Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
B 126
Offentligt
2052477_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. april 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(B 126), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren oversende de bagvedliggende beregninger for det omkostningsskøn
for indførelsen af et id-kort i byggebranchen, som ministeren præsenterede i for-
bindelse med 1. behandling af beslutningsforslaget?”
Svar:
De økonomiske beregninger, som jeg henviste til under 1. behandlingen af beslut-
ningsforslaget B 126, baserer sig på Arbejdstilsynets rapport af 30. april 2009 om
indførelse af id-kort i byggebranchen. Beregningerne viser, at forslaget ville have
store omkostningsmæssige konsekvenser (etableringsomkostninger på 134 mio.
kr., og en årlig driftsomkostning på 53-54 mio. kr.) Det kan oplyses, at rapporten
tidligere er blevet sendt til både arbejdsmiljøforligskredsen i juni 2009 samt til be-
skæftigelsesudvalget i maj 2014, jf. svar på spørgsmål 1 til B94 om id-kort.
Beskæftigelsesministeriet har desuden foretaget et skøn over, hvilke økonomiske
konsekvenser, som indførelse af id-kort ville have i dag. Skønnet er foretaget med
afsæt i de tidligere beregninger, og er i dag estimeret til at være på ca. 160 mio. kr.
i etableringsomkostninger og en årlig driftsomkostning på 60 mio. kr. Skønnet over
de økonomiske konsekvenser er højere end den tidligere regerings analyse, da be-
skæftigelsen i byggebranchen er noget højere i 2019.
Arbejdstilsynets rapport, tidligere udvalgsspørgsmål vedr. beregningerne om indfø-
relse af id-kortet i byggebranchen og tidligere svar herpå vedlægges.
01. maj 2019
J.nr.
2019-2392
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen