B 120 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at sende kopi af den af ministeren under 1. behandling omtalte korrespondance med RED Safehouse, til udlændinge- og integrationsministeren

Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
B 120
Offentligt

RED Center mod æresrelaterede konflikter, 15. marts 2019

Bidrag til besvarelse af Beslutningsforslag 120

–

RED Safehouse

RED Center

–

en Rådgivning og to Safehouses med tilhørende overgangsboliger (i alt 38 Safehouse

pladser og 21 overgangsboliger). RED center arbejder med mennesker i æresrelaterede konflikter i

en forebyggende, intervenerende og opfølgende fase. Æresrelaterede konflikter tager afsæt i vold

i familien i forskellige afskygninger. Dette afsnit vil introducere arbejdet på RED Safehouse.

RED Safehouse

er en §§ 109, 110 og 66 institution, der modtager unge kvinder, mænd og par

mellem 16 og 30 år udsat for en æresrelateret konflikt. Hovedindsatsområder er Sikkerhed og

Selvstændighed. Der arbejdes i et rehabiliterende forløb ud fra en empowerment tilgang.

Relationsarbejde er et afgørende element, hvor anerkendelse (kommunikation) og omsorg

(nærvær, krav, kommunikation og kompetenceløft) går hånd i hånd.

Struktur:

Hver ung får tildelt et kontaktpersonsteam, der laver løbende opfølgningssamtaler,

traumeindsats (nattevagter med særlig fokus for beroligende metoder, screening hos psykolog).

Derudover kan der iværksættes opfølgende samtaler hos psykolog og SE/kropsterapeut),

dagsprogram og selvstændighedstræning, støtte til arbejde og uddannelse, overgangsboliger som

en mulig overgang til egen bolig.

Metoder og redskaber:



Patriark,

en svensk erfaringsbaseret manual i risikovurdering: konflikt, historik,

familiemønstre og sårbarhedsfaktorer.

Genogram,

dels supplement til Patriark for at skabe et visuelt overblik over familien,

genrationel indflydelse, personer og lokaliteter der skal undgås. Dels overblik over

ressourcepersoner i familien.

Samtaletræet,

narrativ samtaleform med fokus identificering af den unges værdier,

skelsættende begivenheder, betydningsfulde mennesker, bedrifter, udfordringer og

kompetencer.

Kulturagrammet og intersektionalitetsperspektivet

–

have øje for nuancerne i den unges liv,

historie og baggrund for konflikt.

MOD dagbog app,

fokus på overblik over dagligdag, konflikt, sikkerhed og muligheder.

Motiverende samtale og Mentalisering

–

Arbejde kognitivt og målrettet med

adfærdsmæssige udfordringer, som den unge oplever problematisk for selvstændiggørelse.

Arbejde psykodynamisk med den unge omkring forståelse af egne og andres mentale

tilstande i forbindelse med forklaring af adfærd.



Hvordan arbejder vi med LGBTQ personer på RED Safehouse:

I vores socialpædagogiske tilgang bruger vi erfaringerne fra forløb med LGBTQ unge igennem

årene.

B 120 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at sende kopi af den af ministeren under 1. behandling omtalte korrespondance med RED Safehouse, til udlændinge- og integrationsministeren

Vores fokus for REDs samlede målgruppe er at forstå og anerkende hinandens forskelligheder og

give anerkendelse i forhold til krop, køn, seksualitet, religion, påklædning mm.

Vi er særlig opmærksomme på marginalisering og stempling af de, som ikke passer ind i de

traditionelle rammer og forventninger.

For den samlede målgruppe (de minoritetsetniske) på RED Safehouse er der tale om unge, der er

opvokset med strenge kønsnormer, derfor tilrettelægger vi jævnligt i dagsprogrammet særlige

filmvisninger og eller drøftelser og diskussioner om køn og identitet. Det kunne være aktuelle

emner som f.eks. diskussionen om kønsneutrale lyskryds.

Vi gør en del ud af at møde den enkelte med åbenhed, respekt og anerkendelse. Og tager

udgangspunkt i den unges behov og ønsker. Vores fokus er, at møde de unge som dem de gerne

vil være, og derfor spørger vi f.eks. altid til hvilken tiltaleform den unge ønsker sig.

