Tak for det.
Og tak til forslagsstillerne for det fremsatte beslutningsforslag.
Beslutningsforslaget pålægger regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger med henblik på at sikre lovgivning og initiativer, der kan bekæmpe social dumping i busbranchen og sikre fri og fair konkurrence på busmarkedet.
Ordnede og rimelige forhold på vejtransportområdet er et emne, som regeringen er meget optaget af, og som regeringen har arbejdet intensivt med at finde gode løsninger på.
Jeg hilser derfor beslutningsforslaget velkommen, da det understøtter dette arbejde.
Regeringen kan derfor tilslutte sig beslutningsforslaget.
Jeg er grundlæggende af den overbevisning, at den fri bevægelighed for tjenesteydelser og arbejdskraft i EU er til stor fordel for Danmark og for dansk økonomi.
Virkeligheden har dog vist, at der er utilsigtede konsekvenser, som ikke er rimelige.
Da vejtransportsektoren nok udgør den mest grænseoverskridende og mobile sektor, er det også her, at vi oplever de største udfordringer og det største pres på bl.a.
vores arbejdsmarked.
Regeringen går ind for et princip om lige løn for samme arbejde udført på samme sted.
Det sikrer bedre forhold og mere lige konkurrence.
Derfor er der ikke tale om en fair konkurrence, når chauffører nærmest permanent arbejder i Danmark på udenlandske vilkår.
Jeg vil også gerne slå fast, at det er uacceptabelt, når udenlandske busvognmænd snyder med moms og undlader at registrere sig i registreret for udenlandske tjenesteydere.
I forlængelse af den såkaldte Padborgsag har regeringen arbejdet seriøst på at finde løsninger og tiltag, der skal sikre ordnede forhold og fair konkurrence på vejtransportområdet og det danske arbejdsmarked.
I dag vil jeg gerne præsentere Folketinget for resultaterne af det arbejde og de initiativer, som jeg som transportminister er ansvarlig for.
Som det første vil regeringen iværksætte en ny og grundigere fortolkning af EU's uklare regler for buscabotage.
I den forbindelse vil der blive anlagt en så restriktiv fortolkning, som det er muligt.
EU's cabotageregler for busser har været gældende i deres nuværende form siden 2009.
Reglerne er mindre begrænsende, end hvad vi kender fra godskørselsområdet.
Udenlandske busser kan i dag køre cabotage i en begrænset periode, men busforordningen definerer ikke præcist, hvor lang tid der er tale om.
Der gælder desuden ikke et krav om en forudgående international tur, før der må udføres buscabotage.
Da reglerne er uklare, betyder det, at der er et vist fortolkningsrum for medlemslandene.
Jeg mener ikke, at det kan være hensigten, at det skal være muligt for udenlandske busselskaber at udføre nærmest permanent indenrigskørsel i Danmark.
Derfor vil vi nu tage et grundigere blik på, hvordan vi inden for det fortolkningsrum, som EU-retten tillader, kan anlægge en stram fortolkning, der kan bidrage til at nedbringe omfanget af systematisk buscabotage i Danmark.
Jeg kan oplyse, at Europa-Kommissionen i november 2017 fremlagde et forslag til revision af busforordningen.
Beklageligvis lægges der ikke op til, at der bliver kastet mere lys over de uklare cabotageregler, eller at reglerne strammes.
Det kan måske hænge sammen med, at busbranchen ikke har rejst de problematikker, som fremgår af beslutningsforslaget, over for Kommissionen i høringsfasen.
Der er ikke taget hul på forhandlingerne om forslaget i Rådet endnu, men når forhandlingerne går i gang, vil jeg tage de danske eksempler med og bruge dem i forhandlingerne over for Kommissionen og de andre EU-lande.
Jeg kan sige, at Danmark internt i Vejtransportalliancen allerede har rejst problematikken omkring de uklare regler, og fornemmelsen er, at der er forståelse for det danske synspunkt om at sikre klarere og enklere regler.
Afslutningsvis om dette initiativ vil jeg sige, at det er vigtigt at være opmærksom på, at cabotagereglerne vedrører køretøjet.
Cabotagereglerne regulerer ikke forhold vedrørende chaufføren, herunder hvilke lønvilkår der køres under.
Sikringen af danske lønvilkår for udenlandske chauffører har derfor ikke noget med cabotagereglerne at gøre.
