Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 18:

Forslag til folketingsbeslutning om regulering af arbejdsløshedsdagpenge.

Af Finn Sørensen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 11.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Det er først beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Med beslutningsforslag B 18, som vi skal behandle i dag, vil Enhedslisten hæve dagpengesatsen, fastholde medlemmernes statsbidrag på det nuværende niveau og halvere medlemsbidraget for beskæftigede under 25 år. Det skal give lønmodtagerne tryghed for, at dagpengenes værdi ikke falder.

Jeg vil gerne her fra debattens start slå fast, at vi allerede i dag har et rigtig godt dagpengesystem, som vi kan være stolte af. Når det handler om tryghed, er det netop grundpillen i den store og brede dagpengeaftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, på baggrund af de samlede anbefalinger fra Dagpengekommissionen. Jeg vil også gerne her i min indledning slå fast, at regeringen ikke agter at bryde med aftalen om satsregulering, der sikrer, at vi kan tage ekstra hånd om nogle af de mest udsatte borgere i vores samfund. Det er jo en aftale, som alle partier undtagen Enhedslisten vel at mærke støtter, og som går tilbage til 1990. Regeringen agter heller ikke at bryde med skatteaftalen fra 2012, som den tidligere SRSF-regering stod bag. Aftalen indeholder bl.a. en mindre regulering, som betyder, at den økonomiske forskel på beskæftigelse og overførselsindkomst vil stige frem mod 2025. Det betyder, at det bedre kan betale sig at arbejde, og det kan regeringen kun bakke op om.

Men lad mig nu uddybe flere af punkterne. Helt overordnet har vi et godt og attraktivt dagpengesystem, der giver lønmodtagerne et økonomisk sikkerhedsnet ved ledighed og ledige et tydeligt incitament til at komme i arbejde. Det er samtidig et dagpengesystem, som vi har forbedret i de seneste år med det klare sigte at skabe ro og tryghed om dagpengene.

Et meget bredt flertal i Folketinget har på baggrund af Dagpengekommissionens anbefalinger fundet en god balance mellem tryghed og den nødvendige tilskyndelse til at tage et arbejde. Vi ser nu også, at langt færre end tidligere opbruger deres dagpengeret. I første halvår af 2017 opbrugte 102 personer i gennemsnit deres dagpengeret om ugen, hvilket er markant færre end tidligere, hvor det eksempelvis var 585 i gennemsnit om ugen i første halvår af 2013. Det er meget positivt og skal bl.a. ses, i lyset af at det fra den 2. januar i 2017 blev muligt fleksibelt at forlænge perioden med dagpenge i op til 1 år ekstra. Det øgede incitament til at tage beskæftigelse undervejs i dagpengeperioden har bidraget til at styrke sikkerheden for ledige og mobiliteten på det danske arbejdsmarked, og det er til gavn for ikke kun lønmodtagere og arbejdsgivere, men også for samfundet generelt.

Som sagt bygger det nye og trygge dagpengesystem på anbefalinger fra Dagpengekommissionen, hvor arbejdsmarkedets parter var repræsenteret. Dagpengekommissionen undersøgte bl.a. kompensationsgraden. De fandt, at der over de seneste årtier ikke er sket en udhuling af dagpengene og dermed heller ikke af den økonomiske tryghed i dagpengesystemet, og vigtigst i den her sammenhæng er det, at kompensationsgraden for de lavestlønnede ikke er faldet; det fremgår også tydeligt af Dagpengekommissionens rapport. Vi skal nemlig huske på, at kompensationsgraden afhænger af, hvor meget man tjener; det siger næsten sig selv. Kompensationsgraden for en person med en indkomst på lige over 22.500 kr. er 90 pct. For en person med en indtægt på 50.000 kr. om måneden er den lige knap 40 pct. De lavestlønnede har mindst til sig selv og kan altså fastholde en ydelse tæt på den tidligere indkomst.

Jeg mener, at vi har et solidt økonomisk sikkerhedsnet under lønmodtagerne. Fire ud af fem er i dag også medlem af en a-kasse. Det vidner i mine øjne om, at vores dagpengesystem fortsat er meget attraktivt. Danske lønmodtagere har ikke vendt dagpengesystemet ryggen. Tværtimod er medlemstallet i a-kasserne steget i de sidste 10 år. Det er heller ikke sådan, at færre tør skifte job. Faktisk viser nye tal, at jobomsætningen aldrig har været højere – 427.993 gange er der blevet skiftet job i Danmark fra januar til juni måned i 2018; det er det højeste antal nogen sinde.

Et bredt flertal i Folketinget besluttede første gang i 1990 og senest i 2012, hvor Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF sad i regering, at lade satserne stige langsommere end lønningerne. Satsreguleringen sikrer, at der bliver afsat midler til satspuljen, så vi kan tage ekstra hånd om nogle af de udsatte borgere i vores samfund. Det er ikke en aftale, som regeringen har tænkt sig at løbe fra. Regeringen agter heller ikke at løbe fra skatteaftalen fra 2012, da den sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, og dermed også bidrager til vækst og velstand i Danmark.

Der er flere væsentlige grunde til, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. En af tingene er økonomi. Forslaget vil kræve, at der skal findes mindst 2,7 mia. kr. årligt til finansiering af et dagpengesystem, som grundlæggende er attraktivt, og som danske lønmodtagere bakker op om. Der er i forslaget heller ikke taget stilling til, om f.eks. sygedagpenge, barselsdagpenge og andre ydelser, der normalt følger dagpengesatsen, også skal stige tilsvarende, for i så fald vil de samlede omkostninger ved forslaget være betydelig højere. Forslaget vil også påvirke beskæftigelsen i en meget negativ retning, for op mod 7.300 flere fuldtidspersoner vil være på dagpenge i stedet for at være på arbejdsmarkedet. Det er ikke noget, som den her regering på nogen måde kan støtte op om. Vi agter heller ikke at bryde to vigtige aftaler, som et bredt flertal i Folketinget står bag, og som både tager hånd om vores mest udsatte borgere og sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Tak for det. Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Og tak til ministeren. Ministerens indstilling kommer jo så ikke helt bag på mig, men vil ministeren ikke gerne forholde sig til den måling, som LO har fået foretaget blandt sine medlemmer, der viser, at det kun er 15 pct. af medlemmerne, der helt entydigt synes det samme som ministeren, nemlig at dagpengedækningen er i orden? Hele 45 pct. mener, at den ikke giver den fornødne tryghed. Det kunne jo være et signal om, at der måske er noget galt et eller andet sted, selv om ministeren prøver at fremstille det, som om der ikke er nogen problemer.

Jeg vil gerne bede ministeren om at bekræfte, at det forslag, Enhedslisten har fremsat, kan gennemføres, uden at man bryder med forliget omkring satspuljereguleringen, og uden at man bryder den skatteaftale, som SRSF-regeringen indgik sammen med de borgerlige partier i 2012. Det vil jeg gerne have at ministeren bekræfter, for der er intet i det her forslag, der kræver, at man bryder op i de aftaler.

Et andet spørgsmål til ministeren (Formanden (Pia Kjærsgaard): Nej, det må vente), undskyld!

Værsgo.

Det første spørgsmål gik på LO's undersøgelse om, hvorvidt LO's medlemmer føler, at dagpengesystemet kunne være bedre, end det er i dag. Og jeg har ikke den undersøgelse fuldstændig aktuel i min hukommelse, men det er vel ikke unaturligt, at man godt kunne tænke sig at få bedre vilkår end de vilkår, der gælder i dag. Det tror jeg at de fleste, hvis man spurgte dem, ville kunne svare ja til.

