Det sidste punkt på dagsordenen er:

35) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 151:

Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2017.

(Forslaget som fremsat (i betænkning) 04.04.2019. Anmeldelse (i salen) 05.04.2019).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Henrik Sass Larsen fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Se, Folketinget godkender jo hvert år statsregnskabet, og som jeg erindrer det fra de snart 20 år, jeg har siddet herinde, plejer det at være en meget kort behandling. Jeg erindrer faktisk ikke, at der nogen sinde har været en debat om det. Men det har nogle af os tænkt os at lave lidt om på i dag. I Danmark har vi netop den tradition, at den statslige forvaltning i al væsentlighed har styr på det, vi kalder regnskabsaflæggelsen. Og jeg vil understrege, at sådan er det selvfølgelig fortsat, men der er en undtagelse, nemlig at det ikke gælder, når det omfatter statens indtægter, altså skatter og afgifter.

Statsregnskabet for 2017 er specielt på to måder. For det første har Rigsrevisionen for første gang nogen sinde taget forbehold for rigtigheden af § 38, skatter og afgifter. Det vil sige, at Rigsrevisionen ikke kan stå inde for, om halvdelen af statsregnskabet, nemlig indtægterne, er rigtigt opført i regnskabet. For det andet har Folketingets statsrevisorer for første gang, siden det første statsregnskab blev aflagt i 1851, indstillet til Folketinget, at statsregnskabet kan godkendes, men med en række bemærkninger.

Jeg er selv udpeget til statsrevisor, og jeg og mine 5 statsrevisorkollegaer fra Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Venstre og Enhedslisten ser med stor alvor og bekymring på, at der er usikkerhed om rigtigheden af indtægterne i statsregnskabet og usikkerhed om den underliggende inddrivelse af borgeres og virksomheders gæld til staten. Statsrevisorerne opfordrer Folketinget til at se godkendelsen af statsregnskabet for 2017 som en anledning til en mere generel drøftelse af skatteområdet, og det er også baggrunden for, at vi tager ordet i dag.

Usikkerheden om indtægterne i statsregnskabet for 2017 er kun toppen af isbjerget. Under toppen ligger en række alvorlige og truende problemer, der vidner om et skattevæsen i knæ med utilstrækkelig inddrivelse af offentlige restancer, svindel med udbytteskat, opkrævning af ulovlige ejendomsskatter, mangel på it-understøttelse af skatteopkrævningen – og det er blot nogle af de problemer, som skattevæsenet har.

Det er problemer, som har kostet skatteyderne milliarder, og som har medført, at skyldnere ikke oplever nogen konsekvens af at have gæld til det offentlige, og at mange borgere og virksomheder mister tillid til skattevæsenet. Nogle af skattevæsenets problemer skyldes forhold, som ikke er politiske, f.eks. svigtende it-systemer, mens andre har været politiske, f.eks. at man har høstet effektiviseringsgevinsterne, før man havde sikkerhed for, at de nye it-systemer virkede.

I Socialdemokratiet anerkender vi, at mange parter og partier er ansvarlige for denne udvikling. Vi anerkender også, at den nuværende regering har iværksat en række initiativer for at styrke skatteforvaltningen med planer som »SKAT ud af krisen« og »Et nyt skattevæsen 2016 – Ny organisering, flere medarbejdere og velfungerende it«. Spørgsmålet er bare, om det er tilstrækkeligt, og om det går hurtigt nok. Socialdemokratiet vil opfordre til, at styrkelse og genopretning af skatteforvaltningen i Danmark bliver højt prioriteret af alle partier i Folketinget og af den nuværende og kommende regering.

Borgere og virksomheder i Danmark skal betale deres skat til tiden, og de skal hverken betale mere eller mindre end forudsat. Det er hele fundamentet for vores velfærdssamfund, og det er fuldstændig afgørende for retsfølelsen, at der bliver gjort det yderste for at inddrive skyldige beløb, sådan at nogle ikke bare kan spekulere i at undgå at betale.

Der er virkelig brug for handling her. Regering og forvaltning må bruge alle kræfter på at undgå, at der igen bliver rejst usikkerhed om rigtigheden af statsregnskabet for 2018 og for kommende statsregnskaber. Det drejer sig grundlæggende om tilliden til stat og samfund, og vi håber på, at det er sidste gang, at vi skal have en debat om de her emner på baggrund af statsregnskabet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund.

Det er til hr. Henrik Sass Larsens kommentar om, at det er en generel drøftelse, og jeg synes, det er rart, at vi kan få sådan en generel drøftelse, og en af de ting, som bør ske meget hurtigt, er jo, at vi får ansat nogle flere i skattekontrollen. Der konstaterer jeg jo, at Socialdemokratiet ligesom Enhedslisten synes, at der skal ansættes flere årsværk i skattekontrollen, og vi siger mindst 1.000. Men i virkeligheden handler det ikke om et tal. Det handler om at få det rigtige antal medarbejdere, men vores vurdering er, bl.a. på baggrund af dialog og samtaler med de faglige organisationer, at 1.000 årsværk er der rigeligt brug for. I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren om, hvordan man ligesom kan skaffe pengene til det.

