ikke helt, hvor det er, hr. Mattias Tesfaye vil hen med det spørgsmål, han stiller. For jeg må jeg sige: Jeg har det stadig væk sådan, at vi skal fjerne de rådne æbler i kassen, altså dem, som rent ud sagt vil prøve at lægge et pres, et udemokratisk pres på de frie skoler. Dem skal vi selvfølgelig have fat på, og de skal ikke have lov. Men jeg synes stadig væk, at vi skal sikre, at der også er mulighed for at få donationer til de frie skoler, f.eks. i forbindelse med sponsorcykelløb, som der jo bl.a. findes en del af rundtomkring, især i det vestjyske, for at få økonomien til at hænge sammen.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jamen jeg kan godt fortælle, hvor jeg vil hen. Den anden dag kørte jeg forbi nogle, der stod og solgte juletræer. Det var en friskole, der samlede ind, også til et eller andet på skolen. Det synes jeg jo er sympatisk og godt og i orden – nogle elever og nogle forældre, der tager ejerskab for deres lokale skole. Den lokale friskole, hvor jeg bor, har også fået samlet ind til en boldhal. Det er jo en fuldstændig integreret del af den danske friskoletradition, som vi skal værne om. Det er vi helt enige i.

Jeg kan så bare konstatere, at i 2016 var der 16,9 mio. kr., der blev samlet ind til danske friskoler, i hvert fald ifølge det her læserbrev, og jeg forestiller mig, at det er nogle af de aktiviteter, jeg lige har nævnt her. Derfor synes jeg også, det er lidt interessant, om der er nogen af de penge, som kommer fra uden for EU. Er Venstres ordfører bekendt med det? For så kan jeg da godt se, at så skal vi ind i en nærmere diskussion af, hvad det så er for nogle skoler, og hvor de penge kommer fra. Men så vidt jeg lige kan høre, er Venstres ordfører ikke vidende om, at der faktisk er nogen af de her 16,9 mio. kr., der kommer fra uden for EU eller EØS-lande.

Ordføreren.

Altså, det, jeg udelukkende kan oplyse, er jo, som jeg også lige svarede hr. Alex Ahrendtsen, at jeg har fået oplyst, at der i dag er omkring fem skoler, som risikerer at blive ramt, hvis man gennemfører det her. Det er de oplysninger, jeg har. Jeg har ikke fået navne på de skoler, men jeg har fået oplyst, at der er omkring en håndfuld, og det går jeg ud fra er omkring fem.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er hr. Jakob Sølvhøj som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det. Der er ganske mange frie skoler og privatskoler, der i dag får tilskud fra private donorer. Tallet er allerede blevet nævnt, nemlig 16,9 mio. kr. Det er ganske vist et tal fra 2016, så jeg ved ikke, om det rammer præcist. Men det er altså en hel del penge, som tilflyder de private og frie skoler i dag fra private. Heldigvis har vi en lovgivning, der er skruet sådan sammen, at de private tilskud ikke må antaste skolernes uafhængighed eller påtvinge dem andre formål end dem, der fremgår af lov om friskoler og private grundskoler.

Efter Enhedslistens opfattelse er uafhængigheden et uhyre vigtigt princip, og derfor er det også fornuftigt, at vi har en lovgivning, der sikrer, at der er en gennemsigtighed. Den del af lovgivningen om ændringen af loven om de frie skoler, der indebar et forbud mod anonyme donationer på mere end 20.000 kr., kunne vi derfor også tilslutte os i Enhedslisten, og vi diskuterer for den sags skyld gerne og medvirker også gerne til at sænke den beløbsgrænse yderligere.

Vi mener også, det giver anledning til bekymring, hvis der er kræfter, der forsøger at købe sig til reel indflydelse på skolerne, som ganske vist er ulovligt med vores friskolelovgivning. Og vi synes, det er en ganske alvorlig sag, hvis det er, som der er blevet refereret til, at diktaturlande som Saudi-Arabien eller andre forsøger at omgå de bestemmelser, vi har i vores lovgivning, og så at sige købe sig til indflydelse ved private donationer.

Til gengæld er vi betænkelige ved det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, om at forbyde enhver form for økonomisk støtte fra udenlandske donorer uden for EU og EØS. For det, vi tager stilling til her, er jo et helt principielt forslag om, at skolerne ikke kan modtage økonomisk støtte fra juridiske og fysiske personer uden for EU og EØS. Det vil sige, og der er allerede nævnt flere eksempler, at skolerne altså ikke vil kunne modtage private donationer fra Canada, USA – forlæng selv rækken af lande. Derimod ville man inden for en given lovgivning godt kunne donere private beløb fra f.eks. Polen, Ungarn eller andre lande, hvor det politiske styre er af en sådan karakter, at det heller ikke har Enhedslistens sympati. Det er næppe de fire lande, jeg har nævnt her, som har forslagsstillernes bevågenhed, men det vil være det praktiske resultat af en generel principiel lovgivning.