Vi genkender ikke en beskrivelse af, at vi som krisecenter er målrettet heteroseksuelle personer,

og at vores rådgivning og vejledning skulle tage udgangspunkt i dette. F.eks. har vi på vores

krisecentre ikke kønsspecifikke toiletter. Vores rådgivning tager udgangspunkt i den enkeltes

ønsker og behov uagtet køn og identitet.

Vi ge ke der heller ikke Sa aahs påsta d o , at de u ge LGBTQ perso er gru dlægge de ”sidder

i ska et” u der deres ophold på krise e tre, a giveligt af frygt for repressalier. Vores oplevelse

snarere helt modsat, Vi oplever, at de unge som kommer på RED og ikke har kunnet udleve deres

seksualitet tidligere, netop får en mulighed her. Det fremgår også af flere brugerevalueringer.

Det er generelt RED Safehouse oplevelse, at vi er lykkedes med at give LGBTQ unge et godt og

udbytterigt forløb på RED Safehouse. Hvilket de fleste brugerevalueringer også peger på. Se

vedhæftet opsamlinger fra brugerevalueringen.

Vi oplever at de unge LGBTQ personer er meget vellidte unge i huset. De kan dog ind imellem

mødes med stor skepsis af nogle beboere. Som sagt er den samlede målgruppe unge, der er

opvokset med strenge kønsnormer og som har levet isoleret og uden kontakt med

mangfoldigheden i samfundet. Heldigvis har de fag professionelle i vores beskyttede rammer

mulighed for at gribe ind over en sådan adfærd.

Vi anser det som en fornem og vigtigt opgave, at vise de unge, at selv om vi er forskellige og f.eks.

ikke deler samme seksualitet, så kan vi godt have mange andre ting til fælles. Vi har et mål om at

skabe et inkluderende og mangfoldig tilbud. Det er en læring og en integration, som er ekstrem

gavnlig for unge, der er vokset op med stereotype opfattelser af køn og seksualitet.

REDs overvejelser om oprettelse af et særligt krisecenter til LGBTQ minoritets personer

RED Safehouse er ikke fortalere for et separat krisecenter for LGBTQ minoritets unge. Det er efter

vores mening ikke mangfoldighed at fjerne LGBTQ minoriteter fra de miljøer, hvor der er en

koncentration af minoritetsetniske heteroseksuelle kvinder og mænd. Det er netop her, at vi har

muligheden for at anerkende forskelligheder og bygge bro. Vi fremmer ikke mangfoldighed og

forskellighed ved at lave en minoritet i minoriteten. Af Als Research nye undersøgelse om

maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling blandt minoritetsetniske mænd og kvinder,

fremgår det, at der er væsentlig forskel på hvad majoritets etniske mænd og kvinder svarer, og

hvad de minoritets etniske svarer. Mens de majoritets etniske mænd og kvinder i høj grad er enige

i, at homoseksualitet bør være accepteret af samfundet, så er det kun 49 % af de minoritets

etniske mænd, og 58 % af de minoritets etniske kvinder, der er enige heri.

Der er et stykke arbejde at gøre for at ændre holdningen blandt de minoritetsetniske mænd og

kvinder. Vi synes faktisk, at vi lykkedes med at ændre de minoritets unges holdning gennem det

samvær der foregår på tværs af køn og seksualitet.

RED II er netop blevet evalueret. Her har forskerne Anika Liversage og Helene Jepsen på baggrund

af 30 interviews udarbejdet en typologi af beboerne på RED II i evalueringsperioden 2016-2018.

Type A er kategoriseret som unge med krise over seksuel identitet. I evalueringen er det primært

mandlige, homoseksuelle beboere. Det kunne også handle om fx transkønnethed.

Om denne type konkluderes det i evalueringen:

”På forskellig vis forlader disse u ge æ d deres

hjem og ender på REDII. Her bliver de i nogle tilfælde en ganske livlig del af beboergruppen, da de

for første gang i livet kan eksperimentere med påklædning, frisure og hårfarve uden at de frygt for

repressalier.”

Alternativer til oprettelse af krisecenter målrettet dobbeltminoritets LGBTQ- personer

Vi vil gerne medvirke til, at der kommer flere blade i tilbudsviften til unge LGBTQ personer, der må

flygte fra vold, kontrol og undertrykkelse, og vi vil gerne blive endnu dygtigere på denne

målgruppe.

Der er tale om en meget lille målgruppe, så vi tænker ikke at man skal bruge

kræfter e/ressour er e på tiltag, hvor der i forveje er ”slået døre i d”?

