Det næste punkt på dagsordenen er:

30) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 123:

Forslag til folketingsbeslutning om tilsyn med udenlandske kapitalfonde, der indleder opkøb i Danmark.

Af Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 01.03.2019).

Forhandlingen er åbnet. Erhvervsministeren, værsgo.

Tak. Og tak for beslutningsforslaget fra Socialistisk Folkeparti, som vil pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at der føres tilsyn med alle udenlandske kapitalfonde, som indleder opkøb af infrastruktur, fast ejendom og større ejerandele i danske selskaber.

Ifølge beslutningsforslaget er formålet så vidt muligt at afdække, om kapitalfonde har medvirket i samfundsskadelige aktiviteter som eksempelvis skatteunddragelse, inden en handel gennemføres. De oplysninger, som tilsynet afdækker, vil kunne indgå i både sælgers og i danske myndigheders beslutning om, hvorvidt en handel skal gennemføres eller godkendes. Der lægges op til, at der sker et særlig skærpet tilsyn, hvis en udenlandsk kapitalfond ønsker at købe forsyningsselskaber og kritisk infrastruktur.

Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget, og det kan vi ikke af en række årsager, som jeg vil forklare. For det første mener vi, Danmark skal være attraktivt at investere i for udenlandske investorer. Vi mener, den fremlagte model fremstår som værende i modstrid med EU-retten. Vi mener, det kan blive meget byrdefuldt og administrativt tungt. Vi ønsker ikke at straffe personer og virksomheder, som ikke er dømt for noget, ved at fratage dem retten til at eje danske virksomheder. Og så mener vi heller ikke, at Danmark skal gå enegang på et område, som er mere egnet til internationale løsninger.

Grundlæggende nyder vi i Danmark godt af, at udenlandske investorer investerer i Danmark. Det har stor betydning for en lille og åben økonomi som vores, og er centralt for også danske virksomheders konkurrenceevne og dermed for Danmarks velstand. Det er derfor vigtigt, at der ikke bliver opstillet benspænd for udenlandske investorer, der ønsker at investere i Danmark. Det er heller ikke min opfattelse, at vi skal mistænkeliggøre udenlandske investeringer blot med henvisning til, at de er udenlandske, som om at det skulle være noget særlig kriminelt, at man kommer fra udlandet.

Jeg synes, at der med beslutningsforslaget bliver tegnet et meget negativt billede af udenlandske investorer, der ønsker at investere i Danmark. Udgangspunktet bør være, at vi hilser udenlandske investeringer velkommen og ikke forsøger at skræmme dem væk. Det er godt, når udenlandske investorer vil investere i Danmark. Det er udtryk for, at danske virksomheder er attraktive at investere i. Og vi skal være klar til, at udenlandske investorer også kan købe virksomheder i Danmark. Det er der som udgangspunkt ikke noget galt i. Det er som udgangspunkt faktisk positivt.

Regeringen anerkender selvfølgelig, at der kan være udfordringer, når visse udenlandske investorer, som er problematiske for offentlig sikkerhed eller orden, eller som har begået alvorlig økonomisk kriminalitet, søger at opnå kontrol over eller indflydelse på danske virksomheder. Det er derfor også nødvendigt at finde en balance mellem hensynet til at sikre danske interesser og hensynet til at opretholde et godt, åbent dansk investeringsklima. Og det synes jeg ikke beslutningsforslaget gør.

Der er også behov for et meget større forarbejde, før der kan træffes beslutning om en eventuel model for kontrol med udenlandsk økonomisk aktivitet, og derfor har vi faktisk også nedsat to arbejdsgrupper, som er ved at få afdækket nogle forhold, som er vigtige for det, vi diskuterer med det her beslutningsforslag. Regeringen vil gerne afvente, at de to arbejdsgrupper bliver færdige, før vi vil tage stilling til eventuelle nye initiativer på området.

Den ene arbejdsgruppe, der er i gang, ser nærmere på muligheden for at gribe ind over for udenlandsk økonomisk aktivitet, der er problematisk for den offentlige orden eller national sikkerhed. Arbejdsgruppen ser også på, hvordan udenlandske investeringer kan screenes, så den screening kan danne grundlag for et indgreb.

Den anden arbejdsgruppe ser på muligheder for at regulere ejerforhold i samfundskritiske sektorer for personer og/eller virksomheder, som er dømt for alvorlig økonomisk kriminalitet. Der er mange forhold, der skal undersøges, hvis man vil indføre en mulighed for at regulere ejerskab. Det gælder både i forhold til national lovgivning, EU-retten og international ret. De undersøgelser vil blive foretaget med øje for generelle principper som proportionalitetsprincippet, ejendomsretten, fri adgang til erhverv og meget mere. Arbejdsgruppen skal ikke tages som udtryk for, at regeringen ønsker at etablere flere restriktioner end dem, der er nødvendige for at garantere offentlig sikkerhed og orden. Så det er vigtigt, at vi ikke går videre end det.

