Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 122:

Forslag til folketingsbeslutning om arbejdsgivernes pligt til jobopslag.

Af Finn Sørensen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2019).

Vi åbner forhandlingen, og det er med beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det. Med det beslutningsforslag, der hedder B 122, foreslår Enhedslisten, at alle offentlige og private arbejdsgivere skal pålægges at slå ledige stillinger op på www.jobnet.dk og på de faglige organisationers jobportaler. Desuden foreslås det, at arbejdsgiverne skal kontakte det lokale jobcenter og den faglige organisation på området, inden de besætter stillinger. Og hvis arbejdsgiveren ikke lever op til disse forpligtelser, skal arbejdsgiverne straffes med bøde.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg også er tilhænger af et gennemsigtigt jobmarked, hvor der er synlighed om jobåbninger. Jeg forstår ærlig talt ikke, at private virksomheder, der har svært ved at rekruttere medarbejdere, ikke gør mere ud af at slå jobbene op. Men derfra og så til at kræve, at de skal gøre det, er efter min opfattelse alt for vidtgående, og det vil jeg også gerne give nogle bemærkninger til.

I Danmark har vi den særlige situation, at offentlige arbejdsgivere er forpligtet til at søge ledige stillinger besat med den ansøger, der anses for at være bedst kvalificeret. Derfor skal offentlige arbejdsgivere slå stillinger op på www.jobnet.dk, så alle kandidater kan blive bekendt med stillingerne. Private arbejdsgivere er derimod ikke underlagt samme forpligtelse. De kan derfor ansætte medarbejdere, uden stillingerne på forhånd har været slået op.

Jeg er stærk fortaler for et styrket samarbejde mellem private virksomheder, a-kasser og jobcentre. Det er nemlig med til at sikre, at ledige kommer i job, og at virksomheder kan få den nødvendige arbejdskraft. Jeg vil derfor til enhver tid opfordre virksomheder til at slå ledige stillinger op på www.jobnet.dk, så der bliver skabt synlighed om jobåbninger. Det er jo også med til at øge chancen for at få jobbene besat, og det er ikke nogen selvfølgelighed i den her tid, hvor flere og flere oplever, at det kan være svært at få den nødvendige arbejdskraft.

Men omvendt skal private arbejdsgivere have frihed til selv at vælge de rekrutteringskanaler, som de synes giver mening, og de skal have frihed til at ansætte den kandidat, de anser for at være den bedst egnede. Det mener jeg ikke at vi som lovgivere skal blande os i eller begynde at lovgive om.

Enhedslisten henviser i beslutningsforslaget til, at regeringen skal arbejde for at ændre EU-reglerne, så der indføres lovgivning om, at alle virksomheder skal slå stillinger op. Der findes dog ikke EU-lovgivning, som forhindrer os i det, så længe reglerne ikke medfører direkte eller indirekte forskelsbehandling af danske arbejdstagere sammenlignet med arbejdstagere fra Europa. Drejer det sig derimod kun om ansættelse af udenlandsk arbejdskraft, som B 137 fra april 2016 handlede om, så er det korrekt, at vi ifølge EU-reglerne ikke kan indføre et krav om, at virksomhederne skal slå jobbene op. Det ville være i strid med EU-rettens bestemmelser om diskrimination mellem dansk og udenlandsk arbejdskraft.

Så på mange måder synes jeg sådan set, at det her forslag ikke giver mening. Jeg glæder mig over, at vi i Danmark har et sundt og fleksibelt arbejdsmarked med omkring 800.000 jobåbninger om året. På www.jobnet.dk blev der i hele 2018 slået op imod 270.000 stillinger op. Og derudover gennemsøger www.jobnet.dk andre danske internetsider for jobopslag, så der dagligt bliver vist ca. 26.000 stillinger på www.jobnet.dk. Det er heller ikke sådan, at virksomheder ikke bruger jobcentrene, eller omvendt.

Samarbejde mellem jobcentre og virksomheder er et område, som regeringen har fokus på at styrke. Samarbejdet er afgørende for, at vi kan forebygge flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og der er heller ikke nogen tvivl om, at der på landets jobcentre kan være endnu større fokus på at foretage det rigtige match mellem den ledige og de virksomheder, der måtte have brug for arbejdskraft.

Vi har jo også taget forskellige initiativer. Bl.a. har vi indgået en trepartsaftale, og hvad angår voksen- og efteruddannelse, har vi bl.a. afsat over 100 mio. kr. over 4 år til at styrke arbejdsmarkedsovervågning og koordinering af voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen på regionalt niveau. Det skal være med til at sikre langt bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, når det gælder voksen- og efteruddannelse. Og det skal også sikre, at ledige får de kompetencer, der er nødvendige, og som virksomhederne rent faktisk efterspørger.

Så i bund og grund synes jeg sådan set, at der er taget mange initiativer, som også betyder, at det her forslag ikke nyder fremme fra regeringens side. Og derfor kommer regeringen heller ikke til at støtte forslaget.

Der er korte bemærkninger, først fra hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg er især glad for ministerens klare understregning af, at vi sådan set ikke behøver spørge EU for at indføre det, som Enhedslisten foreslår her. Grunden til, vi har ændret det lidt i forhold til det tidligere forslag, er jo, at vi dengang fik at vide, at vi altså først skulle spørge EU, hvis vi ville lave noget sådant, og indholdsmæssigt er det fuldstændig det samme.

Men til indholdet i det: Ministeren vil jo så ikke være med, uanset om det er med eller mod EU-reglerne. Det er en meget klar besked. Så spørger jeg bare ministeren: Hvordan kan det være, at ministeren synes, det er i orden – hvis han altså gør det, ellers må han jo melde det ud her og nu – at offentlige virksomheder har en pligt til at slå de ledige job op, men den samme forpligtelse åbenbart ikke skal gælde private virksomheder? Hvorfor den forskelsbehandling?

Ministeren.