For en af de udfordringer, vi har lige nu, når vi f.eks. spørger finansministeren om økonomien i at ansætte flere skattekontrolmedarbejdere, er, at finansministeren siger, at sådan kan man slet ikke regne, selv om vi i gentagne svar har set, at den enkelte kontrolmedarbejder, alt afhængigt af hvilke skattekontrolprojekter det er, vi taler om, tjener sin løn ind utrolig mange gange. Der er det jo sådan, når man regner ude i kommunerne, at man, hvis man ansætter en medarbejder til kontrol af sociale ydelser, godt kan se på, hvor mange penge den medarbejder får ind, og så kan man lave en businesscaseberegning, men den måde at regne på er desværre totalt fraværende, når vi snakker staten. Så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ordføreren om det, for jeg synes nemlig, det er lidt uklart, hvor Socialdemokratiet præcis ligger i den diskussion, og hvor meget man vil gå ind i den måde at regne på.

Ordføreren.

Tak. Der var mange spørgsmål i spørgsmålet. Det ene er den generelle drøftelse omkring skat og andet, og når vi fra statsrevisorernes side kommer med sådan en henvendelse i forhold til lige præcis den her sag, er det på grund af en stor alvor i sagen, og det er ikke sket før. Derfor bør hele Folketinget lytte meget, meget grundigt efter, når man sender sådan en henvendelse, og når vi går op og tager ordet i den her sag. I forbindelse med andre lovforslag og andet kan man få udmærkede specialdrøftelser om de enkelte emner, og det synes vi er helt fint, men det er mere sådan en generel henvendelse, i forhold til at den grundlæggende tillid til administrationen rent faktisk er i orden i staten.

I forbindelse med det konkrete spørgsmål om, hvad praksis vil være, hvis man nu opdager, at 1.000 flere medarbejdere rent faktisk på længere sigt kommer til at inddrive nogle flere skatter og afgifter, så må man jo formode, at de kalibrerer regnemaskinerne ovre i Finansministeriet til at sige, at det er en varig tilstand. Det vil jo sige, at indtægterne alt andet lige også må stige for staten, hvis det er, at man konstaterer, at det rent faktisk med flere og flere medarbejdere vil betyde, at man varigt får flere indtægter. Så det må være forretningsgangen i det, uden at jeg skal tillægge mig sagkundskab i, lige præcis hvordan man indretter alle algoritmerne.

Spørgeren.

Det er jeg enig i. Det, som kan være udfordringen, eller det, som i hvert fald er modstanden, når vi får svar fra finansministeren, er jo, at man sådan set temmelig hårdnakket nægter at regne på den måde, hvor man regner meget på skattegabet, altså sådan en lidt syntetisk konstruktion, hvor man ser på: Hvor mange kroner får vi i kassen, i forhold til hvor mange kroner vi ville have haft i kassen? Så skal man jo opstille nogle forudsætninger for at finde ud af, hvad det beløb ligesom udgør, for at finde ud af, hvor mange kroner man ville have haft i kassen givet nogle bestemte forudsætninger.

I modsætning til det, hvor man ser mere på kroner i kassen, altså de konkrete kontrolprojekter, og man så netop får lavet den kobling, i forhold til hvor mange penge der er, synes jeg, at jeg oplever meget modstand fra finansministeren i dag. Der kunne jeg godt tænke mig, at man i højere grad begyndte at lave businesscaseberegninger, sådan som de f.eks. gør i kommunerne i dag. Det kunne være en meget fornuftig måde at lave den økonomiske styring på.

Ordføreren.

Mig bekendt arbejder de samvittighedsfulde folk i Finansministeriet på en sådan måde, at de jo løbende tryktester, om de forudsætninger, som de har lagt til grund for både indtægter og udgifter, er holdbare i forhold til det kalkulerede, og det går jo i begge retninger. Vi kan jo forestille os, at man har en forudsætning i forhold til indkomstskatter, der er så og så høje, og det kan man så blive skuffet over et år, men det betyder jo så ikke, at man sætter den varigt ned, men at man ser det over flere år. Men det er jo klart, at man, hvis man gennem et længere forløb konstaterer, at der er faldende indtægter som følge af den indkomstbeskatning, vi har i Danmark, så er nødt til at kalibrere sine langsigtede udgifter efter det. På samme måde gælder det også, når man får øgede indtægter. Derfor tænker jeg også, at man, hvis der kommer det vitterlige bevis ind for, at man som følge af en bedre skatteopkrævning eller noget andet rent faktisk får flere indtægter, så også vil kunne lægge et højere provenu ud fra det. Det må være det logiske.

Tak til hr. Henrik Sass Larsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Hjertelig velkommen til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti – allerhelst fra talerstolen.

Tak for det, formand. Det er rigtigt, som der lige blev sagt, at det er atypisk, at vi har den her diskussion i Folketingssalen. Det er sådan, at den 4. april havde vi sagen i Finansudvalget, og vi har også afgivet betænkning. Det er jo en betænkning, hvor alle Folketingets partier indstiller det til vedtagelse.