Som nævnt synes jeg i hvert fald, at vi bør afvente de to arbejdsgruppers arbejde, inden der træffes beslutning om nye initiativer.

Et andet argument imod beslutningsforslaget er, at det er Erhvervsministeriets umiddelbare vurdering, at det vil være i modstrid med EU-rettens regler om fri bevægelighed for kapital og etableringsrettens forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet. SF understreger i beslutningsforslaget, at det tilsyn, der bliver foreslået, vil skulle gælde, uanset om kapitalfondene er hjemmehørende i et EU-land eller i andre tredjelande. Der er dog i EU-retten en traktatsikret ret til fri bevægelighed for kapital inden for det frie marked, som bl.a. omfatter direkte investeringer i virksomheder i EU. Der er nogle undtagelser til retten for fri bevægelighed for kapital, men et tilsyn og en regulering rettet udelukkende mod udenlandske kapitalfonde vil ikke falde inden for disse undtagelser. Hensynet til fri etableringsret og et traktatfæstet forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet gør også, at Danmark ikke kan forbyde virksomheder og personer fra andre EU-lande at investere i og købe ejerandele i danske selskaber.

Et tredje argument imod beslutningsforslaget er, at der er praktiske udfordringer med den model, SF foreslår, som for mig at se virker ude af proportioner. Der vil være meget store administrative byrder at påføre både virksomheder og det offentlige, hvis der skal ske tilsyn af alle udenlandske investeringer i Danmark, sådan som jeg læser beslutningsforslaget. Vi har i dag i Danmark over 300.000 kapitalselskaber, og hvis selskaberne skal afvente et offentligt tilsyn, hver gang de sælger såkaldte større ejerandele, vil rigtig mange virksomhedsprocesser bliver væsentlig forsinket, og det vil gøre det besværligt at investere i Danmark.

For det fjerde virker det problematisk, at der med beslutningsforslaget lægges op til at indføre restriktioner for personer og virksomheder, der reelt set ikke er dømt for noget strafbart, men kun på baggrund af en administrativ vurdering. Det er meget indgribende, og det bør bero på en afgørelse fra domstolene. Jeg er enig i, at vi skal kunne gribe ind i særlige tilfælde, som jeg har skitseret tidligere, men en generel mulighed for at begrænse muligheden for at eje er svært for en borgerlig regering at støtte.

Til sidst vil jeg nævne, at hvis der skal indføres nye regler for internationale investorer, bør de indføres på enten europæisk plan eller eventuelt i OECD, da sagerne må siges at have en grænseoverskridende karakter. Grundlæggende tror vi ikke på, at dansk enegang er hensigtsmæssig på området her, hvis vi skal opretholde det gode internationale investeringsklima. Man kan selvfølgelig frygte, at hvis vi indfører sådan en særlig besværlig proces for at investere i Danmark, vil det danske investeringsklima blive vurderet til at være dårligere end andre landes investeringsklimaer, og det er vi ikke interesseret i.

Så må baggrund af alle disse argumenter kan regeringen desværre ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Jeg skal lige sikre mig, at fru Lisbeth Bech Poulsen ikke ønsker ordet. Nej. Så siger vi tak til erhvervsministeren. Og så går vi over til ordførerrækken. Først er det hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak. Og tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. SF ønsker at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, som skal sikre, at der føres tilsyn med udenlandske kapitalfonde, der indleder opkøb i Danmark. Tilsynet skal høre under Finanstilsynet. Af typer af opkøb, som nævnes, er der infrastruktur, fast ejendom og større ejerandele i selskaber. Og tilsynet skal afdække, om de pågældende kapitalfonde har medvirket i samfundsskadelige aktiviteter såsom skatteunddragelse, inden en handel kan blive gennemført.

I Socialdemokratiet deler vi bestemt forslagsstillernes bekymringer, hvad angår nogle af de opkøb, der bliver foretaget af kapitalfonde i de her år. Vi ser, at overskuddet bliver kanaliseret videre i skattely for nogles vedkommende, og vi ser almindelige borgere blive klemt. For Socialdemokratiet vidner det om, at det ganske enkelt er en mangel på samfundssind hos de her kapitalfonde, der gør det.

Derfor er vi også på linje med en række af de partier, som i sag efter sag har sat foden ned her i Folketinget. Vi har set sagen om Blackstone, en kapitalfond, og dens opkøb af udlejningsejendomme i København, hvor de spekulerer i den danske boliglovgivning for at presse huslejen højt op for københavnere, der bor til leje, kun for selv at tjene penge på de her ublu huslejer. Og med udspring i den sag har vi jo sammen med forslagsstillerne og Enhedslisten, Radikale Venstre, regeringen og Dansk Folkeparti nedsat en hurtigt arbejdende ekspertgruppe, der skal se på opkøb og moderniseringer af boligudlejningsejendomme.

