Det sidste punkt på dagsordenen er:

37) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 116:

Forslag til folketingsbeslutning om et nedskæringsstop i ældreplejen og økonomisk kompensation til kommunerne for væksten i antallet af ældre borgere.

Af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 01.03.2019).

Forhandlingerne er åbnet, og jeg giver ordet til ældreministeren. Værsgo.

Tak for det, hr. formand. Tak for ordet. Vi skal i dag behandle et beslutningsforslag fra SF. Beslutningsforslaget er todelt. Første del pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om et nedskæringsstop i ældreplejen med virkning fra 2020 og frem til 2023. Anden del pålægger regeringen at kompensere kommunerne for væksten i antallet af ældre.

Regeringen kan ikke bakke op om forslaget. Det er der en række forskellige grunde til, som jeg nu vil komme ind på i min tale. Indledningsvis vil jeg dog gerne slå fast, at det er vigtigt både for mig som ældreminister og for regeringen, at ældre får en værdig pleje og omsorg, men at pålægge kommunerne et nedskæringsstop strider imod tanken om det kommunale selvstyre, som der jo ellers er bred opbakning til her i Folketinget.

Sådan som vi i dag har indrettet systemet, er det den enkelte kommune, der skal sikre en god og hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den kommunale ældrepleje, som tager hensyn til borgernes ønsker og de lokale behov. Det betyder bl.a., at den enkelte kommune har frihed til at beslutte, hvordan man i kommunen bedst løser de opgaver, som kommunen skal varetage f.eks. på plejehjemmene, og at den enkelte kommune lokalt må stå på mål for sine prioriteringer på området over for sine borgere. I regeringen synes vi, det er fornuftigt, at det er kommunerne, som har til opgave at tilrettelægge en ældrepleje ud fra lokale forhold og ønsker. Det er ikke noget, der skal dikteres fra Christiansborg. Det er nu engang ude i den enkelte kommune, man kender sine ældre borgere og deres behov bedst.

Samtidig vil jeg gerne understrege, at kommunerne allerede i dag har en lovgivningsmæssig forpligtelse efter serviceloven til at yde den nødvendige hjælp og pleje til ældre borgere, som ikke længere kan klare sig selv. Lad mig slå helt fast, at den hjælp skal gives ud fra en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Kommunerne skal således yde hjælp ud fra en social- og sundhedsfaglig vurdering af, hvad der fagligt er en ordentlig og forsvarlig pleje. En god og værdig ældrepleje er efter min mening kendetegnet af respekten for det levede liv og for den enkelte borgers vaner og ønsker. Samtidig skal plejen og omsorgen selvfølgelig også ydes ud fra en faglig viden, f.eks. om ældres funktionsniveau og trivsel.

Så har vi jo fra centralt hold i satspuljekredsen etableret et nationalt videncenter for værdig ældrepleje, der skal hjælpe med at understøtte en værdig ældrepleje lokalt ude i kommunerne. For at give kommunerne fornuftige rammer til at sikre en god ældrepleje lokalt har vi også taget vores del af ansvaret i den arbejdsdeling, som vi nu engang har her i Danmark. I denne valgperiode har regeringen nemlig i et godt samarbejde med Dansk Folkeparti prioriteret ældreområdet højt.

Med finanslovsaftalen for 2016 blev kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje styrket, ved at ældreområdet blev tilført 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem. Med finanslovsaftalen for 2017 blev der afsat 380 mio. kr. årligt til et nyt klippekort til plejehjemsbeboerne, så de kan få cirka en halv times ekstra hjælp og støtte om ugen, og den enkelte beboer er selv med til at bestemme, hvordan den halve time skal bruges. Med finanslovsaftalen for 2018 blev der afsat 500 mio. kr. årligt til at ansætte nye medarbejdere eller opjustere arbejdstiden for eksisterende medarbejdere. Derudover blev der afsat 60 mio. kr. årligt til aflastning af pårørende og 60 mio. kr. årligt til at understøtte kommunernes arbejde med hensyn til en værdig død. Ældreområdet var altså med 2,7 mia. kr. i finanslovsaftalen det velfærdsområde, som der blev prioriteret flest nye midler til.

Senest har vi med finanslovsaftalen for 2019 sammen med Dansk Folkeparti afsat i alt 650 mio. kr. i 2019-2022 til en styrket ældrepleje og til bl.a. at understøtte kommunernes arbejde med bekæmpelse af ensomhed og i forhold til kommunernes rekrutteringsudfordringer. Samtidig har vi øget kommunernes aftalte serviceudgifter, så de i denne valgperiode er øget med knap 2,5 mia. kr. I den forbindelse vil jeg også tillade mig at nævne, at kommunernes aftalte serviceudgifter under den S-ledede regering i sidste valgperiode faldt med knap 3,5 mia. kr.

Derfor kan det selvfølgelig også undre mig, at det er SF, der har fremsat beslutningsforslaget om at lade udgifterne følge demografien, når nu SF selv støttede de socialdemokratisk ledede regeringer, ja, sågar var en del af regeringen i flere af årene, hvor kommunernes aftalte serviceudgifter altså faldt.

Regeringens prioriteringer af ældreområdet sammen med Dansk Folkeparti har været med til at sikre, at ældreudgifterne pr. borger på 65 år eller derover har været nogenlunde på samme niveau i perioden 2012-2017. Der er dog forskel på, hvordan kommunerne bruger pengene, og jeg tror på, at kommunerne kan lære af hinanden til gavn for de ældre, for der er jo heldigvis mange kommuner, der gør det godt, og mange ældre, der er glade for den hjælp, de modtager. Det synes jeg er vigtigt at vi husker på.

Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget. Det skyldes, som jeg har været inde på, at vi i regeringen sammen med Dansk Folkeparti allerede har prioriteret området, og i forbindelse med forespørgslen F 40 blev der som bekendt også vedtaget en opfordring til, at der ved årets økonomiaftale med KL målrettes flere midler til ældreområdet. Som jeg har været inde på, mener vi i regeringen samtidig, at det er hensigtsmæssigt at fastholde et kommunalt selvstyre, hvor det er den enkelte kommune, der lokalt tilrettelægger ældreplejen, eftersom det er kommunerne, der kender deres borgere og disses behov bedst.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at ældreområdet er helt centralt for regeringen og for mig som ældreminister. Det er afgørende, at de ældre, der hver dag er afhængige af hjælp, oplever en god og værdig ældrepleje. Tak for ordet.

Tak til ministeren foreløbig. Der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det, og tak for ministerens tale om beslutningsforslaget. Jeg tænker, at vi begge to kender til en hverdag derude, hvor den står på besparelser, besparelser, besparelser. Vi har drøftet det rigtig mange gange: Det er svært at få enderne til at nå sammen ude i den der ældrepleje, som jeg tror både ministeren og jeg holder rigtig, rigtig meget af. Jeg tror også, at ministeren og jeg har den samme definition af, hvad værdig ældrepleje er.

Derfor undrer jeg mig egentlig også over, at ministeren ikke vil give det her forslag noget mere medvind, for forslaget handler jo sådan set bare om at sikre, at vi, i takt med at der kommer flere ældre, sørger for, at der tilsvarende er flere penge. Hvis ministeren har ret i, at regeringen har prioriteret tilsvarende flere penge, i takt med at der er kommet flere ældre, er det jo egentlig ufarligt at bakke op om forslaget. Men virkeligheden er måske i stedet for, at man kun har kompenseret for halvdelen af de flere ældre, der er blevet, med behov for hjælp. Så hvis jeg nu anerkender, at regeringen har tilført penge til ældreområdet, vil ministeren så anerkende, at regeringen trods alt kun har kompenseret for halvdelen af de borgere, der har brug for hjælpen?

Så er det ministeren.

Nu er det simpelt hen sådan, at vi har prioriteret det her område rigtig meget. Jeg vil gerne gentage, hvor mange penge det egentlig talt er, der er kommet ud til ældreområdet: Bare sidste år, i 2018, var ældreområdet det velfærdsområde, som blev prioriteret højest, nemlig med 2,7 mia. kr. Jeg må jo så sige, at jeg synes, det er lidt underligt netop at skulle tale om det her, for som jeg også sagde, blev kommunernes serviceramme nedskåret med 3,5 mia. kr. fra 2011 til 2015. Den serviceramme har regeringen nu hævet med 2,5 mia. kr.