Nu går forslaget jo på, at man skal tvinge de private virksomheder til at slå jobbene op. Der mener jeg sådan set, at der er forskel på private og offentlige virksomheder, og derfor synes jeg ikke nødvendigvis, at der skal være nogen ligestilling mellem de to virksomhedstyper, hvis det er det, som spørgeren gerne vil diskutere.

Hr. Finn Sørensen.

Tvinge og tvinge: Forslaget går jo bare ud på, at private virksomheder skal have den samme forpligtelse, og det er jo ud fra et samfundsmæssigt hensyn. Private virksomheder skal jo give alle ledige en fair chance for at byde på de job, som nu er ledige. Det er vel et rimeligt samfundsmæssigt hensyn at tage. Men når ministeren vil skelne mellem offentlige og private virksomheder her, er det vel dybest set, fordi ministeren ikke mener, at private virksomheder skal forpligtes til at tage et sådant samfundsmæssigt hensyn.

Ministeren.

Jeg mener, der er forskel på, hvordan man skal indrette lovgivningen i forhold til offentlige virksomheder og så private virksomheder. Der er forskel på den, kan man sige, virksomhedstype, og jeg har altså ikke tænkt mig at blande mig i, hvordan private virksomheder skal ansætte folk gennem et lovkrav som det, som Enhedslisten her foreslår.

Tak. Så er det hr. Torsten Gejl.

Tak. Jeg skulle bare lige høre, om jeg havde forstået det rigtigt. Ministeren siger, at det faktisk ikke er nødvendigt at ændre EU-reglerne for at få det her forslag igennem, hvis man så støttede det. Er det rigtigt forstået?

Ministeren.

Jeg kan jo henvise til det, som jeg nævner i min tale, som tog afsæt i et tidligere beslutningsforslag, og hvor forslagsstillerne nu har formuleret det på en anden måde.

Tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og det er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet, der lægger for. Værsgo.

Jeg vil godt starte med at sige, at det jo er tåbeligt, at nogle virksomheder ansætter en masse udlændinge, så længe vi har en del arbejdsløse herhjemme, som både kan og gerne vil have det her job. Derfor tager jeg mig også til hovedet, hver eneste gang jeg hører om en arbejdsgiver, som siger, at han ikke kan få nogen folk, hvorefter det har vist sig, at han ikke har søgt nogen af de steder, hvor man kan søge, altså på www.jobnet.dk, i jobcenteret eller a-kassen. Det er simpelt hen ikke godt nok, og de virksomheder skal tage sig sammen, hvis man spørger mig. Man kan også undre sig over, at der er mange, der snakker om flaskehalsproblemer, så længe det viser sig, at dem, som netop ikke kan få nye medarbejdere, faktisk ikke har forsøgt de her steder, hvor man kan finde arbejdskraft. Derfor kan jeg godt forstå, at Enhedslisten foreslår det her, som Enhedslisten jo før har gjort.

Men jeg tror bare desværre ikke på, at det virker efter hensigten. Dem, som hellere vil have billig arbejdskraft, vil jo nok få det alligevel – desværre – og med dette forslag beder man en masse gode og dygtige virksomheder om at slå stillingen op, selv om de har fundet den helt rigtige medarbejder til den, og man beder de arbejdsløse om at søge et job, som de i bund og grund ikke kan få, da virksomheden jo allerede ved, hvem de vil have. I disse forenklingstider, som vi jo alle sammen snakker om, vil det her være en helt forkert vej at gå i mine øjne. Jeg synes langt hellere, vi skal have fokus på jobcentrenes kontakt til virksomhederne, så de netop kan fortælle dem, at der er rigtig mange dygtige og flittige folk blandt de arbejdsløse, og de kan endda have nogle af dem med ud til virksomheden, så de også kan se, at det er fuldstændig rigtigt.

Så skal vi også styrke a-kassernes rolle endnu mere, hvilket vi jo var bannerførere for under forhandlingerne om regelforenklingen, da de jo netop kender virksomhederne ret godt og også kan komme ud til virksomhederne og fortælle, hvad de har brug for. Jeg vil sige det så tydeligt, at virksomhederne sådan set skal have ind med modermælken, at der ikke er nogen grund til at lede efter gode og dygtige medarbejdere i hele verden, når den nye medarbejder rent faktisk kan bo lige henne om hjørnet, og det skal de jo bare have at vide af jobcenteret og a-kassen, som netop kender de arbejdsløse. Så skal vi også have mere fokus på at klæde de arbejdsløse på, så de bliver mere attraktive for virksomhederne, og her hjælper det altså ikke at spare på uddannelsen og på aktiveringen af de ledige, som regeringen jo har gjort i snart 4 år. Tværtimod, der skal endnu mere go på, så de her mennesker kan stå mere stærkt og klar til at tage et job.

Så vi støtter ikke forslaget, da det øger bureaukratiet både for virksomhederne og de arbejdsløse, og fordi vi mener, at der er ting, der virker bedre for at få de arbejdsløse i arbejde, og jeg skulle også hilse fra De Radikale, som heller ikke kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg må sige til ordføreren, at det ellers fremgår meget klart af bemærkningerne, men jeg må så prøve at forklare det. Det her handler jo ikke isoleret set om billig eller dyr arbejdskraft. Det her forslag handler om, at alle ledige skal have en fair chance for at byde på de ledige job, inden de bliver besat. Det handler heller ikke om danskere og udlændinge osv., for det er de samme regler, uanset om det er udlændinge, der skal ansættes, eller det er danskere. Virksomhederne skal bare give alle ledige en fair chance, ligesom de offentlige virksomheder gør. Hvorfor synes ordføreren ikke, det er fair?

