Det næste punkt på dagsordenen er:

33) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 130:

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke fritidstilbuddene til børn og unge i Danmark.

Af Jacob Mark (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF).

(Fremsættelse 01.03.2019).

Forhandlingen er åbnet. Det er undervisningsministeren, der åbner forhandlingen.

Tak. Jeg vil gerne starte med at takke SF for at fremsætte dette beslutningsforslag, og det er en god anledning til at diskutere et vigtigt emne, nemlig det gode børneliv. Børnelivet er, og det tror jeg vi er enige om, ikke kun skole med tabeller, regnestykker og grammatik. Børnelivet er også fritid, leg, kammerater, fællesskaber, hemmeligheder – alt muligt vigtigt.

Forældrene spiller en naturlig rolle for et godt og trygt børneliv, men det gør pædagogerne også, og derfor er det også glædeligt, at vi har en stærk tradition for fritidstilbud i Danmark, og at kvaliteten i vores fritidstilbud er høj. Danmarks Evalueringsinstitut foretog sidste år en undersøgelse af børn og unges brug af fritidstilbud, og undersøgelsen viser, at både forældre og ledere giver udtryk for, at børn er glade for at komme i fritids- og klubtilbud. De har venner, de er trygge ved de voksne, og de har fri tid, som de selv bestemmer over.

Fritidsområdet er en kommunal kerneopgave. Kommunerne skal indrette tilbuddene og prioritere midlerne på tværs af velfærdsområderne efter, hvad der giver mening lokalt. Det er ikke noget, staten skal gå ind og regulere. Hvis vi begynder at detailstyre for mange kommunale kerneopgaver, udvander vi det nærdemokrati, der er ude i kommunerne, og det ønsker regeringen ikke. Det er hovedårsagen til, at vi ikke kan støtte SF's beslutningsforslag.

SF pålægger med sit forslag regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en aftale, der skal styrke fritidstilbud til børn og unge i Danmark. SF ønsker, at regeringen skal indkalde til disse forhandlinger ultimo april i år. Det er vigtigt for regeringen, at børn og unge har et godt fritidsliv og rammerne er gode, og det er også et område, vi prioriterer højt.

Regeringen har sammen med folkeskoleforligskredsen i januar indgået en aftale, der på flere områder styrker faglighed og frihed på folkeskoler. Bl.a. får de yngste elever forkortet deres skoleuge med tre lektioner, og på mellemtrinnet og i udskolingen gives der mere fleksible muligheder for lokalt at forkorte skoledagen og bruge ressourcerne på bedre undervisning. Det betyder alt andet lige, at de yngste elever kommer tidligere i sfo, og det har regeringen derfor også afsat økonomi til.

Samtidig har folkeskoleforligskredsen afsat 190 mio. kr. årligt fuldt indfaset til et kvalitetsløft af den understøttende undervisning, som skal bidrage til en varieret og spændende skoledag. Eleverne skal lære noget i skolen, men de skal også have lov at være børn. De skal have tid til at lege, gå til fodbold eller spejder og have fritidsarbejde. De skal have tid til at have et liv uden for skolen. Fritiden er en vigtig arena for at sikre trivsel blandt børn og unge. Børn, der også har et fællesskab uden for skolen, er mindre tilbøjelige til at blive ensomme.

Netop i forhold til trivsel, som jo også berører SF's forslag, har satspuljepartierne afsat 120 mio. kr. til at se på, hvordan kommunernes opsøgende og forebyggende arbejde med psykisk mistrivsel kan styrkes gennem pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Vi skal værne om børn og unges fritidsliv. Det er forældrenes opgave, men det er også en politisk opgave. Vi skal sikre de bedst mulige rammer både i skolen og i fritidsinstitutionerne. Det kommunale selvstyre betyder, at det er kommunernes ansvar og ret at indrette fritidstilbuddene, som det giver bedst mening lokalt. Regeringen har fuld tillid til, at kommunerne kan forvalte dette selvstyre.

På baggrund af de netop opridsede grunde kan regeringen ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark. Værsgo.

Jeg er nødt til at holde ministeren på talerstolen så længe som muligt. Måske er det sidste gang, ministeren står på talerstolen, så nu skal jeg komme med et meget langt spørgsmål. Nej. Grunden til, at SF har fremsat det her forslag, er, at vi mener, at fritidsområdet har været et ret overset område på Christiansborg. Det er rigtigt, at noget af det er kommunernes ansvar, men der er faktisk også noget, som man fra Christiansborgs side kan kigge på.

F.eks. har BUPL flere gange foreslået, at man kigger på klubloven for at ensarte den og sikre, at uanset hvilken kommune vi snakker om i Danmark, har man gode klubtilbud. De har også sagt, hvad der er Christiansborgs opgave, nemlig at man igen kunne kigge på de mål- og indholdsbeskrivelser, der er, for SFO'erne for at se, om de er opdateret, om de er gode, eller om vi kan have større ambitioner med dem. Og så kunne man også kigge på normeringerne, men der ved jeg godt, at der nok er lidt lang vej. Men hvad tænker ministeren man kunne gøre herindefra for at styrke fritidstilbuddene?

Ministeren.

Jamen en ting, der ville være oplagt, og som jeg også ved at Venstre er optaget af, er, hvorvidt der kan skabes en etableringsret for frie klubber, sådan at man nemmere kan starte op og skabe noget unikt. Så der er jo muligheder for, kan man sige, også på det her område at give mere frihed, og det er jo det, jeg er optaget af. Det er der jo ikke nogen hemmelighed i. For det, at man giver borgerne mulighed for selv at agere, selv at skabe noget, skaber simpelt hen større mangfoldighed. Vi er jo et land, som er omgivet af hav, og alligevel har vi forbavsende få fritidstilbud, som ligger helt ude ved havet. Så det her med at prøve at eksperimentere med, hvordan vi kan skabe nogle friere rammer for fritidstilbuddene, så man også får større mangfoldighed inden for dem, kunne jeg godt se for mig at der kunne arbejdes videre med.