Og med udspring i Radiussagen har vi sammen med forslagsstillerne og Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti netop formuleret en beretning i Finansudvalget, hvor vi giver udtryk for, at vi vil fastholde ejerskabet af kritisk infrastruktur, enten gennem forbrugerejede eller offentligt ejede selskaber. Og hvis der i et statsligt aktieselskab, som vedrører kritisk infrastruktur, er behov for at få tilført kapital, skal aktiemajoriteten fastholdes på statslige hænder. Samtidig vil vi igangsætte et arbejde, hvor vi skal se på, hvordan vi definerer kritisk infrastruktur.

For i Socialdemokratiet mener vi, at fællesskabet skal have indflydelse på infrastruktur, altså det, der er af vital interesse for samfundet og borgerne, som f.eks. naturlige monopoler på eldistributionsnettet. Med som med så meget andet er det også i debatten om kapitalfonde vigtigt at holde balancen. For der er uden tvivl brodne kar blandt nogle kapitalfonde med mangel på samfundssind.

Men for god ordens skyld vil jeg sige, at der altså også er kapitalfonde, som bidrager med kloge penge, som de jo selv siger, til at bringe noget viden ind i nogle brancher i Danmark og gøre dem konkurrencedygtige over for udlandet. De skaber vækst og skaber arbejdspladser. Og vi skal jo passe på, at vi ikke skræmmer de kloge penge væk eller uden om Danmark, når de skal vurdere, hvor i verden de vil investere.

Jeg tror, vi skal se på – som Socialdemokratiet gør – hvordan vi kan komme efter dem, der virkelig overtræder loven. Og det gør vi ved at genoprette SKAT; ved at investere i skattemedarbejdere, der har ekspertise i at komme til bunds i sådan nogle sager her. Det tror jeg er en af vejene frem.

Ellers mener Socialdemokratiet, ligesom forslagsstillerne, at der skal sættes ind generelt over for samfundsskadelige aktiviteter som f.eks. skatteunddragelse, spekulation i skattely, eller når kapitalfonde bevidst presser huslejen urimeligt højt op for de borgere, der bor til leje. Men i forslaget er det lidt uklart for os, præcis hvilke opkøb det foreslåede tilsyn skal omfatte. Drejer det sig kun om offentlige udbud, eller er det også alle private opkøb og salg?

Vi har derfor svært ved at se, hvordan gennemførelsen af forslaget skal kunne lade sig gøre i praksis, og samlet set kan Socialdemokratiet derfor ikke støtte det. Jeg skal hilse fra Det Radikale Venstres ordfører, som skulle skynde sig til nogle forhandlinger, og sige, at Det Radikale Venstre heller ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Det beslutningsforslag, som SF har valgt at fremsætte til behandling her i dag, er et beslutningsforslag, som sikkert har sit udgangspunkt, som det også er blevet sagt tidligere, i den her lange række af meget uheldige eksempler, der har været på, hvordan tingene har været grebet an i Danmark. Det gælder både fra investors side, men også fra myndighedernes side i forhold til manglende kontroller og manglende tilsyn med eksempelvis virksomheder, der får lov til at investere i Danmark. I Dansk Folkeparti deler vi bestemt SF's frustration og bekymring, og hvad man ellers kan finde på at kalde det, i forhold til de ting, der er foregået. Diskussionen er jo så, hvad det er for en medicin, der skal til for at få bugt med de her meget kreative elementer, som der også er i finansverdenen, uden at vi går ind og ødelægger et velfungerende marked for dem, som faktisk er gode til at administrere inden for lovens ikke bare intention, men også lovens og lovgivningens indhold.

Det er en meget kompleks problemstilling, og det betyder også, at der skal et hav af forskellige analyser til, hvis vi skal støtte eksempelvis det beslutningsforslag, som der ligger her, for vi kommer meget let ud i en situation, hvor vi også ville kunne være med til at udstikke nogle ikkerimelige krav over for mange af de virksomheder, som faktisk vitterlig overholder lovgivningen og overholder investorreglementet i Danmark og i EU. Socialdemokraternes ordfører var inde på, at vi endelig ikke skulle glemme det, og jeg har sådan set også selv skrevet det ned her i mine notater, for dem, der er i kapitalfonde, skal vi jo i Danmark huske på ikke pr. definition er onde mennesker. De sidder på de store pengekasser, og mange af dem er pensionssparere i andre lande, men sandelig også i Danmark, og som via danske pensionsselskaber indgår i investeringsvirksomheder. Det kunne være PFA, Danica eller PenSam, der som alle mulige andre investerer ikke bare i Danmark, men så sandelig også uden for de danske grænser med henblik på at sikre nogle gode afkast til investorerne, og det er så de danske pensionskunder, de fremtidige danske pensionister, som kan glæde sig over, at deres investeringer er blevet til en merværditilvækst i forbindelse med deres investering. Det skyldige hensyn skal vi i hvert fald huske at tage, hvis vi indgår i en aftale, hvor vi skal stramme op over for nogle af dem her, som ikke formår at overholde gældende dansk lovgivning.