Tak. Fru Kirsten Normann Andersen.

Nej, det var ikke nemt at overtage regeringsmagten efter den tidligere regering med den krise, som vi også stod i på det tidspunkt. Jeg synes sådan set, at der er større visioner i at prøve at tænke på fremtiden.

Men et nationalt videncenter kommer jo ikke ud og skifter ble eller hjælper folk i bad eller sørger for, at folk kommer ud i det fri, og i praksis sparer man ude i ældreplejen. Så jeg vil bare spørge ministeren: Mener ministeren, at der er penge nok i ældreplejen til, at man kan tage sig af borgerne, give en værdig ældrepleje til borgerne ude i kommunerne, som situationen er i dag – ja eller nej?

Ministeren.

Jeg er i hvert fald rigtig glad for at vide, at efter økonomiaftalen med kommunerne udtalte KL's formand, Jacob Bundsgaard, sidste år, at nu havde de fået forhandlet nogle penge hjem, som gjorde, at de kunne give en værdig ældrepleje. Men jeg vil gerne sige til fru Kirsten Normann Andersen, at selvfølgelig skal vore ældre have den pleje og omsorg, de har behov for, og det er meget, meget vigtigt, at vi netop husker på det. Jeg kan da også godt blive bekymret, når jeg f.eks. ser, at en kommune foreslår rengøring hver femte uge og ingen gulvvask. Men vi har i denne regering sammen med Dansk Folkeparti prioriteret ældreområdet, og det er jeg rigtig glad for, for det er uendelig vigtigt. For det er klart, at når vi får flere ældre, kræver det selvfølgelig også flere penge.

Der er yderligere en kort bemærkning, fra fru Julie Skovsby, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det var et meget relevant spørgsmål, SF's ordfører, fru Kirsten Normann Andersen, stillede, altså om der er penge nok. For hvad er ældreministerens eget indtryk? Ældreministeren har jo besøgt flere plejehjem og kender til ældreplejen og kender også til den debat og udvalgsbehandling, som vi har i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.

Hvad er ældreministerens eget indtryk nu efter den her periode som ældreminister?

Ministeren.

Jeg er rigtig glad for at have besøgt samtlige 98 kommuner, og jeg kan sige, at jeg har mødt så mange entusiastiske medarbejdere og mødt så mange glade og tilfredse borgere. Og jeg kan jo også se på den sidste brugertilfredshedsundersøgelse, at der faktisk er rigtig mange, der er tilfredse med den hjælp, de får, hvad enten det drejer sig om i hjemmeplejen eller på plejehjemmene.

Så jeg er så glad for, at vi ser mange positive ting. Det betyder ikke, at vi ikke også har hørt om ting, bl.a. fra Assens Kommune. Det har vi jo talt om, også fru Julie Skovsby, og jeg synes bestemt ikke, det er værdig ældrepleje, hvis man begynder at tale om, at der er rengøring hver femte uge og aldrig gulvvask. Det kendetegner ikke værdig ældrepleje for mig.

Fru Julie Skovsby.

Netop hvad angår Assens Kommune, har ældreministeren jo udtalt, at der var penge nok – sådan som jeg har forstået ældreministeren. Det er jeg lodret uenig i, det er slet ikke min vurdering. Det er ikke min vurdering, at pengene rækker ude i kommunerne til den borgernære velfærd.

Det, ældreministeren siger nu, er, at indtrykket er, at der er engagerede medarbejdere – det er jeg enig i – og at pengene er der, selv om vi ved, at man ikke i ét år efter at hr. Lars Løkke Rasmussen satte sig i Statsministeriet, har tilført nok penge i forhold til det demografiske træk. Er det virkelig ældreministerens indtryk og vurdering, at der er penge nok i de enkelte kommuner, som står med store udfordringer i dag?

Ministeren.

Jeg må sige en gang mere, at jeg godt nok synes, det er underligt, at S skulle sige noget om, hvor mange penge der bliver tilført, fordi netop regeringen fra 2011 til 2015 nedskar kommunernes serviceramme med 3,5 mia. kr. Den har vi så til sammenligning nu hævet med 2,5 mia. kr.

Vi har givet rigtig mange penge til de ældre og ældreområdet, fordi vi ved, at der kommer flere ældre. Og jeg må jo også sige, at det er sådan, at udgifterne til den enkelte ældre over 65 år ligger på samme niveau i 2017, som de gjorde i 2012.

Med det siger vi tak til ældreministeren. Og så tager vi hul på ordførerrækken, og den første i den række er netop fru Julie Skovsby, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Værdig ældrepleje er et emne, som vi ofte debatterer her i Folketinget. Sidst debatten foregik her i salen, var anledningen Dansk Folkepartis hasteforespørgsel om prioritering af ældreplejen i kommunerne oven på en VIVE-rapport – en rapport, som viser, at andelen af svage ældre, som modtager hjemmehjælp, næsten er halveret siden 2007.

Nu står vi så her igen, temaet er det samme: nedskæringer i ældreplejen. Det fortæller mig, at mange af Folketingets partier deler Socialdemokratiets bekymring over, at ældreplejen i disse år er under massivt pres. Selv om regeringen ganske vist har afsat flere penge til ældreområdet, har de ikke afsat nok til at følge med det stigende antal ældre. Siden statsministeren overtog nøglerne til Statsministeriet, har regeringen underfinansieret velfærden med næsten 5 mia. kr. Det er rigtig mange penge, der hvert år mangler til velfærden, og det betyder, at kommunerne har skullet starte hvert år med at skære ned. Det kan mærkes rundtomkring i landet, og det kan også mærkes på ældreområdet.

Sager som dem om Esther fra Assens Kommune og Einar fra Helsingør Kommune har fyldt i medierne og peger på, at vi har nået smertegrænsen for, hvad vi kan være bekendt at tilbyde vores ældre medborgere. Jeg tror, det er tydeligt for enhver, at kvaliteten af vores pleje og omsorg mange steder simpelt hen er blevet for uværdig. Det er stærkt bekymrende, for som min partifælle fru Astrid Krag sagde ved den sidste debat her i salen, er vi jo, når vi snakker ældrepleje, helt inde ved kernen af noget af det, der betyder allermest for danskernes tryghed.

I 2016 viste en undersøgelse, at mere end hver fjerde dansker over 50 år lægger penge til side, så de selv kan betale for en hjemmehjælper, når de bliver gamle. Den nye rapport fra VIVE tyder på, at de mennesker, der i 2016 lagde penge til side til privat hjemmehjælp, havde en god grund til at være bekymret for deres fremtidige velfærd. Hvis vi når dertil, at man bliver nødt til at betale af egen lomme eller forsikre sig for at få den hjælp og pleje, man har behov for, så bryder vi den kontrakt, som er hele grundlaget for den danske velfærdsmodel – den velfærdsmodel, som samtidig skaber den tryghed, der er indbegrebet af at leve i Danmark, nemlig at man som borger, der betaler sin skat, også kan regne med, at man selv og ens pårørende får hjælp den dag, man har brug for det.

Det vil være en falliterklæring for vores velfærdssamfund, og ikke nok med det, for det trækker også Danmark skævt, hvis det kun er dem, der har råd til det, der kan få en værdig ældrepleje. Sådan skal det ikke være i Danmark. Derfor er vi i Socialdemokratiet også helt enige med forslagsstillerne i SF i, at nedskæringerne i ældreplejen skal stoppes. Vi er nået til et punkt, hvor der ikke kan skæres mere i ældreplejen, uden at det går hårdt ud over værdigheden i plejen og omsorgen for de ældre. Fortsætter regeringen, fortsætter nedskæringerne også. Hver gang der bliver to ekstra ældre, vil regeringen groft sagt kun betale for den ene.