Hr. Jacob Mark.

Tak. Det synes jeg lyder spændende, men det vil jo også kræve, at man ligesom diskuterede det. Så er det noget, som ministeren forestiller sig man på et eller andet tidspunkt kunne forhandle eller diskutere blandt partierne – netop det her med friere rammer for, hvad der skal til for at drive klub?

Ministeren.

Ja, bestemt. Nu kan det jo være sidste gang, vi står her, og så skal jeg jo også huske at sige den her sætning – for det har jeg lovet derhjemme – som min mand altid siger: Ja, det kan vi godt diskutere. Det viser sig, at det i virkeligheden er ham, der har siddet derhjemme og fundet på alt det, jeg har sagt. Nej, tilbage til emnet. Jeg ser faktisk nogle fine muligheder for at arbejde med fritidspædagogikken, som vi har en 100-årig tradition for i Danmark, og sætte den mere fri, sørge for, at der bliver større mangfoldighed og dermed mere engagement i fritidstilbuddene, ja.

Så er det fru Lotte Rod.

Så blev det alligevel ikke sidste sætning. Jeg er meget enig i det, ministeren siger, om, at det ville være fantastisk at have flere forskellige fritidstilbud; jeg ville også elske at have sådan en strandbørnehave. Men der er jo sket præcis det modsatte, for det er blevet mere ens, fordi vi er gået væk fra at have fritidshjem, da det er rykket ind på skolerne og er blevet til sfo'er. Er det ikke alt andet lige også et udtryk for, at vi ikke har taget det alvorligt på Christiansborg, for det har bare fået lov til at ske, udviklingen er bare sket rundtomkring, og er der ikke netop brug for, at vi, hvis man gerne vil have flere forskellige tilbud, som ligger i naturen, også skal tage et ansvar for det på Christiansborg?

Ministeren.

Nu bliver jeg altså nødt til at være både gammelklog og at inddrage min kære husbond en gang til, for det, vi talte om, præcis dengang hvor folkeskolereformen blev indført, var, at det her kommer til at gå hårdt ud over fritidstilbuddene. Man kan sige, at danskerne stadig i høj grad tilvælger fritidstilbuddene, selv om der er en længere skoledag, men det er klart, at den pædagogiske ramme, man har, er noget andet, når skoledagen er blevet så lang, som den er. Og nu forkorter vi den, også for de små, og det giver nogle muligheder, men den er stadig relativt lang. Så man skal bare huske, at man ikke både kan blæse og have mel i munden, for børnene er det ene eller det andet sted. Så hvis man gerne vil noget med fritidspædagogikken, skal man også sørge for, at der er tid, sådan at man kan tage på udflugter eller lave aktiviteter, som er meningsfulde. Og der betyder det noget, kan man sige, hvor mange timer der er til rådighed, når man skal lave noget spændende med børnene. Så rammerne for institutionerne betyder rigtig meget, det gør de, men timerne, som man har sammen med børnene, betyder også noget.

Fru Lotte Rod.

Jo, men det er jo kun en del af det. Man kan trods alt ikke give folkeskolereformen skylden for, at der er blevet nedlagt så mange fritidshjem og blevet lavet så mange sfo'er, for den udvikling var i fuld gang før. Derfor vil jeg bare stille spørgsmålet, om ministeren ikke tror, at vi, hvis vi gerne vil have flere forskellige fritidshjemsagtige typer, bliver nødt til at tage ansvar for det fra Christiansborgs side, for så handler det om, hvad formålet med vores fritidstilbud er, og hvad det egentlig er, vi gerne vil have der foregår i løbet af dagen, hvad det gode børneliv er, når man er i fritidstilbuddet.

Ministeren.

Jeg vil advare rigtig, rigtig meget imod planøkonomi på alle måder. Det gælder på det her område og på alle mulige andre områder. Det er jo præcis det, der har vist sig enormt svært med folkeskolen, nemlig at sidde herinde og beslutte, at man skal have en varieret skoledag. Det har man nogle steder, men det er meget svært at beslutte herindefra, så derfor er det så vigtigt at arbejde med engagementet fra borgerne og give mulighed for det, for så er det, variationen opstår. Og der findes de her unikke fritidshjem, hvor der er nogle mennesker, som har fået lov til i en ramme at udfordre, hvad pædagogikken kan, og det skal vi give bedre mulighed for.

Så siger vi tak til ministeren – med den tilføjelse, at det er rigtigt, at man kan være på talerstolen i lang tid, men at vi også har nogle taletidsregler, som afgør, hvor lang tid man er på talerstolen. (Munterhed). Tak til ministeren.

Vi går videre med forhandlingen, og det er fru Julie Skovsby, Socialdemokratiet.

Tak for det. Nogle af de stærkeste fællesskaber finder mange børn og unge i deres fritid – i de frivillige foreninger og i de kommunale fritidsinstitutioner. Desværre er der færre udsatte børn, der kommer i fritidsinstitutionerne og ungdomsklubberne, end tidligere, ligesom det også er den gruppe, der kommer mindst i det frivillige foreningsliv, selv om det ofte er dem, der har mest brug for et trygt sted at være.

Flere udsatte børn og unge skal være en del af et stærkt fællesskab i deres fritid, hvor de kan knytte relationer til både voksne og jævnaldrende, og hvor de kan få et frirum fra det, der kan være svært derhjemme. Derfor har Socialdemokratiet allerede foreslået at styrke både de kommunale fritidsinstitutioner og de frivillige fritidstilbud, så flere udsatte børn og unge kan blive en del af fællesskabet. Vi har f.eks. foreslået at styrke klubtilbuddene i de udsatte områder med flere pædagoger, krav om opsøgende arbejde og længere åbningstider, ligesom vi har foreslået, at frivillige foreninger, der laver socialt arbejde, skal have faste bevillinger og aftaler – modsat i dag, hvor de ofte må søge støtte fra år til år til at etablere, drive og fastholde aktiviteter.