Ordføreren før mig og ministeren var også inde på, at der er nedsat en række udvalg, som arbejder med en række af de her delelementer. Det gælder specielt det udvalg, der ser på opkøb inden for den danske bygningsmasse, fast ejendom i Danmark, og der har Dansk Folkeparti jo også været med til at støtte, at vi får set på, hvad det egentlig er for noget, der ligger bag ved f.eks. Blackstone og andre. Jeg synes jo, det er helt fair, hvis et udenlandsk selskab køber danske lejligheder og oven i købet gør dem i stand, isolerer dem, så vi har mindre udledning osv. i Danmark osv, installerer nye køkkener og badeværelser, og så skal huslejen selvfølgelig også stige. Sådan er det, og sådan er det også, hvis det er danske ejendomsudviklere, som udvikler og vedligeholder og renoverer den bestående bygningsmasse i Danmark. Men vi skal jo selvfølgelig have undersøgt, hvor stort omfanget er og hvilke anklager der er hold i i forhold til eksempelvis de arbejdsmetoder, som Blackstone er blevet kritiseret for at praktisere i Danmark.

Så har i hvert fald nogle af partierne været med til at sikre, at vi får nogle lidt mere nagelfaste aftaler i forhold til den kritiske infrastruktur i Danmark. Dansk Folkeparti har jo sammen med en række af de mindre blå partier her i Folketinget sagt til hinanden, at vi i hvert fald ikke vil være med til at sælge majoritetsandele i selskaber, hvor staten er med i dag. Det kom jo eksempelvis frem i forbindelse med den diskussion, der har været om salg af andele i energiselskabet Radius osv. Så vi synes egentlig, at vi har iværksat mange initiativer, og vi synes, at de ting skal undersøges nærmere, inden vi begiver os ud i lovgivning, og jeg synes også, at vi netop skal tage skyldigt hensyn til, at det er vigtigt, at vi også stadig væk er i stand til at tiltrække og fastholde udenlandske investorer, som går ind og investorer i Danmark, på samme måde, som danske pensionsselskaber går ud og investerer i alt fra byggerier til energi, og hvad ved jeg. Tak.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak for ordet, og jeg må jo tilstå, at jeg ikke er erhvervsordfører. Venstre har ikke fået nogen ny erhvervsordfører, men vores erhvervsordfører er i gang med at passe sin kreds, og den ligger pænt langt væk, så ordføreren kunne desværre ikke nå frem, og derfor må I desværre nøjes med mig. Men jeg holder talen så godt, jeg nu kan.

Venstre er meget imødekommende over for udenlandske investorer. Eksport og investeringer holder Danmark kørende. Derfor skal vi værne om og vi skal beskytte de fordele, det giver vores samfund. Formålet med beslutningsforslaget, vi behandler i dag, er at afdække, om de udenlandske kapitalfonde, som indleder opkøb i Danmark, har medvirket i samfundsskadelige aktiviteter, inden en handel gennemføres. Et eksempel på en samfundsskadelig aktivitet er skatteunddragelse.

Venstre anerkender, at det er problematisk, når udenlandske investorer ikke har rent mel i posen og de gerne vil opnå indflydelse over for danske virksomheder. Men vi skal være påpasselige med at lade myndighederne opstille krav til ejere af selskaber. Det er farligt at begynde at regulere ejerforholdene i selskaber. Regulering af ejerforhold har heller ikke været en del af selskabsloven før. Vi har derimod opsat regler og krav til ledelsen af selskaber, da det oftest er dem, der tager de konkrete beslutninger for, hvordan virksomheden drives. For at et sådant tiltag overhovedet skal overvejes fra Venstres side, kræver det et enormt grundigt analysearbejde. Venstre vil sikre, at det fortsat er attraktivt at investere i Danmark, men vi skal samtidig beskytte de danske interesser. Vi skal sikre, at Danmark er konkurrencedygtigt, og det gør vi ikke ved at tegne et forudindtaget negativt billede af udenlandske investorer.