Omvendt kan man også spørge, hvis virksomhederne allerede har besluttet sig for en medarbejder inden for deres netværk, som de gerne vil have – og nu snakker vi så slet ikke om udlændinge, men vi kan forestille os, at der er et netværk; der er jo et hav af mennesker, der i dag bliver ansat via netværk og alt muligt andet – om det så ikke er lidt tåbeligt, at de først skal slå jobbet op, men at de forskellige arbejdsløse rent faktisk også skal sidde og søge jobbet, når det allerede er væk. Det kan man også sætte spørgsmålstegn ved. Hvorfor lave det der bureaukrati, når det ikke er nødvendigt? Derfor tror jeg ikke, at det her vil hjælpe noget som helst. Jeg tror, at der skal noget andet til, og det er jo netop derfor, jeg snakker om uddannelse og aktivering af de arbejdsløse.

Finn Sørensen.

Tak. Med den argumentation undrer det mig da, at ordføreren ikke foreslår, at vi fjerner det offentliges forpligtelse til at slå ledige job op. For der kunne jo opstå nøjagtig det samme med, at en eller anden kommunaldirektør eller leder for en bestemt hjemmeplejeafdeling i forvejen har besluttet sig for, hvem de vil ansætte. Så det er jo nøjagtig det samme problem.

Hvorfor har vi valgt at gøre det? Fordi det skal være et samfundsmæssigt ansvar at sørge for, at de ledige, vi har herhjemme, får den bedst mulige chance for at komme i arbejde. Hvad så den enkelte arbejdsgiver beslutter sig for, kan det her beslutningsforslag eller noget som helst andet beslutningsforslag jo ikke tage højde for, så længe man har noget, der hedder virksomhedernes ret til at lede og fordele arbejdet. Så vil ordføreren ikke gerne forholde sig til: Hvorfor skal vi ikke have noget fairness?

Ordføreren har selv været med til at pålægge de ledige utallige bureaukratiske foranstaltninger med at klikke i det uendelige på www.jobnet.dk og alle mulige andre forpligtelser, men når det kommer til arbejdsgivernes forpligtelser til at sørge for, at de ledige, vi har, kan få en fair chance for at byde på jobbet, så vil ordføreren ikke være med. Det synes jeg virkelig er beskæmmende.

Tak. Så er det ordføreren.

Nu beder ordføreren, hr. Finn Sørensen, mig så om at pålægge de arbejdsløse endnu mere, altså pålægge de arbejdsløse at søge nogle job, de alligevel ikke kan få. Det virker da tåbeligt. Det virker da bureaukratisk tungt, og det vil jeg på intet tidspunkt gå med til.

Tak til hr. Leif Lahn Jensen. Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her beslutningsforslag er jo sådan set lidt af en genfremsættelse af noget, som vi tidligere har haft, og når man kigger på, hvad der er sket siden dengang i 2015, så er Dansk Folkepartis holdning, at vi ikke kan støtte forslaget. Vi stemmer ikke imod, men vi stemmer heller ikke for, og det vil sige, at vi stemmer gult.

For der er noget i det, som vi godt kan lide, og der er noget i det, som vi ikke kan lide. Bl.a. mener vi ikke, det er rigtigt, hvis nu arbejdsgiverne skal lægge alle job op på www.jobnet.dk, vel vidende at de sådan set har en, som de har ansat. Det kan være en arbejdsgiver, der, fordi vi har pålagt de ledige, at de skal sende ansøgninger ud til virksomhederne, har en bunke ansøgninger, som der er potentielle ledige i, liggende i skuffen, og så synes jeg, det er fair nok, hvis de tager en af dem, der har søgt en stilling, og som ligger i ventekøen for at få et job, i stedet for at lægge det op på www.jobnet.dk. For det betyder jo, hvis det skal lægges op på www.jobnet.dk og arbejdsgiverne ikke må kigge på de ansøgninger, som de har liggende fra kvalificerede ledige, at man så lige så godt kan lade være med at sende ansøgninger ud til en arbejdsgiver, og vi synes, det er forkert, hvis ikke de må tage nogle af de ansøgninger. Det er meget brugt, at man søger et job, fordi man har hørt, at der er et ledigt job et sted, og hvorfor skulle man så ikke som ledig kunne søge et job, når man har hørt, at der er et ledigt job? Men man skal ind over www.jobnet.dk og søge den stilling. Men det kan jo godt være, at man får at vide, at der er et ledigt job, et stykke tid før det eventuelt bliver slået op. Så vi bryder os ikke om at sige, at nu skal man tvinge dem til at lægge alle de stillinger op.

Derimod synes vi, hvis det er, at arbejdsgiverne siger, at de ikke kan få nogen, fordi der ikke er nogen, der søger jobbet, eller de ikke har de kvalifikationer, der skal til, og de så er nødt til at hente nogen fra udlandet, at det er fair nok, at man så selvfølgelig skal slå et job op, så det kommer bredt ud rundtomkring. For vi har jo erfaring med, når de siger, at der ikke er nogen, at der så måske alligevel er nogle ledige, der godt kan bestride jobbet. Så der er det fair nok at få det slået op, men vi kan da ikke bare fratage arbejdsgiveren muligheden for at ansætte en, fra hvem de har haft en ansøgning liggende i en bunke, og som de er klar til at ansætte. Det vil efter vores mening være forkert at gøre det.

Vi har så også gjort en hel del, og nu nævnte ministeren det ikke, men i forenklingsindsatsen har vi jo pålagt kommunerne og også a-kasserne i en forsøgsordning, at de skal matche de ledige til de ledige job, der er, og det vil sige, at jobkonsulenterne i både a-kasserne og i jobcentrene altså skal ud at tale med arbejdsgiverne om, hvor jobåbningerne er. Det vil sige, at der, hvis man laver en lov om, at alle job skal slås op, jo så ikke er nogen grund til, at jobkonsulenterne får den kontakt til arbejdsgiverne, for at finde ud af, hvordan man matcher en ledig til et ledigt job. Det samme er også i kontanthjælpsreformen, hvor kommunerne skal være behjælpelige med at matche de ledige til ledige job. Det er både kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere, der hjælpes med at matches til ledige job, og det får man jo det bedste ud af ved at tale med arbejdsgiveren.

