Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
B 20 Bilag 1
Offentligt
1974709_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 29
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 29 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 29:
Vil ministeren oplyse sagsbehandlingstiden i afgørelser truffet af hhv. Udlændin-
gestyrelsen og Udlændingenævnet i sager om familiesammenføring til børn under
15 år, hvor den ene forælder fortsat er bosiddende i hjemlandet, jf. udlændinge-
lovens § 9, stk. 20, jf. § 9, stk. 1, nr. 2 fordelt pr. år fra 2015 og frem til dags dato?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra henholdsvis Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet.
Udlændingestyrelsen har oplyst følgende:
”Udlæ di gestyrelse ka oplyse, at de ge e s itlige sagsbeha dli gs-
tid for afgørelser vedrørende integrationskravet i forbindelse med familie-
sammenføring med børn under 15 år, der er omfattet af udlændingelovens
§ 9, stk. 20, truffet i perioden 1. januar 2015-16. oktober 2018, var følgen-
de:
Afgørelsesår
2015
2016
2017
2018*
Antal afgørelser
39
8
60
60
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid
(antal dage)
239
412
292
305
9. november 2018
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 18285
567667
* Omfatter perioden 1. januar-16. oktober 2018.
Opgørelsen omfatter førstegangsafgørelser efter udlændingelovens § 9, stk.
1, nr. 2, jf. § 9, stk. 20, som er truffet af Udlændingestyrelsen. De nævnte
afgørelser omfatter afgørelser, hvor der er foretaget en integrationsvurde-
Side
1/2
B 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Spørgsmål vedr. integrationsvurderinger stillet inden fremsættelsen af B 20
ring, og hvor kravet er opfyldt, samt afgørelser, hvor der er foretaget en in-
tegrationsvurdering, og hvor kravet ikke er opfyldt.
Sagsbehandlingstiden er beregnet som tiden fra ansøgningens indgivelse til
sagens afgørelse (tilladelse og afslag) i første instans.
Opgørelsen for 2015-17 er endelig, mens opgørelsen for 2018 er foreløbig,
opgjort på baggrund af registreringer i udlændingemyndighedernes elek-
troniske sagsbehandlingssystem pr. 16. oktober 2018 og en manuel korrek-
tion.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikker-
hed, da det elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et journa-
liserings- og sagsstyringssyste
og ikke so et ege tligt statistiksyste .”
Udlændingenævnet har oplyst følgende:
”Udlæ di ge æv et ka i dled i gsvis oplyse, at Udlæ di ge æv ets bi-
drag til besvarelse af spørgsmål nr. 29 bygger på datatræk fra udlændinge-
myndighedernes elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, som
Udlændingestyrelsen som statistikførende myndighed foretager for Udlæn-
dingenævnet. Bidraget til besvarelsen vil derfor bygge på de endelige tal for
perioden fra den1. januar 2015 til den 31. december 2017, samt en manuel
korrektion, og de foreløbige tal for perioden fra den 1. januar 2018 til den
18. oktober 2018.
Udlændingenævnet kan oplyse, at Udlændingenævnet i perioden fra den 1.
januar 2015 til den 18. oktober 2018 har behandlet og afsluttet 51 klagesa-
ger over afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen efter udlændingelovens
§ 9, stk. 20 (tidligere § 9, stk. 16), jf. § 9, stk. 1, nr. 2, om muligheden for vel-
lykket integration, hvor den ene forælder fortsat er bosiddende i hjemlan-
det, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været 210 dage.
Heraf har Udlændingenævnet i 2015 truffet afgørelse i 17 sager, med en
gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 251 dage, i 2016 i 11 sager, med en
gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 128 dage, i 2017 i 3 sager, med en
gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 51 dage, og i 2018 i 20 sager, med en
ge e s itlig sagsbeha dli gstid på 244 dage.”