I Socialdemokratiet vil vi gå en anden vej, hvor vi har råd til at tage os ordentligt af hinanden, når der i de kommende år heldigvis bliver mange flere ældre, og vi har derfor modsat regeringen afsat penge til, at velfærden og dermed også ældreplejen kan følge med det stigende antal ældre i vores samfund.

Nedskæringer i ældreplejen skal stoppes, men om beslutningsforslaget her har fundet den bedste model for, hvordan vi sikrer det, er vi i Socialdemokratiet ikke helt sikre på, og derfor opfordrer vi til, at vi i udvalget sætter os ned sammen og forfatter en beretning, som skal sikre, at der også i fremtiden vil være penge nok til værdig ældrepleje.

Jeg skal hilse fra De Radikales Lotte Rod og sige, at de støtter ideen om en beretningstekst i udvalget. Tak for ordet.

Tak til fru Julie Skovsby. Der er korte bemærkninger. Fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for ordførerens tale. I Dansk Folkeparti er vi jo enige i, at vi skal have en værdig ældrepleje, og det har vi også kæmpet for i Dansk Folkeparti, altså netop at få afsat flere midler til ældreområdet.

Da ordførerens parti sad i regering, indførte de budgetloven om sanktioner og om udgiftsloftet. Jeg kunne godt tænke mig at høre den socialdemokratiske ordfører, om ordføreren har tænkt, at der skal være nogle justeringer i budgetloven, og så kunne jeg også godt tænke mig at høre den socialdemokratiske ordfører om det med en udligningsreform, for det hænger jo også sammen med at lave forbedringer på området. Vi skal have en fair udligningsreform, og det kan også være, der skal ske nogle justeringer af budgetloven.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. For os i Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi sætter velfærden først. Og når vi siger det, mener vi, at pengene skal følge med, altså at det demografiske træk skal dækkes, og dermed også sagt, at vi afsætter flere penge fra råderummet til at bruge på velfærd – penge, der altså ikke kan bruges til skattelettelser.

Det er jo ikke det, der er situationen i dag. I forbindelse med budgetloven og udligningsreformen er det vigtigt for os, at vi får kigget på den kommunalreform, der blev lavet i 2007, som førte til en centralisering, og særlig med fokus på, hvordan økonomien, lokaldemokratiet, serviceniveauet ser ud, og hvordan sammenhængen er. De faktorer er vigtige for os.

Fru Karina Adsbøl.

Tak for svaret. Men ordføreren svarede ikke på, om budgetloven skulle justeres, og heller ikke på det om udligningsreformen. Nu var det jo sådan, at en tidligere regering også lavede en skattereform i 2012, og det var også sådan – og det skal man jo huske på, når man, kan man sige, er efter andre partier – at den tidligere regering tog 2 mia. kr. fra kommunerne og gav til selskabsskattelettelser. Men det glemmer man lidt, når man står oppe på talerstolen. Det synes jeg bare er vigtigt at huske. Der er jo mange, der godt kan huske, at den tidligere regering gav skattelettelser. Så man skal passe på med ikke at kaste med sten, når man selv bor i et glashus.

Ordføreren.

Det, der er væsentligt for kommunernes økonomi, er jo, at vi får set på den strukturreform, kommunalreform, som sidste gang blev lavet af den nuværende statsminister. Nu har man jo så sammen med Dansk Folkeparti lavet en aftale om at lave endnu flere strukturændringer, som får stor betydning for kommunernes økonomi. I de helt konkrete sager, vi har diskuteret i udvalget, også i forhold til udligningen mellem kommuner og kommunal medfinansiering, er der ingen tvivl om, at det vil få en konsekvens for økonomien. Derfor er det meget vigtigt for os i Socialdemokratiet, at vi prioriterer velfærden, sådan at der er råd til velfærden i fremtiden, men også at vi går tilbage og kigger på den kommunalreform, som den nuværende statsminister satte i søen, og som jo altså har betydet en centralisering, men som måske også har betydet en forringelse af velfærdsniveauet netop i ældreplejen.

Tak. Så er det hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tusind tak for det. Jeg må starte med at rose fru Julie Skovsby. Jeg synes, det er så imponerende, at man kan stå og holde den tale uden at få helt røde kinder, og uden at ens næse vokser. For lad os nu kigge på, hvad Socialdemokratiet gjorde, da Socialdemokratiet sad i regering – og vi taler ikke om 1970'erne eller 1980'erne, men altså den forrige regering, dvs. den regering, der var lige før den regering, der er der nu, og den var jo socialdemokratisk: Der blev skåret 3,5 mia. kr. i den offentlige sektor, på kommunerne. Mens vi har siddet i regering, er det sådan set blevet løftet. Så altså, hvordan kan man stå og sige alt det der med, hvad man vil og vil? Hvorfor gjorde man det så ikke i de 4 år, man selv havde regeringsmagten?

Ordføreren.

Jeg tror, det var fru Kirsten Normann Andersen, der sagde tidligere, at nu skal vi tale om fremtiden. Og det synes jeg er det, vi skal. Men jeg vil også gerne tale om den regeringsperiode, hvor Socialdemokratiet sad i spidsen. Og i den periode havde vi jo udfordringer med at komme ud af den økonomiske krise, men den historie, som Venstre rejser rundt med, er ikke helt sand, for vi fulgte faktisk det demografiske træk, når man ser på det.

De tal, som jeg henviser til, når jeg siger, at der ikke er et år, siden den nuværende statsminister satte sig i Statsministeriet, hvor behovet for øget offentligt forbrug som følge af flere ældre er blevet dækket – der er ikke et eneste år – er fra Finansministeriet.

Tak. Så er det hr. Jan E. Jørgensen.

Jamen jeg kan rigtig godt forstå, at fru Julie Skovsby hellere vil tale om fremtiden end om fortiden. Men altså, nu er det jo ikke sådan en fjern fortid. Hvad skulle få vælgerne til at tro på, at Socialdemokratiet gør det, de siger, når vi har kunnet se, at da de sad i regering, gjorde de det stik modsatte? Jeg sad selv i en kommunalbestyrelse, så jeg kan udmærket huske det. Der blev vi jo skåret år efter år af den socialdemokratisk ledede regering. Hvorfor skulle vælgerne dog tro på, at man ikke bare vil gentage succesen, næste gang man får magten?

Ordføreren.

Altså, hvis Venstre gerne vil tale om fremtiden, synes jeg, Venstre skulle tale om fremtiden.

I forhold til den nuværende økonomiske situation er det jo sådan, at vi i dag har råd til at dække det demografiske træk, og der er det, at vi siger fra Socialdemokratiets side, at det ønsker vi. Vi ønsker, at pengene skal følge med, når der heldigvis kommer flere ældre og flere børn.

Tak. Så er det fru Kirsten Normann Andersen med en kort bemærkning.

Tak for det. Og først og fremmest tak for at bakke op om intentionerne med forslaget, altså at vi sikrer, at vi, i takt med at vi får flere ældre, også sørger for, at pengene følger med. Men lidt som en opfølgning på fru Karina Adsbøls spørgsmål tænker jeg, at jeg sådan set er enig, også med ordføreren, i, at der godt kan være andre modeller, man kan tage i anvendelse. Der er jo ikke nogen af os, der har lyst til bare at hive penge op af lommen på borgerne. Så det bliver måske også et spørgsmål om at prøve at tænke en lille smule anderledes.

Om det er budgetlov eller det er udligning kunne også være et spørgsmål om at tænke i lidt mere langsigtede løsninger, hvor man også tænker i dynamiske effekter. F.eks. vil vi helt klart kunne sænke antallet af indlæggelser, hvis vi f.eks. havde sørget for plejehjemspladser nok til borgerne og den tilstrækkelige hjælp i hjemmet. Og vi kunne også vælge at prioritere rigtige hænder, altså hænder ude på institutionerne – altså på plejehjemmene og i hjemmeplejen – frem for f.eks. køkkenpuljer og videnscentre. For selv om jeg også synes, det er gode forslag, så vil vi i SF altid prioritere hænderne først og de andre løsninger efterfølgende.

Jeg vil bare høre, om Socialdemokratiet måske også kunne se det som en mulighed for at finde pengene.