Så der er noget i det. Hvis det gælder, at man ikke kan få arbejdskraft i Danmark, fordi man siger, at der ikke er nogen, så er det fair nok at sige, at man skal slå det op på www.jobnet.dk, før man kan søge og hente arbejdskraft fra udlandet. Men at fratage arbejdsgiverne muligheden for at ansætte nogle af de kvalificerede ledige, der har søgt et job hos dem, synes vi ikke om, og vi stemmer som sagt gult til forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Jamen undskyld mig – har ordføreren overhovedet læst forslaget? Hvor står der noget om, at man vil forhindre arbejdsgiveren i at ansætte den person, han nu finder er bedst til jobbet? Det står der intet som helst om. Altså, det er jo en helt fantastisk forvirring, ordføreren forsøger at skabe her. Men det må jo være, fordi man ligesom vil snakke sig uden om kernen i problemet, altså at Dansk Folkeparti sammen med de andre forligspartier på det beskæftigelsesmæssige område i årevis har pålagt de ledige at søge job, som det er udsigtsløst at få. Det har jo ligget i hele, hvad kan man sige, det regeltyranni, der er i forhold til de ledige – de skal klikke på www.jobnet.dk og histop og kom herned.

Det er slet ikke det, det her forslag handler om. Det handler jo om en ganske enkel ting, nemlig at give alle ledige en fair chance for at søge jobbene. Og så er det jo i sagens natur sådan på det danske arbejdsmarked, at det er arbejdsgiveren, der bestemmer, hvem han vil ansætte. Så lad være med at blande alle de ting sammen. Det, ordføreren skal forholde sig til, er: Hvorfor skal alle ledige ikke have en fair chance for at byde på de ledige job, som opstår? Der er ca. 500.000 jobåbninger om året, og det er kun cirka halvdelen af dem, oplyste ministeren, der bliver besat via www.jobnet.dk. Så der er altså rigtig mange job, som de ledige aldrig nogen sinde hører om, og af den simple grund kan de heller ikke søge dem.

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen undskyld mig, hvis det er sådan, at hr. Finn Sørensen mener, at arbejdsgiverne selvfølgelig har ret til at ansætte dem, de vil, og har ret til at tage af den stak ansøgninger, de har – for vi har jo pålagt ledige, at de skal søge job – hvorfor skulle arbejdsgiverne så slå et job op på www.jobnet.dk, hvor det ikke giver noget resultat, men bare resulterer i, at der er ledige, der søger job, som de ikke kan få, fordi arbejdsgiverne har dem liggende i bunken, som de vil ansætte? Det vil sige, at hr. Finn Sørensen vil belemre ledige med at sende en masse ansøgninger til stillinger, som de ikke har mulighed for at få alligevel, fordi arbejdsgiverne har ansøgninger liggende i skuffen, som de tager op og siger: Vi har nogle kvalificerede ansøgere her, og dem ansætter vi da.

Altså, det er da hr. Finn Sørensen, der er lidt ude i en misvisende vejledning af de ledige, når han siger, at nu kommer de på www.jobnet.dk, og der er masser af job at søge, vel vidende at arbejdsgiverne har en stak ansøgninger liggende, som de tager af. Selvfølgelig skal arbejdsgiverne have lov til at tage dem, der har søgt jobbet. Det er også det, hr. Finn Sørensen siger, men så er det jo spild af tid at slå det op på www.jobnet.dk, hvis arbejdsgiveren har fundet dem, de vil have ansat.

Hr. Finn Sørensen.

Nu er det jo sådan, at der godt kunne gemme sig en i stakken af dem, der har søgt jobbet, som kunne overbevise arbejdsgiveren om, at han måske skulle ind til en samtale. Og jeg må sige, at når man selv er med til at lave et regime over for de ledige, hvor man pålægger dem alt muligt bureaukrati, så må man jo også give dem de bedste muligheder for at søge de job, der er. Og det er jo det, som det her forslag handler om.

De problemer, som ordføreren hæfter sig ved, kunne man jo med lige så god ret rejse over for offentlige virksomheder. Så betyder det, at ordføreren mener, at vi skal afskaffe det offentliges forpligtelse til at slå ledige job op? Det tror jeg ikke ordføreren gør, for så siger ordføreren, vil jeg tro, at det jo er et samfundsansvar – medmindre ordføreren siger, at det også skal afskaffes. Det må vi jo have til gode at få at vide. Men hvis ordføreren ellers ikke mener, at vi skal afskaffe det, hvorfor skal private virksomheder så ikke løfte det samme samfundsmæssige ansvar som det offentlige?

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen jeg vil også gerne have, at private virksomheder slår ledige job op, hvis ikke de har nogen ansøgere til det – selvfølgelig skal de så gøre det. Men hvis de har en bunke af kvalificerede ansøgere, som de måske har fra en tidligere runde, hvor de skulle ansætte folk, og siger, at der her er nogle gode folk, som de lige gemmer til næste gang, hvor de måske får brug for nogle, hvorfor skulle de så ikke have lov til at ansætte dem uden at slå en stilling op på www.jobnet.dk? For de ved, at de ansøgninger, der kommer der, kan de ikke bruge til noget, fordi de har udvalgt en, som de vil have ansat.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Så er det Venstres ordfører, og det er hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for det. Beslutningsforslaget, som vi behandler i dag, bygger jo på et klassisk standpunkt i Enhedslisten om, at virksomhederne er grådige, og at udenlandsk arbejdskraft forhindrer ledige danskere i at få job. Intet kunne jo være mere forkert. Vores virksomheder skaber jo arbejdspladser, vækst og velstand hver eneste dag, og de er fundamentet for vores velfærdssamfund. Og med hensyn til udenlandsk arbejdskraft er det jo ærlig talt grotesk, at Enhedslisten i bemærkningerne til forslaget kalder det for en dårlig forretning for Danmark. Sandheden er jo, at vi ikke kunne klare os uden udenlandsk arbejdskraft. De bidrager jo med milliarder af kroner om året til statskassen. Det er for blot at sætte tingene lidt i perspektiv.