Jeg skal for en god ordens skyld understrege til hele den her debat, at det i den grad vil glæde os i Enhedslisten, hvis alle skoler og uddannelsesinstitutioner her i landet kunne drives med en rimelig god økonomi uden at modtage private donationer. Sådan synes jeg at vi burde organisere vores uddannelsessystem.

Vi kan ikke støtte det konkrete forslag, men vi er indstillet på en nærmere drøftelse, og jeg synes, det kunne være interessant – også med de tal, der nu har svirret rundt – at se, hvordan det rent faktisk ser ud: Hvilke skoler modtager hvilke donationer, og hvad vil de konkrete konsekvenser af forslaget være? Men som det ligger her, kan Enhedslisten ikke støtte det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Det er vi jo kede af at Enhedslisten ikke kan. Sagen er jo, at hvis vi har en privatskole eller en friskole i Danmark, der ikke får statstilskud, så kan en hvilken som helst organisation uden for Danmarks grænser støtte friskolen. Man kan eje bygningen; man kan leje den ud til dem; man kan give dem alle de donationer, man vil; man kan give dem alle de computere, man vil. Der er ingen begrænsninger.

Så Saudi-Arabien, der bruger 500 mia. kr. – eller i hvert fald har gjort det de sidste 30 år – kan gå ind og finansiere en række skoler. Scientology i USA ville kunne gøre det samme, og der er tætte kontakter i dag mellem nogle skoler i Danmark og Scientology.

Synes ordføreren ikke, at det er et kæmpeproblem, at sådanne organisationer i dag ville kunne drive og støtte friskoler, uden at vi egentlig kan forhindre det?

Ordføreren.

Altså, vi synes helt generelt, at det må være sådan, at lande som f.eks. Saudi-Arabien ikke kan købe sig til indflydelse her i landet. Vi har også noteret os, at det jo ikke er det eneste forslag af den her karakter, som Dansk Folkeparti stiller. Der kommer lignende forslag om pengeoverførsler til byggeri af moskeer og hvad ved jeg.

Altså, vi mener ikke, at man skal kunne købe sig til en indflydelse, som man ikke kan få i henhold til dansk lovgivning. Spørgsmålet er, om vi ønsker en lovgivning her i landet, hvor det at drive en privat- eller en friskole med offentligt tilskud er uforeneligt med at modtage private donationer, hvad enten det er fra indland eller udland. Og vi er umiddelbart ikke af den opfattelse, at vi skal have en sådan lovgivning.

Hr. Alex Ahrendtsen har jo selv nævnt undervejs i debatten, at det tilsyneladende næppe er muligt inden for dansk lovgivning at lave særlovgivning i forhold til enkelte lande. Men som sagt drøfter vi gerne forslaget videre i udvalget.

Spørgeren.

Jeg kunne også komme med andre eksempler – altså f.eks. et land som Kina med 1 milliard indbyggere og masser af rigmænd, eller Rusland, som også har interesse i at påvirke ved at kunne drive skoler i Danmark. Og med det her forslag kunne vi forhindre det. Hvorfor i alverden vil Enhedslisten dog ikke støtte det forslag? Det er meget enkelt.

EU- og EØS-landene vil fortsat kunne støtte skoler, men for alle de der banditstater rundtomkring vil vi kunne forhindre det. Det er meget enkelt, og så er vi da begyndt et sted. I dag er der carte blanche; i dag er der frihed til det. Hvorfor vil Enhedslisten ikke støtte Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF's forslag mod påvirkning gennem penge fra udlandet uden for EU? Det forstår jeg ikke.

Ordføreren.

Som sagt mener Enhedslisten ikke, at man skal kunne omgå dansk lovgivning ved at købe sig indflydelse via økonomiske donationer. Sådan er vores friskolelov også indrettet. Det forslag, der ligger her, har jo åbenlyst den ejendommelighed i sig, at det tillader donationer fra en bestemt kreds af lande, nemlig de lande, der ligger inden for EU og EØS, mens de lande, der ligger udenfor, ikke vil kunne give private donationer.

Hvad den rigtig gode forklaring er på, at man fra Liechtenstein vil kunne sende penge til private skoler, men derimod ikke fra Schweiz, er vanskelig at få øje på. Og når vi lovgiver, kan vi jo ikke lovgive på mavefornemmelser og synsning. Vi er jo nødt til at se på, hvad den konkrete virkning af vedtagelsen af lovforslaget vil betyde. Og det er det, vi gør i Enhedslisten.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er hr. Henrik Dahl som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for ordet, formand. Det, vi diskuterer, er beslutningsforslag B 22 om begrænsning af udenlandsk støtte til danske friskoler. Jeg vil godt indlede med at sige, at Dansk Folkeparti og hr. Alex Ahrendtsen formentlig udmærket godt ved, at Liberal Alliance og jeg meget langt hen ad vejen er enige med DF, når det gælder opfattelsen af faren for den danske stat og det danske samfund, som islamistiske regimer og deres støtte til undergravende kræfter i Danmark udgør. Flere har allerede nævnt det, men jeg gentager gerne: Vi taler om wahabistiske regimer i golfstaterne. Som eksempel kan jeg nævne Iran, og vi kan i nogle sammenhænge sådan set også godt nævne Tyrkiet.