Så er det ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, håber jeg meget, at vi kan lave den her beretningstekst, og at der kan findes et eventuelt flertal for det. Som det allerførste er det vigtigt for os, at pengene følger med, så vi får dækket det demografiske træk. Det er der lige nu råd til at vi kan gøre, så det skal vi gøre.

Så er det også en vigtig opgave for os i Socialdemokratiet, at vi får kigget på den tidligere kommunalreform fra 2007 og får evalueret økonomien i den set i forhold til serviceniveauet – for hvad har det betydet for den borgernære velfærd? En udligningsreform er også en bunden opgave.

Når det er sagt, skal vi også se på, hvordan vi kan gøre det anderledes i den offentlige sektor. For mig er det vigtigt, at vi får set på fagligheden – hvordan bringer vi fagligheden i spil, så vi får fjernet noget af det bureaukrati, der er i dag, og brugt de store ressourcer og potentiale, som vi har hos vores offentlige medarbejdere?

Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Og måske bare for sådan at skærpe spørgsmålet: Jeg er med på, at vi sagtens kan diskutere modellen, og at vi ikke kan diskutere behovet. Så blot håndslag på, at vi altid prioriterer ressourcer, der skal bruges til ældrepleje, før vi prioriterer alt det andet.

Ordføreren.

Ja, den borgernære velfærd er rigtig vigtigt for os. Det er det, vi kommer til at prioritere allerførst, altså før der bliver set på andre ting, som råderummet skal bruges til.

Tak til fru Julie Skovsby, Socialdemokratiet. Vi går videre i rækken, og så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ja, der er noget at holde den socialdemokratiske ordfører op på, hvis regeringsmagten skifter. I Dansk Folkeparti er vi helt enige med forslagsstillerne i, at når der kommer flere ældre, der har brug for hjælp, skal der også sættes flere penge af til opgaven. Rigtig mange ældre lever længere i dag og klarer sig godt, men når man så endelig har brug for hjælp, skal vi også have et samfund, som står klar til at hjælpe.

Der har det været beskæmmende at se de frygtelige sparekataloger, nogle kommuner er blevet præsenteret for af deres embedsværk. Vi har hørt om den næsten blinde Einar, der ikke kunne få en plejehjemsplads, der er sparekataloget fra Bornholm, hvor badet skulle udskiftes med vådservietter, og der er alle de andre skrækkelige eksempler. Det stiller også nogle krav til vores byrådsmedlemmer. Dansk Folkeparti er villige til også at finde flere penge, og det har vi jo i øvrigt gjort gang på gang, og vi har prioriteret ældreområdet i de finanslove, vi har været med til. Det vil vi selvfølgelig også gøre fremadrettet.

I en tid, hvor vi ser, at der kommer flere og flere ældre samt flere demente og et større pres på vores ældreomsorg samt på de ansatte, er det ubegribeligt for mig som folketingsmedlem, men også som tidligere ansat i hjemmeplejen, at man i nogle kommuner kan vælge at skære i ældreplejen. Og så er det, at jeg faktisk drømmer mig tilbage til 1999, da jeg startede i hjemmeplejen, for selv om jeg synes, at vi dengang havde rigtig travlt, havde vi faktisk mere tid ude hos de ældre. Vi lavede faktisk også mad sammen med dem. Jeg lærte faktisk med en borger stående ved siden af mig at lave boller i selleri, og hun lærte mig også at stege fasaner.

Derfor kan jeg godt forstå den tanke, der har fået SF til at fremsætte det her beslutningsforslag om at lægge en bund under, hvor meget man som kommunalbestyrelse har lov til at skære på ældreområdet. Men når vi så alligevel ikke kan støtte beslutningsforslaget her i dag, er det, fordi det rettelig hører under, kan man sige, økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne, og fordi det er noget, vi skal prioritere på vores finanslove. Vi skal også have kigget på en fair udligningsreform. Det er der behov for. Og vi skal også have kigget på, om budgetloven er, som den skal være.

Trods store prioriteringer på ældreområdet, såsom ældremilliarden og værdighedsmilliarden, er der behov for mere på området. Vi har behov for, at der holdes en hånd under ældreområdet. Så der er gode takter i beslutningsforslaget, men vi mener, at det er noget, vi skal forhandle, og at det er noget, vi skal forhandle i finansloven. I den debat, vi havde, da vi vedtog forslaget til vedtagelse, som ældreministeren også var inde på, aftalte vi også, at det er noget, der skal tages op mellem den siddende regering og KL i økonomiaftalen. Der står også fint i forslaget til vedtagelse, at det er et område, der skal prioriteres.

Så tak til forslagsstillerne for beslutningsforslaget, som vi er helt enige i intentionerne i. Det er et vigtigt område, som Dansk Folkeparti fortsat vil arbejde og kæmpe for.

Der er alligevel en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførerens kommentarer til forslaget. Jeg lærte også at lave blomkålsgratin og forloren and, da jeg selv arbejdede i hjemmeplejen. Og jeg har også arbejdet i hjemmeplejen i en tid, hvor der var tid til, at jeg kunne gå fra til at spille fodbold med en meget gammel dement landsholdsspiller. Og jeg ved, hvor stor værdi det har, at man faktisk kan nogle andre ting også.

Så jeg er lidt ked af, at Dansk Folkeparti ikke støtter forslaget eller principperne om, at vi skal følge den demografiske udvikling. For jeg synes faktisk, at det er det, som Dansk Folkeparti igen og igen siger, altså at hvis vi skal sikre en værdig ældrepleje, skal vi i hvert fald som minimum sikre, at budgettet følger med en til en, i takt med at flere ældre får brug for hjælp. Og det gør det ikke i dag. Der kompenserer vi kun halvdelen af det flere antal af ældre, som har brug for hjælp.

Så hvis der er flertal for det efter et valg, vil ordføreren og ordførerens parti så være med til at sikre, at økonomien følger med den demografiske udvikling i ældreplejen?

Tak. Ordføreren.

Tak. I Dansk Folkeparti har vi kæmpet for at få afsat flere midler på området, og det har vi gjort i alle de finanslove, vi har været med til. Så hvis regeringsmagten skifter – og det ved vi ikke – så er Dansk Folkeparti helt klar til at sætte sig ind ved siden af andre partier ved et forhandlingsbord for at sikre flere midler til ældreområdet og også i forhold til at have det demografiske træk med. Vi må jo sætte os omkring bordet.

Men jeg tænker, at det er noget, vi skal forhandle i finanslovsforhandlingerne, og jeg tænker også, at den regering, der kommer til at sidde, også skal tage det her op i økonomiforhandlingerne med KL for netop at sikre det her område. Det er jo ikke kun penge, det handler om, kan man sige. Det handler også om at sikre den kvalitet, der skal være i de ydelser, man leverer. Og det kan man jo tage hele vejen rundt også i forhold til den debat, vi havde tidligere i dag.

Tak. Fru Kirsten Normann Andersen.

Sidst jeg fremsatte det her forslag, det har SF nemlig gjort tidligere, var SF det eneste parti, der stemte for det. Så jeg sidder jo her og glæder mig over, at der måske efterhånden kan tegne sig et flertal. Og det vil vi jo kunne skabe allerede nu. Socialdemokratiet har tilkendegivet, at de ønsker, at budgettet skal følge den demografiske udvikling. Hvis Dansk Folkeparti ellers mener det, de siger, og SF og måske andre også er med, ja, så har vi jo flertal for at beslutte, at nu skal det være slut med besparelser på ældreplejen. Nu er det nok med at blive ved med at skære på ældreplejen. Nu har vi set nok af folk som Einar i ældreplejen, og nu skal det have en ende. Vil ordføreren være med til at træffe den beslutning?

Ordføreren.

Som jeg sagde tidligere, er vi – afhængig af hvordan situationen ser ud – helt klart villige til at sætte os ved siden af hinanden i en forhandling, også i forhold til nogle kommende finanslovsforhandlinger. I Dansk Folkeparti har vi kæmpet for at få afsat flere midler, og vi har fået afsat flere midler til ældreområdet. Det er jeg utrolig glad for at vi har fået gennemført, også trods det, at den nuværende regeringen gik til valg på minusvækst, kan man sige, altså, der kan man i hvert fald mærke, at Dansk Folkeparti har siddet med ved forhandlingsbordet, og vi vil fortsat arbejde for ældreområdet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Julie Skovsby.