RED Center anbefaler, at man i stedet for at etablere et særskilt krisecenter til LGBTQ personer,

opretter 1-2 fagkonsulentstillinger med særlig viden/speciale om kønsidentitet og seksuel

orientering, mødomsproblematikker m.m.

Fagkonsulenterne skal kunne sparre med personalet på krisecentrene og opkvalificere den viden

som allerede eksisterer hos personalet på krisecentrene. De skal hjælpe personalet på

krisecentrene med metodiske redskaber til at nå målet om at skabe sikre, trygge, inkluderende og

mangfoldige tilbud på krisecentrene. Derudover skal konsulenterne være de unges

samtalepartnere, så det sikres, at de bliver forstået og hjulpet optimalt som dobbeltminoritets

LGBTQ person.

De særlige LGBTQ konsulenter kunne også have en generel opgave med at udbrede kendskabet til

køn og seksualitet for den samlede minoritetsetniske målgruppe på krisecentrene. Lave oplæg og

undervisning med fokus på at nedbryde de meget stereotype opfattelser af køn, seksualitet og

mødomsmyter generelt i den minoritetsetniske målgruppe på krisecentrene.

For at sikre, at også sikkerhedsperspektivet vedblivende fastholdes overfor en ekstrem udsat

målgruppe (dobbeltminoritets LGBTQ personer), kunne man overveje at de særlige fagkonsulenter

blev organiseret i de to RED Safehouse, der har den fornødne ekspertise omkring sikkerhed og

risici adfærd hos de unge i æresrelaterede konflikter.

Anita Johnson

RED Center mod æresrelaterede konflikter

RED Safehouse

Bilag 1 RED Rådgivning (tidligere Etnisk Ung)

Bidrag til besvarelse af Beslutningsforslag 120

–

RED Rådgivning

RED Rådgivning har eksisteret siden 2002 og er en rådgivning med ekspertise indenfor æresrelaterede

konflikter. Rådgivningens målgruppe er unge, fagfolk og forældre, der er berørt af æresrelaterede

konflikter personligt eller professionelt. RED Rådgivning er finansieret af Ministeriet for Udlændinge og

Integration og hører under RED

–

Center mod æresrelaterede konflikter.

Statistik LGBTQ personer

Når RED Rådgivning modtager henvendelser fra minoritetsetniske LGBTQ personer er det på nuværende

tidspu kt ku

uligt at afkrydse he ve delsesårsage ”ho oseksualitet” i vores statistiksyste .

Men rådgiverne bruger dog generelt denne kategori, når der er tale om LGBTQ-relaterede spørgsmål.

Herunder dilemmaer omkring seksualitet, kønsidentitet m.m.

RED Rådgivning har erfaring i at rådgive unge fra denne målgruppe, og som statistikken viser, har vi et

stigende antal henvendelser fra minoritetsetniske LGBTQ-personer.

I 2018 havde RED Rådgivning samlet

henvendelser i hotlinen og brevkassen tilsammen fra unge, voksne

og fagfolk hvor ”ho oseksualitet” lev krydset af so e af he ve delsesårsager e. Der var lidt flere

henvendelser fra/omkring drenge/mænd, end fra/omkring piger/kvinder.

I 2017 var tallet

henvendelser og 2016 var tallet

henvendelser. I alle årene var der lidt flere

henvendelser fra/omkring drenge og mænd.

Bemærk:

henvendelser betyder ikke personer. Og én person kan godt have haft flere

problemstillinger/henvendelsesårsager i den samme henvendelse.

Hvordan arbejder vi med LGBTQ personer på i RED Rådgivning:

Vi oplever, at de problemer minoritetsetniske LGTBQ-personer henvender sig omkring i høj grad omhandler

deres sikkerhedssituation. Det kan være, at de frygter for, at deres seksualitet bliver offentligt kendt, og at

det vil medføre psykisk og fysisk vold, ensomhed, skam, skyld, ambivalente følelser for familien og frygten

for udstødelse, hvilket skaber generel dårlig trivsel i hverdagen. På den måde minder deres problemer

meget om de henvendelser, vi i øvrigt får i rådgivningen, fra andre unge og voksne berørt af æresrelaterede

konflikter.

Vores rådgivning til denne målgruppe tager udgangspunkt i de samme principper og værdier, som generelt

gør sig gældende for vores arbejde. Vi yder støttende samtaler og forløb, hvor vi først og fremmest

prioriterer deres sikkerhed, men også hvor vi gør os umage med at møde de unge/voksne, hvor de er, og

som de mennesker, de er.