Med det på plads vil jeg gerne understrege, at Venstre selvfølgelig gerne ser et samarbejde mellem virksomheder og jobcentre. Det har regeringen løbende haft fokus på, og det går den rigtige vej. Men det kan bestemt blive bedre, og derfor har vi f.eks. som led i den brede politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats sat yderligere fokus på at styrke samarbejdet mellem jobcenteret og virksomheden. Og jeg vil til enhver tid anbefale, at virksomheder slår ledige stillinger op på www.jobnet.dk, men jeg vil ikke lovgive om det eller sågar straffe dem, der ikke gør det. I sidste ende skal den enkelte private virksomhed have frihed til at tilrettelægge rekrutteringsprocessen, som de vil.

Så vil jeg bare ganske kort bemærke, at ledigheden altså er på det laveste i 10 år. Det går med andre ord ret fantastisk på vores danske arbejdsmarked.

Med de ord vil jeg meddele, at Venstre ikke kan støtte forslaget. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Ordføreren taler om det her samarbejde med jobcentrene, men det går jo ikke specielt godt – vel? For i fjerde kvartal 2018 var der ifølge arbejdsgiverne 66.700 af det, man kalder forgæves rekrutteringer, altså hvor de søgte noget arbejdskraft, de ikke kunne få. Men det var altså kun i 57 pct. af disse forgæves rekrutteringer, at virksomheden havde slået jobbet op på www.jobnet.dk. Hvis de havde gjort det, kunne det jo være, at der så havde været et lidt mindre antal forgæves rekrutteringer. Det kan jeg jo nok ikke overbevise ordføreren om.

Men så kan jeg spørge ordføreren: Når det nu skal være frivilligt for arbejdsgiverne, om de vil slå en stilling op, hvorfor skal det så ikke være frivilligt for de ledige, om de vil søge den?

Ordføreren.

Jeg synes, det er vigtigt, at man, når man er ledig og på dagpenge, så søger aktivt, og at man er i en løbende jobsøgningsproces. Og i den er man i en dialog med jobcenteret, og det er jo det krav, samfundet stiller, altså at hvis man er på dagpenge, er man aktivt jobsøgende, så længe man er ledig. Det er jo det med ret og pligt, som hænger naturligt sammen på det her område. Det har min store opbakning, og det håber jeg også at Enhedslisten er enig i.

Finn Sørensen.

Tak. Ja, og det her forslag går sådan set ud på at pålægge, at virksomhederne skal søge aktivt, og at de ikke bare stiller sig tilfredse med, at de lige har snakket med en eller anden, som måske kunne være god at ansætte, men at de virkelig skal gøre alt, hvad der står i deres magt, for at undersøge mulighederne for at få den bedst kvalificerede arbejdskraft. For det kunne jo være, der gemte sig nogen derude, som kunne bestride den stilling, som de havde på hånden. Plus – og det er vel det, det kniber med for ordføreren – at vi skal pålægge virksomhederne, at de også løfter det samfundsmæssige ansvar, det er at sørge for, at alle ledige får en fair chance for at byde på de ledige job, virksomhederne har; selvfølgelig også, når vi taler udenlandsk arbejdskraft. Ordføreren er vel enig i, at det mest fornuftige er at ansætte nogle af de ledige, vi har herhjemme i forvejen, frem for at hente arbejdskraft i udlandet. Det skal man vel kun gøre, hvis det har vist sig, at man ikke kan skaffe den arbejdskraft, man skal bruge. Så kan man hente den i udlandet, men det er måske der, vi også har en uenighed.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg tror, at Enhedslisten skulle se at komme lidt mere i – hvad kan man sige – virksomhedspraktik ude i en privat virksomhed, der er sat i verden for at tjene penge. Og hvis den pågældende private virksomhed ønsker at tjene penge, så søger den virksomhed selvfølgelig de bedste kandidater. Om det så er ved brug af www.jobnet.dk eller andre rekrutteringskanaler, vil jeg ikke blande mig i. Men jeg er helt overbevist om, at de er optaget af at få de bedste kandidater, for det er det, der giver den største vækst og dermed også velstand. Så jeg er helt tryg ved, at de danske virksomheder generelt godt kan håndtere det her uden at skulle pålægges forskellige ordninger fra Enhedslistens side.

Tak til hr. Hans Andersen. Så er vi nået til fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil sige, at nogle gange fremsætter Enhedslisten nogle forslag i den her Folketingssal, som er så tåbelige, at det er en lille smule svært at forholde sig seriøst til det. Og det her er et af de forslag. Det er fuldstændig mangel på forståelse for det private erhvervsliv, når man foreslår, at alle virksomheder skal slå alle ledige stillinger op på www.jobnet.dk, på forskellige portaler hos fagforeningerne og i øvrigt kontakte jobcenteret i deres kommune, før man besætter en ledig stilling. Jeg ved faktisk næsten ikke, hvad jeg skal sige til det.

Det bliver på en eller anden måde helt komisk, når man så kan læse i bemærkningerne, at Enhedslisten ikke mener, at virksomhederne tager tilstrækkeligt samfundsansvar for at skabe jobs til de ledige. Altså, virksomhederne har kun ét ønske, og det er at vækste. Og når virksomheder vækster, bliver der skabt flere arbejdspladser til de ledige. Så hvis Enhedslisten virkelig ønsker flere jobs, så skal Enhedslisten tilslutte sig Liberal Alliances skattepolitik. For Liberal Alliances politik vil netop øge væksten i Danmark, skabe flere arbejdspladser og få flere folk i arbejde. Liberal Alliance støtter på ingen måde det her forslag.