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2
B 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Spørgsmål vedr. integrationsvurderinger stillet inden fremsættelsen af B 20
1974709_0003.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 31 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 31:
Vil ministeren oplyse Udlændingenævnets omgørelsesprocent i sager om familie-
sammenføring til børn under 15 år, hvor den ene forælder fortsat er bosiddende i
hjemlandet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20, jf. § 9, stk. 1, n2. 2 for perioden
2015 til dags dato fordelt pr. år?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingenævnet, der har oplyst følgende:
”Udlæ di ge æv ets bidrag til besvarelse af spørgs ål r. 31 bygger på de
datatræk fra udlændingemyndighedernes elektroniske sags- og dokument-
håndteringssystem, som Udlændingestyrelsen som statistikførende myn-
dighed foretager for Udlændingenævnet.
Bidraget til besvarelsen vil derfor bygge på de endelige tal for perioden fra
den 1. januar 2015 til den 31. december 2017, samt en manuel korrektion,
og de foreløbige tal for perioden fra den 1. januar 2018 til den 18. oktober
2018.
Udlændingenævnet kan oplyse, at Udlændingenævnet i perioden fra den 1.
januar 2015 til den 18. oktober 2018 har behandlet og afsluttet i alt 51 kla-
gesager over afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen efter udlændingelo-
vens § 9, stk. 20 (tidligere § 9, stk. 16), jf. § 9, stk. 1, nr. 2, om muligheden
for vellykket integration, hvor ansøger har en forælder i hjemlandet.
Udlændingenævnets afgjorte afgørelser fordelt på år og udfald, samt ud-
regning af omgørelsesprocent:
9. november 2018
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 18288
569539
Side
1/2
B 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Spørgsmål vedr. integrationsvurderinger stillet inden fremsættelsen af B 20
1974709_0004.png
Sagsudfald/år
Omgørelse
Hjemvisning
Stadfæstelse
Afvisning
Klage frafaldet
I alt
Omgørelsesprocent
2015
1
1
13
1
1
17
12
2016
11
2017
1
2
2018
3
15
1
1
20
15
11
100
3
33
Omgørelsesprocenten indeholder både omgørelser og hjemvisninger.
Det bemærkes hertil, at Udlændingenævnet i 2016 på baggrund af Genc
dommen sag C-561/14, af 12. april 2016 hjemviste 11 sager til fornyet be-
ha dli g i Udlæ di gestyrelse .”
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2
B 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Spørgsmål vedr. integrationsvurderinger stillet inden fremsættelsen af B 20
1974709_0005.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 32
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 32 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 32:
Vil ministeren oplyse, om der bliver meddelt flere afslag på familiesammenføring
til børn under 15 år, hvor den ene forælder fortsat er bosiddende i hjemlandet, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 20, jf. § 9, stk. 1, nr. 2, med henvisning til, at barnet
ikke har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag
for en vellykket integration her i landet efter at bestemmelsen blev ændret i juni
2016? Såfremt der meddeles flere afslag bedes ministeren angive stigningen i
antal og procent.
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen i perioden 1. januar 2013-16. oktober
2018 har truffet følgende antal afslag vedrørende integrationskravet i forbindelse
med familiesammenføring med børn under 15 år, jf. udlændingelovens § 9, stk.
20, fordelt på afgørelsestidspunkt:
2013
2014
2015
1.1.-
9.6.
2016
10.6.-
31.12.
2016
2017
1.1.-
16.10.
2018
12. november 2018
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 18290
569567
Antal afslag, hvor der er
foretaget en integrati-
onsvurdering, og hvor
kravet ikke er opfyldt
(afslag efter § 9, stk. 1,
nr. 2, jf. § 9, stk. 20, 1.
og 2. pkt.)
38
18
38
8
0
36
26
Side
1/2
B 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Spørgsmål vedr. integrationsvurderinger stillet inden fremsættelsen af B 20
Opgørelsen omfatter alene sager, hvor der er foretaget en integrationsvurdering,
jf. § 9, stk. 20, 1. og 2. pkt., og hvor der er meddelt afslag med henvisning hertil.