Jeg mener, at systemet er godt og fair, og jeg synes faktisk, at vi netop har et dagpengesystem, der både tilskynder til at tage hånd om de mennesker, der har den laveste indkomst, og sikrer en høj kompensationsgrad for de personer, men samtidig også sikrer, at der er en tilskyndelse til at arbejde. Og det er jo lige præcis det, der er udfordringen i det forslag, som Finn Sørensen har fremsat, altså at der er over 7.000 personer, der faktisk ikke længere vil have en tilskyndelse til at arbejde.

Tak for det. Hr. Finn Sørensen.

Der var vel også en tilskyndelse til at arbejde, dengang dagpengedækningen var væsentlig bedre, end den er i dag.

Jeg spurgte ministeren: Vil ministeren bekræfte, at man godt kan gennemføre det her forslag uden at antaste de aftaler og bryde de aftaler, der er indgået omkring satspuljereguleringen, og skattereformen fra 2012?

Det andet spørgsmål er: Kan ministeren oplyse, om reguleringen af den maksimale dagpengesats – for det er jo det, forslaget går ud på – er forligsbelagt?

Tak. Jeg skal bede om, at tilhørerne er venlige at sidde ned – man skulle helst ikke falde ud over gelænderet. Man må gerne fotografere, men skal sidde ned. Tak.

Så er det ministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil benytte mig af muligheden for at give hr. Finn Sørensen et fyldestgørende skriftligt svar på de to spørgsmål.

Tak. Så går vi i gang med ordførerrækken. Det er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil godt slå fast, at jeg sagtens kan forstå, at LO og nogle andre fagforbund går ud med et ønske om en højere dagpengesats. Det skal de jo gøre, hvis de mener, det er et problem, og de mener, at dagpengene er for lave. Det mener de, og det er jo også en del af deres opgave at sende sådan nogle signaler til deres medlemmer. Jeg tror også, at de fleste her, inklusive os selv, er nødt til at indrømme, at dagpengene er blevet udhulet gennem tiderne og dermed også noget lavere, i forhold til hvad de udgjorde af lønnen før. Derfor synes jeg også, det er en utrolig vigtig debat at tage. Jeg vil også godt sige tak til Enhedslisten for at tage debatten.

Jeg er også nødt til at sige, hvor vigtigt det er at have et trygt dagpengesystem, som man kan regne med, med dagpenge, man kan leve af, og hvor man kan genoptjene så hurtigt som muligt. Der blev skabt et meget utrygt dagpengesystem i 2010 af den daværende borgerlige regering, som vi heldigvis fik lavet om. Det var et system, hvor alt for mange faldt ud, og hvor det var rigtig, rigtig svært at komme ind igen. Det var faktisk et rigtig utrygt system. Det fik vi gjort bedre gennem en ny aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i 2015, hvor vi netop fik skabt et mere trygt dagpengesystem, et system, man kan regne med, og hvor det er lettere at genoptjene til en ny periode.

Det er et system, som fagbevægelsen i øvrigt også bakkede op, fordi de jo selv var med til det i form af Dagpengekommissionen. Det er så også et helt andet system, vi har skabt. Det er teknisk et meget svært system, har vi jo fundet ud af, og så er det også sådan, at de sidste ændringer faktisk først er trådt i kraft for alvor i oktober i år. Derfor mener vi også, at vi skal have den her nye og helt anderledes reform til at virke – jeg mener faktisk, at det på mange måder er en god reform – før vi begynder at lave nye tiltag.

At vi stemmer imod det her beslutningsforslag, skyldes ikke, at vi synes, det er forkert, og heller ikke, at vi ikke synes, at dagpengesatsen sagtens kunne være højere, men der er især to ting, der gør det. For det første skal man ikke i et beslutningsforslag foreslå sådan nogle store ændringer som dem her, der koster så mange penge. Det er helt forkert. Det skal diskuteres og gennemregnes ordentligt. Ministeren har jo allerede peget på nogle ting, der mangler, med nogle ydelser, som viste sig at skulle være højere. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Enhedslisten så senere vil komme og sige, at det skal vi også lige have med. Så sådan noget skal gennemarbejdes ordentligt og ikke bare fremsættes i et beslutningsforslag. Det er ikke ordentligt at lave politik på den måde. Det er meget bedre at sætte sig omkring et bord og så regne det hele igennem.

For det andet er vi også med i et forlig, og det er der, tingene skal ændres; det er der, vi har mulighed for at regne på tingene; det er der, vi har mulighed for at kigge ordentligt på det og lave noget ordentlig politik.

Så vil jeg også sige, at Socialdemokratiet altid vil være garant for et godt og trygt dagpengesystem. Det var også derfor, vi gik ind i det sidste gang. Vi har gået ind og taget ansvar, vi er gået ind i forliget, så vi kan sikre os, at dagpengene ikke bliver yderligere forringet, da det jo skal forbi os, før man laver yderligere ændringer eller besparelser. Regeringen har jo før ønsket forringelser af dimittendydelsen, og jeg skal kende regeringen rigtig, rigtig dårligt, hvis der ikke kommer yderligere forslag efter næste valg, hvis den bliver genvalgt. Jeg ved jo bl.a., at finansministeren flere gange har bebudet – godt nok har der været lidt nye toner her til morgen – at der gerne må komme flere reformer, og her er jeg jo fortsat meget bekymret for, at man også kan finde på at ændre på hele dagpengesystemet. Der er jeg personligt meget glad for, at Socialdemokratiet er med i dagpengeforliget som en stopklods og kan sikre, at der ikke kommer yderligere forringelser.

Med de ord anerkender vi problemstillingen. Jeg diskuterer det meget med fagbevægelsen. Jeg holder meget øje med det, og jeg debatterer det meget, og det synes jeg også fortsat vi skal, men vi stemmer af de årsager, jeg har nævnt, imod forslaget.

Tak. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, for en kort bemærkning.

Jeg må tilstå, at jeg er noget skuffet over det svar. I forbindelse med Folketingets åbning udtalte fru Mette Frederiksen, altså ordførerens partiformand, at det her spørgsmål var en helt relevant problemstilling, som hun meget gerne ville diskutere. Jeg mærker ikke meget lyst til at diskutere det her. Det nærmeste, vi kommer, er en erkendelse af, at der er et problem med dagpengenes dækningsgrad. Så spørger jeg bare ordføreren: Hvad vil ordføreren gøre ved det, når han helt åbenbart vil deponere sin beslutningskraft hos Venstre og Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og de andre forligsparter, han er en del af? Han opfatter det åbenbart på den måde, at han er med i et forlig om, hvad det her angår. Hvordan vil ordføreren nogen sinde gøre noget ved det? Vi har fået klar besked fra ministeren om, at der sådan set ikke er noget problem, så hvordan vil ordføreren gøre noget ved det, hvis han anerkender, at problemet er der?

Værsgo.

Nu skal jeg fortælle hr. Finn Sørensen noget. Hr. Finn Sørensen har sådan set ikke mulighed for at ændre noget som helst i det her samfund, for hr. Finn Sørensen sidder ikke med i nogen forlig. Sådan er det, når man som Enhedslisten bare vil råbe højt og ikke tage noget ansvar. Når man sidder i et forlig, har man faktisk mulighed for at ændre nogle ting, og vi har været med til at ændre nogle ret gode ting på dagpengeområdet, bl.a. i forhold til supplerende dagpenge til frivillige brandmænd, og det kan man ikke gøre, hvis man som hr. Finn Sørensen og Enhedslisten vælger at stå udenfor og råbe. Det kan man gøre, hvis man er med i et forlig, og det er så det, vi har valgt. Derfor er det ikke kun et regeringsforlig, det er også et forlig, hvor vi har mulighed for at lave nogle ændringer.