Det springende punkt, hvor jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke taler os væk fra hinanden, er spørgsmålet om noget, jeg egentlig ikke er helt sikker på hvad hedder på dansk. Det hedder collateral damage på engelsk, måske følgeskader på dansk. Hvor store følgeskader på frihed og friskoler kan og skal og bør vi tolerere? For mig at se er det det, der står til diskussion.

Vi er enige i intentionen i forslaget, nemlig at forhindre, at friskoler bliver udsat for pres fra udlandet fra nogle, som ønsker at modarbejde de danske værdier, som friskolerne efter friskolelovens beskrivelser og paragraffer skal støtte. Regeringen og vores gode samarbejdspartnere har jo allerede gjort rigtig meget, og vi er selvfølgelig også indstillet på at tage flere tiltag. Det fremgår af den finanslovsaftale, der netop er blevet indgået. Men jeg håber, at vi som sagt kan benytte den her debat til ikke at tale os væk fra hinanden, men at tale os tættere på hinanden. Man skal passe på, at man ikke afskærer demokratiske organisationer og enkeltpersoner fra muligheden for eventuelt at give støtte.

Så hensigten i forslaget er god. Den trusselsvurdering, der ligger bag ved, vil jeg gerne understrege at vi tager meget alvorligt og er meget enige i, så vi ser selvfølgelig frem til, at vi på et eller andet tidspunkt lander på en konstruktiv løsning. Vi ser selvfølgelig også gerne, at der vil være en vis forståelse for, at selve princippet om det, man i mangel af bedre ord kan kalde profylaktiske forbud, er noget, man må diskutere, for sådan nogle profylaktiske forbud har jo også en vis konsekvens i form af følgeskader på pæne, ordentlige og fornuftige formål. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Jacob Mark som ordfører for SF. Værsgo.

Tak for det. Og tak til Alternativet for at lade mig springe over i talerrækken, fordi jeg skal over at fremlægge en stor aftale; men jeg vil også meget gerne sige, hvad SF tænker om det her forslag.

I SF har vi det sådan, at vi synes, at friskolerne og privatskolerne er enormt vigtige for Danmark, især friskolerne. Vi synes, at de leverer et pædagogisk alternativ til den folkeskole, som vi også holder meget af. Men vi synes, det er godt, at der er mulighed for at lave et pædagogisk alternativ. Friskolerne er med til at aktivere, vil jeg nærmest sige, eller i hvert fald at få inddraget nogle forældre, der tager rigtig meget ansvar for deres børns skole. Friskolerne er en del af dansk skolehistorie, og sådan skal det blive ved med at være – vi skal passe på dem. Men vi skal også passe på vores børn.

Jeg tror, det var Christen Kold, der sagde: Træd varsomt, thi her bliver mennesker til. Sådan har jeg det altid, når vi laver skolepolitik. Og derfor har jeg det også sådan, at lige så meget som friskolerne, privatskolerne skal have frihed, lige så meget skal vi også indrette lovgivningen på en måde, der gør, at vi passer på vores børn. Det er jo derfor, at SF allerede tilbage i 2016, da vi diskuterede religiøse forkyndere-pakken, foreslog, at vi skulle styrke tilsynet. Det førte til, at vi styrkede tilsynet med friskolerne og privatskolerne.

I anden omgang, da man styrkede det igen med en ny pakke, foreslog vi flere uanmeldte besøg, og det fik vi også igennem, for tilsyn er rigtig godt. De skoler, der ligesom gør det rigtig godt, og det gør langt de fleste, har intet at frygte, når der kommer tilsyn på besøg. Den tilsynsenhed, der sad og holdt øje med friskolerne og privatskolerne, var ret svækket. Derudover lavede vi, hvad vi også syntes var en rigtig god idé, et forbud mod anonyme donationer, men allerede under forhandlingerne sagde vi faktisk, at vi gerne så, at man helt forbød udenlandske donationer, hvis man kunne finde en ordentlig model for det.

Det er også derfor, at SF kommer til at være for det her forslag. Altså, vi mener ikke, at skolevæsenet i Danmark skal finansieres af fonde, der er i andre lande. Altså, skoler i Danmark skal finansieres af danske statsborgere, det er sådan vores udgangspunkt. Og det er der flere grunde til. Det handler om, om vi har styring med, hvad der så foregår på skolerne. Det handler om, hvem der har mulighed for på en eller anden måde at få indflydelse på det, man udsætter vores børn for.