Men så er det jo fuldstændig rigtigt, som det lige blev sagt af ordføreren for Socialdemokratiet, at det er med anmærkninger fra Rigsrevisionen i forhold til skatteområdet. Der må man jo sige, at det nok er lige før, man også godt kunne have skrevet det på tidligere. Det er i hvert fald ikke nyt, at der er udfordringer på skatteområdet. Det har vi jo haft igennem en årrække. Men man må sige her, at det selvfølgelig er en meget skærpende omstændighed, at Rigsrevisionen på den måde er nødt til i forbindelse med regnskabet at tage forbehold for det. Det har vi selvfølgelig taget til efterretning i Finansudvalget, og det har vi også gjort i Dansk Folkeparti, og vi er fuldstændig enige i, at der ligger et arbejde foran os. Vi er jo også i gang på tværs af partier med at rette op på de udfordringer, som der er i det danske skattevæsen.

Tak til hr. René Christensen. Der er ingen korte bemærkninger. Velkommen til hr. Hans Andersen, Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Jeg vil starte med at glæde mig over, at vi har et stærkt statsregnskab for 2017. Et overskud på 30,8 mia. kr. efterfulgt af et overskud på 41,8 mia. kr. i 2018 vidner jo om, at vi har en stærk økonomi.

Men det er klart, at vi skal se med stor alvor på Rigsrevisionens forbehold over for § 38 om skatter og afgifter i statsregnskabet for 2017. Det er også noget, som vi i Venstre er optaget af at følge meget tæt. Vi har også prioriteret at tilføre skatteområdet ekstra ressourcer over en periode – omkring 12 mia. kr.

Jeg kan også fortælle, at samarbejdet mellem Finansministeriet og Skatteministeriet er styrket. Det var der også behov for. Der er jo også nedsat følgegrupper, hvor Skatteministeriet løbende orienterer om regnskabsaflæggelse for § 38, og der er nedsat et samarbejdsforum mellem Finansministeriet og Skatteministeriet.

Så må vi jo også erkende, at det ikke er et problem, der er opstået sådan hen over natten. Det er et problem, som vi har et fælles ansvar for at løse, men også har været fælles om at stå model til og se på, og vi må jo erkende, at vi ikke har været opmærksomme nok på at få sat ind over for problemerne. Men nu skal de løses. Der bliver tilført flere penge til skatteområdet. Der bliver ansat mange mennesker, der bliver rullet it-systemer ud. For vi kan ikke og skal ikke leve med, at der bliver skabt tvivl om statsregnskabet. Det ønsker vi ikke i Venstre. Derfor handler det om nu, at vi bevæger os i den rigtige retning, men det er jo ikke nogen snuptagsløsning. Det er et langt, sejt træk, der skal genoprette vores tillid, som også den socialdemokratiske ordfører nævnte, altså tilliden til, at man betaler sin skat og hverken betaler mere eller mindre end det, man skal; man betaler den også til tiden, og man regner med og forventer og kan også forvente, at naboen gør det samme.

Så med de ord vil jeg sådan set støtte forslaget.

Tak til hr. Hans Andersen. Velkommen til hr. Rune Lund, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Det er jo lidt af et paradoks, at Statsrevisorerne indstiller statsregnskabet for 2017 til godkendelse, når Statsrevisorerne og Rigsrevisionen tager forbehold over for § 38, nemlig skatter og afgifter og indtægtsdelen der. Det er halvdelen af statsregnskabet, der dermed tages forbehold for.

Jeg har forstået Statsrevisorerne sådan, at Rigsrevisionen trods forbeholdet er nået frem til, at hovedparten af skatter og afgifter er betalt og registreret rigtigt i statsregnskabet, og derfor er der så anbefalinger om at godkende, men med en kraftig kritik af SKAT – eller skatteforvaltningen, som det jo hedder i dag.

Nu er det jo helt på sin plads at skælde ud på skatteforvaltningen, men man må også sige, at Folketinget og i særdeleshed de partier, som har stået bag ødelæggelsen, besparelserne, de evindelige omstruktureringer af skattevæsenet – den sparen i stykker – som vi har set, har et ansvar. Der er et politisk ansvar for, at vi er kommet dertil, hvor vi desværre står i dag. Det positive, man kan sige, er dog, at siden 2015 har diskussionen ikke længere været, hvor meget der skulle spares, og hvor hurtigt det skulle gå med at skære ned, men tværtimod hvor meget der skal investeres, og hvor hurtigt det skal gå. Det er jo sådan set det glædelige, som man kan glæde sig over. Det er sådan, at der siden 2015 faktisk er blevet ansat næsten 3.000 ekstra årsværk i vores skatteforvaltning. Det topper i 2019.