Det gav anledning til en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg kan bare sige, at jeg tager det som en kæmpe ros, når fru Laura Lindahl siger, at vi stiller tåbelige forslag. Jeg har måske så lige den, hvad skal jeg sige, holdningsmæssige tilgang til det, at det har jeg dog trods alt aldrig nogen sinde sagt om nogen af Liberal Alliances forslag, og det er ikke, fordi jeg synes, de er gode, det er bare, fordi jeg foretrækker sådan en mere politisk argumentation over for det.

Men så vil jeg bare svare på en ting: Det er fuldstændig rigtigt forstået, at mange virksomheder ikke løfter et samfundsmæssigt ansvar. Det gjorde de f.eks. ikke i krisens første år, de første 3-4 år, hvor der blev fyret 170.000 danske lønmodtagere og ansat yderligere 40.000 østarbejdere, for det var jo det, der skete der, og det var jo ikke, fordi danske virksomheder syntes, at de ville gøre noget godt for østarbejderne, det var, fordi de ville gøre noget godt for deres egen profit, for al statistik viser, at det var billig arbejdskraft, billigere end den danske, og det var det, der drev værket.

Ordføreren.

Men hr. Finn Sørensen bekræfter mig i, at han har en mangel på forståelse for, hvordan det private erhvervsliv drives. For når erhvervslivet er nødt til at ansætte andre typer borgere, er det enten, fordi man ikke har kunnet skaffe den kvalificerede arbejdskraft i Danmark, eller også er det, fordi man har været presset efter en finanskrise og derfor har været nødt til at afskedige medarbejdere. Alternativet til det er, at man lukker og slukker, og det gavner i hvert fald ikke de ledige i Danmark. Så hvis man vil holde virksomhederne i Danmark, sikre, at der også er arbejdspladser til danskerne, jamen så skal man støtte op om de rammebetingelser, som erhvervslivet har. Det er den bedste måde at sikre arbejdspladser på, og det bidrager Enhedslistens politik ikke til, det bidrager meget store dele af fagbevægelsen heller ikke til.

Hr. Finn Sørensen.

Måske er det formålsløst, men jeg vil da lige gøre fru Laura Lindahl opmærksom på, at jeg har været aktiv på det private arbejdsmarked i længere tid, end fru Laura Lindahl har været politisk aktiv, det er jeg helt sikker på, og jeg har et meget klart billede af, hvad der driver værket hos arbejdsgiverne, både oplevet på mine rygstykker som lønmodtager og ved forhandlingsbordet, og der er én ting, der driver virksomheder, og det er at tjene flest muligt penge. Det er fru Laura Lindahl vel enig i, og at det er det, der er baggrunden for, at man helt systematisk fyrer tusindvis af danske lønmodtagere og – næsten inden de er ude af døren – ansætter 40.000 østarbejdere i stedet for.

Ordføreren.

Det, der er allerbedst for Danmark, for dansk økonomi og for danske lønmodtagere, er, at vores virksomheder tjener penge, at vores virksomheder gør det godt. Det er det allerallerbedste for samfundet og for den enkelte, og det skal vi støtte virksomhederne i, og det gør vi da ikke ved at påføre dem bureaukrati ud over alle grænser, som er det, det her forslag vil. Det vil være den helt forkerte vej at gå både for den enkelte og for Danmarks økonomi samlet.

Tak til fru Laura Lindahl. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. I Alternativet vil vi heller ikke tvinge private virksomheder til at slå alle stillinger op et større antal steder. Jeg tror, det vil resultere i, at mange virksomheder vil blive tvunget til at slå stillinger op, som de egentlig har en god kandidat til, og det vil være unødvendig tid at bruge på det, og det vil også skabe et kæmpe bureaukrati, også hvad angår den sanktionsdel, der skal til. Jeg tror, det vil betyde, at der vil komme en masse jobs, som ledige vil søge, men som ikke er reelle jobs, og som det i virkeligheden slet ikke er muligt at få.

Så synes jeg egentlig også, at hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti havde en pointe med, at uopfordrede ansøgninger jo godt kan blive negligeret på den her måde. Jeg synes, at det at sende uopfordrede ansøgninger er en måde, hvorpå en ledig kan vise lidt ekstra interesse i en konkret virksomhed og sætte sig lidt ind i den. Hvis man skal til at vente på et jobopslag og have en lang proces med det, så kan den ansøger, der har sendt en uopfordret ansøgning, måske have fundet et andet job. Men i hvert fald synes jeg også, at noget af meningen med de uopfordrede ansøgninger forsvinder på den her måde.

Vi ser et arbejdsmarked nu, som har en række flaskehalse, nogle brancher, hvor der virkelig er brug for arbejdskraft, og nogle brancher, hvor der ikke er, og vi ser en masse strukturelle problemer. Jeg ville ønske, vi kunne gøre jobcentrene bedre til at kortlægge de steder, hvor der er arbejde at få, få de ledige kvalificeret til de jobs og få dem kvalificeret til at finde de jobs og søge de jobs på en god måde; dog uden tvang, for i Alternativet går vi ind for kontanthjælp uden modkrav og dagpenge uden modkrav. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Finn Sørensen.

Tak. Ja, jeg har bemærket, at Alternativet heller ikke sidste gang ville pålægge arbejdsgiveren nogle forpligtelser til at løfte det samfundsmæssige ansvar, der er. Men jeg må sige, at de begrundelser, der kommer, altså ikke rigtig hænger sammen, for det sker jo også i dag. Der er da masser af ledige, der søger job, hvor arbejdsgiveren i forvejen har besluttet sig for, at han eller hun har en kandidat. Det sker jo sandsynligvis inden for det offentlige. Vi ved ikke, i hvilket omfang det sker, og vi får det aldrig nogen sinde at vide, for der er jo ikke nogen arbejdsgivere, der stiller sig frem og siger: Ja, jeg slog jobbet op, men jeg havde i forvejen besluttet mig.