Når man så har lavet en ganske særlig ordning med en koblingsprocent, hvor man kan have brugerbetaling, hvad vi også kan være lidt skeptiske over for, men som vi ligesom har accepteret, fordi det er en særlig konstruktion, jamen så har vi accepteret det, fordi det er en brugerbetaling, der bliver betalt af danske forældre. Så vi mener ikke – ligesom for de videregående uddannelser – at det, der skal finansiere vores uddannelser, er store donationer. Der er to uhensigtsmæssigheder ved, at skolers økonomi kan blive påvirket af donationer:

Det ene er uafhængigheden. Altså, det kan godt være, at vi har et tilsyn, der prøver at finde ud af, om der nu er total uafhængighed, når Scientology sender penge af sted til en skole, eller når en islamisk eller en meget stærk religiøs, muslimsk fond sender penge af sted til en skole, men hvad så, hvis man ikke lige kan finde det springende bevis? Betyder det så, at der ikke sker noget? Betyder det, at der ikke er nogen snak, hvis de f.eks. ejer bygningen? Det synes jeg er argument et for at vedtage det her forslag.

Det andet er, at det jo også giver forskellige vilkår for privatskolerne og friskolerne. Altså, de friskoler og privatskoler, der har stærke pengetanke i ryggen, har enormt meget bedre forudsætninger for at levere gode skoletilbud til vores børn, end andre har; og jeg synes, at alle friskoler og privatskoler skal kunne levere et godt tilbud.

Derfor synes jeg, at det her forslag er udmærket. Jeg sagde til forslagsstillerne, at jeg havde nogle spørgsmål omkring, hvordan det her egentlig vil virke. Og jeg synes egentlig, at debatten i dag har vist, at det her er det rigtige at gøre. Jeg synes ikke, at der har været nogle gode argumenter for ikke at gøre det, så vi er i SF indstillet på at stemme for beslutningsforslaget, hvis det bliver sat til afstemning.

Tak. Der er korte bemærkninger, og den første er fra fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak. Og tak for en rigtig fin ordførertale med mange flotte ord. Jeg må sige, at jeg egentlig er overrasket over, at SF vil stemme for det her beslutningsforslag, og det er jeg, ud fra at jeg synes, at man netop i ordførertalen siger alt det gode, som der egentlig er ved vore frie skoler her i landet.

Jeg kunne godt tænke mig at stille et spørgsmål: Er SF's ordfører slet ikke nervøs for, om det beslutningsforslag, som det ligger, og som vi behandler her i dag, kan komme til at spænde ben for nogle måske rigtig gode, konstruktive og frugtbare samarbejder med andre lande, altså følgevirkningerne af det her beslutningsforslag? Og jeg kunne også godt tænke mig at spørge til noget af det, ordføreren sagde, altså at det kun skal være danske statsborgere, der skal have muligheden for at støtte danske friskoler. Okay, betyder det så, at en bedstemor, der f.eks. er flyttet til Canada, ikke kan få mulighed for at sponsorere et barn på en friskole her i landet?

Ordføreren.

I forhold til følgevirkningerne vil jeg sige, at nej, det var jeg ikke specielt nervøs for inden debatten, og det er også derfor, SF var positive over for forslaget. Og så har jeg ligesom prøvet at spørge forskellige ordførere og også ministeren her i dag, hvad det her vil have af konkrete konsekvenser, og jeg har ikke hørt ét svar, der var konkret, med hensyn til hvilke negative følgevirkninger, det her ville have. Og så sammenholder jeg det med SF's principielle holdning, nemlig at danske skoler skal finansieres i Danmark, altså at der skal være råd til – det er vi som velfærdssamfund rige nok til – at sørge for, at vores børn får et godt skoletilbud; det skal ikke være afhængigt af, hvilke pengetanke man har i ryggen. Og så har jeg slet ikke nævnt de fordele, der er, i forhold til at undgå, at man bliver blandet ind i Scientology eller noget andet. Så nej, det er jeg ikke så nervøs for.

Så spørger ordføreren til, om en bedstemor ikke må støtte og hjælpe med brugerbetalingen, og om det kun skal være danske statsborgere. Nej, selvfølgelig må man da gerne det. Det er jo heller ikke det, der ligger i forslaget. Og der skal da være frihed til at hjælpe til, hvis man er i Danmark, og hvis man har familie osv.

Spørgeren.

Det er jeg helt enig i. Altså, der håber jeg ikke, at SF vil gå så langt, at man på en eller anden måde vil, rent ud sagt, sætte en port op, som gør, at f.eks. en dansksindet bedstemor i et andet land ikke har mulighed for at støtte en friskole, hvis det er sådan, at de samler penge ind til en ny legeplads osv.

Hr. Jacob Mark sagde også, at der ikke skal være forskellige vilkår, og derfor skal der være en stopper for dem med en pengetank i ryggen. Men selv om man laver den stopklods, vil der vel stadig væk være forskellige vilkår, alt afhængigt af hvor friskolen ligger, og om der er mulighed for, at en lokal virksomhed i det område vil bakke op om friskolen – eller hvad?

Ordføreren.