Men desværre er problemet jo også, at allerede i 2020, altså til næste år, vil budgettet falde. Der er simpelt hen en skrænt, der skal fyldes op; en skrænt, som der ikke er taget politisk beslutning om endnu. Det er jo en enormt usikker situation, vores skatteforvaltning derfor desværre står i nu her tæt på sommerferien – at man så tæt på beslutninger om, hvad der skal ske for 2020, endnu ikke har en sikkerhed for budgettet. Det er jo meget alvorligt. Hvis ikke vi får en eller anden form for politisk afklaring inden sommerferien, vil det jo være sådan, at der er mange medarbejdere, som vil overveje, hvad de skal gøre, og hvad deres fremtid er i skatteforvaltningen, eller ledere, der skal overveje, hvad de skal gøre med deres budget for deres afdeling eller deres kontor. Så hvis ikke der kommer en sikkerhed om skatteforvaltningens budget for 2020 meget snart, vil vi jo opleve, at midler til de stillinger måske ikke bliver forlænget, eller at folk måske vælger at søge væk, og det er absolut det, som skatteforvaltningen mindst af alt har brug for lige nu. Det kan være, finansministeren kan kommentere på den budgetlægningsproces, som ligger lige nu på Skatteministeriets område – om det er en budgetlægningsproces, der på det arbejdsniveau, som budgettet er på nu, tager hånd om at sikre, at det niveau, vi har for 2019, som minimum er et gulv, som vi ikke går under for 2020.

Problemet er jo, at der har været mange advarsler, men at der reelt set ikke er fulgt op på problemerne. Man må også sige, at der tilsyneladende også er problemer med at lære af fortiden. Den omstrukturering, der er lavet, hvor skatteforvaltningen nu består af syv styrelser, har jo været en omstrukturering, som foreløbig ifølge Dansk Told & Skatteforbund har resulteret i det, de kalder et massivt kompetencetab, som medfører tabte indtægter i milliardklassen, fordi organisationen, sådan som rundflytningen og omstruktureringen foregår i øjeblikket, på mange måder pulveriserer vores skattevæsen og dermed gentager mange af de fejl, som vi desværre så ved strukturreformen i 2005. På den måde gentager man fortidens fejltagelser, er der desværre rigtig meget der tyder på. Det er i hvert fald de meldinger, der kommer ind, når man snakker med de faglige organisationer. Det er ét problem

Et andet problem er jo, at vi sådan set heller ikke i Folketinget har en systematisk opfølgning på de beretninger, der kommer fra Statsrevisorerne. Der er de 21 beretninger, som der har været gennem årene, og den manglende opfølgning på dem er et godt eksempel, men kan jo også overføres på andre områder, altså andre områder, som Statsrevisorerne beskæftiger sig med.

Fra Enhedslistens side synes vi, der er fire helt presserende problemer, som skal håndteres. Det ene er, at vi skal have et gulv under budgettet, sådan at den skrænt, som der er fra 2020, bliver fyldt op, og der skal skabes hurtigst mulig politisk afklaring omkring det. Vi skal have mindst 1.000 ekstra ansat i skattekontrollen. Der kan man vælge nogle af de skattekontrolprojekter, som jeg bl.a. har spurgt ind til, hvor der er en meget, meget god økonomi i det – altså, hvor medarbejdere ikke tjener deres egen løn ind 5 eller 10 gange, men ligefrem 20 eller 30 gange; en business case, som i det private i hvert fald var blevet udført for længst. Inddrivelsen skal styrkes, også med årsværk, og så skal vi også se på de regnemetoder for, hvordan man mener at medarbejderne tjener deres løn ind. Det var noget af det, som jeg bl.a. spurgte hr. Henrik Sass Larsen om – hvordan de bliver skruet sammen på en måde, som tager udgangspunkt i almindelig sund fornuft.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg vil gerne byde velkommen til hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo en lille smule usædvanligt, at vi står nede i salen og taler om godkendelse af statsregnskabet, men det gør vi, og det er fint. Normalt var det noget, vi havde klaret i udvalget, som jo også har afgivet betænkning, hvor et enigt udvalg indstiller, at statsregnskabet for 2017 godkendes, præcis som også Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har anbefalet, på trods af at der er det her forbehold omkring § 38. Det er jo almindeligt kendt, at der desværre har været problemer i skatteforvaltningen. Heldigvis er der jo også et bredt flertal i Folketinget, som erkender det. Derfor er der også blevet taget rigtig, rigtig mange initiativer for at få en genopretning af skatteforvaltningen. Det er nødvendigt.

Men statsregnskabet indstiller vi altså også til godkendelse.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi over til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak. Og jeg har fornøjelsen af at være indskiftet. Det ville normalt være Christian Poll, vores finansordfører, der stod her, men han står midt i en debat i Nordsjælland, så jeg vil bringe hans ord videre.

Alternativet har fulgt debatten om problemerne på skatteområdet med bekymring og ser med alvor på, at Statsrevisorerne er bekymrede, og at Rigsrevisorerne har taget et generelt forbehold for, om § 38 er rigtig. Vi står imidlertid bag betænkningen fra et samlet Finansudvalg og noterer os, at der ifølge skatteministeren er fremgang i udarbejdelsen af 2018-regnskabet for § 38, og at Rigsrevisionen mener, at der er sket en betydelig reduktion i usikkerhederne i forhold til udarbejdelsen af 2018-regnskabet.