Som det allerede er nævnt, er der to arbejdsgrupper, som på nuværende tidspunkt behandler den førnævnte problemstilling. De undersøger muligheden for en national screening af udenlandsk økonomisk aktivitet, der har betydning for national sikkerhed og eventuelle reguleringer af ejerforhold for virksomheder og personer, der er dømt for alvorlig økonomisk kriminalitet. Hvis arbejdsgruppernes resultater konkluderer, at vi har brug for at føre tilsyn med udenlandske kapitalfonde, der indleder opkøb i Danmark, er Venstre åbne for, at et sådant tiltag skal indføres på EU-plan eller eventuelt under OECD. Det mener vi, fordi sager om skatteunddragelse ofte bevæger sig over landegrænser. EU har desuden indført en forordning om screening af udenlandske investeringer i EU-lande. Fremover skal vi i EU være bedre til at samarbejde og udveksle oplysninger om investeringer fra tredjelande. Det sikrer også en bedre dynamik EU-landene imellem. Et tilsyn, som SF foreslår, vil medføre en kæmpe administrativ byrde for vores over 300.000 danske kapitalselskaber. Venstre har bekæmpet administrative byrder som disse, for ikke at nævne den mængde bureaukrati, det vil kræve at indføre det.

Som liberal kan jeg ikke støtte op om de begrænsede muligheder, forslaget vil medføre i forhold til ejerforhold og investeringer. Hvis vi vil sikre Danmarks lille, åbne økonomi for fremtiden, skal vi sørge for at værne om vores gode investeringskultur, hvor vi byder et internationalt samarbejde velkommen. På den baggrund skal jeg meddele, at Venstre er imod beslutningsforslaget.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen for at sætte min telefon på lydløs; jeg beklager forstyrelsen.

Vi synes i Enhedslisten grundlæggende, at det er en god idé at få bedre styr på kapitalfonde, der opererer i Danmark, og derfor kan vi også støtte hensigten med forslaget fra SF. Der er en række kedelige eksempler på, hvordan kapitalfonde bruger den åbne og velkommende økonomi, som vi har, til at operere på en måde, der ikke er gavnlig for samfundet, enten ved at de trækker store værdier ud i skattely, ved at de får en fortjeneste, der er langt større, end hvad der var nødvendigt, eller som vi ser det f.eks. i forbindelse med boligmarkedet i København for tiden, at de er med til at presse priserne på lejeboligerne op. Det er nogle meget stærke aktører, som jo opererer globalt, og som ofte opererer på måder, hvor mange mennesker har svært ved at se, hvilken gavn de egentlig gør. Der er jo blevet brugt begreber som gribbe eller græshoppesværme og andet om de her kapitalfonde, som kommer, og som ofte er ude efter en hurtig fortjeneste og et hurtigt afkast på deres investeringer.

Vi har set det i forbindelse med lufthavnen, som også bliver nævnet i forslaget, med Macquaire. Dels har der jo kørt en sag om skattebetaling, hvor de har undgået skattebetaling, dels blev de jo også senest afsløret i den her udbytteskandale, hvor der er blevet stjålet milliarder af kroner fra europæiske statskasser. Det er jo lidt bizart, at virksomheder, som deltager i den her slags aktiviteter, samtidig ejer vigtig infrastruktur i Danmark. Men uanset om de agerer med stor moralsk etos eller ej, er kapitalfondene også udtryk for en tiltagende koncentration i vores ejerskab, og det betyder altså, at ejerskabet i økonomien koncentreres på færre hænder, og at magten dermed jo også koncentreres i en lille elite i toppen af samfundet. Derfor er det en god idé at kigge på, hvordan de her fonde agerer, og hvilken rolle de spiller i samfundet, og derfor kan vi sådan set støtte ethvert tiltag til at få boret ud i det.

Forslaget er måske ikke helt klart, i forhold til hvad der så skal ske, når man har fået det her tilsyn, og hvad konsekvensen skal være for de her selskaber, hvis de agerer på en måde, som ikke er til gavn for samfundet, altså hvad sanktionerne og konsekvenserne skal være. Derfor vil jeg egentlig også gerne fremhæve et par andre ting, som der er sket, og som flere andre ordførere også har nævnt. For der er jo sådan set taget nogle fornuftige initiativer fra forskellige flertal i Folketinget den seneste tid, som også vedrører de her spørgsmål. Det ene er jo, som det har været nævnt, aftalen omkring Blackstone, altså den kapitalfond eller formueforvalter, der opkøber ejendomme i København og driver priserne op, og som har skræmt lejere specielt i København fra vid og sans. Der er der jo nedsat en arbejdsgruppe nu, som skal kigge på, hvordan vi kan gribe ind over for det og forhindre, at de misbruger boligreguleringsloven til at drive lejerne op. Det er godt.