Ja, og i SF mener vi, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at udligne de forskelle. Og det er derfor, vi f.eks. har sagt, at vi skal kigge på det økonomiske tilskudssystem, man har til privatskolerne og friskolerne, for de får det samme, men friskolerne ude på landet står i en helt anden situation end privatskolerne inde i storbyerne, hvor det vælter ind med elever. De friskoler, som tager rigtig mange elever med særlige behov – og det gør de – har en helt anden situation end privatskolerne inde i storbyerne, kan man se i statistikkerne. Så ja, vi vil gerne arbejde videre med, hvordan vi kan sikre mere lige vilkår.

Tak. Den næste spørger er hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Jeg vil gerne takke SF og hr. Jacob Mark for den utvetydige støtte og for, at man vil stemme for ved andenbehandlingen. Jeg synes, det er befriende, så klare i mælet Socialdemokraterne og SF har været. Jeg vil også gerne takke for den glimrende tale og for de aldeles glimrende svar til bl.a. fru Anni Matthiesen, der hiver en dansksindet bedstemor frem, selv om ingen på noget tidspunkt har hørt om en dansksindet bedstemor i Canada, der på noget tidspunkt har støttet en friskole, og som så skulle komme i klemme. Og det er fuldstændig rigtigt: Der har ikke været nogle konkrete eksempler på, hvem det vil skade. Det er derfor, det godt kan undre, at regeringen og Venstre er så stålsatte på at bekæmpe det her, selv om de er enige i hensigten. Det er dejligt, at hr. Jacob Mark stod fast, og jeg vil bare takke.

Ordføreren.

Jamen selv tak. Jeg er også glad for, at jeg nåede op at fortælle om vores grunde til at være med. Jeg er enig i, at nogle gange, hvis man skal afvise et forslag og ikke kan finde noget konkret at afvise det på, er det et klassisk politisk trick at tage hypotetiske eksempler. Men det synes jeg ikke man skulle vurdere beslutningsforslag på, især ikke i dette tilfælde.

Tak til SF's ordfører.

Vi holder nu en pause, og mødet genoptages kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:03).

Mødet er genoptaget.

Vi fortsætter førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 22 og fortsætter i ordførerrækken. Den næste på talerstolen er fru Carolina Magdalene Maier som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Tusind tak for det. Det var jo en interessant debat, vi havde før frokost, som vi nu genoptager, som handler om Dansk Folkepartis forslag til folketingsbeslutning om, at vi skal begrænse udenlandsk støtte til danske friskoler, underforstået at vi faktisk skal gøre det helt ulovligt at støtte danske friskoler med udenlandske donationer.

Vi støtter ikke forslaget fra Alternativets side, og det gør vi ikke, fordi vi faktisk ser en styrke i, at vi kan få inspiration udefra ind i Danmark i forhold til den danske friskoletradition. Jeg har selv tænkt i forbindelse med det her beslutningsforslag – og jeg sad lige og talte med ministeren, som også havde tænkt samme tanke – at det med hele Montessoritraditionen jo er et ret interessant eksempel på en friskoletradition, som vi har fået til Danmark fra udlandet. Den kommer fra Italien, og det er så inden for EU, men i princippet kunne den være kommet andre steder fra.

Men hele ideen om, at man faktisk kan få nogle pædagogiske traditioner i vores friskoler, som kommer udefra, og som har noget i sig, som vi ikke har i Danmark, som vi ikke selv har etableret i Danmark, ville jo givetvis falde, hvis sådan et forslag som det her blev besluttet, fordi det så ikke længere ville være muligt med inspiration fra udenlandske pædagogiske traditioner at etablere friskoler i Danmark, medmindre det var dansk kapital, der var blevet stillet til rådighed.

Hvis man løfter debatten lidt op, bliver det jo sådan et bekymrende, synes jeg, nationalkonservativt forslag, og jeg undrer mig faktisk lidt over den støtte, der er til forslaget bredt i salen. Det er jo ikke min opgave at vurdere det, men jeg synes faktisk, at man godt kan anerkende, at der er nogle problemer. Jeg er fuldstændig enig i, at vi ikke skal have friskoler, der modtager penge fra organisationer, som f.eks. er antidemokratiske. Det er jeg jo helt enig i. Man kunne så brede det ud og spørge: Skal man som land handle med lande, som ikke er demokratiske? Skal man som land overhovedet have handelsinteresser med Saudi-Arabien? Den diskussion kunne vi også tage. Det er nok ikke i det her udvalg, men det ligger andetsteds.

Men i det hele taget hele pointen om, at vi gør forretninger på den ene eller den anden måde med enten lande, stater eller for den sags skyld organisationer, som ikke lever op til et gyldigt demokratisk værdisæt, eller som ikke overholder menneskerettighederne, synes jeg er interessant at diskutere. Men det må kunne gøres på andre måder, end at vi skal have et forbud mod donationer, fordi det netop vil afskære det, jeg nævnte før, nemlig etableringen af nye pædagogiske traditioner i friskoler, og afskære, som vi også har været inde på i debatten, Carolineskolen, den jødiske friskole, fra at modtage donationer fra f.eks. USA, og en masse andre friskoler, som måtte have interesse, og som måtte have en mulighed for, at der var nogle donorer rundtomkring i nogle lande uden for EU, som ville støtte deres virke.