På den baggrund indstiller Alternativet statsregnskabet for finansåret 2017 til godkendelse.

Tak til hr. Torsten Gejl. Heller ikke her er der korte bemærkninger. Og den næste ordfører, jeg kan se i salen, er fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti.

Nogle af os, der er finansordførere, er også skatteordførere eller har i hvert fald siddet med ved nogle af de mange forhandlinger, der har været ovre i Skatteministeriet for at få rettet op på de massive problemer, der er i skattevæsenet. Og det er jo også en del af det arbejde, som vi har diskuteret det seneste år i forhold til statsregnskabet for 2017 og de meget kritiske bemærkninger, der er kommet fra Statsrevisorerne. Og vi havde også Statsrevisorerne på besøg i Finansudvalget for nylig, hvor det jo også blev understreget, at når man tager de skridt og møder op og i den grad understreger, at det her er alvorligt, så er det jo ikke noget, man gør jævnligt eller på årlig basis. Så det er alvorligt, og det er alvorligt, at Rigsrevisionen har taget et generelt forbehold for § 38. Skatter og afgifter.

Men som flere af mine kolleger også har været inde på, indstiller vi jo så alligevel, at statsregnskabet for 2017 godkendes. Men jeg vil gerne understrege, at vi – sådan som jeg også opfatter det, der er kommet fra mange af mine kolleger fra de andre partier – tager det her aldeles alvorligt. Og en del af løsningen er, at vi får bemandet skattevæsenet med nok folk og på den rigtige måde, fordi det både er så afgørende for tilliden til vores økonomi, tilliden til, at vi som politikere kan sikre de indtægter, der skal til, men også tilliden til, at borgernes penge bliver forvaltet på en ordentlig måde. Og i det arbejde udestår der stadig væk rigtig, rigtig meget. Det synes jeg man ærligt skal sige.

Men fra SF's side indstiller vi altså også, at statsregnskabet godkendes.

Tak for det. Så går vi videre til hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er rigtigt, som flere ordførere har været inde på, at det er en lidt usædvanlig fremgangsmåde, men jeg hæfter mig også ved, at der er et enigt udvalg, som også indstiller statsregnskabet til godkendelse. Det er klart, at fra konservativ side har vi selvfølgelig også set med bekymring på, at Rigsrevisionen har fundet den her anledning til at tage forbehold for det, der vedrører skatter og afgifter, og det er selvfølgelig alvorligt.

Jeg vil så også sige, at vi jo har drøftet det her rigtig mange gange i salen, og over de senere år har vi også ad flere omgange bevilget flere penge til at genopbygge skatteforvaltningen, til at tage initiativer, som gør, at der kommer flere muskler i skattevæsenet, men også at der kommer nogle flere ansatte. Men det kommer selvfølgelig til at tage lang tid. Men når det er sagt, glæder det mig egentlig, at det er noget, vi ofte bredt set kan blive enige om herinde, når vi arbejder med de her ting, som skal genoprette skattevæsenet. Det kræver – tror jeg i hvert fald – et samarbejde på tværs af partierne og også på tværs af blokkene for den sags skyld, hvis vi skal have genoprettet danskernes tillid til skatteforvaltningen. Det er jo meget afgørende, at der er tillid til den institution. Så derfor er det også rigtig godt, at det er et enigt udvalg, der har lavet den her betænkning.

Med de bemærkninger vil jeg også bare sige, at vi selvfølgelig også indstiller statsregnskabet til godkendelse.

Tak til hr. Anders Johansson. Og så er vi kommet til finansministeren.

Det her er lidt et særligt beslutningsforslag, for normalt går ministeren ved et beslutningsforslag op og siger noget først, men normalt er der også forslagsstillere på et beslutningsforslag, og her er forslagsstillerne jo egentlig Statsrevisorerne. Og nu er hr. Henrik Sass Larsen både socialdemokratisk ordfører og også statsrevisor, men han holdt alligevel talen som socialdemokratisk ordfører og statsrevisor, og derfor faldt det så i mit lod at komme sidst i rækkefølgen her. Jeg brugte så tiden til bl.a. lige at undersøge det, og jeg er lige præcis én plads over hr. Henrik Sass Larsen i anciennitetsrækkefølgen, så jeg kan bevidne, at der i de ca. 20 år, vi har været i Folketinget samtidig, ikke har været et tilfælde som det her. Jeg tror også, at hvis vi havde folk med endnu længere anciennitet til stede, ville de sige: Vi har ikke set noget lignende. For det har vi ikke.

Man kan så omvendt glæde sig over, at hvis man kigger på det, viser statsregnskabet for 2017 et overskud på 30,8 mia. kr., og statsregnskabet for 2018 – det blev præsenteret den 15. marts i år – har et overskud på 41,8 mia. kr. Det viser, at den højkonjunktur, vi er inde i, faktisk bruges til at bygge nogle buffere op til det formål, at hvis vi skulle komme ind i en ny krise – og det siger al økonomisk historik at vi på et eller andet tidspunkt gør – så vil vi have rygraden, så vil vi have musklerne, så vil vi have noget kapital, vi kan bruge til at understøtte dansk økonomi, holde hånden under beskæftigelsen, ligesom man gjorde i 2009 og 2010, dengang vi blev ramt af den internationale finanskrise. Og man skal huske på, at en del af det at kunne agere i nedgangstider, også er, at man også sørger for at lægge til side i opgangstider.