Med det her beslutningsforslag lægger man op til, at der indkaldes til forhandlinger om, hvordan man kan styrke fritidstilbuddene i Danmark. Som jeg læser det, er den konkrete udformning åben for drøftelse. Socialdemokratiet takker derfor SF for muligheden for at få fokus på, hvordan vi kan løfte vores fritidstilbud og gøre dem endnu bedre end i dag. Vi er i Socialdemokratiet meget optaget af, at vi får løftet trivslen blandt vores børn og unge. Vi har desværre set en række negative tendenser over de seneste år. Flere børn og unge føler sig ensomme, depressive og stressede; det skal vi gøre noget ved. Og selv om forklaringerne kan være mange, er et af de steder, hvor vi kan gøre mere, fritidstilbudsområdet. Det var også derfor, at Socialdemokratiet kæmpede så indædt i folkeskoleforhandlingerne for, at der med en kortere skoledag blev sikret penge til, at sfo'erne kunne have længere åbent. For sfo'erne spiller en vigtig rolle i forhold til at hæve og stabilisere trivslen blandt vores børn og unge.

Socialdemokratiet støtter beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Anni Matthiesen. Værsgo.

Tak. I de her dage tror jeg nok de fleste af os ordførere modtager mails fra nogle af de her mennesker, som har skabt de muligheder – selvejende private fritidshjem i Københavnsområdet. Det er sådan, at der er nogle, der er bekymret for, at Københavns Kommune vælger måske at lukke netop 22 selvejende fritidshjem inden for de nærmeste uger. Socialdemokraternes ordfører bruger netop ord som, at man kæmper for, at man giver gode muligheder osv. i fritidshjem. Er der planer om, at Socialdemokraternes ordfører også vil tage en kamp med Københavns Kommune for at sikre, at de her 22 selvejende fritidshjem får lov til at bestå?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg forestiller mig ikke, at man skal sidde og diskutere de enkelte kommuner. Som der blev talt om tidligere, er det netop det her med, at vi ikke skal detailstyre herinde fra Christiansborg. Jeg har forsøgt at lægge vægt på, hvad der er vigtigt for os med de overordnede mål med fritidstilbud til børn og unge, og det er det, vi skal have for øje, når vi sidder i forhandlingerne. Vi er positive over for og glade for, at SF har løftet den her debat i dag, og vi ser frem til debatten, der forhåbentlig må komme.

Fru Anni Matthiesen.

Tak. Jeg ved godt, at man selvfølgelig skal lade være med at detailstyre her fra Christiansborg. Men så kan jeg måske spørge ind til, om Socialdemokraterne er villige til at kigge på, om man skal have etableringsret til gode selvejende fritidsklubber, lige så vel som man har til private dagtilbud, altså bør de to ting måske ligestilles?

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi nu får taget debatten, at der bliver indkaldt til forhandlinger, og at vi har det helt overordnede fokus på børn og unge, særlig det med mistrivsel – det ligger mit hjerte meget nær. Men det kræver jo, at vi har et godt samarbejde, at vi har et bredt samarbejde, og jeg håber, at Venstre også vil deltage i de forhandlinger og komme ind også med de helt konkrete spørgsmål, for det synes jeg bestemt, der skal være plads og tid til.

Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti.

Mange tak for det, og også mange tak til SF for at komme med det her forslag.

Vores fritidstilbud er rigtig vigtige, fordi alle, uanset om man er barn eller voksen eller gammel, simpelt hen har brug for at være med i et fællesskab. Måske har vi i virkeligheden gennem årene undervurderet, hvad det er, vores fritidstilbud kan. Fritidstilbuddene kan noget helt særligt, som der ikke er nogen andre der kan. Det er ofte her, man finder ildsjælene. Det er dem, der gør en forskel for de udsatte børn og måske kan være med til at vende den sociale arv. Det er her, man får venner; man føler sig fri; man udvikler sig; man laver det, man allerhelst vil; og ikke mindst er man en del af et fællesskab.

Vi vil faktisk rigtig gerne være med til at tale om, hvordan vi kan styrke vores fritidstilbud, men om det så skal ske gennem forhandlinger, er vi ikke så sikre på. Grunden til det er først, at det alene er ministerens kompetence at indkalde. Vi har også haft debatten tidligere i dag. Vi er ikke så glade for at skulle forpligte et fremtidigt Folketing og en fremtidig minister og eventuelt en fremtidig ordfører på min plads på at skulle gøre noget.

Der er nok så meget godt at sige, men som ministeren også har sagt, er meget af det jo egentlig en kommunal opgave, men vi vil i hvert fald ikke spænde ben for, at man sender flere penge ud. Desværre har vi også på andre områder set, at når man sender en pose penge med den ene hånd, bliver de taget med den anden hånd, og det er her, vi ramler ind i, hvor meget vi fra Christiansborgs side skal styre. Vi er rigtig ærgerlige over det, når vi sidder i forhandlinger og vi får prioriteret penge til et bestemt område og vi får dem ud at virke, at vi så kan se, at kommunerne vælger at spare med den anden hånd. Det er rigtig ærgerligt.

Vi støtter ikke forslaget, men vi siger ikke nej, hvis vi bliver indbudt til forhandlinger, eller hvis hr. Jacob Mark byder på kaffe på kontoret.

Der er en kort bemærkning til hr. Jacob Mark.