Det er da dejligt, man altid er enig med sin partiformand, for hvis man nærlæser det her forslag, vil man se, at jeg med andre ord har sagt, at det er en relevant problemstilling, og jeg har sagt, at jeg har lyst til at diskutere det og debattere det, og det gør jeg løbende med fagbevægelsen. Så det er da rart, at jeg her fra talerstolen kan sige, at jeg er fuldstændig enig med min partiformand.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Det er fuldstændig rigtigt, at Finn Sørensen og hans parti ikke har de store muligheder for at ændre noget i samfundet med det flertal, der er i Folketinget, men det kan være, det ændrer sig. Dengang vi havde et flertal sammen, viste det sig jo, at vi kunne ændre nogle ting, også på det her område. Så selvfølgelig kan vi det, hvis den politiske vilje er til stede, men det er det man kommer lidt i tvivl om om den er, for ordføreren anerkender, at der er et problem, men samtidig siger han, at det er noget, vi diskuterer med fagbevægelsen, og at det er noget, vi diskuterer med forligspartierne. Men chefen for forligspartierne, ministeren, har lige meldt klart ud, at der ikke er noget problem her, der er værd at beskæftige sig med. Hvordan vil ordføreren så forandre noget sammen med de forligspartier?

Tak. Så er det hr. Leif Lahn Jensen.

Man kan sige, at man ikke har mulighed for at ændre nogen ting, men man kan også sige, at man ikke har lyst til det. Jeg tror nærmere, det er det sidste. Det er sådan, at når man går ind i aftaler, kræver det også, at man tager noget ansvar, men det har Enhedslisten ikke altid lyst til, men de vil gerne bruge løs af penge, og det ser vi gang på gang.

Jeg er bare nødt til at sige, at vi holder fast i den aftale, for vi mener, at det er rigtig godt, at vi er med i dagpengeforliget, for vi kan til forskel fra Enhedslisten rent faktisk ændre noget, for det er det, vi er til for. Det er det, der er forskellen på Enhedslisten og Socialdemokratiet; vi tager ansvar, vi vil gerne ændre samfundet.

Tak til hr. Leif Lahn Jensen. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg synes jo egentlig, det var en lidt spændende debat, der var her mellem hr. Leif Lahn Jensen og hr. Finn Sørensen. For det giver da tanker om, hvad der kommer til at ske efter et valg, hvis det går sådan, at Socialdemokratiet kommer til regeringsmagten med Enhedslisten som støtteparti. Det bliver nok lidt af en vanskelig opgave og op ad bakke. Det er måske også derfor, hr. Leif Lahn Jensen siger, at han holder sig til forligspartierne på det her område. Det er nok også meget fornuftigt.

Når det så er sagt, kan vi i Dansk Folkeparti jo godt se, at der er nogle problemer i det her med dagpenge. Bl.a. har jeg selv udtalt, at det er et stort problem, at de får 0,3 pct. mindre end lønudviklingen. Det er jo et stort problem, som har været der siden 1990'erne. Den vinkel giver jeg hr. Finn Sørensen fuldstændig ret i. Det er et kæmpestort problem. Det er jo også derfor, vi i finanslovsforhandlingerne er ved at se på pensionerne. Det kan også godt være, at vi skulle se på det her med dagpengene, men det kræver jo, at partierne om satspuljen også er enige om, at det er en god idé at fjerne den aftale. Da den blev lavet i 1990'erne, var Dansk Folkeparti ikkeeksisterende, så vi var heller ikke med til at sige, at vi skulle tage de der 0,3 pct. Vi går med til at fordele dem, fordi vi jo synes, at når de nu er der, skal vi også være med til at se på, hvordan de skal bruges, men vi er da klar til at se på, om man kunne fjerne det, at de her 0,3 pct. bliver taget, så det kommer til at følge lønudviklingen og der også er en stigning i satserne. Men det er jo det, der er problemet, for det kræver jo, at der skal være enighed om, at satspuljeaftalen bliver opsagt, og det er der ikke noget der tyder på vil komme til at ske, i hvert fald ikke lige nu eller i en nær fremtid. Om det bliver fremover, skal jeg ikke kunne sige.

Vi har også en aftale om dagpengene, og det er jo en trepartsforhandling, hvor LO selv har været inde at se på, hvordan man skulle lave et nyt dagpengesystem. Så ved jeg godt, at hr. Finn Sørensen vil sige, at vi var med til at ændre på det tilbage i 2010. Det er da fuldstændig rigtigt, men det var så ikke selve satsen, vi ændrede på. Det var nogle andre ting, der blev ændret. Men at der så er lavet en aftale om et dagpengesystem, som Dansk Folkeparti bakker helt op om, betyder jo ikke, at vi ikke i dagpengeforligskredsen kan se på, om der er en problemstilling, der er relevant.

Men jeg vil også sige, som den tidligere ordfører sagde, at det her er et alt for stort emne at tage op i et beslutningsforslag, altså med et forbrug på 2,7 mia. kr. Det er andre steder, man skal finde ud af, hvor pengene skal komme fra end bare i et beslutningsforslag. Jeg synes jo også, når man ser på, hvordan udviklingen har været, at det er vigtigt at slå fast, at en af de vigtige ting og et af de vigtige elementer i fremtidens arbejdsmarked altså er og bliver, at både a-kasserne og jobcentrene gør, hvad de kan, for at matche de ledige til et job. Det er jo ikke sådan, at man skal tragte efter, at nu skal man gå på dagpenge, og så er det det. Det er der heller ikke nogen der ønsker for tid og evighed. Det går jeg da ikke ud fra, men det må jo være sådan, at man så laver en stor indsats. Hvis der er nogen, der har gået på dagpenge i lang tid, så skal man da gøre, hvad man kan, for at matche dem og give dem den opkvalificering til et job, som arbejdsgiverne jo råber og skriger på.

Så sent som i går hørte jeg også, at Dansk Industri i Nordjylland i hvert fald havde udtalt, at en af de måder, man kunne hjælpe på, var at opkvalificere de ledige til de her ledige jobs. Så kommer man væk fra dagpengene. Så kan man sige: Er det ikke bare sådan, at arbejdsgiverne skal se at komme i gang med at hjælpe med at opkvalificere de ledige, så de ledige kan komme væk fra dagpengene? For det er jo den vej, vi skal gå.

Men vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger her, og slet ikke med den finansiering, der er i det med at finde 2,7 mia. kr. Det er i forbindelse med en finanslov eller andre store forhandlinger, man skal finde de midler til det, hvis man skal ændre på dækningsgraden i dagpengesystemet. Hvis man kunne komme i gang med at sige, at nu stopper man udhulingen i lønudviklingen med 0,3 pct., så var det jo et skridt i den rigtige retning. Men jeg skal heller ikke kunne sige her, om det kan lade sig gøre. Men vi kommer da til at se på i fremtiden, hvad der kan gøres. Så er tiden gået, kan jeg se.

Tak for det. Så er det hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak til Dansk Folkeparti for noget tydeligere end de foregående talere at anerkende, at vi har et problem. Det kunne jo give et vist håb om, at Dansk Folkeparti så vil være med til at løse det her problem. Der må jeg bare sige til Dansk Folkeparti, at det her ikke kræver enighed med satspuljepartierne. Det gør det ikke. Det kræver heller ikke enighed med partierne i skattereformen 2012. For det, som forslaget går ud på, er at kompensere for de forringelser, der sker gennem de to reguleringsmekanismer, hvilket jeg faktisk tror at ordføreren er enig i kritikken af. Det kompenserer man for ved at hæve den maksimale dagpengesats. Det er sådan set det, som det her forslag i al sin enkelhed i går ud på. Det kan gøres uafhængigt af det.

Hvad finansieringen angår, er det da en relevant diskussion, og den deltager Enhedslisten meget gerne i. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle overlades til satspuljepartierne eller finanslovspartierne. Hvis nogle partier kan finde en finansiering for et forslag og gennemføre det her i salen, så gør vi da det. Så det er jeg da åben over for. Men er Dansk Folkeparti åben for, at vi sætter os ned og prøver at finde en finansiering, som vore to partier til en start kan være enige om?