Sager, hvor integrationsvurderingen ikke er foretaget, fordi ganske særlige grunde
taler derimod, jf. § 9, stk. 20, 3. pkt., indgår i sagens natur ikke i opgørelsen.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at forklaringen på det lave antal afslag
i 2016 er følgende: Ved lov nr. 664 af 8. juni 2016 blev udlændingelovens dagæl-
dende § 9, stk. 16 (nu stk. 20), ændret som følge af EU-Domstolens dom af 12.
april 2016 i Genc-sagen (C-561/14). Efter lovens ikrafttrædelsesbestemmelse træ-
der loven i kraft den 10. juni 2016 og finder anvendelse på ansøgninger, der er
indgivet fra lovforslagets fremsættelse den 31. maj 2016.
Det bemærkes, at Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget ved brev af 1. juni
2016 blev orienteret om, at dommen i Genc-sagen efter Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligministeriets og Justitsministeriets vurdering betød, at udlændinge-
myndighederne skulle se bort fra udlændingelovens dagældende § 9, stk. 16, ved
afgørelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 (folketingsåret 2015-16, Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligudvalget, L 191
bilag 5). Udlændingestyrelsen traf
efter den 4. maj 2016 og indtil den 1. juni 2016 ikke afgørelse efter udlændingelo-
vens dagældende § 9, stk. 16. I sager, hvor ansøgningen var indgivet efter 31. maj
2016, og hvor sagen først var klar til afgørelse den 10. juni 2016 eller senere, traf
Udlændingestyrelsen afgørelse efter bestemmelsens nye formulering, jf. lov nr.
664 af 8. juni 2016. Disse afgørelser blev først truffet i 2017.
Udlændingestyrelsen har endelig oplyst, at der i perioden 1. januar 2015-9. juni
2016 er givet i alt 46 afslag efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 16. I
perioden 10. juni 2016-31. december 2017 er der i alt givet 36 afslag efter den nye
formulering af § 9, stk. 16. Hvis man således sammenligner antallet af afslag, der
er givet i det halvandet år, der ligger forud for lovændringen, med antallet af af-
slag, der er givet i det halvandet år, der ligger efter lovændringen, er der tale om
et fald på 10 afslag.
Udlændingestyrelsens opgørelse omfatter førstegangsafgørelser efter udlændin-
gelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 20, som er truffet af Udlændingestyrelsen.
Opgørelsen for 2013-17 er endelig, opgjort på baggrund af endelige registreringer
i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem. Opgørelsen
for 2018 er foreløbig, opgjort på baggrund af registreringer i det elektroniske
sagsbehandlingssystem pr. 16. oktober 2018. Generelt bemærkes, at de statistiske
oplysninger er behæftet med usikkerhed, da sagsbehandlingssystemet er opbyg-
get som et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke som et egentligt stati-
stiksystem.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2
B 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Spørgsmål vedr. integrationsvurderinger stillet inden fremsættelsen af B 20
1974709_0007.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 33 (Alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 33:
Vil ministeren redegøre for, hvordan integrationsvurderingen foregår i praksis i
sager om familiesammenføring til børn under 15 år, hvor den ene forælder fortsat
er bosiddende i hjemlandet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20, jf. § 9, stk. 1, nr. 2,
og herunder hvilke momenter der bliver lagt vægt på, om alle momenter vejer lige
tungt samt beskrive de typiske eksempler på afgørelser, der fører til hhv. afslag og
opholdstilladelse?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
"Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at der kan gives
opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark
fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos
forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har
stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person har
dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, har
haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år, eller har
permanent opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold.