Jeg vil høre ordføreren fra Dansk Folkeparti, om Dansk Folkeparti ønsker, at vi i udvalget sætter os sammen og forfatter en beretning på det her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Altså, i Dansk Folkeparti er vi altid villige til at sætte os ned sammen med andre. Nu står vi bare i den situation, at der lige om lidt bliver trykket på valgknappen. Man skal også være lidt realistisk i forhold til, hvad man kan nå. Men jeg kan i hvert fald sige fra Dansk Folkepartis side, at ældreområdet er noget, Dansk Folkeparti prioriterer, og det har vi sådan set også bevist gang på gang, altså at vi prioriterer det og vil prioritere det. Så derfor ser jeg da også frem til det – man kan sige afhængig af, om der sker et regeringsskifte. For så har den socialdemokratiske ordfører i hvert fald noget at leve op til på det her område.

Fru Julie Skovsby.

Tak for svaret. Nu er der jo ikke så mange af os herinde, der ved det med valgdatoen. Men hvis det nu er muligt, at vi kan sætte os sammen i udvalget, vil Dansk Folkeparti så gøre det? Altså, hvis vi kan nå at få et udvalgsmøde og der kan skrives et udkast til en beretningstekst, er Dansk Folkeparti så med til at ville kigge på det?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at jeg var meget klar i mit svar, altså at Dansk Folkeparti altid er klar til at kigge på, om der er noget, vi kan gøre, om det så bliver i et udvalg eller efter et valg. Det må vi jo se. Vi må bare også være realistiske i forhold til tidsperspektivet for det her. Men lad os arbejde videre med det. Vi støtter som sagt ikke forslaget, som det foreligger, men derfor kan vi godt kigge på, om vi kan lave noget. Der ligger jo allerede en vedtagelse i forhold til F 40, hvad jeg også nævnte tidligere.

Tak til fru Karina Adsbøl. Så går vi videre i rækken til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Mange tak for det. En værdig ældrepleje med tid til omsorg båret af varme hænder og højt kvalificeret personale er en klar og vigtig prioritet for os i Venstre. Og det manglede da også bare. Når Socialistisk Folkeparti med beslutningsforslaget her i dag ønsker et såkaldt nedskæringsstop i ældreplejen, som der jo står i overskriften til beslutningsforslaget, så er det, at man ikke rigtig ved, om man skal grine eller græde.

For sandheden er jo, at denne regering på alle måder både har løftet, prioriteret og sikret en værdig ældrepleje. Mens det under den tidligere regering, som var en socialdemokratisk ledet regering, som Socialistisk Folkeparti var medlem af, hvad man måske også har glemt – og det kan være svært at huske; vi skal 4 år tilbage i historien – var sådan, at der blev skåret i den kommunale økonomi. Dengang blev der skåret i den kommunale økonomi, og lad mig komme med et eksempel.

Størrelsen på den kommunale serviceramme har betydning for, hvor mange penge kommunerne kan bruge på f.eks. pædagoger og pasning i børnehaver eller på social- og sundhedsassistenter og omsorg på kommunens plejehjem. Og under den tidligere socialdemokratisk ledede regering skar man 3 ½ mia. kr. i den kommunale serviceramme, og det betød – det er velbevist – 3.000 færre pædagoger. Omvendt har denne regering med Venstre i spidsen valgt at løfte den kommunale serviceramme med mere end 2 mia. kr. Og det betyder altså, at man i kommunerne nu igen kan prioritere midler til f.eks. daginstitutioner, skoler og ældrepleje.

Derudover har regeringen sammen med Dansk Folkeparti igen og igen med bl.a. finanslovene løftet ældreområdet. Og hvis jeg bare skulle nævne et par eksempler, kunne jeg nævne værdighedsmilliarden, jeg kunne nævne klippekort til plejehjemsbeboerne til en ½ times ekstra hjælp og støtte om ugen. Og med finansloven for 2018 var ældreområdet det velfærdsområde, som blev prioriteret med det højeste løft på samlet 2,7 mia. kr. Der blev f.eks. afsat penge til flere varme hænder, aflastning af pårørende og midler til at understøtte kommunernes arbejde med en værdig død.

Så når Socialistisk Folkeparti ønsker et nedskæringsstop i ældreplejen, må jeg sige, at det har vi jo gennemført. Nedskæringer var en del af den tidligere regerings dagsorden, så man kommer lidt sent, og det undrer mig da også, at Socialistisk Folkeparti dengang ikke satte hælene i, da man altså selv sad i regeringskontorerne.

Socialistisk Folkeparti nævner så i bemærkningerne til forslaget stigningen i antallet af ældre, og det er en reel problemstilling, at vi i de kommende år vil opleve, at der bliver mange flere ældre. Frem mod 2030 kan vi forvente omkring 230.000 flere ældre. Og det er selvfølgelig glædeligt, at vi bliver ældre og ældre, men det stiller altså også nogle store krav til, at vi som samfund er gearet til både at sikre den nødvendige omsorg og den rette behandling til de mange ældre kronikere, som vil have et behandlingsbehov.

Regeringen og Dansk Folkeparti har allerede med forslaget til en ny sundhedsreform taget det første, vigtige skridt mod at sikre mere nærhed og bedre sammenhæng i det danske sundhedsvæsen. Nye topmoderne sundhedshuse spiller en helt central rolle i det nære sundhedsvæsen, for det har stor betydning for vores ældre, at man f.eks. ikke skal ud og køre lange ture for en ganske simpel kontrol eller bare for at få taget en blodprøve.

VIVE har for kort tid siden offentliggjort en rapport. Den viser bl.a., at hjemmehjælpen til praktiske opgaver over tid er blevet mere målrettet til de ældste og de svageste, og det giver umiddelbart god mening. Men det er også afgørende at holde fast i, at pleje- og omsorgsbehov skal afgøres efter individuelle behov og ikke kun på baggrund af en given kommunal kvalitetsstandard.

Når vi igen og igen hører historier om kommuner, som af den ene eller den anden grund er udfordret på f.eks. rengøringsstandarder, så hænger det jo bl.a. sammen med den kommunale medfinansiering, og derfor er vi fra Venstres side glade for, at sundhedsministeren har reageret og på opfordring af Kommunernes Landsforening, KL, har fastfrosset de kommunale budgetter, så der er skabt ro, indtil vi har fået afdækket, hvor skoen trykker, om jeg så må sige.

Fra Venstres side vil jeg også gerne klart og tydeligt tilkendegive, at vi også fremadrettet vil prioritere ældreområdet. Vi har hvert evig eneste år siden valget i 2015 prioriteret og løftet ældreområdet, bl.a. gennem finanslovene, som vi har forhandlet med Dansk Folkeparti. Og det arbejde har vi sådan set tænkt os at fortsætte, også efter et valg.

Hvordan Socialistisk Folkeparti så vil sikre økonomi til de forslag, som indgår i beslutningsforslaget her, fremgår ikke helt klart – hvis jeg skal sige det pænt – bortset fra en enkelt sætning om det økonomiske råderum. Men hvis vi ser blot får år tilbage, var det jo altså under Thorning-regeringen ganske pauvre år. Så hånden på hjertet: Socialistisk Folkepartis ønske om et nedskæringsstop klinger ærlig talt lidt hult, og jeg tror ikke, jeg overrasker nogen ved at sige, at Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Så bliver man jo altså fristet til at sige, at hvis regeringen påtænker at fortsætte med den nuværende fremskrivning, som man har haft i de sidste 4 år, også efter et valg, så er det jo lige præcis der, hvor man får brug for en ny regering. For regeringen har kun fremskrevet budgetterne i ældreplejen med halvdelen af det, som demografien faktisk tilsiger. Det her er tal, vi har fra finansministeren, nemlig at hver gang to ældre havde brug for at få hjælp, fik kommunerne kun penge til den ene. Det betyder helt konkret, at kommuner nogle steder er nødt til skulle at spare, men det betyder også – med henvisning til en anden VIVE-rapport – at forholdsvis flere og flere ældre faktisk oplever, at de ikke får den hjælp, som de selv synes de har brug for, til personlig pleje, til rengøring, til praktiske opgaver.