Jeg vil bare kvittere og sige, at jeg er glad for, at ordføreren og DF både er indstillet på, at hvis der vil være en minister, som på et tidspunkt synes, at det her er vigtigt at forhandle, og det tror jeg at der vil være, uanset om det bliver en blå eller en rød, for det er et vigtigt område, så vil de gerne forhandle det, og også, at DF ikke ser noget problem i, at man tilfører fritidsområdet flere penge. Og så synes jeg, at vi skal tage den kaffe en dag, når ordføreren forhåbentlig er valgt igen.

Ordføreren.

Jeg siger tak og takker ja til tilbuddet.

Det gav ikke anledning til yderligere kommentarer, og derfor siger vi tak til ordføreren, og så siger vi velkommen til fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak. Også tak til SF for at rejse den her debat. Jeg synes faktisk, at det er en vigtig debat. Selv om det er tæt på et valg, synes jeg faktisk, at det er vigtigt, at vi tager drøftelsen her i salen i dag. Jeg må så desværre lidt af samme grund bedrøve SF med, at Venstre desværre ikke kommer til at bakke op om forslaget, men det gør ikke, at vi ikke i Venstre mener, at det er rigtig vigtigt, at vi har gode fritidstilbud til vores børn og unge mennesker. Vi er helt enige i, at både børn og unge har utrolig godt af at indgå i netop nogle sociale fællesskaber, og vi også enige i, at det er vigtigt, at vore børn deltager aktivt i de forskellige lokale miljøer.

Ellers tror jeg egentlig, at jeg i min ordførertale vil holde mig til at komme lidt ind på det, som jeg tror at mange er berørte af, måske også i de her dage. I hvert fald får jeg en del mails i min indbakke. Det er jo sådan, at man som forældre ikke selv har nogen rettigheder til at skabe et privat fritidstilbud, en fritidsklub. Man har ingen ret til det. Det kræver, at kommunen indgår en kontrakt. Lige så vel kan kommunen jo så ophæve kontrakten, og det er det, der formentlig pågår i de her dage i Københavns Kommune. Jeg må sige, at det i hvert fald har gjort, at vi i Venstre har kigget nærmere på det her, og at vi også har en holdning til, at man bør kigge på, om man ikke bør ligestille dagtilbudsretten med fritidsområdet, altså fritidsklubområdet. Det er i hvert fald noget af det, som jeg også rigtig gerne vil drøfte videre, også efter et folketingsvalg. Jeg ved godt, at det måske kan være svært at nå at hjælpe dem, der står i den situation i netop de her dage, gennem at nå at få en lovændring på plads, for det vil det kræve, men jeg kan i hvert fald give håndslag på, at det er noget af det, jeg også gerne vil drøfte videre efter et folketingsvalg.

Men med de ord kommer vi til at stemme imod beslutningsforslaget, og jeg har også lovet at hilse fra De Konservative og sige, at det gør de også.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Jacob Mark, SF. Værsgo.

Nu bliver jeg egentlig nysgerrig på, hvad Venstre mener om fritidshjemmene i København. Jeg synes, det er en svær sag. Jeg mener virkelig, at fritidshjemmene bør bestå. Og når de københavnske politikere overvejer at lukke dem og erstatte dem med sfo'er, er det jo, fordi man kan tage en højere brugerbetaling for en sfo-plads. Så når ordføreren siger, at sfo'er og fritidshjem skal ligestilles, altså dagtilbudsloven og skolefritidsordningen i folkeskoleloven, skal de så ligestilles på den måde, at man giver brugerbetalingen fri på fritidshjemmene, eller skal de ligestilles på den måde, at man også lægger et loft på 30 pct. på sfo'erne?

Ordføreren.

Nu er det her inden for de seneste dage, at jeg har spurgt lidt ind til tingene, faktisk både hos børne- og socialministeren og hos undervisningsministeren, og jeg synes faktisk, at vi skylder hinanden at grave lidt mere ned i de her ting. Jeg har det i hvert fald sådan, at jeg synes, det virker forkert, at man har en rettighed til at etablere et privat tilbud, når det gælder dagtilbud, men den rettighed har man så ikke, når det gælder et fritidstilbud.

Spørgeren.

Grunden til, at jeg spørger, er, at det er lidt vigtigt, om man sætter brugerbetalingen fri, eller om man vil sætte brugerbetalingen ned. Det synes jeg er en spændende debat. Og så vil jeg bare sige, at SF og Venstre faktisk i mange år har kæmpet for den selvejende form, ikke den private form – det ved jeg godt at Venstre har en kærlighed for – men den selvejende form. Så jeg synes, det kunne være spændende at undersøge det her med, hvordan vi fremover styrker de selvejende institutioner, og det er både dagtilbuddene og fritidstilbuddene.

Ordføreren.

Det vil vi bekræfte at vi også i Venstre synes er vigtigt. Så jeg kan jo se, at vi allerede nu har nogle forskellige punkter til dagsordenen, når vi skal mødes efter et valg for at drøfte de her ting.

Tak til fru Anni Matthiesen. Og velkommen til hr. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Det her forslag har været lige knap så længe undervejs som det, vi behandlede lige før, men det blev jo fremsat allerede den 1. marts, og jeg synes, det er en skam, at vi først behandler det i dag, for jeg tror, at det realistisk set nok ikke er muligt, at vi får gennemført forhandlinger på det her område. Men det ændrer ikke på, at vi i Enhedslisten er utrolig enige med intentionen i SF's forslag.