Vi lægger vægt på at skabe overblik over deres ønsker, behov og drømme for fremtiden, og hvordan det

bedst muligt kan forenes med deres liv og deres sikkerhed. Det vil sige, at vi støtter dem i, at de ikke er

forkerte, og at det er naturligt og en rettighed, man har, at mennesker kan have en seksualitet, der ikke er

ligesom majoritetens.

Vi snakker om fordele og ulemper ved forskellige scenarier f. eks, hvis de overvejer ophold på et safehouse

eller et brud med familien. Derudover oplyser vi dem altid om Sabaah og LBGT Danmark arbejde og

muligheder for rådgivning og cafetilbud.

Generelt er RED Rådgivnings oplevelse, at der ikke er den store forskel på de behov minoritetsetniske,

LGBTQ-personer har, og de andre unge og voksne vi ellers møder i rådgivningen, hverken på kort eller langt

sigt. De har brug for at blive mødt, forstået, hørt og taget alvorligt, samt at kunne være i sikkerhed.

Nogle af de unge, vi har været i kontakt med, er også aktive i Sabaah, når de henvender sig til os. De

beskriver, at de er meget glade for netværket og den følelse af fællesskab de får her. Men vi har også

oplevet, at de ikke altid fortæller deres fulde historie til de andre i Sabaah. En refleksion i den forbindelse

kan være, at det er nemmere at fortælle sin historie, angst og bekymringer til en rådgiver i RED Rådgivning,

da de ved, at vi ikke bliver deres netværk, men er professionelle rådgivere.

REDs overvejelser om oprettelse af et særligt krisecenter til LGBTQ minoritets personer

RED Rådgivnings vurdering er, at minoritetsetniske LGBTQ-personer godt kan rummes på eksisterende

Safehouses, og at der kan være nogle fordele ved ikke at lave et særskilt safehouse. Det kan eventuelt være

med til gensidigt at reducere fordomme blandt LGBTQ-personer og hos de andre minoritetsetniske unge,

som opholder sig på et safehouse, og der er mulighed for, at der kan opstå venskaber på tværs. De unge er

alle i en situation, hvor de har brudt med familien og ønsker et liv med retten til at leve uden pres og trusler

og har på den baggrund noget til fælles.

Et særskilt safehouse for LGBTQ-personer ville også eksponere, hvad det er for nogle problematikker, de

unge har overfor deres netværk og verden omkring dem, måske inden de selv har været i en proces

omkring at springe ud.

Derudover kan et særskilt safehouse være med til at marginalisere LGBTQ-personer yderligere, både i det

omkringliggende samfund, men også i deres egen oplevelse. Som LGBTQ-person er man desværre også

nødt til at forholde sig til, at der fortsat er diskrimination i samfundet generelt, og det er ikke muligt at blive

afskærmet fra det. På et krisecenter, hvor man også møder unge med andre problematikker, kan man i

højere grad opleve folks reaktioner, hvis man f. eks vil udforske sin kønsidentitet og udtryk.

Vi er opmærksomme på, at der kan være ting omkring seksualitet og LGBTQ-personer, som vi ikke er

eksperter på, og dermed kan der kan være ting, vi overser og ikke har viden og forståelse for. Dermed er

det relevant, at der både eksisterer et tilbud som Sabaah og RED Rådgivning, og at vi samarbejder.

Derudover er en mulighed er, at der kan blive tilknyttet personer med særlig viden omkring LGBTQ-

personer på de eksisterende safehouses, som RED Rådgivning kunne trække på som sparringspartner og i

konkrete rådgivningsforløb.

Bilag 2 RED Safehouse

Brugerevalueringer 2016- 2018 LGBTQ unge ved fraflytning (12 unge)

Hvad fik du ud af dit ophold på RED:



Personlig frihed og masser af mad

Selvstændighed, udfoldelse af seksualitet

Sikkerhed

Jeg er blevet mere selvstændig

Mit ophold på RED har gjort mig mere selvstændig og har gjort at jeg kan være sammen med min

kæreste

Personlig udvikling

Større indblik i minoritetsmiljøet, forbedrede mine huslige kundskaber (madlavning og rengøring)

Jeg fik et sikkert sted, at koble af

Hvad har du lært på RED:



Være selvstændig, gøre rent og spare op

At man ikke er alene og at flere er i samme situation som mig

At tage mere ansvar for mig selv

Jeg har lært at klare mig selv

At bo med andre mennesker

–

gøre rent

Personlig frihed og masser af mad

Jeg har lært at passe på mig selv og at der stadig er mennesker der holder af mig

Være selvstændig, gøre rent og spare op

Mere modig

–

personlig udviklet meget klar til at tage opgør med forældrene. Giver meget plads

til folk

Hvordan tror du, du kan bruge det i din fremtid:



Det bliver helt klart en del af min dagligdag

At det har givet mig masser af erfaring

Det bliver helt klart en del af min hverdag

Grobund for selvstændighed

Har lært at der findes mange komplicerede problemer og at kunne leve frit og uden andres mening

At tage ansvar for mig selv

Hvad var godt på RED:



Personalets tilgængelighed

Mit team og nogle beboere

At man har mere kontakt til personalet, hvor man føler sig tryg



Sikkerheden og onsdagene med Jens. Jens er en rigtig dygtig pædagog og giver tryghed og

anerkendelse

At jeg kunne få privatlivet til at fungere

Sikkerheden og de ansatte var god til at være der for en, omsorg og beskyttelse

I var de bedste pædagoger

Gode og søde pædagoger og nye venskaber

Hvad var mindre godt på RED:



Rengøring

Kommunikationen

Ikke noget som jeg oplevede på de 5 dage

For meget disciplin og for mange regler

Curfew omkring indgang og adgang til mad

Man kan hurtigt blive påvirket af andres problemer, og det var lidt svært ikke at blive suget ind i

Kritik fra andre beboere omkring min seksualitet

Har ikke haft udviklingsmøde længe, føler at det er den unge der skal tage initiativ. Indsatsen skal

være mere opsøgende.

I hvor høj grad mener du, at du under opholdet på RED fik beskyttelse og sikkerhed:

Slet ikke:

I nogen grad: 0

I høj grad: (12 ud af 12) 100 %

I hvilken grad mener du, at opholdet på RED har givet dig større personlig frihed:

Slet ikke: 0

I nogen grad: (4 ud af 12)

I høj grad: (8 ud af 12)

I hvilken grad mener du, at opholdet på RED har gjort dig mere selvstændig:

Slet ikke: 0

I nogen grad: (5 ud af 12)

I høj grad: (7 ud af 12)

Bilag 3 Statistik LGBT+personer

Analyse af indskrivning af LGBT+personer på RED Safehouse periode 2011-2018

Indskrivninger efter køn på indskrivnings år:

kvinder

mænd

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Figur 1

Tabellen viser antal indskrivninger af mænd og kvinder pr. år.

Indskrivninger kønsopdelt på indskrivnings år:

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

mænd

kvinder

Figur 2

Tabellen viser antal indskrivninger af mænd og kvinder pr. år.

Antal indskrevne par kønsopdelt og årstal for indskrivning

2,5

1,5

Kvinder

Mænd

0,5

2012

2016

2017

2018

Figur 3

Tabellen viser de par der var iblandt indskrivninger hvor begge parter blev indskrevet på RED Safehouse

Indskrevne fordelt på fødselsår, kønsopdelt:

Kvinder

Mænd

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Figur 4

Tabellen viser fødselsdato af de indskrevne på RED Safehouse, kønsopdelt i den beskrevne periode

Opholdstid

> uge

1-4 uger

1-3 mdr.

3-6 mdr.

6-12 mdr.

12 < mdr.

Figur 5

Figuren viser opholds tiden for de 28 indskrevne på RED Safehouse i den beskrevne periode

Planlagt udskrivning

Nej

Figur 6

Figuren viser hvor mange udskrivninger var planlagte

Udskrevet til

Familie

Egen bolig

Ven

anden institution

ukendt

ikke udskrevet

Figur 7

Figuren viser hvor beboerne flyttede hen efter deres ophold på RED Safehouses krisecenter, udslusningsboliger mm.

Antal som efter end ophold på safehouse fik

tilbud om overgangsbolig:

Overgangsbolig

Direkte udskrevet efter ophold

på krisecenter

Figur 8

Figuren viser hvor mange beboere der flyttede internt til f. eks. en overgangsbolig, inden udflytning fra RED Safehouse

Grundlagsmateriale for analyse:

[Udeladt her af hensyn til diskretionering

–

oplysninger er personhenførbar]