Mener regeringen seriøst, mener Venstre seriøst, at den måde, man har tilskrevet budgetterne på i ældreplejen i dag, er tilstrækkelig, også i forhold til fremtiden?

Ordføreren.

Tak for det. Altså, jeg ved bare ikke helt, hvorfor noget som helst skulle blive bedre med en ny regering – altså, det er der ikke noget, der tyder på, og sporene skræmmer, om jeg så må sige. Og der er nogen, der siger, at man aldrig skal gå tilbage til en fuser. I den tid, hvor SF sad i regeringskontorerne, blev der skåret – altså, det er et faktum, sådan er det.

Jeg har stået her på Folketingets talerstol og sagt, at vi sådan set også har tænkt os at prioritere ældreområdet fremover. Der kan blive nogle udfordringer, det er fuldstændig rigtigt. Vi bliver ældre og ældre, og derfor er det jo også nødvendigt, at vi bliver på arbejdsmarkedet længere og længere, og der er vist også lidt usikkerhed om, hvad Socialdemokratiet og SF egentlig mener om det. Men, altså, der er nogle udfordringer af demografisk karakter, og det må vi jo tage hånd om.

Der må jeg bare sige, at man jo må kigge på, ikke kun hvad folk siger, men også hvad de har gjort. I den tid, vi har siddet og haft magten, har vi altså tilført flere penge til kommunerne; i den tid, hvor ordføreren fra SF sad i regering, blev der skåret. Det er sådan set bare virkelighedens verden.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Nu var der altså lige en lille krise, som den tidligere regering også overtog efter en anden Venstreregering – men demografien ændrer sig jo. Altså, det er jo et faktum, at vi lige nu står over for den demografiske udvikling i forhold til ældreplejen, og vi har vidst det rigtig længe. Det bliver kun værre indtil 2028, måske 2040, men i den periode kommer vi til at tage stilling til, om ældre skal gå for lud og koldt vand, eller om vi rent faktisk vil prioritere de ressourcer, der er nødvendige for, at man kan give folk bare en anstændig ældrepleje.

Hvis regeringen og Venstre ikke vil være med til at sikre, at budgetterne kan følge med den demografiske udvikling, så er situationen én nattevagt til 60 borgere fordelt på tre etager, også i fremtiden, og det synes jeg er for tarveligt. Men det kan være, at ordføreren også har en mening om det.

Ordføreren.

Jeg har den mening, at hvis man vil sikre en værdig ældrepleje og sikre, at området får tilført midler, så er det vigtigt, at man sikrer en regering, som kan sikre det. Og der synes jeg, at vores regering har vist nogle gode takter. Man kan altid ønske sig mere. Jeg sidder jo selv i en kommunalbestyrelse, og vi kan altid ønske os flere penge – det skal være nogen hemmelighed. Men der er kommet flere penge, mens vi har haft magten, og da SF og Socialdemokratiet – jeg ved godt, jeg gentager mig selv, men det er, som om det ikke helt trænger ind – havde magten, blev der altså skåret.

Men vi vil meget gerne prøve, om vi kan lave nogle ting sammen efter et valg, hvor vi forhåbentlig genvinder regeringsmagten.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Julie Skovsby.

Jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren anerkender, at i den regeringsperiode, som nu er ved at slutte, har der ikke været et år – ikke ét år – hvor behovet for øget offentligt forbrug som følge af flere ældre er blevet dækket. Anerkender ordføreren det?

Ordføreren.

Jamen altså, ordføreren anerkender, at der er tilført området flere penge, og jeg anerkender også, at der i samme tidsrum er kommet flere ældre – det er rigtigt. Man kan opgøre de her ting på mange måder. Det er jo heller ikke ligegyldigt, om man kigger på antallet af ældre på 65+, eller om man kigger på antallet af ældre på 80+. Situationen ændrer sig jo også. Vi ser nogle store årgange, der kommer ud, og som ikke har så stort et plejebehov. Derfor skal vi passe meget på med at kigge på tingene sådan alt for primitivt. Men jeg anerkender bestemt, at kommunerne har nogle udfordringer, og det er derfor, vi har tilført området flere penge.

Fru Julie Skovsby.

Ja, der er tilført flere penge, men det er jo ikke penge nok. Og det er jo derfor, vi siger, at det demografiske træk ikke er blevet dækket – ikke et eneste år – mens Venstre har siddet med regeringsmagten. Derfor bliver jeg nødt til at gentage spørgsmålet: Anerkender man de tal, der ligger fra Finansministeriet, som beskriver det demografiske træk? Anerkender man, at det ikke er blevet dækket et eneste år, mens Venstre har haft regeringsmagten?

Ordføreren.

Altså, fru Julie Skovsby får jo ikke mig til at stå her på Folketingets talerstol og sige, at vi ikke anerkender ting, der kommer fra Finansministeriet. Så tror jeg, at jeg får en meget utilfreds finansminister i røret om lidt, så selvfølgelig gør vi det. Det, jeg bare siger, er, at flere penge altså er bedre end færre penge.

Det var jo ikke sådan, at der blev færre ældre, da Socialdemokratiet sad i regering – det gjorde der ikke – og der var også et demografisk pres. Så vi har tilført området flere penge. Kunne man ønske sig endnu flere penge? Det kunne man givetvis. Men det må trods alt være rart som kommune – det synes jeg i hvert fald selv – at få flere penge til at løse en opgaven frem for at få færre penge.

Jeg sad der jo selv og kunne se de tal om alt det, vi var blevet lovet fra Socialdemokratiet og SF's side med, hvor mange penge den ene kommune ville få og den anden kommune ville få og den tredje kommune ville få. Og vi kunne bare se, at, nej, vi fik ikke flere penge – vi fik færre penge.

Nu er situationen en anden: Nu får vi flere penge, men selvfølgelig kunne vi da godt ønske os endnu flere.

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak. Nu er det svært at komme ind her, for det er meget en debat om, hvem der har givet nok, og hvem der ikke gav nok i den seneste periode og sådan noget, men jeg prøver alligevel at stille et spørgsmål. For jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren reelt er tilfreds med den ældrepleje, vi har nu. Der er jo ifølge de seneste tal et råderum på 24,5 mia. kr. til 2025, og ordføreren hev en enkelt sætning ud af VIVE's rapport, som fik det til at lyde – i hvert fald i mine ører – som om der ikke rigtig var nogen problemer med det. Så jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre, om ordføreren er tilfreds med den måde, vi behandler vores ældre på nu, og den ældrepleje, vi har nu.

Ordføreren.

Jeg synes, vi skal passe meget på med ikke at tale ældreområdet ned, altså de mange dygtige medarbejdere, der er ude på vores plejehjem, vores hjemmehjælpere osv. – min egen svigermor har været hjemmehjælper i mange år og har været ansat på et plejehjem på Frederiksberg. Og når jeg ser, hvordan situationen er i min egen kommune, er det – og jeg siger ikke, at der ikke sker fejl – i store træk en ældrepleje, som vi sagtens kan stå på mål for, og som vi godt kan være bekendt. Men det er ikke det samme, som at der ikke sker ting rundtomkring i kommunerne, som kunne være bedre – ingen tvivl om det.

Så nej, vi kan godt løfte området yderligere, og det er jo også det, vi har prioriteret. Altså, vi er jo også nødt til at tale penge, for eksempelvis medarbejdere koster penge, og mange af de her udfordringer kræver flere medarbejdere. Men meget af det handler altså også om, at man f.eks. gør tingene bedre, at man f.eks. benytter sig af leanmodeller til at få optimeret arbejdsgangene på plejehjemmet – det er noget, vi har stor succes med på Frederiksberg – sådan at medarbejderne bruger tiden fornuftigt og ikke drøner frem og tilbage og løser praktiske opgaver, som kan løses mere effektivt, hvis man tilrettelægger arbejdsgangene bedre.