Ordføreren.

Hvor skal man starte? Jeg er helt med på, hvad forslaget går ud på, og det, jeg henviser til i satspuljen, er de her 0,3 pct. mindre i forhold til lønudviklingen, at – hvad skal man sige – hævelsen af og fremgangen i dagpengesatsen er 0,3 pct. mindre. Den følger ikke helt lønudviklingen. Det er egentlig det, der ligger der. Hvor man finder pengene, kan hr. Finn Sørensen jo så have ret i er underordnet.

Men jeg kan ikke rigtig se, at det skulle give mening, at Dansk Folkeparti skulle sætte sig ned sammen med Enhedslisten og prøve på at finde ud af, hvordan vi laver finansieringen i forbindelse med det forslag, som hr. Finn Sørensen har fremsat, når jeg tidligere har sagt, at hvis man skal løse den her opgave, bliver det i en større kreds, og det bliver i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Det bliver sammen med de partier, der bakker op om dagpengeforliget. Det er der, vi så skal se på det.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om det. For hvis man har den politiske vilje, går man vel ind i forhandlinger med de partier, der har det samme formål, man selv har, og så kan det være, man undervejs kan samle et flertal. Vi er jo heller ikke helt færdige med ordførerrækken, og det kan jo være, at der er andre, der vil være med.

Men så må jeg da spørge ordføreren om noget. For han kritiserer jo med rette den her satspuljeregulering og siger, at der ikke er udsigt til, at det forlig bliver opsagt. Det kan Dansk Folkeparti da sørge for. Dansk Folkeparti kan da opsige satspuljeforliget inden det kommende folketingsvalg. Så er der rent bord omkring det. Så kan vi få en ren og fornuftig forhandling om den helt uretfærdige regulering – og i virkeligheden nedregulering – der sker af overførselsindkomsterne. Så hvorfor gør Dansk Folkeparti ikke bare det? Opsig dog det der satspuljeforlig.

Bent Bøgsted.

Det skyldes jo nok, at Enhedslisten og hr. Finn Sørensen ikke har forstået det. For hvis Dansk Folkeparti træder ud af satspuljeforliget, giver det ikke flertal for det her. Der er stadig væk et flertal, der står bag satspuljen. Det kræver jo, at der er et stort flertal, der træder ud af satspuljeforliget, så der ikke er flertal for satspuljen. Og det kan jeg ikke se at der er lagt op til, og så lang tid der ikke er det, bliver Dansk Folkeparti selvfølgelig i satspuljeforliget for at være med til at fordele midlerne. Hvis det kommer dertil, hvor partierne, der står bag satspuljen, siger, at nu skal vi have lukket det her ned, så er det fint, men det ændrer jo ikke noget ved det, at Dansk Folkeparti skulle gå ud og sige, at vi træder ud af satspuljeforliget. Vi kan jo ikke opsige forliget. Vi kan kun sige, at vi så er trådt ud af satspuljeforliget, og det ændrer ikke noget ved det. Så er vi tilbage ved status quo, som det var, før Dansk Folkeparti kom med i satspuljeforliget. Der er stadig væk flertal for at tage de 0,3 pct. af overførselsindkomsterne, uanset om Dansk Folkeparti er med i et forlig eller ikke er med i et forlig.

Med det siger vi tak til hr. Bent Bøgsted, og så byder vi velkommen til hr. Hans Andersen, partiet Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan sådan set gøre det relativt kort. I Venstre kan ikke tilslutte os beslutningsforslaget om at hæve dagpengesatsen frem mod 2025 som foreslået af Enhedslisten her i dag. Det er der flere grunde til.

For det første mener jeg sådan set, at vi har et trygt og attraktivt dagpengesystem i Danmark, og det er et system, som vi har forbedret flere gange de senere år. Det har bl.a. betydet, at færre nu mister retten til dagpenge, og det er jo rigtig godt.

For det andet er det helt afgørende for Venstre, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er en af grundstenene i vores samfund, og det er noget, vi i Venstre værner om. Det gælder ikke mindst i en situation, hvor danske virksomheder råber højere og højere efter arbejdskraft. Så nytter det altså ikke noget at reducere lediges tilskyndelse til at komme i arbejde og øge incitamentet til at overgå til dagpenge. For det vil være konsekvensen af at hæve dagpengesatsen. Det viser eksempelvis beregninger fra Finansministeriet klart og tydeligt. Beskæftigelsen vil falde, og det vil koste statskassen dyrt, og det er vi altså ikke med på i Venstre.

For det tredje deler jeg grundlæggende ikke Enhedslistens bekymring. I Danmark har vi som sagt et attraktivt, trygt og fleksibelt dagpengesystem, et system, hvor vi har filet kanterne tilpas runde i de senere år, hvor et stort, bredt flertal i Folketinget har støttet op omkring de ændringer, vi har lavet af dagpengesystemet, og på den baggrund kan Venstre ikke støtte dette beslutningsforslag. Så skal jeg hilse fra Det Konservative Folkeparti, der desværre ikke kan være til stede under denne behandling, og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget. Tak.

Tak til hr. Hans Andersen. Så er der en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg skal bare spørge ordføreren: Mener ordføreren, at det ikke er noget problem, at dagpengenes dækningsgrad er faldet, sådan som LO beskriver det, siden midten af 1990'erne? Indtil nu er dagpengenes værdi faldet med 30.000 kr. på årsbasis, og hvis man ikke gør noget nu og her, vil den falde yderligere 15.000 kr. frem mod 2025. Mener ordføreren, det er problem, eller er det ikke noget problem?

Ordføreren.

Jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at kompensationsgraden ikke er faldet for de lavestlønnede, og Dagpengekommissionen fandt jo også, at der over de senere årtier ikke er sket en udhuling af dagpengene og dermed af den økonomiske tryghed i dagpengesystemet. Det er jo i Dagpengekommissionens rapport. Det er jo ikke noget, jeg står og opfinder, men det er det, der står sort på hvidt i Dagpengekommissionens rapport. Så jeg finder ikke og jeg deler ikke den store bekymring, som Enhedslisten har i dag i forhold til dagpengeniveauet. Jeg mener sådan set, at vi har et dagpengeniveau, der skaber et trygt og fleksibelt dagpengesystem, og som sikrer, at det også kan betale sig at tage et arbejde. Tak.

Hr. Finn Sørensen.

Det, jeg spurgte om, var dagpengenes dækningsgrad og udvikling – eller rettere afviklingen af den – siden midten af 1990'erne. Det er jo det, der er interessant for de a-kasseforsikrede: Hvad får vi for vores a-kassekontingent i dag sammenlignet med, hvad vi fik for det i midten af 1990'erne? Det er jo sådan set det, der er interessant. Men jeg kan forstå på ordføreren, at nu skal vi anlægge det syn på dagpengesystemet og dagpengedækningen, at hvis bare det dækker de lavtlønnede – eller sagde ordføreren de lavestlønnede, for det er jo der, vi er henne – så er det godt nok, så gør det ikke noget, at det store flertal af lønmodtagerne har en meget, meget ringe dækning. Og indgår det i ordførerens tænkning, at det egentlig er meget godt, at det er sådan, for så er det med til at lægge en bremse på lønudviklingen her i landet?

Hr. Hans Andersen.

Jeg noterer mig, at vi i partierne bag den seneste dagpengeaftale tilførte 300 mio. kr. for at gøre dagpengesystemet mere fleksibelt, at det også kan betale sig at tage et job af kortere varighed, at man, hvis man arbejder sådan en dag ad gangen, sådan set kan forlænge den tid, man kan være i dagpengesystemet. Det er jo flere elementer, der, synes jeg, gør det til et endnu bedre dagpengesystem, end vi tidligere har set. Så deler jeg ikke den store bekymring, Enhedslisten udviser her, i forhold til at opbakningen til dagpengesystemet sådan forsvinder nu. Der er opbakning fra langt, langt de fleste lønmodtagere på arbejdsmarkedet, og det glæder jeg mig over.