Fritidsområdet er jo i virkeligheden blevet rigtig skidt behandlet i rigtig mange år. En af ordførerne sagde – eller var det ministeren? – at det jo ikke er folkeskolereformen som sådan, som har gjort, at vi har fået langt flere sfo'er, og det er fuldstændig rigtigt. Altså, folkeskolereformen har været et stort problem i forhold til skolefritidsordningerne, men omformningen af vores fritidsområde strækker sig i virkeligheden langt længere tilbage. Det er jo en trist historie helt tilbage fra midten af 1980'erne, hvor der på det tidspunkt var et meget stærkt ønske om at få presset skolestartalderen ned, og derfor ønskede man ikke at have fritidsområdet under den sociale lovgivning, men flyttede den over under folkeskolelovgivningen i en forhåbning om, at det kunne være en rambuk for at presse en tidligere skolestart igennem. Og derfor har meget af sfo-perioden jo også været præget af, at man i virkeligheden var optaget af, at det skulle ligne en skole mere og mere. Det har simpelt hen været rigtig synd for området. Som årene er gået, synes jeg, at man retfærdigvis må sige, at der findes ualmindelig mange gode skolefritidsordninger, og at de stærke traditioner, der har været for fritidspædagogik på det gamle fritidshjemsområde, er blevet rigtig dygtigt båret videre af rigtig mange dygtige professionelle igennem årene i skolefritidsordningerne.

Så selv om det har været en uheldig udvikling, tror jeg også, at man skal passe på med sin retorik over for sfo'erne. Der er faktisk mange af dem, der gør det rigtig, rigtig godt. Men den måde, man har fået lovgivningen skruet sammen på – det går som sagt 35 år tilbage – har givet nogle dårlige forudsætninger. Og derfor har vi også den der underlige konstruktion, hvor der er en meget udbygget målsætning ovre i den sociale lovgivning om, hvad vores fritidshjem skal kunne, mens det er fuldstændig sporadisk behandlet i folkeskolelovgivningen. Det er meget ejendommeligt, også i og med at vi kun har en lille modstandslomme tilbage i København, hvor der er fritidshjem, mens hele resten af området sådan set er underlagt folkeskolelovgivningen.

Så derfor er det helt unaturligt, at der, hvor der er stærke formuleringer på det her område, faktisk er i den del af lovgivningen, som stort set ikke bliver anvendt i dag. Det er rigtig ærgerligt, men det skal jo ikke forhindre, at vi prøver at tage en grundig diskussion om: Kan vi noget mere? Og der nævnes jo i beslutningsforslaget mange udmærkede elementer, som vi som udgangspunkt er enige i – også ovre på klubområdet. Altså, klubområdet har jo båret præg af – også lige så længe, nogen kan huske – at være splittet op i forskellige lovgivninger. Det er en rigtig god idé, som BUPL har lanceret, nemlig at man får samlet lovgivningen, sådan at vi har én samlet klubtilbudslov. Og det er vigtigt, at vi får gjort noget ved dækningsgraderne. Der har folkeskoleloven haft en negativ betydning, i form af at der er færre, der går i skolefritidsordning. Samspillet mellem den meget høje betaling og de korte dage, skolefritidsordningerne har, har fået en del forældre til at tage deres børn ud, og desværre – der henvises her til EVA-undersøgelsen – har det også en social slagside, i forhold til hvilke forældre der har taget deres børn ud.

Så der er egentlig rigtig meget, der bør gøres på det her område, og måske var det en god idé, at man fik taget en mere grundlæggende diskussion. Som sagt tror jeg ikke på – det kan jeg også høre på andre ordførere – at vi kommer i gang med en forhandling nu. Og jeg er ellers ikke en varm tilhænger af store kommissionsarbejder, som nogle gange kan være sådan i virkeligheden trænerende i forhold til at opnå et fornuftigt indhold, men måske kunne det på det her område være en rigtig god idé at gribe mere grundlæggende fat og kigge på, hvad vores fritidsinstitutioner og vores klubber egentlig skal kunne, og så måske på det grundlag få gennemført en bredere forhandling efter et valg.

Men altså, tusind tak for forslaget. Jeg synes, det er godt, og vi støtter intentionen. Og vi vil også, hvis vi når dertil i denne samling, stemme for forslaget, når det kommer til afstemning.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj. Der er ingen korte bemærkninger, så vi byder velkommen til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg synes, at tankerne bag beslutningsforslag nr. B 130 er både gode og rigtige. Det er vigtigt at værne om børne- og ungdomslivet, og det er vigtigt at huske, at barndommen og ungdommen også består af en hel masse tid, hvor man ikke i en effektivitetsorienteret forstand skal noget.

Når jeg tænker på min egen barndom og ungdom, er det svært at slå ned på konkret indhold, men jeg husker meget en følelse af at være fri, og det er den, jeg tror vi skal prøve at værne om. Det er godt, at man kan sætte sig med en bog og rejse på fantasiens vinger, og for mit vedkommende var det godt, at jeg kunne få fat på min cykel og min gode ven Preben og køre et eller andet spændende sted hen, ud til digerne og Vadehavet eller helt til Rømø med håndklæde og badetøj, selv om man ikke måtte.

Det var jo på mange måder sådan en Pippi Langstrømpe-barndom, vi havde dernede i Sønderjylland. Sammen med mine venner tog jeg på de mest utrolige rejser, enten i fantasien eller i virkeligheden. Men det her forslag synes jeg ikke der er så meget Pippi Langstrømpe over. Jeg synes faktisk, det er præget mere af frøken Prysselius. Nu er det måske ikke alle, der kan deres Pippi Langstrømpe, men frøken Prysselius står for det modsatte af Pippi Langstrømpe – en stramtandet og regulerende dame, der med sin bløde jernhånd gerne vil bestemme alting, en sagsbehandler- og besserwissertype, som Astrid Lindgren gjorde fuldstændig og totalt grin med, men som nu har overtaget magten i hendes hjemland, og som jeg måske ikke synes vi skal give alt for meget plads til her i Danmark. Vi lever i et samfund, hvor det ikke er Pippi Langstrømpe, der har vundet, men derimod frøken Prysselius, som bestemmer, forbyder, regulerer og hader, at der foregår ting, som hun ikke har skrevet ned og beskrevet. Selv om intentionen i forslaget er god, så synes jeg, at sådan en konference og nogle samlede ideer osv. osv. mere er Prysselius, end det er Pippi. Det er godt, at vi har gode fritidstilbud, men de skal være indrettet for børnene og styret decentralt, ikke i Prysselius' ånd.