Vi har jo et tilsyn, som meget gerne skulle fange det. I princippet kan man jo ikke og må man jo ikke i forhold til det tilsyn, vi har, som sådan påvirke skolens virke som donor. Altså, man må gerne give nogle penge, men man må ikke påvirke, hvordan de penge bliver brugt, fordi man skal leve op til lovgivningen. Der er tilsyn, der skal sørge for, at skolen lever op til lovgivningen og de værdisæt og formålsparagraffer, der er i lovgivningen. Så det her er jo også på en eller anden måde en mistro til, at tilsynet vil fange det, hvis der skulle være sager, hvor udenlandske penge påvirker skolens virke holdningsmæssigt.

Så er jeg sådan set enig i det, hr. Jakob Sølvhøj nævnte, og jeg tænkte det også selv. Hvorfor sætter vi ikke som det første i hvert fald beløbsgrænsen ned for, hvornår man kan modtage anonyme donationer. Man kunne i princippet bare sige, at alt, hvad der er ud over sådan 1.000 kr. f.eks. eller symbolske gaver, ikke kan være anonyme. Så har vi i hvert fald en mulighed for at se, hvor pengene kommer fra. Men jeg vil også meget gerne være med til at diskutere muligheden for at kigge på donationer, når de kommer til landet, altså en eller anden form for screening af dem, så man kunne sige, at hvis de kommer fra organisationer, som bevidst er antidemokratiske, ud over dem, som vi jo allerede har forbudt, nemlig dem, der kommer fra terrororganisationer, jamen så kunne man have en instans, der kunne stoppe for den tilstrømning.

Men jeg vil sige, at jeg er meget bekymret for, hvis vi i Danmark begynder at lukke muligheden for, at vores friskoler kan modtage – hvad kan man kalde det – positive donationer med positive formål i forhold til at hjælpe de her friskoler til at have en eksistensberettigelse og kunne fungere som friskoler, hvis de er afhængige af de midler.

Så vi støtter ikke beslutningsforslaget, men tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Jeg tror, jeg bliver nødt til lige at udrede nogle misforståelser. Som friskole vil man altid kunne håndtere pædagogiske traditioner og lade sig inspirere. Det handler det her lovforslag ikke om. Det handler udelukkende om, om friskoler er skole i bygninger, der er ejet af organisationer uden for EU, altså en ekstrem muslimsk organisation i Saudi-Arabien eller den kinesiske stat eller Scientology i USA. Det er det, det handler om.

Så vil jeg også udrede en anden misforståelse. Tilsynet har intet med det her at gøre. For der er ingen lov, der forhindrer en organisation uden for EU, uden for Danmark i at købe en bygning og finansiere en friskole, der ikke får statstilskud. Så beslutningsforslaget forsøger at imødegå det. Det handler ikke om pædagogiske traditioner. Det vil de fortsat kunne, selv om det her bliver vedtaget.

Så er mit spørgsmål: Når jeg nu har gjort rede for de misforståelser, som Alternativets ordfører har rodet sig ind i, ændrer det så på ordførerens indstilling til forslaget?

Ordføreren.

Nej. Vi har intet problem med, at en udenlandsk organisation køber og ejer en bygning, som en friskole driver friskole i. Hvorfor er det et problem? Det hjælper til skolens virke, fordi man ikke selv skal købe bygningen osv. Men hvorfor er det et problem, at det er en udenlandsk organisation? Jeg er ligeglad med, om det er Scientology eller en eller anden jødisk organisation i USA, eller hvad det er. Men hvorfor er det et problem, at en udenlandsk organisation eller stat for den sags skyld ejer en bygning, som en friskole kan drive friskole i? Det er ikke noget problem som udgangspunkt.

Er det så en antidemokratisk organisation, som har et bevidst formål med at underløbe demokratiet, eller hvad ved jeg, så kan det være problem, og så må vi kigge på det. Som fru Anni Matthiesen jo sagde meget korrekt heroppefra tidligere, så må vi finde de rådne æbler i kassen. Det vil vi gerne være med til. Men det er ikke et problem i sig selv.

Spørgeren.

Så ordføreren mener ikke, at en ekstrem muslimsk organisation fra Irak vil være et problem, sådan som det skete i Nordvest, hvor der var en friskole, der lejede bygninger, der var ejet af den her ekstreme organisation, som bl.a. går ind for afstraffelse af homoseksuelle. Det synes man ikke er et problem. Det synes jeg da godt nok er interessant at høre fra Alternativet.