Derfor er det i forhold til de overordnede tal et stærkt statsregnskab, men det har selvfølgelig det helt særlige ved sig, at Rigsrevisorerne og Statsrevisorerne har været nødt til at tage forbehold for rigtigheden af § 38. Det skal dog siges, at der ikke er noget tegn på, at der er store fejl eller svigt i § 38, altså skatteindtægterne, men der er nogle afstemninger, der gør, at man ikke er sikker på, om der er svigt, og det er utilgiveligt – altså, det er et kæmpemæssigt problem i forhold til den tillid, der skal være til et statsregnskab som det danske.

Jeg glæder mig over, at skatteministeren i et brev til Finansudvalget tidligere i år har kunnet notere, at nogle af de usikkerheder, der var i 2017-regnskabet, er afklaret i forhold til 2018-regnskabet, og at man dermed har fået nedbragt nogle af de usikkerheder, der gjorde, at Rigsrevisionen var nødt til at tage forbehold for § 38 i 2017-regnskabet. Det har Finansministeriet og Skatteministeriet arbejdet tæt sammen om i den forløbne periode; lige siden vi fik den første melding fra Rigsrevisionen om, at der var så store usikkerhedsfaktorer, at man ikke ville kunne give en godkendelse af § 38, har der været et tæt samarbejde, og det vil der fortsat være.

Det er jo sådan – bare for at komme med lidt af baggrunden for statsregnskabet – at hver ressortminister er ansvarlig for sit eget område, og Finansministeriet er så igennem Moderniseringsstyrelsen ansvarlig for at samle, opstille og sammentælle de enkelte poster, der er, undervejs. Men det er klart, at Finansministeriet også skal have en rolle i forhold til at hjælpe de ministerier, der har problemer med at leve op til den standard, som vi forventer, og derfor har der været et samarbejde mellem Finansministeriet og Skatteministeriet om at få lavet en nødvendig oprydning på de punkter, hvor der er så store usikkerhedsfaktorer i forhold til 2017-regnskabet.

Der er en række ordførere, som har nævnt, at der er behov for at gøre noget mere ved skattevæsenet. Altså, det tror jeg at de fleste danskere vil være helt enige i, og derfor er jeg også glad for at kunne oplyse, at der siden 2015 er blevet tilført ca. 13 mia. kr. ekstra i forhold til de budgettal, der lå i 2015, til skattevæsenet. Når vi som regering i august måned præsenterer finanslovsforslaget for 2020, vil vi også dér tage stilling til, hvad niveauet skal være for 2020 og fremefter. Det vil dog være sådan, at der i 2019 er nogle særlige engangsudgifter i forbindelse med udarbejdelse af det nye ejendomsskattesystem, som det ikke vil være nødvendigt at have igen i 2020 og fremefter. Og derfor skal vi hele tiden diskutere, hvor vi bruger pengene bedst i den offentlige sektor: Bruger vi dem på skattemedarbejdere, på velfærdsmedarbejdere, på miljømedarbejdere eller på andre typer medarbejdere? Det vender vi tilbage til i august måned, hvor regeringen fremlægger finansloven.

Der er også nogle, der har sagt, at der skal tilføres 1.000 ekstra medarbejdere i skatteforvaltningen. Det er jeg sådan set enig i – gange 2. Og derfor har regeringens plan også været, og det er vi i gang med at gennemføre, at tilføre skatteforvaltningen 2.000 nye medarbejdere, bl.a. med oprettelse af nye skattecentre rundtom i landet, sådan at skatteforvaltningen vil være til stede flere steder.

Jeg ved jo godt, at skatteministeren næsten ikke turde sige det, men jeg glæder mig over, at han alligevel har haft mulighed for at kunne sige, at det nye inddrivelsessystem trådte i kraft den 22. februar til erstatning for det EFI-system, der blev sat i kraft i 2013, men som aldrig kom til at virke, fordi det it-mæssige grundlag nede bagved ikke var godt nok til at foretage en effektiv inddrivelse.

Det betyder, at vi nu på en række områder har mulighed for at gennemføre en inddrivelse. Bl.a. var der, da skattevæsenet her for nylig udbetalte overskydende skat, en lang række danskere med gældsposter til det offentlige, der oplevede, at i stedet for at de fik deres overskydende skat udbetalt og de så stadig væk havde en gældspost, blev den inddraget til at afvikle den gældspost, de måtte have, eller dele af den, afhængigt af hvor stor en gældspost og hvor stor en overskydende skat der var tale på om.