Så jeg synes, det er rigtig godt, og at det er rigtigt set, at Folketinget skal skabe nogle muligheder for et godt børne- og ungdomsliv, men jeg synes, der bliver lagt op til mere centralisme, end godt er – som jeg i hvert fald læser forslaget – og derfor siger vi også ja til mange af de gode tanker, men nej til det konkrete beslutningsforslag. Tak for ordet.

Selv tak, hr. Dahl. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går hurtigt videre til fru Ulla Sandbæk fra Alternativet. Velkommen.

Tak skal du have. Vi vil gerne sige tak til SF for beslutningsforslaget om at styrke fritidstilbuddene for børn og unge. Jeg taler på vegne af Alternativets ordfører, fru Carolina Magdalene Maier.

Grundlæggende mener vi, at alle børn i Danmark fortjener de bedste daginstitutioner, folkeskoler og fritidstilbud og en fuldkommen tryghed. Fritidstilbuddene, som børnene kan anvende, efter at skoledagen er slut, er et enormt vigtigt rum for mange børn. Vi ved alle, hvordan elevstrukturen i skoleklasserne ofte sætter sig, når der er gået et stykke tid. Nogle elever bliver dem, der er dygtige til matematik; andre bliver dem, der er dygtige til engelsk; andre igen dem, der er dygtige til dansk. Men desværre er der også nogle børn, som aldrig får disse prædikater på sig i skolen.

Derfor er det så enormt vigtigt, at der findes rum, hvor de elever, der måske ikke er de dygtigste rent bogligt henne i skolen, kan lyse og kaste lidt stjernestøv af sig. Sådan et rum kan fritidstilbuddene være. Derfor er det super vigtigt, at fritidstilbuddene er tilgængelige økonomisk og praktisk. Det er også vigtigt, at fritidstilbuddene kan bruges. Her er det rigtig ærgerligt, at folkeskolereformen medførte en længere skoledag, for det har betydet, at særlig de udsatte børn kommer mindre i fritidstilbud end før reformen.

Derfor hilser vi ethvert tiltag velkommen, som kan styrke fritidstilbuddene. Vi støtter derfor beslutningsforslaget, også den del af det, som handler om at sætte et loft over forældrebetalingen, så vi kan komme de ulige vilkår mellem de forskellige fritidstilbud til livs. Tak.

Selv tak, fru Ulla Sandbæk. Og hjertelig velkommen og mojn, mojn til endnu en sønderjyde, nemlig fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det. Nu vil jeg sige noget, som I meget sjældent hører mig sige, nemlig hvor godt det var i gamle dage. Jeg var vild med mit fritidshjem. I Aabenraa på det tyske fritidshjem havde vi skildpadder, vi havde kaniner, vi havde et cykelværksted, vi havde et træværksted, vi lavede marionetdukker, vi havde en svævebane, vi havde en kæmpe gynge, vi havde en lille skov, og man kunne lære at spille guitar, hvis man havde lyst til det. Det var et godt børneliv.

Derfor er jeg også ked af, at udviklingen er gået i retning væk fra de her fritidshjem, og jeg synes, vi skal tage politisk ansvar for at få flere forskellige fritidshjem. Derfor synes jeg også, at det er en god idé, at SF med det her beslutningsforslag opfordrer til, at vi skal have forhandlinger – det vil vi i Radikale Venstre gerne støtte.

Men jeg kunne også godt tænke mig, at debatten i virkeligheden bliver bredere, end der er lagt op til med forslaget, for én ting er jo, at det betyder noget, at der er voksne nok – altså, selvfølgelig betyder det noget, hvor mange voksne der er, for, hvilke pædagogiske aktiviteter, man kan lave – men en anden ting er, og det er for mig lige så vigtigt, at vi også får fokus på, hvad der er formålet med vores fritidstilbud, og hvad der er det gode børneliv i fritidstilbuddene.

Derfor – inden det her nu bliver stemt ned om lidt – vil jeg gerne sige til hr. Jacob Mark, at vi to må sørge for, at det her bliver til noget efter næste valg. Og der vil jeg lægge vægt på, at vi også får fokus på mere leg, på mere natur, på flere dyr, på flere byggelegepladser, hvor man kan bygge ting, skabe ting, slå sig en lille smule, og på, at vi har forskellige former, for jeg er også ret vild med, at vi har selvejende institutioner, som kan organisere sig på andre måder. Så det skal vi bestemt arbejde videre med.

Tak til fru Lotte Rod. Og velkommen til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at børn og unge har et godt fritidsliv, og at der er gode rammer for det. Det er et område, som vi prioriterer højt. Børns og unges fritidsliv er både et forældreansvar, men det er også en politisk opgave at prioritere rammerne for området. Og beslutningsforslaget pålægger regeringen at indlede forhandlinger om en aftale, der skal styrke fritidstilbuddene til børn og unge – i hvert fald sådan, som jeg læser det.

Danmarks Evalueringsinstitut lavede sidste år en undersøgelse af børns og unges brug af fritidstilbud, og den undersøgelse viste, at både forældre og ledere gav udtryk for, at børnene var glade for at komme i fritids- og klubtilbuddet, at de var trygge ved de voksne, at de havde venner, og at de havde tid, som de selv rådede over, imens de var i fritids- og klubtilbuddet.

