Tak. Og tak for beslutningsforslaget fra Socialistisk Folkeparti, som vil pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at der føres tilsyn med alle udenlandske kapitalfonde, som indleder opkøb af infrastruktur, fast ejendom og større ejerandele i danske selskaber.
Ifølge beslutningsforslaget er formålet så vidt muligt at afdække, om kapitalfonde har medvirket i samfundsskadelige aktiviteter som eksempelvis skatteunddragelse, inden en handel gennemføres. De oplysninger, som tilsynet afdækker, vil kunne indgå i både sælgers og i danske myndigheders beslutning om, hvorvidt en handel skal gennemføres eller godkendes. Der lægges op til, at der sker et særlig skærpet tilsyn, hvis en udenlandsk kapitalfond ønsker at købe forsyningsselskaber og kritisk infrastruktur.
Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget, og det kan vi ikke af en række årsager, som jeg vil forklare. For det første mener vi, Danmark skal være attraktivt at investere i for udenlandske investorer. Vi mener, den fremlagte model fremstår som værende i modstrid med EU-retten. Vi mener, det kan blive meget byrdefuldt og administrativt tungt. Vi ønsker ikke at straffe personer og virksomheder, som ikke er dømt for noget, ved at fratage dem retten til at eje danske virksomheder. Og så mener vi heller ikke, at Danmark skal gå enegang på et område, som er mere egnet til internationale løsninger.
Grundlæggende nyder vi i Danmark godt af, at udenlandske investorer investerer i Danmark. Det har stor betydning for en lille og åben økonomi som vores, og er centralt for også danske virksomheders konkurrenceevne og dermed for Danmarks velstand. Det er derfor vigtigt, at der ikke bliver opstillet benspænd for udenlandske investorer, der ønsker at investere i Danmark. Det er heller ikke min opfattelse, at vi skal mistænkeliggøre udenlandske investeringer blot med henvisning til, at de er udenlandske, som om at det skulle være noget særlig kriminelt, at man kommer fra udlandet.
Jeg synes, at der med beslutningsforslaget bliver tegnet et meget negativt billede af udenlandske investorer, der ønsker at investere i Danmark. Udgangspunktet bør være, at vi hilser udenlandske investeringer velkommen og ikke forsøger at skræmme dem væk. Det er godt, når udenlandske investorer vil investere i Danmark. Det er udtryk for, at danske virksomheder er attraktive at investere i. Og vi skal være klar til, at udenlandske investorer også kan købe virksomheder i Danmark. Det er der som udgangspunkt ikke noget galt i. Det er som udgangspunkt faktisk positivt.
Regeringen anerkender selvfølgelig, at der kan være udfordringer, når visse udenlandske investorer, som er problematiske for offentlig sikkerhed eller orden, eller som har begået alvorlig økonomisk kriminalitet, søger at opnå kontrol over eller indflydelse på danske virksomheder. Det er derfor også nødvendigt at finde en balance mellem hensynet til at sikre danske interesser og hensynet til at opretholde et godt, åbent dansk investeringsklima. Og det synes jeg ikke beslutningsforslaget gør.
Der er også behov for et meget større forarbejde, før der kan træffes beslutning om en eventuel model for kontrol med udenlandsk økonomisk aktivitet, og derfor har vi faktisk også nedsat to arbejdsgrupper, som er ved at få afdækket nogle forhold, som er vigtige for det, vi diskuterer med det her beslutningsforslag. Regeringen vil gerne afvente, at de to arbejdsgrupper bliver færdige, før vi vil tage stilling til eventuelle nye initiativer på området.
Den ene arbejdsgruppe, der er i gang, ser nærmere på muligheden for at gribe ind over for udenlandsk økonomisk aktivitet, der er problematisk for den offentlige orden eller national sikkerhed. Arbejdsgruppen ser også på, hvordan udenlandske investeringer kan screenes, så den screening kan danne grundlag for et indgreb.
Den anden arbejdsgruppe ser på muligheder for at regulere ejerforhold i samfundskritiske sektorer for personer og/eller virksomheder, som er dømt for alvorlig økonomisk kriminalitet. Der er mange forhold, der skal undersøges, hvis man vil indføre en mulighed for at regulere ejerskab. Det gælder både i forhold til national lovgivning, EU-retten og international ret. De undersøgelser vil blive foretaget med øje for generelle principper som proportionalitetsprincippet, ejendomsretten, fri adgang til erhverv og meget mere. Arbejdsgruppen skal ikke tages som udtryk for, at regeringen ønsker at etablere flere restriktioner end dem, der er nødvendige for at garantere offentlig sikkerhed og orden. Så det er vigtigt, at vi ikke går videre end det.
Som nævnt synes jeg i hvert fald, at vi bør afvente de to arbejdsgruppers arbejde, inden der træffes beslutning om nye initiativer.
Et andet argument imod beslutningsforslaget er, at det er Erhvervsministeriets umiddelbare vurdering, at det vil være i modstrid med EU-rettens regler om fri bevægelighed for kapital og etableringsrettens forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet. SF understreger i beslutningsforslaget, at det tilsyn, der bliver foreslået, vil skulle gælde, uanset om kapitalfondene er hjemmehørende i et EU-land eller i andre tredjelande. Der er dog i EU-retten en traktatsikret ret til fri bevægelighed for kapital inden for det frie marked, som bl.a. omfatter direkte investeringer i virksomheder i EU. Der er nogle undtagelser til retten for fri bevægelighed for kapital, men et tilsyn og en regulering rettet udelukkende mod udenlandske kapitalfonde vil ikke falde inden for disse undtagelser. Hensynet til fri etableringsret og et traktatfæstet forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet gør også, at Danmark ikke kan forbyde virksomheder og personer fra andre EU-lande at investere i og købe ejerandele i danske selskaber.
Et tredje argument imod beslutningsforslaget er, at der er praktiske udfordringer med den model, SF foreslår, som for mig at se virker ude af proportioner. Der vil være meget store administrative byrder at påføre både virksomheder og det offentlige, hvis der skal ske tilsyn af alle udenlandske investeringer i Danmark, sådan som jeg læser beslutningsforslaget. Vi har i dag i Danmark over 300.000 kapitalselskaber, og hvis selskaberne skal afvente et offentligt tilsyn, hver gang de sælger såkaldte større ejerandele, vil rigtig mange virksomhedsprocesser bliver væsentlig forsinket, og det vil gøre det besværligt at investere i Danmark.
For det fjerde virker det problematisk, at der med beslutningsforslaget lægges op til at indføre restriktioner for personer og virksomheder, der reelt set ikke er dømt for noget strafbart, men kun på baggrund af en administrativ vurdering. Det er meget indgribende, og det bør bero på en afgørelse fra domstolene. Jeg er enig i, at vi skal kunne gribe ind i særlige tilfælde, som jeg har skitseret tidligere, men en generel mulighed for at begrænse muligheden for at eje er svært for en borgerlig regering at støtte.
Til sidst vil jeg nævne, at hvis der skal indføres nye regler for internationale investorer, bør de indføres på enten europæisk plan eller eventuelt i OECD, da sagerne må siges at have en grænseoverskridende karakter. Grundlæggende tror vi ikke på, at dansk enegang er hensigtsmæssig på området her, hvis vi skal opretholde det gode internationale investeringsklima. Man kan selvfølgelig frygte, at hvis vi indfører sådan en særlig besværlig proces for at investere i Danmark, vil det danske investeringsklima blive vurderet til at være dårligere end andre landes investeringsklimaer, og det er vi ikke interesseret i.
Så må baggrund af alle disse argumenter kan regeringen desværre ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.