Så har vi jo, som det også er blevet nævnt, et flertal i Folketinget, der for få uger siden indgik en – synes jeg – rigtig vigtig politisk aftale, som handler om, at det, der er vores centrale infrastruktur, herunder sådan noget som elnet, vandnet og andre dele af forsyningsnettet, vil vi ikke overlade til kapitalfonde. Der skal der være et demokratisk ejerskab forstået som enten et offentligt majoritetsejerskab eller et forbrugermajoritetsejerskab, simpelt hen for at undgå eksempler, som vi kender fra Danmark og fra andre lande, hvor grådige kapitalfonde kommer ind og presser prisen for almindelige forbrugere op eller på anden måde agerer på en måde, som ikke er til gavn for samfundet og borgerne. Så vi har da taget nogle skridt, og jeg synes også, når jeg hører debatten her, at det er tydeligt, at tonen over for det, der sker, har ændret sig gennem det seneste år. Der er selv i højre side af Folketingssalen en erkendelse af, at der altså her er nogle aktører, som vi er nødt til at tage lidt mere alvorligt, at det ikke altid bare er virksomheder, der kommer her, for at gøre samfundet gavn, men altså også virksomheder, som tit agerer i strid med borgerne og samfundets interesse. Så det er positivt, og vi ser frem til at kunne fortsætte den her type af debatter.

Tak til hr. Pelle Dragsted. Så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. LA støtter ikke det her forslag. Vi mener ikke, at man skal mistænke kapitalfonde, blot fordi de er udenlandske. Det er også meget vigtigt for Danmark, at det er attraktivt at investere i Danmark, og det er det af hensyn til vækst, velstand og velfærd. Det foreslåede tilsyn vil være administrativt tungt, og det vil lægge mange byrder på virksomheder, som ikke er dømt for noget eller ikke har gjort noget forkert. Det tjener ikke Danmark at gå enegang på et område, hvor internationalt samarbejde og løsninger er langt at foretrække. Desuden vil det nok også være imod EU's regler om fri bevægelighed af kapital og forskelsbehandling på grund af nationalitet.

Jeg anerkender, at der kan være behov for at se på visse udenlandske investorer, som kan være en trussel mod offentlig lov og orden i Danmark, eller som har begået alvorlig økonomisk kriminalitet. Derfor er der også nedsat to arbejdsgrupper til at se på den problemstilling, og jeg mener, at vi skal afvente rapportering fra disse arbejdsgrupper.

Tak til fru May-Britt Kattrup. Og så er det hr. René Gade, Alternativet, der står klar. Værsgo.

I Alternativet synes vi, det er et godt forslag. Som det er blevet nævnt, er der måske nogle steder, hvor det ikke er helt klart, hvad det skal ende ud i for dem, der skal føres tilsyn med. Men helt fundamentalt set synes jeg faktisk, at det, der står i de første to-tre linjer, er åbenlyst rigtigt. Selvfølgelig skal der føres tilsyn, hvis man skulle lave en aftale med en stor forretningspartner om det ene eller det andet, hvor der skulle overtages et ansvar; så skal man jo se, hvad det er for en type forretningspartner, man indgår aftale med. Og det må så også være dybdegående i alle mulige forskellige henseender, når det er kritisk infrastruktur, vi taler om.

Så vi er i Alternativet positive over for forslaget. Der foregår en masse godt arbejde lige nu, som vi også selv er en del af. Så nu må vi se, hvor forslaget lander, men som udgangspunkt: Tak for at rejse debatten igen.

Tak til hr. René Gade. Så er det hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Vi er knap så positive over for beslutningsforslaget i Det Konservative Folkeparti. SF foreslår i beslutningsforslaget, at man pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om, at der skal føres tilsyn med alle udenlandske kapitalfonde, som indleder opkøb af infrastruktur, faste ejendomme og større ejerandele i danske selskaber. Det er selvfølgelig ikke noget, Det Konservative Folkeparti kan støtte.

Altså, Danmark er en lille nation med en åben økonomi, og vi er dybt afhængig af den samhandel, vi har med omverdenen. Danske virksomheder investerer i udlandet, og udenlandske virksomheder investerer i Danmark. Og det er noget, vi skal sætte pris på. En vigtig del af den velstand, vi har i Danmark, bliver faktisk skabt af den samhandel, som vi har med omverdenen. Det er også en vigtig del af finansieringskilden til vores velfærdssamfund i Danmark.

F.eks. ejer A.P. Møller - Mærsk A/S havneterminaler rundtomkring i verden. Det er vigtig infrastruktur. Og f.eks. er Ørsted A/S - Offshore Wind den førende i verden til at producere vindmøllestrøm. Det er rigtig vigtig infrastruktur at producere strøm rundtomkring i verden til andre lande. Og det er underlagt en lokal regulering, en national lovgivning, som regulerer, hvad selskaberne må og ikke må i de pågældende lande.

