Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
B 19 Bilag 4
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 19
Folketinget 2018-19
Beretning afgivet af Europaudvalget den [8. februar 2019]
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om et årligt kvoteloft på 0-20 dispensationer
for køb af sommerhuse i Danmark, når bopælspligten ikke er opfyldt.
[af Kenneth Kristensen Berth (DF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
[Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og
Socialistisk Folkeparti]
Flertallet noterer sig, at dispensationspraksis for udlæn‐
dinges køb af danske sommerhuse siden 2010 har medført
en betydelig stigning i antallet af dispensationer fra den ge‐
nerelle regel om 5 års bopælspligt. Herved får pengestærke
udlændinge og udenlandske selskaber tilladelse til at erhver‐
ve sommerhus i Danmark på trods af, at de ingen intention
har om at have reel, fast og varig bopæl i Danmark.
Flertallet understreger, at bopælspligten på 5 år, som den
såkaldte sommerhusprotokol bygger på, skal respekteres, da
det var en del af forudsætningen for Danmarks indtræden i
EU.
Flertallet er stærkt kritiske over for den lempelige admi‐
nistrationspraksis, eftersom EU-Domstolen kun anerkender
sommerhusprotokollen, der er en særlig dansk undtagelse,
hvis sommerhusprotokollen har udgjort en uafbrudt bestand‐
del af Danmarks retsorden siden vedtagelsen af traktatbe‐
stemmelsen.
Flertallet pålægger derfor regeringen at sikre, at der sker
et væsentligt fald i antallet af dispensationer, f.eks. ved at
indføre retningslinjer og kriterier, der ikke fraviger sommer‐
husprotokollens krav om reel, fast og varig bopæl i Dan‐
mark som forudsætning for at give dispensation til udlæn‐
dinges køb af danske sommerhuse.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 12. oktober 2018
og var til 1. behandling den 13. november 2018. Beslut‐
ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
i Europaudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [2] møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt [4] bilag på beslut‐
ningsforslaget.
P.u.v.
Erik Christensen
formand
DokumentId
Journalnummer