Så er det hr. Torsten Gejl for en kort bemærkning.

Tak. I ministerens tale sagde ministeren, som jeg hørte det, at et af argumenterne for ikke at støtte det her var, at man ikke ville bryde et par forlig – skatteforliget fra 2012 og satspuljeforliget blev nævnt. Nu er vi jo ikke med i skatteforliget fra 2012 – da var vi ikke født endnu – men satspuljeforliget er vi da med i, og hr. Finn Sørensen spurgte, om ministeren mente, at det ville være forligsbrud, i og med at ministeren jo selv har nævnt det som et argument for ikke at gå ind og støtte det her forslag. Og ministeren svarede, at det skulle der svares på skriftligt. Men det er meget vigtigt for os i Alternativet lige at få det lidt tydeligere, og jeg vil høre, om hr. Hans Andersen kan gøre det lidt bedre, hvis jeg stiller spørgsmålet direkte. Mener hr. Hans Andersen, at det vil være forligsbrud, hvis man som satspuljeforligsdeltager går ind og støtter det her beslutningsforslag?

Hr. Hans Andersen.

Jeg tror, at vi er flere, der ser frem til et skriftligt svar fra ministeren på det her spørgsmål. Det kan jo blive afdækket i udvalgsbehandlingen, og det ser jeg da frem til at drøfte i udvalget. Jeg skal ikke stå og gøre mig meget klog på detaljen i forhold til det stillede spørgsmål. Jeg ser også frem til et skriftligt svar fra ministeren.

Med det siger vi tak til hr. Hans Andersen. Den næste ordfører er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Som tidligere ordførere har redegjort for, vil forslaget her hæve dagpengesatsen, sikre, at dagpengene følger lønudviklingen og lave en rabat i bidraget til unge under 25 år, og det skal finansieres gennem højere skatter.

Jeg synes egentlig, forslaget udstiller ret fint, hvordan dagpengesystemet på en eller anden måde befinder sig i et spændingsfelt mellem en arbejdsløshedsforsikring og en social ydelse. Og for mig at se betyder det, netop fordi det er i det spændingsfelt, at så er der meget lidt fleksibilitet i systemet.

Man kan sige, at mennesker med en høj indkomst har en lav dækningsgrad med det dagpengesystem, vi har i dag, og mennesker, som har en lav indtægt, har en udmærket dækningsgrad. Men jeg synes – givet, at systemet er sat sådan sammen – at det bliver lidt rigidt og lidt ufleksibelt for den enkelte. Og hvis man ligesom skulle ind og tænke i, at hvis man gerne ville have en større dækningsgrad, kunne man betale et større bidrag, så er systemet slet ikke gearet til det, som det er i dag. Så derfor får det den her lidt ufleksible størrelse.

Når man i Enhedslisten er bekymret for dagpengenes dækningsgrad, vil jeg sige, at det jo grundlæggende er en problematik, som knytter sig til de mest højtlønnede, for som det også er blevet sagt af tidligere talere, har de lavtlønnede jo en sådan udmærket dækningsgrad med den nuværende dagpengesats. Men jeg synes da, det er forfriskende at se, at Enhedslisten også interesserer sig for de mere velstående.

Jeg tror ikke, at det for nogen vil være en overraskelse, at Liberal Alliance er imod forslaget. Vi synes ikke, at skatterne i vores samfund skal være højere, og vi synes heller ikke, at dagpengene skal være højere.

Tak for det. Så er det hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. For det første er det ikke kun Enhedslisten, der er bekymret her. Det er også 45 pct. af LO's medlemmer, og det er, fordi det fald i dagpengenes værdi, vi taler om, jo handler om en gennemsnitlig løn for en LO-arbejder. Det har jeg oplyst om her, hvilket ingen af de andre ordførere ligesom har gjort sig umage med, og jeg kommer jo først på til sidst til at forklare, hvad forslaget går ud på. Det handler altså ikke om højtlønnede og velstillede personer, og hvad man ellers bruger af ord. Jeg kan forstå på ordføreren, at hun ikke mener, at der er noget problem, og i hvert fald ikke vil være med til at forbedre dagpengenes dækningsgrad. Har Liberal Alliance et ønske om, at dagpengenes dækningsgrad bliver mindre?

Ordføreren.

Nej, det har vi egentlig ikke. Vores politik er, at vi skal fjerne dimittendsatsen. Vi mener ikke, at man skal kunne gå direkte fra en uddannelse og ind på dagpenge. Det vil for Enhedslisten nok være at opfatte som en forringelse af systemet, og det er vores politik. Lidt som jeg refererede til i min ordførertale, synes vi egentlig ikke, det er et supergodt system, fordi det ikke rummer fleksibilitet, og fordi det ikke kan tage højde for, at vi har forskellige lønninger. Jeg synes ikke, det er optimalt, at vi har et system, hvor du, hvis du er højtlønnet, er usikker på, om det kan betale sig for dig at tegne en arbejdsløshedsforsikring, fordi dækningsgraden er så lav. Det synes jeg ikke er optimalt, men det er heller ikke optimalt bare at hæve satsen. Så som systemet er i dag, er det ikke fleksibelt, og derfor er vi ikke store fans af det, som det ligger.

Hr. Finn Sørensen.

Det er jo helt klart, at hvis man indfører karensdage – det er sådan set det, ordføreren taler om – så er det også en forringelse af systemet. Så i det mindste tak for en klar melding, hvad det angår. Så må jeg jo i første omgang trøste mig lidt med, at Liberal Alliance åbenbart ikke vil stille forslag om, at dagpengenes dækningsgrad bliver mindre, og så huske den sætning. Tak.

Så er det fru Laura Lindahl.

Der var ikke noget spørgsmål, men det er klart, at man sagtens kan se det sådan, at det vil blive opfattet som en forringelse af systemet. Vi synes jo, at optjeningsprincipper er fornuftige, og det er sådan set også derfor, vi synes, at man som studerende ikke skal gå fra en skatteyderfinansieret uddannelse, hvor man har fået su i alle årene, direkte ind på en høj ydelse, som dagpengesatsen er. Især i relation til su synes vi, at det er rimeligt, at man først får et arbejde og optjener retten til dagpenge.

Tak til fru Laura Lindahl. Så er det hr. Torsten Gejl som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Tak. Vi er i Alternativet egentlig positive over for det her forslag, men vi vil jo nødig begå forligsbrud. Så det er klart, at i og med at vi er med i satspuljeforliget, er det da interessant for os, om det vil være forligsbrud at støtte det her. Jeg synes, at jeg hørte ministeren stå her og sige, at det ville betyde, at man skulle bryde to forlig, hvis man støttede det her. Sådan hørte jeg det altså. Og da han så bliver spurgt direkte, om det er forligsbrud, hvis man støtter det, bliver der sagt, at man vil svare skriftligt på det. Det synes jeg er enormt utydeligt og uklart. Det er klart, at vi ikke vil begå forligsbrud – det tror jeg heller ikke vi gør – ved at støtte det her, og vi er tilbøjelig til at støtte det, for vi er også bekymret for dækningsgraden. Vi er bekymret for udhulningen af dagpengene, både den, der er kommet i kraft af skatteforliget i 2012, og den fra satspuljemidlerne.

Lige når det kommer til satspuljemidlerne, vil vi gerne være med til at finde en anden finansiering af de midler. Men der er en ting, som er utrolig vigtigt at sige her: Vi er ikke bare ude på at droppe satspuljeforliget og så slå en streg over de mange milliarder, der går til udsatte danskere. Altså, vi må finde en anden finansiering. Vi kan jo ikke bare lukke for den kilde til at lave nogle projekter for dem, der har allermest brug for det i det her samfund.