Så derfor er der tegn på, at skattevæsenet er i bedring. Der er tegn på, at skattevæsenet har fået tilført ressourcer, der gør, at de kan løfte opgaven bedre end det, vi har set tidligere, men jeg tør ikke sige, at vi er i mål endnu – det tør jeg ikke – og derfor er det en god idé, at partierne bredt i Folketinget på tværs af de normale politiske skel prøver at samles om at lave en helhedsaftale omkring skattevæsenet. Nogle har kaldt det en forbrødring, en våbenhvile eller en national aftale omkring det, og det er der faktisk også langt hen ad vejen blevet lavet af den nuværende skatteminister, en aftale om, hvad der skal ske fremadrettet. Det håber jeg at vi kan komme tilbage til, sådan at vi ikke tager skatteforvaltningens materielle arbejde – skattepolitikken er noget andet – som en del af det politiske spil, men at vi bliver enige om igen at lave en bred politisk aftale om, hvordan vi sikrer en langsigtet strategi for, at skattevæsenet har de rigtige ressourcer, der skal til, for at løse den opgave, der må være.

Når hr. Rune Lund nævner, at det er vigtigt, at vi hurtigt får afklaret, hvad rammerne for skattevæsenet er fremadrettet, vil jeg bare sige, at der jo ikke er nogen dele af den statslige administration – medmindre der ligger et politisk forlig på området – der er garanteret, hvad budgettet vil være i de kommende år. Ja, vi har budgetoverslagsår inde i finansloven, men det er, når regeringen fremsætter sit finanslovsforslag i august måned for det kommende finansår, at der kommer et endeligt bud på, hvad rammerne vil være, og det betyder, at man dér har en mulighed for at justere op og justere ned, og det er dér, man lægger frem, hvad det er, man mener fremadrettet.

Vi har som sagt siden 2015 i forhold til de budgetter, der lå dengang, tilført ca. 13 mia. kr., senest med 2,1 mia. kr. yderlige på finansloven nu her, dvs. finanslovsforslaget, som blev fremsat i august måned sidste år, og det har været med til at gøre, at vi netop har kunnet se den her positive fremrykning, der har været. Jeg mener faktisk, at der er lært af fortiden. Der er i hvert fald forsøgt at tage ved lære af fortiden, og bl.a. derfor har man i stedet for at lave et it-system for inddrivelsen, der skulle kunne løse alle problemerne på en gang, så valgt at sige, at man nu starter med noget af det, der er basalt, også selv om det ikke løser alle udfordringerne, men får det til at køre og så derfra bygger på videre fremadrettet.

Jeg håber, at vi kan fortsætte det gode samarbejde med både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne i forhold til at få afklaret de usikkerheder, der er omkring § 38. Jeg tør ikke i dag sige, om Rigsrevisionen med hensyn til 2018-regnskabet helt kan fjerne deres forbehold eller der fortsat vil være en rest af forbehold tilbage. Det er i hvert fald vores ambition fra Finansministeriets side, det er min ambition som finansminister og regeringens ambition, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forsøge at undgå at have en lignende sag med et lignende forbehold næste år, når vi diskuterer statsregnskabet for 2018.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Sass Larsen.

Tak for besvarelsen. Jeg vil bare lige for god ordens skyld sige, at jeg i hvert fald på vegne af Socialdemokratiet forsøgte at holde en ikke polemisk ansvarspådragende tale. Men det mere var det principielle spørgsmål, vi kom ind på her. Så jeg vil bare sige, at Skattekommissionen jo kommer til at kigge på, hvem der har ansvaret for, at vi er endt med den her misere. Det er så til den tid.

Det, som var ærindet – også, tror jeg, på vegne af Statsrevisorerne – var, at der sådan set bare kommer orden i den konkrete, helt almindelige bogføring, sådan at vi ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, og ikke nogen særlig stillingtagen til, om underskuddet var stort eller lille. Det var sådan set ikke nogen politisk markering af det, men jeg siger bare sådan helt fredeligt og stille, at hvis vi ikke kan stole på det, begynder det at knibe for os alle sammen. Så det var det, der var ærindet her, og ikke nogen sådan bebrejdelse eller ros eller andet i forhold til bestemte regeringers gøren og laden i den her forbindelse.

Ministeren.

Jamen jeg ser meget frem til, at Skattekommissionen kommer til at redegøre for, hvem der har truffet hvilke beslutninger på hvilke tidspunkter undervejs. Og det var heller ikke mit ærinde her; mit ærinde var blot, fordi nogle havde nævnt et ønske om eksempelvis 1.000 flere medarbejdere, at sige, at vi allerede har planlagt at ansætte 2.000 flere medarbejdere. Så det var egentlig et svar på nogle kommentarer, der var.

Jeg anerkender fuldt ud, at Statsrevisorerne har haft en meget sober tilgang til diskussionen her – den saglige tilgang, at vi har et fælles ansvar for og en fælles interesse i, at det grundlag, som statsregnskabet hviler på, er så korrekt som muligt.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Rune Lund.