Det andet er jo: Hvis en friskole ikke længere er uafhængig økonomisk, har vi da et problem. Så er det jo ikke længere lærerne og skolelederen, der styrer pædagogikken og undervisningen. Nej, så er det nogle imamer eller nogle statsfolk eller nogle Scientologyfolk, som styrer skolen. Så er den ikke længere uafhængig. Ville det ikke være smart at stemme for det her forslag, så vi undgår, at udenlandske donationer kommer til at bestemme, hvordan friskoler uden statstilskud skal føres i Danmark?

Ordføreren.

Jeg tror, spørgeren og ordføreren skal have vasket ørerne, for man har ikke hørt ordentligt efter, hvad jeg sagde. Jeg sagde, at det kan være et problem, hvis der er en antidemokratisk organisation, som ejer en bygning, og det er den, som en friskole bedriver skole i. Så kan det være et problem. Som udgangspunkt, siger jeg, er det ikke noget problem, at udenlandske organisationer eller stater eller enkeltpersoner donerer penge til en bygning eller ejer en bygning. I det tilfælde, at deres virke ikke er demokratisk eller er i strid med menneskerettighederne, så kan det være et problem, og så skal vi kigge på det. Men man skyder med spredehagl med det her beslutningsforslag, for man lukker for alle de gode organisationer med gode intentioner og gode traditioner, som har mulighed for at investere i bygninger, som friskolerne kan leje sig ind i. Så som udgangspunkt er det ikke et problem. Der er nogle enkeltstående problemer, og dem skal vi angribe enkeltvis og individuelt.

Tak til Alternativets ordfører. Jeg ser ikke den radikale ordfører i salen, og derfor går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Tak for debatten, tak for indlæggene, også tak for kritikken, men først og fremmest tak til SF og Socialdemokratiet for den utvetydige støtte til forslaget og for, at de har tilkendegivet, at de vil stemme for ved en eventuel anden behandling. Det synes jeg er rart. Jeg vil også gerne rose de to partiers ordførere for meget klare taler og meget klare svar og for at have forstået, hvad det her egentlig handler om.

Det handler ganske enkelt om, at der er et hul i loven. Altså, udenlandske donationer kan flyde til Danmark, og vi kan ikke gøre noget. Så er der en pengestærk organisation et eller andet sted i Saudi-Arabien eller i USA eller i Kina eller Rusland, som vil støtte en friskole med penge, kan de gøre det, så længe friskolen ikke længere får statstilskud. Og hvad er problemet med det? Der er jo en række muslimske friskoler, der har mistet deres statstilskud, fordi de har haft rod i sagerne, eller fordi de har haft ekstreme personer tilknyttet, eller fordi man har fundet jihadmateriale osv., og disse skoler kunne være fristet til at tage til Saudi-Arabien og bede om, at en rigmand dernede støttede dem. Det vil de kunne gøre. Der er intet, der forhindrer dem i det.

Er det så usandsynligt? Nej, Saudi-Arabien har siden 1973 brugt 500 mia. kr. på at investere i skoler og uddannelser rundtomkring i lande, hvor der er muslimsk flertal, og det er en ekstrem udgave af islam, der hedder wahabisme. Når de folk, der er blevet uddannet, så vender hjem, er de ofte ekstreme. Og de investerer også i skoler og undergraver dermed de samfund, der er. Det vil også kunne ske i Danmark, og der er allerede eksempler på, at det så småt er i gang. Disse folk vil jo kunne finansiere en friskole i Danmark. Man kan også forestille sig, at Scientology kunne finde på at gøre det samme. Vi ved, at der findes friskoler i Danmark, som har tætte kontakter til Scientology. De vil også kunne få støtte fra dem og blive drevet af Scientologyfonden, hvis det er, de mister deres statstilskud.

Det er da ikke i orden. Det skal vi da have sat en stopper for. Derfor har vi i Dansk Folkeparti foreslået noget ganske enkelt, og det er, at man ikke kan eje en bygning, leje en bygning eller på anden måde støtte en friskole i Danmark, hvis man ikke er tilhørende EU eller EØS-landene, og EØS-landene er bl.a. Norge og Schweiz. Jeg kunne forstå på hr. Jakob Sølvhøj, at en rigmand i Schweiz ikke ville kunne støtte en skole. Det kan vedkommende godt, for Schweiz er også en del af EØS.

Så vil jeg lige kommentere nogle af ordførernes indlæg. Jeg vil begynde med Alternativets ordfører, som vist desværre ikke er i salen længere, men jeg vil gøre det alligevel. Det var jo med al tydelighed ret besynderligt, at ordføreren ikke engang havde sat sig ind i, hvad beslutningsforslaget går ud på. Ordføreren for Alternativet troede, at man med det her forslag ville forbyde pædagogiske traditioner fra andre lande i at flyde ind i Danmark. Det var ret spøjst, for pædagogiske traditioner kan man jo ikke forbyde. En friskole og en kreds af forældre kan jo lade sig inspirere af pædagogiske traditioner i andre lande og starte en friskole på det fundament. Nej, det her handler om penge, og det handler om afhængighed. Vi vil ikke have friskoler i Danmark, som kan være fuldstændig afhængige af pengestærke organisationer, der modarbejder Danmark. Det er ikke i vores interesse. Tilsynet vil heller ikke kunne gøre noget, for loven forhindrer altså ikke, at udenlandske organisationer kan gå ind og købe en friskole eller leje bygninger til den.