Med hensyn til det her forslag skal vi selvfølgelig kigge på det, der bliver sagt, om de andre satser og sygedagpenge osv. og have snakket lidt om det og kigge finansieringen nærmere igennem, men som udgangspunkt er vi positive over for Enhedslistens beslutningsforslag og takker egentlig for debatten om det her.

Det gav anledning til en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak, og tak for støtten i hvert fald til intentionerne i forslaget, og så må vi jo se gennem udvalgsbehandlingen, hvilken stilling Alternativet når frem til. Hvis det nu viser sig, at ministeren og forligspartierne fastholder, at det ville være forligsbrud, hvis man skulle støtte et sådant forslag, hvad synes ordføreren så om at være med i et forlig, der forhindrer Alternativet i at støtte et forslag, som de ellers synes er meget godt?

Ordføreren.

Det er jo betingelsen i at være med i et forlig. Det har vi ikke noget problem med. Det ansvar tager vi jo på os, sådan er det. I det øjeblik vi går ind i et forlig, kan man også stole på, at vi overholder de politiske aftaler, der ligger i det forlig.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Det er fair nok, men det må da give anledning til nogle overvejelser, hvis vi kommer dertil. Det kan vi så genoptage diskussionen af. Det må da give anledning til nogle overvejelser. En medvirken til et satspuljeforlig, som jeg går ud fra at man er gået ind i, fordi man gerne vil være med til at fordele nogle penge, og ikke ud fra en begejstring om den måde, at de penge bliver tilvejebragt på, må da give anledning til overvejelser. Hvis deltagelse i et forlig betyder, at så længe det forlig eksisterer og man er med i det, kan man ikke støtte nogen forslag, som egentlig handler om noget andet, nemlig som handler om reguleringen af dagpengene her i landet – det forslag, som man egentlig som udgangspunkt synes er godt.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal sige det. Man ved jo, når man går ind i et forlig, at så kan man jo ikke stemme for ting, der bryder det forlig. Sådan er det i alle forlig. Sådan er politik jo. Men med hensyn til det forlig så er vi ikke bare gået ind i det for at dele nogle penge ud. Vi er gået ind i det for at lave det om. Vi er gået ind i det for at gøre det bedre. Vi er gået ind i det for at hindre tue til tue-politik. Vi gået ind i det for at lave større sociale investeringer for udsatte grupper. Meget er lykkedes, og jeg synes, at den store opgave bliver at finde en anden type finansiering. Jeg vil sige, at hvis det lykkes os at gå ind og aktivt være med til at løse det problem, at de penge kommer fra overførselsindkomsterne, er det en af de største politiske sejre, jeg har været med til, og det er jo det, vi arbejder benhårdt for inden for forliget.

Tak til hr. Torsten Gejl. Den næste i rækken af ordførere er hr. Rasmus Helveg Petersen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Tak til Enhedslisten for det her forslag til folketingsbeslutning. Vi er fra radikal side imod af flere grunde. Det er jo altså en ganske stor finansiering, der er behov for i det her forslag, på 2,7 mia. kr. årligt. Der er to aftaler, som Det Radikale Venstre er gået med i med åbne øjne, og som vi indholdsmæssigt er enige i, som også blokerer. Og så er der en substantiel uenighed i, at man skulle hæve de generelle satser på dagpengeniveauet. Vi ligger stadig væk på dagpengene langt over f.eks. de tilsvarende svenske satser, og der er stadig væk for lavtlønnede en meget fin dækning i dagpengesystemet.

Så af mange grunde og egentlig ikke i prioriteret rækkefølge, må jeg sige, at Det Radikale Venstre er imod dette beslutningsforslag og ikke kommer til at stemme for det. Tak.

Det gav anledning til en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Desværre kommer svaret jo ikke bag på mig, når man tænker på Det Radikale Venstres historie i spørgsmål om dagpengene – desværre. Jeg havde dog måske alligevel håbet på, at man et eller andet sted havde noget veneration over for dagpengesystemet og ville forholde sig til den kendsgerning, som LO peger på, nemlig at dagpengenes værdi er faldet ret markant siden midten af 1990'erne, og at det på en eller anden måde også vil få en negativ indflydelse på sigt og allerede har fået det – det kan dokumenteres, og det skal jeg vende tilbage til – på de dagpengeforsikredes syn på dagspengesystemet. Det kan ordføreren jo kommentere, men jeg vil gerne have, at ordføreren forklarer, hvorfor det her forslag skulle være i strid med satspuljeforliget og aftalen om skattereformen fra 2012, som mig bekendt ikke engang er et forlig, men en aftale.

Ordføreren.

Tak. Jeg er ikke imod det her, fordi det vil være et forligsbrud at være for det, men fordi jeg substantielt er enig i de aftaler, vi har indgået, og som der så også er forlig om, og det vil sige, at når vi ser den her udvikling af dagpengenes reelle købekraft, er det noget, som vi er gået ind i med åbne øjne, bl.a. da vi gik ind i satspuljeforliget. Det er jo ikke noget, der kommer som en overraskelse for os. Så jeg synes ikke, at det er forligsbindingen, der er relevant her. Det er en substantiel enighed i de aftaler, som vi gået ind i.

For så vidt angår det andet spørgsmål, som handlede om ... Hvad var det nu? Nej, jeg beklager, jeg har tabt tråden. Jeg må bede om at få spørgsmålet igen.

Men det bliver der også rig mulighed for, for nu er det hr. Finn Sørensen igen. Værsgo.

Tak. Først tak for den klare politiske melding. Så har vi en klar uenighed, og der synes jeg da egentlig at ordføreren adskiller sig positivt, ikke i holdningen, men i forhold til andre forligspartier, der ligesom prøver at pløre det hele lidt til. Det her er politik, vi er bare uenige. Det Radikale Venstres synes, at det er i orden, at dagpengenes dækningsgrad bliver stadig mindre gennem årene.

Så var spørgsmålet jo: Hvad så med dagpengesystemet og de dagpengeforsikredes oplevelse af det her system, hvor LO jo har vist gennem en undersøgelse, at 45 pct. mener, at det bestemt ikke giver den fornødne tryghed?

Så er det hr. Rasmus Helveg Petersen. Værsgo.

Tak for det, og tak for at gentage spørgsmålet, som jeg havde glemt før. Jeg er meget opsat på at bevare tilliden til dagpengesystemet, og at folk skal se det som en helt naturlig del af at være forsikret mod ledighed gennem dagpengesystemet. Det er jeg også parat til at stå vagt om, og det vil sige: Vil man kunne fortsætte uendeligt med, at dagpengesystemet bliver mindre værd? Det tror jeg ikke. Det er ikke i et beslutningsforslag fra Enhedslisten, at vi kommer til at tage stilling til, hvordan man ad åre skal reformere det her system, men det er jo ikke sådan, at jeg synes, at det er helligt, og at vi skal holde fast i det nuværende system altid. Tværtimod, vi skal altid justere i det, sådan at vi har en høj andel af vores beskæftigede, der er arbejdsløshedsforsikrede gennem a-kassen.

Tak til hr. Rasmus Helveg Petersen. Så er vi nået til hr. Karsten Hønge fra SF. Værsgo.

Langsomt, men sikkert blev en af de vigtigste søjler for arbejdsmarkedet ædt op af råd og svamp, og vi skal handle, før den her højt besungne danske model braser sammen. Og jeg må sige, at jeg ikke fatter, at Socialdemokraterne solgte sig så billigt i forbindelse med reformen i 2015 og nu har bundet sig hårdt til masten på højrefløjens skib. I stedet skal vi bygge et trygt fundament endnu stærkere, for det er forudsætningen for fleksibilitet.