Når en ansøgning om familiesammenføring til et barn under 15 år
behandles, vurderes det, om de grundlæggende betingelser i
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Såfremt det er tilfældet,
vurderes det herefter, hvorvidt sagen på baggrund af de konkrete
omstændigheder falder inden for anvendelsesområdet for de supplerende
krav til familiesammenføring til børn under 15 år i udlændingelovens § 9,
stk. 19-23. I bekræftende fald vurderes det samtidig, om der i sagen er tale
18. november 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 18382
554822
Side
1/4
B 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Spørgsmål vedr. integrationsvurderinger stillet inden fremsættelsen af B 20
om ganske særlige grunde, der fører til, at en opholdstilladelse til et barn
under 15 år alligevel ikke skal betinges af, at disse krav er opfyldt.
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 20, som ændret senest ved lov
nr. 664 af 8. juni 2016, at hvis barnet og en af barnets forældre er
bosiddende i hjemlandet eller et andet land, og barnet er over 8 år, kan
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kun gives, hvis
barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark,
at der er grundlag for en vellykket integration her i landet. Ved denne
vurdering skal der lægges vægt på barnets og begge forældres forhold.
Bestemmelsen gælder ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet
til familiens enhed, taler derimod.
Kravet om vellykket integration vil således alene blive stillet, såfremt barnet
og en af barnets forældre fortsat er bosiddende i hjemlandet eller et andet
land, og hvis barnet på ansøgningstidspunktet er fyldt 8 år. Hvis der ansøges
om familiesammenføring til barnet til en herboende forælder, og barnets
anden forælder også ansøger om familiesammenføring til den herboende
ægtefælle, er barnet ikke omfattet af kravet om vellykket integration.
Såfremt barnets anden forælder får afslag på sin ansøgning om
opholdstilladelse, vil kravet om vellykket integration imidlertid som
udgangspunkt blive stillet, idet betingelsen om, at barnet har en forælder i
hjemlandet herved anses for opfyldt.
Uanset om ansøgningen om familiesammenføring til barnet som
udgangspunkt er omfattet af kravet om vellykket integration, gælder kravet
ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
taler derimod. Det vil fx være tilfældet, hvis den herboende forælder er
flygtning og risikerer asylrelevant forfølgelse ved en eventuel tilbagevenden
til hjemlandet eller det land, hvor barnet og barnets anden forælder
opholder sig, eller hvis det på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt
handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende
forælder til at tage ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan
tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder. Kravet om vellykket
integration vil som udgangspunkt heller ikke blive stillet, hvis barnet
ansøger om opholdstilladelse i tilknytning til, at den herboende forælder
har ansøgt om eller fået opholdstilladelse her i landet og barnet i det
væsentlige har boet sammen med denne forælder, idet det i disse tilfælde
typisk forudsættes bedst stemmende med barnets tarv ikke at henvise
barnet til at etablere et familieliv med den anden forælder, der fortsat bor i
hjemlandet.
Såfremt kravet om vellykket integration stilles, vurderes det, om barnet har
eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er
grundlag for en vellykket integration her i landet. Ved afgørelsen af, om
integrationskravet er opfyldt, lægges der vægt på barnets og begge
forældres forhold. Således lægges der bl.a. vægt på:
Side
2/4
B 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Spørgsmål vedr. integrationsvurderinger stillet inden fremsættelsen af B 20
længden og karakteren af barnets ophold i hjemlandet og i Danmark,
om barnet har opholdt sig her i landet tidligere,
i hvilket land barnet har haft hovedparten af sin opvækst,
hvor barnet har gået i skole,
om barnet taler dansk, og
om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland.
Der lægges også vægt på forhold hos den af forældrene, der bor i Danmark.
Det drejer sig om dennes beskæftigelsesforhold, danskkundskaber,
uddannelsesmæssige aktiviteter og indsats for egen integration mv. samt
kontakten med barnet, herunder om der er bidraget økonomisk til barnets
forsørgelse. Der er tale om en samlet vurdering af de forhold, der er oplyst
til den konkrete sag. Det er ikke muligt at opgøre, hvor stor en vægt de
enkelte momenter udgør.