Jeg er selvfølgelig skuffet over, at regeringen, det vil sige Venstre, Konservative og Liberal Alliance, ikke kan støtte forslaget. Og det er endnu mere besynderligt, når man samtidig i fredags har indgået en finanslovsaftale med Dansk Folkeparti, og der har man forpligtet sig til at bekæmpe donationer til moskeer, foreninger m.v. – det står sort på hvidt.

Nu, hvor tingene så bliver konkrete i Folketingssalen, så vil man ikke, så bakker man kun op om hensigten – man vil ikke støtte forslaget. Så kan jeg jo godt begynde at få den mistanke, at teksten i finanslovsaftalen bare var en slags syltekrukke, en hensigtserklæring, men når det kommer til stykket, vil man ikke gøre noget. For en skole kan også være en forening. Så der er altså et eller andet, som stikker i hver sin retning, hr. minister og regering, og jeg synes, det er ærgerligt.

Man har så henvist til USA. Jamen, altså, som sagt: I USA har man Scientology, og det er altså ikke noget, vi skal have til at styre vores skoler i Danmark. Der kan også være ekstreme organisationer derovre, selv om det er et frihedselskende land. Så opfandt Venstres ordfører fru Anni Matthiesen en dansksindet bedstemor i Canada. Der blev så spurgt om, hvor mange dansksindede bedstemødre der på et tidspunkt har ønsket at støtte en friskole i Danmark og har støttet den så meget, at de betalte den helt selv. Det har vi ikke kunnet få svar på.

Der blev også nævnt noget om, at fem skoler måske bliver ramt af det her. Vi har ikke fået vide, hvilke skoler det er, og hvor meget de bliver ramt med. Jeg ved, at hr. Mattias Tesfaye har spurgt om, hvor mange af de 16,9 mio. kr., som donationerne til friskolerne i dag udgør, der er fra udlandet. Det har vi heller ikke kunnet få svar på. Og hr. Jacob Mark sagde det jo egentlig meget fint: Man har ikke konkret kunnet henvise til nogle problemer nogetsteds. Man har bare afvist det uden at komme med ordentlige svar. Og det har jo egentlig bare bevirket, at hr. Jacob Mark har støttet fuldt op om beslutningsforslaget sammen med hr. Mattias Tesfaye.

Hr. Henrik Dahl nævner følgeskader, altså at beslutningsforslaget kan have nogle følgevirkninger eller følgeskader, som vi ikke rigtig er klar over. Nogle af de følgeskader kunne så være den der rigmand fra USA, der støtter en friskole i Danmark. Men det er jo lidt besynderligt, fordi det her er en enkel måde at gribe det an på. Det er lige så enkelt, som det er med fraværsreglen i gymnasierne, som regeringen jo har indført.

Den her regel, som vi vil have føjet ind i loven, er følgende: Man kan ikke donere penge, man kan ikke eje bygninger, man kan ikke leje bygninger ud til friskoler, medmindre man er bosiddende i EU eller i et EØS-land. Det er så enkelt, som det kan være.

Regeringen forestiller sig, at man kan diskriminere. Man kan sige, at den der hypotetiske dansksindede bedstemor i Canada godt kan få lov, men at den der hypotetiske ekstreme organisation i Canada ikke kan få lov. Jeg tror altså ikke, at det går i EU, og jeg ved, at regeringen jo går vældig meget op i at leve op til konventionerne og EU's forordninger. Jeg tror, man vil blive underkendt.

Så den gode løsning, den lette løsning er den, der gælder for alle uden for EU og EØS-landene. Og den løsning er endda i overensstemmelse med finanslovsaftalen, som regeringen har indgået. Det er derfor, jeg egentlig håber meget på, at regeringen vil tage initiativ til, at det her bliver indarbejdet som et lovforslag. Der er et flertal i Folketinget, og jeg er selvfølgelig villig til at sætte det til afstemning under andenbehandlingen, hvis regeringen ikke på en eller anden måde finder ud af, at det måske var en god idé, at vi lavede det her som et lovforslag.

Ministeren har jo hørt debatten. Jeg vil opfordre ministeren til at gå tilbage til hele regeringen og klart sige, at hun gjorde, hvad hun kunne, men at der var et flertal, og nu bliver vi altså nødt til at finde en regel, som vi alle kan være tilfredse med. Vi håber selvfølgelig på i Dansk Folkeparti, at vi kan gøre det her bredt, så vi får en god aftale, som alle i Folketinget bakker op om. Det er mit lønlige håb.

Endnu en gang tak til SF og Socialdemokratiet for deres utvetydige støtte til beslutningsforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.