Socialdemokrater, I kan da forhåbentlig gøre det bedre, end I har gjort det i dag, hvor hr. Leif Lahn Jensen jo blot gav udtryk for forståelse for LO's holdninger og sagde, at man var glad for debatten. Men arbejdsløse kan altså ikke leve af ord alene.

Dagpengene er blevet 20 pct. mindre værd i løbet af de sidste godt 20 år. I 1995 var understøttelsen på 61 pct. af en faglærts løn, mens den nu dækker 49 pct. af det økonomiske tab ved at miste sit job. Udsigten er så ovenikøbet en yderligere udhuling af dagpengenes købekraft, men der er altså grænser for, hvor mange hår man kan flå ud af hovedet på en skaldet, og vi nærmer os bristepunktet.

Hvorfor skal folk blive ved med at betale til en forsikring, hvis vilkår forringes? Er dækningen ved arbejdsløshed sølle, ja, så vil fagbevægelsen i stedet forsvare sine medlemmer ved at forhandle lange opsigelsesfrister hjem. Vi risikerer derudover, at færre vil melde sig ind, og at private forsikringsordninger vil vokse, og resultatet bliver et stift arbejdsmarked og større ulighed.

Vi kalder vores system flexicurity, altså fleksibilitet og tryghed i et, men ordet burde jo sammensættes omvendt, sådan at security kom først, for det er sådan, det virker; det er trygheden, der giver fleksibiliteten. Mens omverdenen ser beundrende på Danmark og vores dynamiske arbejdsmarked, er vi selv ved at skære systemet ud i skiver. Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet er endt som de forenede pølseskærefabrikker. Gennem mange år er der skåret skive efter skive af en sund pølse, og hvis vi ikke passer på, så vil vi en dag opdage, at pølsen er væk, eller at der bare ligger en lille udtørret pølseende tilbage på skærebrættet.

Der er stor forskel på, hvilken risiko der er for at blive fyret fra jobbet. Vi risikerer, at de stærkeste, de højest lønnede og de bedst etablerede 30-49-årige vælger a-kasserne fra, og det vil have dramatiske konsekvenser for hele samfundet. Debatten har så tit drejet sig om en halvering af dagpengeperioden til de nuværende 2 år, men nedskæringerne har bestået af så meget andet: Retten til at genoptjene dagpenge blev fordoblet. De nyuddannedes satser blev sat ned. Der blev indført karensdage. Feriedagpenge efter sygdom er afskaffet. Der er ingen feriepenge til nyuddannede. Og der har været en konstant faldende dagpengedækningsgrad i forhold til løntabet. Der er mange huller i skibet.

Jeg synes, at vi skal passe godt på en af de største danske succeshistorier, nemlig vores særlige måde at indrette arbejdsmarkedet på. Vi skal udbedre hullerne i skibet og holde op med at bore flere nye. Vi skal have stærke faglige organisationer, solidariske a-kasser, gode grunduddannelser, et solidt dagpengesystem. Det er det, der giver dynamik og fleksibilitet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg er bare nødt til at sige, at det som altid er stærke taler og stærke ord fra hr. Karsten Hønge – noget med at flå hår af hovedet på en skaldet og skære skive efter skive af en stump pølse.

Kan ordføreren for Socialistisk Folkeparti bekræfte, at SF også har en flået håret af hovedet på en skaldet, og at SF også har været med til at skære den sidste skive af den pølsestump, for SF har været med i satspuljeforhandlingerne, og SF var med i skatteaftalen i 2012? Kan hr. Karsten Hønge indrømme det, altså at de har været med til det samme?

Så er det hr. Karsten Hønge.

Jamen det handler da ikke om at indrømme noget, altså, SF er jo med i det skatteforlig. Og det var et udtryk for det styrkeforhold, der var i regeringen på det tidspunkt, hvor SF bare ikke var stærk nok til at kunne forhindre de nedskæringer, som et massivt flertal i regeringen ønskede. Så det var alene et udtryk for kyniske magtforhold i regeringen. Havde det stået til SF, var det selvfølgelig ikke blevet gennemført. Det var en del af en større aftale, hvor vi som regeringsparti på det tidspunkt var med i noget, som var med til at medføre nogle af forringelserne – helt klart.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Men alligevel hører jeg det som en indrømmelse af, at Socialistisk Folkeparti – godt nok ikke i dag, men for nogle år siden – har været med til at flå håret af hovedet på en skaldet og skære skive efter skive af den sidste stump pølse. Det er bare nogle ord, som jeg hørte ordføreren bruge, men det er da fint at få den indrømmelse, at det har SF også været med til, selv om man jo så bruger det som stærke ord. Det er bare dejligt at få den bekræftelse. Tak for det.

Ordføreren.

Jamen jeg er da glad for at have givet hr. Leif Lahn Jensen en dejlig oplevelse. Men det er jo ret indlysende, at det var det, der skete – nu var det ikke skive for skive, det var en skive, der blev skåret ved den skatteaftale, og det skulle aldrig være sket. Jeg synes, det var noget hakkelse, der blev lavet. Jeg kan ikke på nogen måde forsvare det. Det var alene udtryk for armlægning i en regering, hvor SF var i regering med et Radikale Venstre, der som sædvanlig så det som en særskilt fornøjelse at skære ned på de folk, der har mindst, og et historisk højreorienteret Socialdemokrati, der gik med til det. Det var forklaringen, men det er også forklaringen i forhold til os. Men det forhindrer os da ikke i at lave nogle forbedringer nu, så hvorfor skulle vi ikke prøve at rette op på det i stedet for bare at konstatere, at det gik dårligt dengang? Skulle vi så fortsætte ad samme vej? Nej, tværtimod, vil jeg sige til hr. Leif Lahn Jensen, vi skal prøve at rette op på det.

Så er det hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak for en rigtig god ordførertale. Jeg vil også sige tak for et svar til hr. Leif Lahn Jensen, der jo fortæller lidt om forskellen mellem SF og Socialdemokraterne i det her spørgsmål. SF erkender, at de har medvirket til nogle ting, som har bevirket en negativ indflydelse på dagpengedækningen, men i modsætning til hr. Leif Lahn Jensen viser man en vilje til at prøve at rette op på det. Ordføreren fik ikke sagt det, men er det sådan, at ordføreren støtter beslutningsforslaget?

Ordføreren.

Ja, SF vil gerne støtte det her beslutningsforslag. En ting er at lave nogle fejl i ens fortid, og det kan være galt nok, men det er da helt galt den dag, hvor man siger: Vi begik fejl, men vi vil ikke forsøge at rette op på det. Okay, vi borede et hul i skibet, men vi nægter at proppe det til igen. Vi vil gerne proppe det til.

Hr. Finn Sørensen.

Så må jeg bare takke for den klare melding og så lige stille et spørgsmål: Er ordføreren af den opfattelse, at det her forslag sådan rent folketingsforligsteknisk strider imod nogen af de aftaler, SF er med i?

Så er det ordføreren for SF.

Nej, vi kan ikke se, at der er noget som helst til hinder for den her forbedring af dagpengene. Vi kan være en del af satspuljeaftalerne, og vi kan have været en del af en tidligere skatteaftale, men det ændrer ikke på, at det her kun er en rimelig forbedring af nogle dagpenge; først og fremmest over for de mennesker, der bliver ramt af arbejdsløshed, og dernæst også over for at fastholde en af de bærende søjler for den arbejdsmarkedsmodel, vi har, nemlig at vi skal have et solidarisk a-kassesystem, der giver en ordentlig dækning i tilfælde af arbejdsløshed.