Fru Pernille Schnoor.

Jeg troede lige, jeg var enig med ordføreren, da ordføreren til sidst sagde, at tingene kunne gøres bedre – og så blev der lige slynget noget med lean ud. For jeg tror, det mere handler om at kigge på omsorgen, og at vi skal tænke i nogle nye måder at gøre det på. Førhen havde vi noget, der hed, at man kunne visiteres til noget socialt f.eks. – der er jo nogle mennesker, der bare er ensomme og bliver syge af det. Så jeg er enig med ordføreren i, at det ikke kun handler om penge, det handler også om nogle kulturelle ændringer, der skal være.

Men er det ikke rigtigt, at der faktisk er et råderum – at der er et råderum på 24,5 mia. kr. indtil 2025, hvis man ikke bruger det på andre ting, skattelettelser, eller hvad det kunne være, man kunne finde på?

Ordføreren.

Jamen så fik jeg ikke udtrykt det klart nok, for selvfølgelig er flere penge jo også vigtigt, og det er også derfor, vi har sat flere penge af til området de seneste 4 år. Det, jeg bare forsøgte at sige, var, at det ikke kun er et spørgsmål om penge. Det er også et spørgsmål om, hvordan man bruger pengene. Har man eksempelvis et højt sygefravær, er det jo ikke noget, de ældre på nogen måde har gavn af, altså at en sosu-assistent ligger derhjemme og er syg. Det er jo noget af det, man skal tage fat på – at få nedbragt sygefraværet. Og der er en række praktiske opgaver, som man kan effektivisere og gøre smartere og gøre hurtigere, sådan at man kan få frigjort mere tid til netop den omsorg, som jo er det, der er det allervigtigste ude på vores plejecentre osv.

Så er det hr. Peter Kofod. Værsgo.

Tak for det. Jeg blev bare så inspireret af den socialdemokratiske ordførers spørgsmål, at jeg også fik lyst til at stille et spørgsmål. Socialdemokratiet er jo et gavmildt parti, i hvert fald når Socialdemokratiet er i opposition, så jeg vil bare spørge Venstres ordfører, om Venstres ordfører kan bekræfte, at der i de 10 år, Socialdemokratiet havde regeringsmagten, heller ikke fulgte penge med til det demografiske træk, og om ordføreren måske vil give sit syn på, hvad der vil ske, hvis magten tipper her ved næste valg. Ældreplejen skal jo have et løft og har fået det i de her år, og den udvikling ser vi jo gerne fortsætter fra Dansk Folkepartis side. Tror ordføreren, at den positive udvikling, der har været i de seneste år, vil fortsætte, hvis magten tipper?

Ordføreren.

Jamen altså, hvis man ser tilbage på de seneste 8 år, som er de 2 regeringsperioder, vi har med at gøre – den tid, hvor vi har siddet i regering, og den tid, hvor Socialdemokratiet sad i spidsen for regeringen, bl.a. sammen med SF – så kan man se, at der har været et demografisk pres i begge perioder. Men i den periode, vi har siddet i regering, er der blevet tilført flere penge, og i den periode, Socialdemokratiet sad i regering, er der blevet taget flere penge. Så situationen var jo langt, langt værre i de 4 år, hvor Socialdemokratiet sad ved magten, end i de 4 år, vi har siddet ved magten.

Derfor synes jeg jo, at sporene skræmmer, og derfor synes jeg ikke, der er noget som helst, der tyder på, at det skulle blive bedre i en periode med en socialdemokratisk regering. Samtidig er man jo ude og love alle mulige andre ting, som altså koster penge, og pengene kan jo kun indkræves i skat en gang. Og man går også ud og siger, at man ikke har planer om at sætte skatterne i vejret.

Så jeg har svært ved at få tingene til at hænge sammen, men jeg kommer nok heller ikke til at stemme på Socialdemokratiet, så det er jo ikke så vigtigt, hvad jeg synes. Det vigtige er, hvad vælgerne synes, og der håber jeg da, at vi ved fælles indsats kan få forklaret vælgerne, at det er en rigtig skidt idé at sætte kryds ved Socialdemokratiet.

Hr. Peter Kofod.

Jeg har heller ikke nogen planer om at stemme på Socialdemokratiet – jeg er godt tilfreds der, hvor jeg stemmer, kan jeg sige til ordføreren. Men jeg må indrømme, at da jeg læste forslaget, syntes jeg, at det var en lille smule dobbeltmoralsk. Altså, sporene fra den sidste periode skræmmer jo lige præcis. Så jeg vil såmænd bare spørge ordføreren, om man fra Venstres side ikke også synes, at det her synspunkt virker en smule dobbeltmoralsk. Altså, man sparer noget væk under den tidligere regering, og nu kommer man og så siger, at alt er for dårligt, og at der bare skal nogle flere penge til.

Ordfører.

Jeg synes, det er dobbeltmoralsk, og jeg synes især, det er dobbeltmoralsk, fordi man sådan set gik til valg på det modsatte. Altså, jeg kunne have haft lidt respekt for den socialdemokratiske regering, hvis man var gået til valg og havde sagt: Det er svære tider, vi er i en international finansiel krise, som vi endnu ikke er helt ude af, og derfor bliver det 4 magre år, hvor vi bliver nødt til at trimme budgetterne og skære ned, for at vi så kan få Danmark løftet på fode igen. Det havde jeg haft respekt for. Men man sagde det stik modsatte, og man gik endda ud og satte kroner og øre – måske ikke øre; nu skal jeg ikke overdrive – på, hvor mange penge hver enkelt kommune ville få mere til kommunal velfærd. Og hvad skete der? Ikke nok med, at man ikke fik helt lige så mange penge, som man var blevet lovet, nej, der blev skåret ned, så man fik færre penge på trods af et løfte om det modsatte. Derfor må jeg sige, at jeg altså har lidt svært ved at tage Socialdemokraternes synspunkter helt alvorligt.

Med det siger vi så tak til hr. Jan E. Jørgensen. Og så er vi klar til hr. Christian Juhl. Hr. Christian Juhl har faktisk stået klar et stykke tid, og nu får han så ordet. Værsgo.

Først og fremmest tak til SF for fremsættelsen af beslutningsforslaget. Beslutningsforslaget omhandler et nedskæringsstop i ældreplejen og kompensation til kommunerne for væksten i antallet af ældre borgere. Behandlingen af vores ældre medborgere og deres mulighed for at modtage tilstrækkelig hjælp er et tema, vi vender tilbage til igen og igen i forespørgsler, i beslutningsforslag og i samråd. Og det er med særdeles god grund. Derfor er det også helt forståeligt, at SF genfremsætter sit beslutningsforslag.

For kommunernes økonomi bliver holdt i en økonomisk skruestik af skiftende regeringer. Der er ikke råd til borgernær velfærd på et rimeligt niveau. Senest så vi det beskrevet i VIVE's rapport. Næsten halvdelen af svage ældre modtager i dag ingen former for hjælp, hverken fra familie, venner, hjemmehjælp eller privat købt hjælp. I 2017 var det hver tredje, der ikke fik hjælp. Svage ældre er ældre, der selv vurderer, at de ikke kan udføre en eller flere hverdagsopgaver uden hjælp, f.eks. at gå udendørs, tage tøj på eller gå i bad.

Selv blandt de allersvageste ældre, som har behov for hjælp til mere end hverdagsopgaver, er der mange, der ikke modtager hjælp. Udviklingen ser ud til udelukkende at skyldes, at langt færre i dag får hjemmehjælp til de praktiske opgaver. Tallene taler deres eget klare sprog: Antallet af svækkede ældre, der modtager praktisk hjælp, er i de seneste år faldet fra 43 pct. til 25 pct. Selv når man renser tallene for effekten fra rehabilitering og alle, der har en ægtefælle til at hjælpe sig, er faldet markant fra 36 pct. til 25 pct.