Og præcis på samme måde er det i Danmark. Udenlandske virksomheder og investorer og kapitalfonde investerer i Danmark i alt muligt – opkøb af virksomheder, ejerandele, aktier, infrastruktur, ejendomme – og heldigvis for det. Så længe de overholder de danske love, som de jo skal ligesom alle andre, synes jeg de skal være velkommen til at investere i Danmark.

Vi lever i en globaliseret verden, og vi hverken kan eller skal lukke ned for mulighederne for at investere i hinandens lande eller virksomheder. Det er det, som er med til at skabe tusindvis af danske job og velstand i Danmark, og jeg er bange for, at sådan et forslag her vil være med til at svække tilliden til dem, der gerne vil investere i Danmark. Så vi kan selvfølgelig ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Tak. Mener ordføreren, at Blackstone har gjort noget ulovligt i deres massive opkøb af fast ejendom i Danmark?

Ordføreren.

Så vidt jeg ved, er der nogle sager, man skal prøve ved huslejenævnet; der er den aktuelle sag fra rundtomkring i København. Altså, det, jeg siger, er, at jeg sådan set ikke er så optaget af, hvem der står bag, men at det, der er vigtigt, er, at man overholder den nationale lovgivning. Vi har jo en lovgivning på lejeområdet. Vi har huslejenævn, som tager stilling til husleje. Og der må man jo prøve de sager, såfremt man mener der er foregået noget ulovligt, og hvis der er foregået noget ulovligt, så er det selvfølgelig ikke i orden.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jamen så kan jeg oplyse ordføreren om, at der højst sandsynligt ikke er foregået noget ulovligt. Der er bare en masse partier, inklusive Det Konservative Folkeparti, som syntes, at det nu var ved at være lige voldsomt nok med det opkøb og de huslejestigninger, der kunne ske på baggrund af § 5, stk. 2. Og derfor har man lavet et udvalg, som, så vidt jeg ved, består af alle Folketingets partier. Man siger: Der foregår ikke noget ulovligt her, men vi synes ikke, det er hensigtsmæssigt, at en udenlandsk kapitalfond i den grad presser et i forvejen presset boligmarked. Derfor går man ind og nedsætter en arbejdsgruppe til at kigge på det.

Så det handler jo ikke altid om, om der foregår noget ulovligt eller ej, men om, hvorvidt man synes, det er noget, der eventuelt skubber på en negativ udvikling i Danmark – ligesom der kan være en positiv udvikling i forbindelse med at få udenlandsk kapital ind. Det her handler jo egentlig bare om at spørge: Hvor skal vi hen som land? Ønsker vi at have en kapitalfond som Macquarie, der ejer TDC, eller ej? Altså, det her er ikke altid et spørgsmål om, hvad der er lovligt eller ej, men om, hvorvidt det er den rigtige udvikling.

Ordføreren.

Vi er jo også en del af aftalen om at få nedsat den her arbejdsgruppe eller ekspertgruppe, som skal kigge på § 5, stk. 2. Men hvis det netop viser sig, at der er sket nogle ting, som er i overensstemmelse med dansk lovgivning, er det jo sådan set ligegyldigt, om det er en udenlandsk kapitalfond eller en dansk pensionskasse eller en hvilken som helst anden investor, som har foretaget det her. Hvis der er et problem med den danske lovgivning, er det der, vi skal sætte ind, og ikke ved at begynde at føre et særligt tilsyn med nogle bestemte investorer, som investerer penge i Danmark.

Tak. Der er yderligere en kort bemærkning. Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Det er nu ikke, fordi jeg er specielt meget uenig i det, som ordføreren nævnte. Men ordføreren brugte så eksemplet med de her havneterminaler, som er ejet af A.P. Møller - Mærsk-koncernen i en række andre lande, og det er jo fuldstændig korrekt, men når nu ordføreren nævner det i forbindelse med kritisk infrastruktur, så synes jeg måske også bare, at ordføreren i hvert fald bør nævne, at en lang række af de havneterminaler, som man har investeret i, har man jo investeret i med en tidsbestemt horisont, hvor man skal aflevere ejerskabet tilbage til staten i de lande, man har investeret i. Der er simpelt hen sådan en form for tilbageleveringsklausul. Det er der i øvrigt også, i forbindelse med at Københavns Lufthavne investerede i Varna lufthavn i Bulgarien; man ejer den så måske i 25 år eller sådan et eller andet, investerer og tjener nogle penge i de år, og så skal man aflevere en fuldt fungerende lufthavn tilbage til staten.

Så jeg synes jo ikke, at man sådan bare lige kan sammenligne det med diskussionen om kritisk infrastruktur. Det vil jeg bare gerne have ordføreren til at reflektere på. Tak.