Med det siger vi tak til hr. Karsten Hønge. Så er vi sådan set nået til ordføreren for forslagsstillerne, nemlig hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak for debatten, der jo om ikke andet bibragte os noget afklaring af de forskellige partiers positioner i forhold til et spørgsmål, som optager rigtig mange lønmodtagere og dagpengeforsikrede, nemlig: Hvilken situation er jeg i økonomisk, hvis jeg bliver arbejdsløs? Det er jo det, den her diskussion drejer sig om. Men også tak til ministeren og de andre partiers bidrag til debatten.

Allerførst vil jeg sige en tak til ikke mindst LO, som har leveret et grundigt materiale og et konkret og yderst brugbart forslag, hvor de oven i købet har tænkt sig rigtig godt om politisk. Det vender jeg tilbage til. Men først til sagen. LO har beregnet, at siden 1990'erne er værdien af dagpengene i forhold til en gennemsnitlig LO-løn – en gennemsnitlig LO-løn og ikke kun de højestlønnede – faldet fra 63 pct. til 54 pct. Det er det, man kalder den såkaldte bruttokompensationsgrad. I kroner og øre svarer det til et fald i dagpengenes værdi på 2.500 kr. om måneden eller 30.000 kr. på årsbasis. Hvis ikke vi stopper det nu, vil dagpengenes værdi frem til 2025 falde med yderligere 15.000 kr. om året, sådan at tabet fra 1990'erne til 2025 bliver på 45.000 kr. Det skyldes jo først og fremmest politiske beslutninger foretaget af et flertal i det her Folketing.

De vigtigste årsager til forringelsen er satspuljereguleringen, det er den endnu dårligere regulering, der sker som følge af skattereformen 2012, det er, at man indfører og senere forhøjer det såkaldte beskæftigelsesfradrag og andre skattetekniske greb. Det er bare for at nævne nogle af dem, som har forringet medlemsbidragets fradragsværdi rent skatteteknisk. Men nu kan det være nok, siger LO, og det er Enhedslisten helt enig i. Nu skal udhulingen af dagpengenes værdi stoppes, og det gør vi så, ved at vi i perioden fra nu af og frem mod 2025 hæver den maksimale dagpengesats med 13.400 kr. Samtidig skal medlemsbidraget til a-kassen kun reguleres med prisudviklingen, ligesom vi vil halvere medlemsbidraget for de unge under 25 år – de af dem, som ikke er kontingentfrie, fordi de er i uddannelse.

Det burde jo egentlig give sig selv, hvorfor dette forslag bør vedtages. Man skal jo altid starte med at spørge de mennesker, det drejer sig om. Det har LO gjort, og den måling viser, at 45 pct. ikke mener, at dagpengesystemet giver den fornødne tryghed. Det er faktisk kun 15 pct., der er overbevist om, at det er trygt og godt nok, som det er i forhold til dagpengenes dækningsgrad. I betragtning af alle de skåltaler, der bliver holdt – og vi har da også fået et par stykket i dag – om, hvor vigtigt det er med et trygt dagpengesystem, om den danske flexicurity-model, ja, så skulle man gå ud fra, at sådan et forslag ville blive vedtaget enstemmigt. Men sådan skal det åbenbart ikke være.

Det kan jo kun føre til én konklusion, og det er, at det faktisk er et formål i sig selv for flere partier her i Folketinget at gøre det dyrere at blive arbejdsløs. Det er jo, hvad der er sket gennem den ene forringelse af dagpengesystemet efter den anden siden midten af 1990'erne. Dagpengeperioden er blevet drastisk forkortet, kravet til genoptjening af dagpengeret er blevet fordoblet, retten til supplerende dagpenge er blevet beskåret, efterlønsordningen er blevet forringet, der er indført karensdage, ringere satser for dimittender, særlig straf til langtidsledige osv. osv. – en uendelig lang liste.

I den samme periode er der sket det, at a-kassemedlemmerne finansierer en større og større del af dagpengesystemet. I 1995 betalte lønmodtagerne 19 pct. af nettoudgifterne til dagpengesystemet, mens de i dag betaler 65 pct. Alt i alt betaler de dagpengeforsikrede altså mere og mere for et stadig ringere produkt. Det har selvfølgelig en virkning. Hvis vi trækker de studerende ud, er andelen af dagpengeforsikrede faldet med 5 procentpoint siden 1995; det svarer til 118.000 medlemmer. Desværre er faldet relativt størst især blandt dem, der har allermest brug for dagpengesystemet, nemlig de faglærte og de ufaglærte, og det tyder jo heller ikke på, at man oplever, at trygheden er i orden i systemet. Det bliver selvfølgelig kun værre, hvis vi ikke begynder at rette op på tingene.

Når flertallet ikke vil være med til det, kan det jo kun skyldes, at man rent faktisk ønsker at udhule trygheden for lønmodtagerne. Man ønsker at svække a-kasserne, og det er ikke raketvidenskab at finde ud af hvorfor. Det handler om at svække lønmodtagerne generelt og svække fagbevægelsen, selvfølgelig med det formål at holde lønnen nede og samlet set stille lønmodtagerne svagere over for arbejdsgiverne. Det er arbejdsgiverpolitik; det er, hvad det er.

Så lad mig sige noget om det her med de forlig. LO har jo tænkt sig rigtig godt om, da de lavede deres forslag. De ved, at der er en tradition herinde, hvor partierne binder hinanden op på forlig, der låser dem og forhindrer dem i at medvirke til at støtte ting, som egentlig burde være i overensstemmelse med deres politik at støtte. Nu ser jeg frem til ministerens svar, og jeg tror, ministeren får svært ved at godtgøre, at der her skulle være tale om et forligsbrud, hvis man gør det, som Enhedslisten og LO foreslår, nemlig at regulere den maksimale dagpengesats. For det, vi foreslår, er jo ikke at gå ind og bryde op i eksisterende forlig; det er et forslag om at regulere den maksimale dagpengesats. Den er mig bekendt ikke forligsbelagt, men det kan jeg så blive oplyst om af ministeren.

Men jeg vil bare sige: Det er sørgeligt, hvis det er sandt. For så har Socialdemokratiet så også på dette punkt bundet sig op på et forlig sammen med de borgerlige partier, som forhindrer Socialdemokratiet i at tjene lønmodtagernes interesser på et helt vitalt punkt. Så har man placeret sin beslutningskraft på det helt vitale spørgsmål: Hvor meget skal man have i dagpenge, når man bliver arbejdsløs? Og det er bare sørgeligt, og det gør det blot vanskeligere at nå til nogle reelle forbedringer på de punkter, hvor der er så klart et behov for det.

Så er der finansieringen. Det fremgår klart af forslaget, at i direkte nettoudgifter for det offentlige koster det her ikke 2,7 mia. kr., det koster 500 mio. kr. Det andet beløb har vi loyalt nævnt, fordi det jo er fra Finansministeriets besynderlige regnemaskine, der bygger på, at når man forbedrer trygheden for lønmodtageren, så gider de ikke arbejde; for at sige det kort. Det er jo det, der er tankegangen i den maskine. Vi køber ikke den tankegang, men vi har da været så loyale over for – hvad kan man sige – regeringens og forligspartiernes argumentation, at vi har nævnt, at det er det, det koster, hvis man skal regne på den vanvittige måde.

Men ellers må jeg bare sige, at vi gerne deltager i forhandlinger om en anden form for finansiering, men det er jo heller ikke det, der er problemet, når det kommer til stykket. Hvis man lytter efter, hvad de forskellige ordførere siger, herunder den socialdemokratiske ordfører, vil man jo forstå, at det er den politiske vilje til at gøre noget ved det her problem, der mangler. For hvis den politiske vilje var til stede, havde man jo ikke bundet sig op på noget, som man kalder forlig og aftaler med de borgerlige partier, og som forhindrer en i at gøre noget godt for lønmodtagerne, når der kommer et forslag om det i Folketinget. Tak for ordet.

Tak til hr. Finn Sørensen. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.