Fritidsområdet er en kommunal opgave, og kommunerne skal indrette fritidstilbuddene og prioritere området, efter hvad der giver mening lokalt. Kommunerne kender bedst de lokale forhold, og vi synes ikke, det er noget, vi herinde fra Christiansborgs side skal detailregulere på den måde. For hvis vi begynder at detailregulere kommunernes kerneopgaver, ødelægger vi også nærdemokratiet ude i kommunerne. Det ønsker vi fra konservativ side ikke at gøre, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark. Værsgo.

Tak for det. Det var, fordi ordføreren nævnte, at EVA havde lavet en spændende rapport om sfo'erne. Rapporten er nemlig ret spændende. Den viser både, at der er tilfredshed med fritidstilbuddene, men også at der er væsentlig rum for forbedring, fordi de ligesom har haft det svært de sidste par år.

Forskerne bag den skriver så noget, som jeg studsede over, nemlig at der er brug for mere forskning. Jeg synes tit, de bare slutter deres forskningsrapporter: Sådan er det. Men de siger faktisk, at der er rum til at undersøge mere her. Jeg skrev til ministeren og spurgte: Kan man ikke gøre det? Der vil jeg bare høre, om ordføreren – nu, hvor ordføreren selv henviste til rapporten – kunne være indstillet på, at vi får undersøgt mere om, hvordan vi styrker fritidstilbuddene.

Ordføreren.

Nu er der jo lige lavet den her undersøgelse, og de resultater, der er kommet frem af den undersøgelse, bør vi selvfølgelig tro på. Så kan det da godt være, at der måske på et senere tidspunkt er behov for, at vi skal undersøge området yderligere. Det er jo altid udmærket, hvis man gerne vil forbedre noget, at kigge på, hvor man kan sætte ind.

Tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel. Så får spørgeren ikke ordet, men det gør til gengæld ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jacob Mark, fra SF.

Tak. Når det her beslutningsforslag om at styrke fritidstilbuddene eller i virkeligheden bare om at indkalde til forhandlinger om at styrke fritidstilbuddene er vigtigt, er det, fordi jeg og SF'erne har oplevet, at fritidstilbuddene har været lidt glemt i debatten om god børne- og ungepolitik i mange år. Det er, fordi man lavede en reform, hvor man ligesom med folkeskolereformen flyttede meget fokus over på folkeskolen og også flyttede penge fra sfo'en og over i folkeskolen, men det er også, fordi det ligesom bare har været gledet ud af, hvad der ligner folks bevidsthed at snakke om, hvor vigtigt fritidslivet er for børn og unge.

Derfor ville jeg gerne på vegne af SF lægge det her forslag frem, fordi jeg syntes, det var spændende at høre, hvad partierne i Folketinget egentlig mener om, hvordan vi kan styrke fritidslivet. Jeg går også lidt opløftet herfra, fordi der er nogle partier, Socialdemokratiet, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet, der siger, at det her synes man er en rigtig god idé, og det vil jeg gerne sige tak for, men jeg vil også sige tak til de andre partier, der på hver deres måde har talt om, hvorfor de mener, at fritidstilbuddene og fritidslivet er rigtig vigtigt for Danmark. Så det giver mig håb om, at når vi kommer om på den anden side af folketingsvalget, kan det her komme i fokus.

Noget af det, som vi tror kan styrke ... Nej, lad mig starte et andet sted. Hr. Henrik Dahl holdt en glimrende tale, og det gør han tit, men der var simpelt hen så mange billeder i din tale om Pippi Langstrømpe og hende den stramme tante, at jeg glemte at trykke på knappen, så jeg kunne stille dig et spørgsmål. Men det, jeg ville have spurgt om, og det, der nu bliver min pointe, er, at hvis der skal være plads til Pippi Langstrømpe, og hvis der skal være plads til de der frie tanker, den frie leg og alle de ting, som hr. Henrik Dahl snakkede om, så tror jeg, at det bedst sker, hvis der er et formål, der er stærkt, og hvis der er frihed lokalt, og hvis der er mennesker nok derude til f.eks. at initiere leg, men også til at sige, at dér må de lege selv. Det, som jeg hører både forskerne bag den der EVA-rapport og dem, der arbejder ude i fritidstilbuddene, sige, er, at der bliver mindre Pippi Langstrømpe, hvis vi ikke snart får fokus på det her område, og det er derfor, at jeg synes, jeg repræsenterer Pippi Langstrømpe i det her spørgsmål.

Man kunne have kigget på styrkelse af normeringerne. Man kunne have kigget på brugerbetalingen. Der er kommuner, hvor det er billigere at sende sit barn i en privat skole med sfo, end det er bare at sende sit barn i den kommunale sfo. Det synes jeg jo er helt skævt. Så brugerbetaling, nye mål- og indholdsbeskrivelser, en ny klublov, der styrker klubberne og sikrer, at de er i alle kommuner i Danmark, synes jeg havde været spændende at diskutere, men det er jeg sikker på at vi får lejlighed til efter et valg.

Nu kom debatten om de københavnske fritidshjem op, og det synes jeg egentlig var lidt interessant at fru Anni Matthiesen bragte på banen. Jeg synes, det er tragisk, hvis fritidshjemmene uddør, for formålet med fritidshjemmene er i loven beskrevet rigtig stærkt – jeg tror virkelig, at det kan skabe rammerne for en fed en måde at lave pædagogik på – men også fordi der er et loft over, hvor meget forældrene skal betale, for det er der i dagtilbudsloven.

Så jeg synes, at man partierne imellem skal forpligte sig på at sige, at når vi møder ind efter et folketingsvalg, finder vi en løsning, der sikrer, at der også i fremtiden er mulighed for fritidshjem og også gerne en styrkelse af fritidshjemmene. Jeg kan rigtig godt lide den selvejende dagtilbudsform. Jeg tror på, at det lokale engagement kan skabe nogle rigtig gode tilbud. Det betyder ikke, at der ikke skal være sfo'er, men det betyder, at vi skal sikre, at den tankegang, der ligger bag fritidshjemmene, får lov at overleve.