Ordføreren.

Jamen tak for spørgsmålet. Jeg kender ikke alle A.P. Møller - Mærsk A/S' kontrakter på havneterminaler rundtomkring i verden, men jeg synes da, at der i forbindelse med det at drive en havn er tale vigtig infrastruktur, i forhold til at få fragtet varer frem og tilbage og ud og ind af forskellige byer og lande. Det er meget, meget vigtig infrastruktur. Altså, hvis man lukker helt ned eller pludselig ikke ønsker at drive sådan en terminal ordentligt, så har det jo meget, meget store konsekvenser for det omkringliggende samfund. Det er sådan set ligegyldigt, om man har en kontrakt, der løber i 20 år, eller ejer noget permanent. Så det er vigtig infrastruktur, altså vigtigt, at sådan en havneterminal bliver drevet ordentligt.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Der er jeg nu ikke helt enig med ordføreren, for jeg mener faktisk, det er rimelig vigtigt, at der er den her tilbageleveringsklausul. Det har jo nogle forudsætninger i forhold til diskussionen om, hvorvidt man kunne gøre det for at tjene penge i en given periode, eller om man gør det for at få noget i alle årene frem. Der er der altså forskel på, om man ejer kritisk infrastruktur-dele på den ene eller på den anden måde.

Det er jo den måde, man har gjort det på; det er jo for at tiltrække udenlandske investorer, eksempelvis i USA. I nogle af de stater, hvor A.P. Møller - Mærsk A/S har investeret i havneterminaler, er der tale om, at de har dem tidsbestemt. Og så nævnte jeg også Københavns Lufthavn. Det er helt normale procedurer. Det er jo en måde få investorerne ind på, uden at man for tid og evighed afgiver ejerskabet til sin kritiske infrastruktur.

Ordføreren.

Det er også en ganske fornuftig måde at gøre det på, det er jeg sådan set enig med ordføreren i. Hvis vi lige skal gå tilbage til forslaget her, er jo det i forbindelse med det her med generelt at så en mistillid til en bestemt type af investorer, at jeg synes, det skal være den nationale lovgivning, som ligesom skal være styrende for, hvad man må og ikke må i de forskellige lande. Så skal man selvfølgelig investere på baggrund af det, og det må sådan set være det, der må være vores hovedfokus.

Tak til den konservative ordfører. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, nemlig fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Tak til både ministeren og Folketingets partier for at debattere det her emne. På trods af at jeg jo godt kan se, at der ikke bliver flertal for det, synes jeg alligevel, at debatten har været god. Som flere har været inde på, virker det også, som om debatten har rykket sig de seneste par år.

Vi har diskuteret, om det australske selskab Macquarie, som har været kendt som noget af en selskabstømmer, har bragt Københavns Lufthavn i vanskeligheder og har en verserende sag med skattevæsenet, var den rette delejer af TDC. Vi diskuterer Blackstone, som i den grad påvirker det københavnske boligmarked i deres opkøb. Vi diskuterer dem i en grad, så der er nedsat en arbejdsgruppe for at kigge på den her § 5.2, i forhold til hvordan vores boligmarked kan blive fordyret. I går var der en dokumentar på DR om kviklån, hvor vi ser, at nogle af de danske kviklånsudbydere har et moderselskab, som er i skattely. Vi har diskuteret skattely, hvidvask, udbyttesvindel osv. de senere år.

Så der er en diskussion at tage her, og jeg synes egentlig på trods af vores uenigheder, at det overlap, der er, er, at vi gerne vil holde øje med udviklingen i Danmark. Jeg hørte egentlig også fra Hans Kristian Skibby, at det kan være fint nok med udenlandske kapitalfonde, men hvis man kommer ind og sidder på en meget stor andel af et eller andet område i vores danske samfund, som boligmarkedet f.eks., og har magten til at forrykke det, jamen så skal vi kigge på det. Udenlandske kapitalfonde kan jo også være konstrueret på en måde, så det er svært at gennemskue, om de betaler skat eller ligger i skattely. Det er derfor, at forskellen mellem danske kapitalfonde og udenlandske kapitalfonde er der.

Så i virkeligheden handler det her om at have en diskussion om, hvad der sker, hvis en spiller kommer ind på det danske marked og sætter sig på et bestemt område – det kan være boligmarkedet, det kan være noget andet – og påvirker det i en grad, så vi ikke synes, det er positivt. Så kommer den her diskussion selvfølgelig også i kølvandet på det flertal i Finansudvalget, der lavede en beretning om kritisk infrastruktur og ejerskab af den.

Så jeg siger tak for debatten. Og så bliver det jo spændende, hvad der kommer ud af de to arbejdsgrupper, som er blevet nedsat, som ministeren også henviste til.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.