Tak for det.
Da jeg var børneudvalgsformand i Køge Kommune, var jeg engang til et møde med Køge Kommunes børne- og ungedirektør.
Han kom og sagde til mig, at vi skulle sætte nogle penge af til iPads i de her dagtilbud, og så lagde han nogle bestemte dagtilbud frem foran mig.
Og så spurgte jeg:
Hvorfor det?
Og så sagde han, at det syntes pædagogerne var en god idé.
Og så prøvede jeg at finde ud af, hvorfor pædagogerne syntes, det var en god idé.
Og det var, fordi der var nogle andre, der havde iPads, og som syntes, det gik rigtig godt med de der iPads.
Og jeg brugte faktisk en del tid på det – og de her mennesker syntes, jeg var lidt irriterende.
Hvorfor blev jeg ved med at spørge om, hvad de skulle bruge de iPads til?
Men i virkeligheden synes jeg det var et rigtig godt eksempel på, at den der iPadbølge væltede ind over os, og at vi simpelt hen ikke kunne bruge nok penge på at pumpe iPads ud på skolerne.
Imens klassekvotienterne steg og lærernes gennemsnitlige undervisningstid steg, så blev der pumpet iPads ud, og så troede vi, at alt var godt.
Det er heller ikke længe siden, jeg var i en kommune, hvor noget af det første, de fortalte, da de fortalte stolt om deres skolevæsen, var, at de altså var en iPadkommune.
Jeg husker også, at jeg arbejdede på en skole, der lige havde brugt en masse penge på, jeg tror det var whiteboards, inden det blev smartboards.
Jeg fik det lidt ligesom med byer, der er blevet efterladt, fordi de der whiteboards hang der og aldrig blev brugt – andet end i frikvartererne, hvor eleverne så kunne danse foran dem til sådan nogle youtubevideoer.
Og dem har man så brugt rigtig mange penge på.
Det, jeg prøver at sige med de her historier, er, at jeg egentlig altid har haft det sådan lidt med det digitale, at det væltede ind over os og ingen tænkte over, hvad vi gjorde.
Og i dag er jeg faktisk ret bekymret over det, især i forhold til vores børns trivsel.
For hvem er det, der skal lære vores børn at håndtere det her?
Jeg oplever, at der er nogle mennesker, der er på vej til at kunne lære videre nu, men for den generation, jeg selv er ud af, var der ingen til at hjælpe os.
Nærmest tværtimod stod underviserne selv lige og havde fået en ny iPad eller telefon og skulle prøve den af, så de havde ikke lige tid til at lære os om noget, der minder om digital dannelse.
Så jeg synes, det er rigtig vigtigt at snakke om det her.
Og jeg synes, det er rigtig vigtigt at gøre noget ved det her.
Der er nogle af tingene i forslaget, som jeg synes er kloge.
Jeg synes, det er rigtig klogt at have fokus på didaktikken og på, hvordan vi kan styrke læreruddannelsen, så de kan komme ud og hjælpe vores børn med at håndtere det digitale.
Jeg synes, det er rigtig klogt, at man bare begynder at tænke over, hvorfor vi skal have det digitale.
Altså, jeg har det egentlig sådan, at hvis man er i tvivl, så lad være.
Og den tilgang har der ikke været i hvert fald.
Der er en beskrivelse af, at der skal være noget kvalitetssikring.
Der kan jeg godt blive lidt bekymret.
Vi skal i hvert fald have fundet ud af, hvordan vi definerer, hvad der er kvalitet.
For jeg kan sige, at der også er undervisningsministre og folk i det gode Undervisningsministerium, der har haft en definition af kvalitet, som jeg måske ikke mener er kvalitet.
Og hvem skal definere det?
Så det er i hvert fald en spændende debat.
Og så mener jeg ikke nødvendigvis, at det vil være så gavnligt, men det har der også været lidt debat om her, altså at man skal gå 30 år tilbage i historien for at prøve at finde ud af, hvad det er, der er sket, og hvordan det har påvirket os.
Så lad os snakke om det.
Så det, jeg prøver at sige, er, at der i forskningsreserven er sat penge af til at undersøge teknologi og børn, og hvad teknologien gør ved børnene.
Jeg kan høre, at det er der egentlig også i satspuljen.
Det er et fantastisk eksempel på de mange puljer, vi har herinde på Christiansborg.
Hvad kan det ikke blive til af gode resultater?
Jeg oplever, at det er noget, undervisningsministeren også har fokus på, og jeg tænker, at den bedste udgang for det her forslag, som jeg egentlig hører at mange er interesseret i, vil være, at vi sætter os sammen og diskuterer, om vi kan blive enige om noget, man skal sætte i gang, for at undersøge, hvordan vi undgår, at kommuner gør sig selv til iPadkommuner, uden at der overhovedet er tænkt over det, i fremtiden.