Der er nogle få, der er ærlige og siger: Kvalificeret ansøger haves. Det gør vi f.eks. i Enhedslisten. Hvis vi skulle komme i den situation, at vi mener, at vi har en kvalificeret ansøger, så skriver vi det i jobannoncen. Og så kan de ledige jo gøre op med sig selv, om de vil søge det, men det er da ikke noget argument for, at man ikke skal pålægge virksomhederne at løfte det samfundsmæssige ansvar, det er at give alle 150.000 ledige en fair chance for at byde på de job, der er. Det er jo det, det her forslag handler om, og det undrer mig virkelig, at Alternativet ikke kan forholde sig til det, der er formålet med forslaget, nemlig den fairness, som mangler i dag.

Ordføreren.

Jeg synes, det er god stil, hvis Enhedslisten, når de averterer efter arbejdskraft, skriver, at der allerede er kvalificerede ansøgere på banen. Det synes jeg er rigtig god stil; det ville jeg ønske flere virksomheder gjorde. Men jeg tror ikke, at det her beslutningsforslag løser det problem, der er. Ordføreren siger jo selv, at det allerede sker i dag, også inden for det offentlige, at ledige søger stillinger, der i virkeligheden er væk. Det duer jo ikke; det er jo et cirkus uden lige. Så hvorfor skal vi have mere af det? Det kan jeg da ikke forstå.

Hr. Finn Sørensen.

Men det kan man jo ikke komme til livs med nogen som helst form for lovgivning. Det kan jo ikke lade sig gøre. Det, man kan sikre, er, at de ledige får nogle reelle chancer for at byde på de ledige job, der er. Det er jo bare det, det her forslag handler om. Og hvorfor modsætter man sig det? Det fatter jeg simpelt hen ikke.

Værsgo.

Det skal jeg sige helt enkelt. Det er, fordi vi ikke tror, at forslaget løser det problem, som det skal løse. Vi tror i meget højere grad på, at vi skal have kortlagt, hvor der er brug for jobs, og at vi skal have kvalificerede ledige til at finde dem, til at søge dem og til at tage dem.

Tak til hr. Torsten Gejl. Så er vi nået til hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Enhedslisten foreslår med beslutningsforslaget, at alle offentlige og private arbejdsgivere skal pålægges at slå ledige stillinger op på www.jobnet.dk og på de faglige organisationers jobportaler. Det kan vi i Det Konservative Folkeparti ikke støtte.

Vi ønsker ikke at pålægge danske virksomheder, at de skal bruge én bestemt kanal til at rekruttere. De skal selv kunne vurdere, hvordan de bedst rekrutterer den nødvendige arbejdskraft, og det skal vi selvfølgelig ikke til at lovgive om. Hvis man pålægger arbejdsgivere og virksomheder at slå alle stillinger op, tror jeg sådan set også at man risikerer det modsatte. Det har vi også hørt lidt i debatten tidligere, nemlig at der bliver slået en masse stillinger op, som reelt er besat, men de bliver blot slået op, fordi loven kræver det. Dermed spilder man både virksomhedernes og de lediges tid.

Det danske arbejdsmarked er et af de arbejdsmarkeder, hvor der oftest skiftes job. Faktisk er der 800.000 årlige jobåbninger. Så derfor har vi et fleksibelt arbejdsmarked, og det er godt. Og vi kan selvfølgelig ikke støtte, at vi skal til at pålægge virksomheder at rekruttere gennem en bestemt kanal; de skal bevare friheden til at kunne vælge den bedst egnede kandidat. Og så tror jeg sådan set, at hvis vi gerne vil gøre noget godt for de trods alt relativt få ledige, vi har i landet, skal vi selvfølgelig gøre det attraktivt og let at drive virksomhed i Danmark, og det gør vi ikke ved at pålægge dem yderligere byrder, hvilket det her forslag vil gøre. Så vi kan selvfølgelig ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Så er det hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg skal bare høre ordføreren: Hvor står der i det her forslag, at virksomhederne ikke også må bruge andre kanaler? Ordføreren sagde, at vi ikke skal pålægge virksomhederne at bruge én bestemt kanal. De må gerne bruge andre kanaler, men hvis ordføreren siger, at der står noget andet, vil jeg da gerne lige have at vide, hvor det står.

Ordføreren.

Så vidt jeg har forstået, står der, at det skal slås op på www.jobnet.dk. Jeg synes bare, at det er fuldstændig unødvendigt at pålægge virksomhederne at gøre det. Jeg siger bare, at virksomhederne skal have lov til at have frihed til at vælge de rigtige kandidater derfra, hvor de synes, at det er rigtigt at gøre det. Og hvis vi begynder at lægge de her ekstra byrder over på virksomhederne, resulterer det i en lavere produktivitet, for jo flere byrder vi pålægger erhvervslivet, jo lavere bliver produktiviteten. Og det skader i sidste ende de ledige.

Hr. Finn Sørensen.

Ordføreren kan altså ikke finde noget sted, hvor det står i vores beslutningsforslag, at man ud over den klare forpligtelse, der kommer nu, ikke også gerne må bruge andre kanaler, f.eks. egne annoncer, kontakte fagforeningen, eller hvad det kan være. Tak for det.

Ordføreren.

Det, jeg siger, er, at vi selvfølgelig ikke støtter forslaget, fordi det pålægger virksomhederne en unødig byrde, altså en fuldstændig unødvendig byrde. Vi synes selvfølgelig, at man som virksomhed skal have mulighed for selv at kunne rekruttere på den måde, som man synes er bedst. Det er det, der gavner de danske virksomheder bedst og dermed også de ledige.