Når vi siger 1.000 ekstra, mener vi faktisk til skattekontrollen. Det er jo et af de områder, som har fået meget lidt, mens nogle af de områder, der blev styrket, f.eks. har været ejendomsvurderingssystemet, og grunden til, at vi bl.a. foreslår det, er jo, at vi kan se, at skattekontrolmedarbejderne, når de går på arbejde, så simpelt hen skovler penge ind. Specielt i forhold til nogle kontrolprojekter på momsområdet er det helt vilde summer, som hver enkelt skattemedarbejder hiver hjem, og der er det bare mærkeligt, at man ikke har lidt mere styring af økonomien, altså ud fra kroner i kassen-princippet, sådan som man f.eks. gør det i kommunerne, hvor man kan se, at der virkelig er en fornuftig business case i at ansætte nogle flere kontrolmedarbejdere. For dem, der er der, har noget at lave, fra de møder om morgenen, til de går hjem om eftermiddagen, og der er masser af arbejdsopgaver, de ikke når, og hvis de havde kunnet nå dem, ville det have givet et meget stort ekstraprovenu. Så de ekstra medarbejdere, der er brug for, er faktisk til skattekontrollen, som ikke har fået så meget.

Men jeg må lige gribe fat i noget af det, som finansministeren sagde. For det, jeg faktisk hørte, var i virkeligheden, at finansministeren sagde, at der egentlig vil ske en videreførelse af bevillingen i 2020. Det er i hvert fald det, der er finansministerens mål, og så er der nogle enkeltudgifter, nogle engangsinvesteringer, der ligesom skal trækkes fra i forhold til det gulv, der vil ligge. Er det sådan, det skal forstås? For hvis det er det, der er besluttet, så synes jeg egentlig, at finansministeren skal sige det lidt højere, for det vil i høj grad give en ro udeomkring i skatteforvaltningerne.

Ministeren.

Jeg sagde blot, at der i 2019 er nogle engangsudgifter, som vedrører det nye ejendomsvurderingssystem, og som derfor i mine øjne ikke nødvendigvis skal videreføres fremadrettet. Så sagde jeg videre, at vi i august måned vil lægge frem, hvad vi mener der skal være.

Så jeg lægger mig ikke i dag fast på et niveau. Men jeg tilkendegiver, at vi er villige til også fremadrettet at investere de penge, der er nødvendige, i at sikre, at skatteforvaltningen har både den individuelle og den kollektive retssikkerhed for øje. Den individuelle vil sige sikkerheden for, at den enkelte skatteborger betaler det rigtige, man skal, og ikke mere, og den kollektive, der handler om, at det gør naboen også; altså, at både hvad angår skatteopkrævning, men også inddrivelse, kan man stole på, at de regler, der gælder for en selv, også gælder for det omliggende samfund. For hvis først den kollektive retsfølelse på skatteområdet forsvinder, vil der være rigtig mange, der vil forsøge at bruge alle mulige smuthuller eller krumspring eller ulovligheder for at undgå at betale det, man skal til fællesskabet.

Spørgeren.

Der tror jeg desværre ikke, jeg fik den meget klare melding, og det er jeg faktisk frygtelig ked af. For det betyder, at der stadig væk er usikkerhed om skatteforvaltningens budget for 2020, og at der først meget sent – vi snakker altså på den anden side af sommerferien – vil komme en eller anden form for foreløbig afklaring. Jeg kunne i virkeligheden godt tænke mig, at der blev lavet en politisk aftale eller en forståelsestekst, hvor man sagde: Det niveau for driften, vi har i 2019, er gulvet for 2020, sådan at der ikke bliver skabt den usikkerhed, som gør, at folk begynder at søge væk eller lede efter andet arbejde, eller at chefer måske efter sommerferien begynder at overveje, om de har råd til at videreføre midlertidige stillinger osv. osv.

Så er der spørgsmålet om midlertidige investeringer. Jamen dem er der masser af, der udløber hele tiden. Det er jo hele måden, man investerer i it-systemerne på, og det er, kan man sige, anlægsinvesteringer. Men der må vi jo også bare sige, at vi i Finansudvalget kan se af de aktstykker, der er, at der vil komme mange, mange flere investeringer til, også bare inden for det her kalenderår. Så midlertidige bevillinger er jo noget, som vi vil se løbende blive lagt oven i det budget, der er, fordi det simpelt hen er nødvendigt.

Ministeren.

Så er jeg glad for, at vi i hvert fald er enige om, at midlertidige bevillinger ikke nødvendigvis er udgangspunktet for den langsigtede drift.

Og så vil jeg bare gentage, at jeg egentlig var glad for, at vi en overgang havde en national aftale, et bredt kompromis på skatteområdet og ro på området. Det er der så nogle der er gået væk fra igen efterfølgende. Jeg håber, vi kan komme tilbage til det. For jeg tror på, at det er det, som skattevæsenet har brug for. Efter perioder, hvor der både har været markant nedgang i antallet af beskæftigede – det ved jeg, fordi jeg selv sad som minister tilbage for 9 år siden og tidligere – og nu de senere år har været markant fremgang i beskæftigelsen, så er der altså brug for, at der er en større afklarethed, gerne bredt politisk, for, hvad fremtiden er for skattevæsenet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet. Derfor er forhandlingen afsluttet.

Ønskes der udvalgsbehandling? Da det ikke er tilfældet – det var et meget forsigtigt nej fra ministeren – går forslaget direkte til anden og sidste behandling.