Det tror jeg skal være ordene. Tak for behandlingen.

Selv tak. Men det er ikke slut endnu, der er par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Jeg skylder hr. Jacob Mark en eller anden form for svar eller reaktion, og der vil jeg også lige inddrage fru Lotte Rod, fordi for nogle år siden havde JydskeVestkysten sådan en sommerspøg, hvor man skulle fremsætte et lovforslag sådan lidt bredere, end man måske normalt gør herinde, og jeg tabte konkurrencen til fru Lotte Rod, og det ærgrer mig altid at tabe, men det var rigtig godt, for det, jeg tabte til, var, at fru Lotte Rod foreslog, at man skulle genindføre vilde skrammellegepladser, og det slog mit forslag om at genindføre 13-skalaen. Og det er i orden at tabe til sådan et godt forslag.

Når jeg bringer det op, er det, fordi det her med, at man har afskaffet de her vilde lege og at have det sjovt osv., tror jeg faktisk ville blive løst af sådan en konference. Jeg tror, at hvis ikke man planlægger sådan et arbejde meget grundigt, vil præmissen bare være: Jah, men der er jo ikke nogen ting, der må være højere end sådan her, for så kan man falde ned og komme til skade, og det hele skal være noget, man maler med vandfarve osv. – rigtig kedelige ting. Så det der med, hvor skrammellegepladserne blev af, og hvorfor de skulle ofres, ville man jo også skulle se på, fordi det er jo også en del af det, jævnfør også den ordførertale, som fru Lotte Rod holdt. Så det skal i hvert fald forberedes grundigt, så det ikke bliver frøken Prysselius, der vinder.

Ordføreren.

Det synes jeg er et godt eksempel på, hvordan man kunne have en forhandling efter et folketingsvalg, for jeg lytter mig egentlig frem til, at vi vil det samme. Noget, jeg har været bekymret over, også fra min egen blok, hvis vi kan tale om politiske blokke, er, at der har været en tendens til, at man har instrumentaliseret fritiden og sagt, at nu har man 1 time i skolen, mere end det har båret præg af fritid. Jeg tror ikke, man kan sætte fritid på skema på den måde. Så derfor skal styrkelsen af fritidstilbuddene ikke være en instrumentalisering af fritiden, men en styrkelse af muligheden for at have reel fritid, men i gode rammer.

Spørgeren.

Bare for at sikre mig, at jeg har forstået kommentaren rigtigt, er det så sådan, at der vil være behov for en eller anden form for en ubureaukratisk fritid eller en udjøfiseret fritid, fordi en bureaukratisk eller en djøf-orienteret fritid er meget sørgelig?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at det skal være ubureaukratisk, men bare for at give et eksempel: Hvis man skal opleve den frie leg, der er i fritidshjem eller sfo'er, kræver det jo, at man er villig til at betale for at have sit barn gående der, og der synes jeg, at det er en skam, hvis der er børn, der ikke kan gå i fritidstilbud, fordi det er blevet for dyrt, og det er bl.a. noget af det, som jeg synes man skal diskutere.

Fru Anni Matthiesen.

Tak, og også tak til SF's ordfører for igen at nævne vigtigheden af måske også at få taget fat på den her drøftelse efter et valg. Jeg må gentage, som jeg også sagde fra talerstolen, at det med netop at sikre, at man fortsat har forskellige typer af tilbud, uanset om de er selvejende eller private eller for den sags skyld offentlige, er i hvert fald noget af det, der også ligger os i Venstre på sinde, og derfor synes jeg, at det er vigtigt, at vi får taget fat på det her. Lige nu er det jo faktisk sådan, at Københavns Kommune skruer op for brugerbetalingen i sfo-regi, altså i klubberne, og derfor tror jeg også i forhold til netop det, som SF's ordfører også var inde på i et af spørgsmålene i forhold til selve økonomidelen, at det også er vigtigt, at vi får den del med, når vi skal kigge på det her. Det vil jeg egentlig gerne bare lige høre SF's ordførers kommentar til.

Ordføreren.

Jeg vil bare sige, at jeg synes, at det er skønt, at Venstres ordfører har øje for det problem, som opstår, når man bare har brugerbetaling som en mulighed at skrue på, og det er jo det, der sker lige nu, fordi der er den der skævvridning mellem klubloven og dagtilbudsloven, hvor der er et loft, og så sfo'erne, hvor der ikke er et loft. Jeg mener, at man skal drøfte en eller anden form for ligestilling efter et valg, og jeg mener, at der skal være et loft over, hvor meget man må tage i brugerbetaling.

Spørgeren.

Så vil jeg bare lige spørge til sidst: Vil SF eventuelt være med til at slå de forskellige love sammen, så der rent ud sagt sker en oprydning? For jeg kan i hvert fald huske tilbage fra den tid, hvor jeg selv sad og administrerede de her lovområder, at jeg syntes, det var lidt skørt, at vi havde en sfo-lov det ene sted og en klublov det andet sted, og at der var ting, der på en eller anden måde næsten var modstridende. Er det også en tanke, SF har, i forhold til så at få ryddet op og måske få lavet én lov, der omhandler det hele?

Ordføreren.

Altså, jeg kan egentlig godt lide tanken om, at man både har selvejende tilbud, men også har de klassiske kommunale tilbud. Og det kan måske indeholdes i en samlet lov – det kan også være, at det skal være i hver sin lov, men at der er en bedre parallelitet mellem dem, altså at der er mere logik i dem, end der er i dag. Det synes jeg vi skal diskutere, og jeg er glad for, at Venstre også vil diskutere det. Og det var jo netop det, man kunne have fået, hvis man havde stemt for det her forslag.

Tak til hr. Jacob Mark.

Der ser ikke ud til at være flere, som vil have ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.