Tak til hr. Anders Johansson. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Og tak for debatten. Hvis vi lige skal starte med den gode nyhed, er det jo den, ministeren kom med: at der ikke er noget i det her forslag, der gør, at det ikke skulle kunne gennemføres inden for EU-reglerne. Det er vi glade for, for det var jo den begrundelse, der blev brugt sidst af adskillige ordførere og af den daværende minister, altså at det måtte vi ikke for EU, så der alene af den grund ikke var nogen grund til at bruge flere kræfter på det. Vi har så fået slået fast, at sådan er det ikke, og det er jeg selvfølgelig glad for.

Hvad er så formålet med forslaget? Jeg har prøvet at sige det nogle gange, men det er, ligesom om man ikke rigtig vil forholde sig til det. Det drejer sig jo helt grundlæggende om noget fairness over for de 150.000 og i perioder mange, mange flere tusinde ledige, vi har i det her land, altså at de skal have en fair chance for at byde på de ledige stillinger, der er. Og der kan vi jo bare konstatere, at der altså er voldsom meget plads til forbedringer med hensyn til arbejdsgivernes adfærd, hvad det angår.

Ministeren oplyste, at ca. 250.000 stillinger årligt bliver slået op på www.jobnet.dk., og samtidig ved vi jo, at der er ca. 0,5 millioner – hæng mig ikke op på decimalerne – jobåbninger på det danske arbejdsmarked om året. Det vil altså sige, at det sådan i runde tal kun er cirka halvdelen af de ledige stillinger, der er i det her land, der bliver slået op på en kanal, hvor alle ledige har en mulighed for at søge dem.

Det synes vi i Enhedslisten er et stort problem, og det er ærlig talt beskæmmende, at der ikke er flere ordførere her, der tager det så alvorligt, at man siger: Jamen så må vi da have fat i nakken på de der virksomheder, sådan at de bliver forpligtet til at slå de ledige job op. Det kan jo skyldes, at man grundlæggende har en opfattelse af, at det kun er det offentlige, der har et samfundsmæssigt ansvar i den forbindelse, og at virksomhedernes frihed skal være så ubegrænset, at den heller ikke skal begrænses af et samfundsmæssigt ansvar for at give de ledige en fair chance.

Hvis vi går lidt videre i fakta omkring tingene, nævnte jeg tidligere, at antallet af forgæves rekrutteringer i fjerde kvartal i 2018 var 66.700 målt over det seneste halve år – det må så være det sidste halvår af 2018, det var målt på, og man målte det så i fjerde kvartal. Men det var altså kun i 57 pct. af disse forgæves rekrutteringer, at virksomhederne havde slået jobbet op på www.jobnet.dk. Og kun i 23 pct. af de forgæves rekrutteringer tog virksomheden kontakt til jobcenteret. Kun i 8 pct. af de forgæves rekrutteringer tog virksomheden kontakt til fagforeningen. I Danmark får hver tredje person et nyt job igennem bekendte, og hver ottende bliver kontaktet af arbejdsgiverne. Og kun tre ud af ti job opnås gennem en annonce.

Altså, det siger da noget om, at vi har et kæmpe problem i forhold til at give de ledige i det her land en fair chance for at byde på de ledige job, og det er jo ellers noget, man er vældig optaget af hos de samme partier, som blankt afviser sådan et forslag her. Det er jo partier, der ikke er blege for at pålægge de ledige alle mulige foranstaltninger, som man med stor rimelighed kan kalde bureaukratiske, for at de hele tiden søger job. Men når der så kommer et forslag, der gør, at de ledige virkelig får rigtig mange flere job at søge, så vil man ikke være med, og det synes jeg er en stor selvmodsigelse.

Så er der jo alle de her begrundelser, bl.a.: Jamen vi risikerer jo, at de ledige kommer til at søge nogle job, som i virkeligheden allerede er besat af virksomheden. Ja, det er da muligt, at de gør det. Det sker allerede i dag. Der er jo masser af ledige, der sender forgæves jobansøgninger af sted, nemlig i brancher, hvor der er mange om buddet, men ikke rigtig mange job. Så er det svært at få jobbet, og der er selvfølgelig nok situationer – sandsynligvis – hvor virksomheden i forvejen har besluttet sig, og det er de færreste virksomheder, der så er så fair, at de skriver, at de har en kvalificeret ansøger.

Men hvorfor skal det stå i vejen for, at man får forøget de lediges muligheder for at søge jobbene? Det kan jeg virkelig ikke se. Ingen kan vist forestille sig, hvordan den lovgivning, der skulle forhindre en arbejdsgiver i nede i skuffen at have lige nøjagtig den ansøger, som han gerne ville bruge, skulle se ud. Så det kan jo ikke blive noget argument i den her sammenhæng.

Så jeg må vel bare med det sige tak for debatten, men jeg vil i hvert fald da også sige tak for, at der jo er kommet en rimelig klar skillelinje her, ikke? For der har været adskillige ordførere oppe og sige: Jamen vi vil også gerne have, at virksomhederne arbejder bedre sammen med jobcentrene, og at nu må jobcentrene gøre noget mere for at finde ud af, hvor jobbene er. Men når det kommer til noget konkret handling, kniber det gevaldigt. Vi kan jo bare tage den med jobcentrene: Hvordan skal de finde ud af, hvor jobbene er? Så skal de jo altså virkelig have en kraftig opnormering i bemandingen – og det er åbenbart ikke det, regeringen har tænkt sig, tværtimod – når de skal ud og opsøge hver eneste virksomhed for at undersøge, om der nu skulle være et ledigt job.

Det var selvfølgelig en vej at gå, og det er vi positive over for. Så vi ser da frem til, at der kommer et forslag fra de samme partier, som afviser det her meget enkle forslag, der jo ikke skaber mere bureaukrati end et par klik fra arbejdsgivernes side, når de skal lægge en jobannonce op. Så jeg ser da virkelig frem til, at der kommer noget kontant, som gør, at jobcentrene virkelig kan opruste her, sådan at alle de ledige, de har i stalden, kan få en chance for at komme ud og få sig det job, de så gerne vil have.

Med det siger vi tak til hr. Finn Sørensen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)