Eksempler
Typiske momenter, der vil kunne indgå i vurderingen af, om der
afhængigt
af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag
skal meddeles afslag på
ansøgning om familiesammenføring, er blandt andre,
at barnet har opholdt sig i længere tid i hjemlandet, efter at den
herboende forælder har fået opholdstilladelse i Danmark, eller ikke i
det væsentlige har boet sammen med den herboende forælder forud
for dennes udrejse fra hjemlandet
at barnet har tilbragt størstedelen af sine formative år i hjemlandet,
at barnet har haft flere års skolegang i hjemlandet, og
at den herboende forælder alene har en begrænset tilknytning til det
danske samfund i form af danskkundskaber, arbejde eller
uddannelse.
Typiske momenter, der vil kunne indgå i vurderingen af, om der
afhængigt
at de konkrete omstændigheder i en enkelte sag
skal meddeles
opholdstilladelse, er blandt andre,
at der søges om opholdstilladelse til barnet i tilknytning til, at den
herboende forælder har ansøgt om eller fået opholdstilladelse her i
landet, og barnet i det væsentlige har boet sammen med den
herboende forælder forud for dennes udrejse fra hjemlandet,
at barnet ikke har tilbragt størstedelen af sine formative år i
hjemlandet,
at barnet ikke har haft flere års skolegang i hjemlandet, og
at den herboende forælder
efter at have fået opholdstilladelse i
Danmark
har gjort en vis indsats for at blive integreret, tilegne sig
sproget, fået arbejde eller påbegyndt en uddannelse."
Side
3/4
B 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Spørgsmål vedr. integrationsvurderinger stillet inden fremsættelsen af B 20
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af 11. oktober 2018 af spørgsmål nr. 9
(Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
4/4
B 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Spørgsmål vedr. integrationsvurderinger stillet inden fremsættelsen af B 20
1974709_0011.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
UUI Alm.del Spørgsmål 127
Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
16. november 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 127
Ministeren skriver i sit debatindlæg »Man skal ikke efterlade sit barn i hjemlandet i årevis«
i BT den 4. november 2018; »kommer mor og barn sammen, og er formålet at fortsætte
et familieliv, så bliver der normalt slet ikke foretaget en integrationsvurdering. Men efterla-
des barnet hjemme i lang tid, så bliver der som udgangspunkt foretaget en integrations-
vurdering«. Vil ministeren redegøre for, hvordan dette hænger sammen med, at det af
lovbemærkningerne til L 191 af 31. maj 2016 fremgår af afsnit 2.3 , at »Den foreslåede
ændring betyder, at det fremover ikke vil være afgørende for, om der skal foretages en
integrationsvurdering, om ansøgningen om familiesammenføring er indgivet inden for 2 år
efter, at den herboende forældre opfylder betingelserne for familiesammenføring. I sager
om familiesammenføring med børn, hvor barnet og den anden forælder bor i hjemlandet,
og barnet er over 6 år, vil udgangspunktet være, at opholdstilladelse er betinget af, at
barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er
grundlag for en vellykket integration. Kravet vil således gælde, uanset hvornår ansøgning
om familiesammenføring er indgivet. Dette indebærer en skærpelse i forholde til den nu-
værende ordning.«?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Martin Henriksen
formand
1/1
B 20 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Spørgsmål vedr. integrationsvurderinger stillet inden fremsættelsen af B 20
1974709_0012.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
UUI Alm.del Spørgsmål 130
Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
19. november 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 130
Kan ministeren bekræfte, at krav om integrationsvurdering for børn bortfalder, såfremt en
herboende forælder har andre børn i Danmark, sådan som Amnesty Internationals chef-
jurist Claus Juul fortæller til B.T. d. 14. november 2018 (jf. » Amnesty: Mints udvisning
strider mod loven og internationale konventioner«, bt.dk, den 14. november 2018)?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Mark (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Martin Henriksen
formand
1/1