Den detalje har det ofte med at forsvinde i debatten.
Jeg hæfter mig dog ved, at denne regering allerede sidste sommer tog skridt i sagen og indførte et krav om, at buscabotage skal anmeldes i RUT-registeret.
Et andet initiativ, som regeringen tager, er at præcisere den danske fortolkning af køre-hvile-tids-reglerne om ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet.
For at hjælpe politiet med at håndhæve reglerne vil vi foretage et nabotjek for at se, om der er erfaringer fra andre lande, som vi kan drage nytte af.
Da reglerne er fastsat på EU-niveau, er det klart, at vi ikke kan lave radikale ændringer via nationale fortolkninger, men vi vil undersøge, om der er nogle håndtag, der kan skrues på.
For det tredje vil regeringen forhøje bødeniveauet for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet.
I dag tages der udgangspunkt i færdselslovens minimumsbøde på 1.000 kr.
til chaufføren og en bøde på 2.000 kr.
til virksomheden, fordi der ikke er lovgivet eksplicit om sanktionsniveauet.
Det er regeringens vurdering, at det sanktionsniveau er for lavt til at kunne have en præventiv effekt.
Hvad sanktionsniveauet konkret skal være, har jeg ikke lagt mig fast på endnu, men det skal være højere end det niveau, politiet anvender i dag.
Hvor bødeniveauet skal lægges, kan vi tage en drøftelse af i ministeriet, når der er lagt et møde i kalenderen.
For det fjerde vil regeringen udvide Færdselsstyrelsens nuværende parkeringskontrol på motorvejsrastepladserne til også at gælde rastepladser på det øvrige statsvejnet.
Som et femte initiativ melder Danmark sig ind i Euro Contrôle Route.
Det er en organisation bestående af europæiske håndhævelsesmyndigheder med p.t.
13 medlemslande.
Organisationens primære fokuspunkter er at koordinere kontroller mellem myndigheder og at harmonisere metoder og udvikle best practice på kontrolområdet.
Danmark vil i første omgang deltage med Færdselsstyrelsen; det kan senere overvejes, om andre kontrolmyndigheder også skal være repræsenteret.
Regeringen har desuden besluttet at afsætte 15 mio.
kr.
til en ekstraordinær styrkelse af vejsidekontrolen i 2019.
Beløbet ligger ud over, hvad der med finanslovsaftalen allerede er afsat af ekstra midler til at styrke politiets indsats på tungtvognsområdet.
Kontrolindsatsen kan bl.a.
bestå i målrettede aktioner og kontroller med overholdelsen af de regelsæt, som særlig vedrører ordnede forhold på vejtransportområdet.
Padborgsagen viste, at indsatsen mod uordnede og urimelige forhold i vejtransportsektoren vedrører flere ministres ansvarsområder.
Regeringens øvrige initiativer vil derfor blive præsenteret af mine ministerkolleger.
I beslutningsforslaget er der lagt op til, at regeringen indkalder Folketingets partier til forhandlinger om initiativer, der kan sikre fri og fair konkurrence på busmarkedet.
Regeringen er positivt indstillet over for at mødes med partierne, når forhandlingerne om den fælles myndighedsindsats er afsluttet, og når regeringen har haft lejlighed til nøjere at studere det forslag om lønvilkår til udenlandske chauffører, som FH og DA i sidste uge sendte til beskæftigelsesministeren.
Det er et forslag, som også omfatter busbranchen.
Som situationen er i dag, er det op til fagbevægelsen at sikre ordentlige lønvilkår for udenlandske chauffører i Danmark.
Hvis problemet på busområdet er så stort, som det antydes i beslutningsforslaget, undrer det mig, at fagbevægelsen ikke er gået ind i den kamp med de kampskridt, som fagbevægelsen har til rådighed.
F.eks.
er det her i København ikke så svært at lokalisere de udenlandske bussers tilholdssteder ved bl.a.
diverse turistseværdigheder og krydstogtskibe.
Jeg kan i hvert fald konstatere, at Dansk PersonTransport ikke har haft problemer med det.
Jeg vil slutte med at pointere, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at sikringen af ordnede og rimelige forhold på vejtransportområdet tages meget alvorligt af regeringen.
Jeg ser derfor frem til en konstruktiv dialog med partierne om emnet.
Tak for ordet.