Blandt de mest svækkede ældre er andelen, der må klare sig selv uden hjælp, steget fra 17 pct. til 29 pct. de seneste 10 år. Det samme ser vi, når det handler om hjemmehjælp generelt. I løbet af de seneste 10 år er der skåret 6,5 millioner hjemmehjælpstimer i kommunerne på grund af en presset økonomi. Hvis der samtidig skulle kompenseres for det stigende antal ældre i perioden, skulle der reelt tilføres 5,8 mio. timer. Det betyder, at hvis serviceniveauet skulle svare til niveauet i 2008, skulle der leveres 12,3 mio. timer mere end i dag, bare for at holde niveauet fra 2008, hvor det altså ikke flød med mælk og honning i ældreplejen.

Udviklingen fortsætter desværre. Alene det seneste år er udgifterne pr. ældre over 75 år faldet med 2,9 pct. Antallet af ansatte pr. ældre over 75 år er faldet med 4,2 pct. de seneste 2 år. Det er udtryk for et markant svigt af ældreplejen. Hvis udviklingen skal vendes, er det helt nødvendigt at tilføre flere ressourcer. Ældre Sagen vurderer, at hvor der fra 2008 til 2017 er blevet sparet 3,4 mia. kr. på området, skulle der i stedet have været tilført 6,6 mia. kr. Derfor er det helt nødvendigt at slippe kommunerne ud af det økonomiske førergreb, som skiftende regeringer har lagt dem i. Samtidig bliver vi nødt til at se på minimumsstandarder, hvor midlerne følger med, så vi kan sikre et anstændigt serviceniveau.

Køgedommen gjorde det klart, at der ikke er en nedre grænse for serviceniveauet. Derfor er der ingen tvivl om, at der er brug for et økonomisk løft til kommunerne. Vi støtter derfor fuldt ud intentionerne i SF's forslag. Det er helt uanstændigt, at kommunerne er så økonomisk presset, at der ikke er råd til at prioritere en rimelig behandling af vores ældre medborgere. Konsekvensen er, at borgere, der ikke længere selv kan klare rengøring, nu får tilbudt rengøring hver fjerde eller femte uge, tøjvask hver fjerde uge, samt ingen eller utilstrækkelig tid til den relationelle kontakt, hvor den forebyggende indsats kunne gøre gavn.

Det er ganske simpelt ikke anstændigt, hverken for de ældre eller for de ansatte, der oplever, at de ikke kan løse deres opgaver på fagligt forsvarlig vis, fordi der ikke er ressourcer. Derfor støtter vi SF's forslag. Vi er betænkelige ved udmøntningen af midlerne; vi finder den foreslåede model lige lovlig bureaukratisk, men det må vi prøve at diskutere i den videre behandling.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til Enhedslistens ordfører. Jeg tror, at vi er flere ordførere i dag, der er substitutter for vores ældreordførere. Men jeg kunne godt lige tænke mig at stille et spørgsmål i forhold til det, Enhedslisten sagde omkring minimumsstandarder. Ifølge serviceloven er det jo sådan, at det skal være den individuelle vurdering, der afgør det. Så hvordan bliver det så med en minimumsstandard, når det ifølge serviceloven er sådan, at borgeren skal have den individuelle vurdering? Det vil sige, at med den servicelov, vi har i dag, vil det også være sådan, at man skal have den individuelle vurdering, men hvis man laver en minimumsstandard, bliver det ofte standarden. Så vil Enhedslistens ordfører måske uddybe det?

Værsgo.

Når man laver minimumsstandarder, skal man jo generelt passe på, at det ikke bliver maksimum eller normen. For en minimumsstandard er en mindstenorm, og oven på minimumsstandarden skal man så bygge vurderingen; det er noget, der siger sig selv.

Men der er meget, der tyder på, at kommunernes individuelle vurderinger rent faktisk går så langt ned, at det ikke længere er acceptabelt, og derfor er vi nødt til at sige, at der er en nedre grænse for, hvad man kan tillade sig i de vurderinger, der er individuelle.

Fru Karina Adsbøl.

Jamen jeg forstår egentlig godt Enhedslistens pointe. Men det er sådan i dag, at man ikke må sige: Det er den servicestandard, vi har i dag, så den vare har vi ikke på hylden. Det oplever vi jo så sker i praksis, altså at borgerne ikke får den hjælp, de har behov for, men det er faktisk ulovligt.

Så derfor vil jeg i forhold til det med minimumsstandarder sige, at vi jo så det i forbindelse med ældremad, altså med et loft over, hvad det må koste, men hvor det så kommer til at koste mere. Er Enhedslisten sikker på, at det er den vej, vi skal gå i forhold til det her?

Ordføreren.

Enhver mulighed for noget, der kan løfte niveauet for de ældre, er vi med på at diskutere; det er noget, der siger sig selv. Men en minimumsstandard ville jo – ligesom vi diskuterede det på børneområdet – være med til at sikre et eller andet mindsteniveau. Og som jeg også nævnte i ordførertalen, er det jo kommunernes økonomi, der reelt er med til at presse den her situation igennem. Så kommunerne går på kompromis. Derfor er vi nødt til at gøre et eller andet. Det tror jeg også at selv Dansk Folkeparti er nødt til at være med til.

Vi siger tak til hr. Christian Juhl. Så giver vi ordet til fru Laura Lindahl, som repræsenterer Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jamen altså Liberal Alliance prioriterer en værdig ældrepleje højt. Vi er stolte af og glade for, at vi er en del af en regering, som faktisk har prioriteret ældreplejen højt. Vi har, som tidligere ordførere har været inde på, afsat flere midler til ældreplejen, end der formentlig er set før, og vi har også haft fokus på, at de bruges effektivt. For os er det lige så vigtigt at se på, hvordan man bruger pengene, som at se på, hvor mange penge man bruger.

Der er stor forskel fra kommune til kommune, og der er også forskel inden for den enkelte kommune på, hvor værdig en ældrepleje man tilbyder for de samme midler og inden for de samme rammer. Der er gode eksempler, men der er også skræmmende eksempler derude. Der er jo ikke nogen tvivl om, at Liberal Alliances hensigter med de mange penge, vi har været med til at afsætte på det her område, er, at kommunerne også bruger pengene efter hensigten. Det vil jeg da kraftigt opfordre dem til at gøre. Vi har set eksempler på, at man har prioriteret anderledes i budgettet, når man vidste, at man fik de her penge. Men vi respekterer også det kommunale selvstyre, og vi er ikke interesserede i, at vi her fra Christiansborg skal detailstyre, hvordan de planlægger deres budget i den enkelte kommune. Når der er kommunalvalg, må man som borger i en kommune stemme på de politikere, som går til valg på det her område, og som man finder troværdige. Sådan fungerer demokratiet.

I forhold til at kompensere kommunerne vil jeg gerne, som tidligere ordførere også har været inde på, pointere, at den her regering jo har tilføjet milliarder til kommunerne øremærket ældreplejen og har hævet servicerammen, mens den tidligere regering, som det også er blevet nævnt, jo sænkede servicerammen. Så når vi nu står her og drøfter et beslutningsforslag fra SF om et nedskæringsstop, er det jo helt fair, at man er blevet klogere. Det er også helt fair, at man gerne vil se fremad. Men det klinger også en lille smule hult. Det må jeg ærligt indrømme. Så nej, Liberal Alliance stemmer ikke for det her forslag.

Tak til fru Laura Lindahl. Og den, der så står for tur, er fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Som et rigt land med en god økonomi og med et råderum ifølge Finansministeriet på – som jeg nævnte tidligere i et spørgsmål – 24,5 mia. kr. frem til 2025 bør vi også evne at passe på vores ældre på en ordentlig og værdig måde. Alt for mange føler sig ensomme. Alt for mange har ikke en hverdag med gode, sunde fællesskaber.

Det er vigtigt for os at sige, at vi mener, at løsningen på det her problem ikke kun handler om kroner og øre; det er også et spørgsmål om tid, nærvær, empati, omsorg, medbestemmelse og meningsfulde fællesskaber, som jeg nævnte før. Vi tror bl.a. på, at vi skal udvikle en ældrepleje, hvor vi i højere grad end nu har fokus på den enkelte ældres behov; en ældrepleje, hvor vi også har tid til at tænke nyt, hvor vi altså bruger noget energi på at tænke nyt, f.eks. ved at skabe nye boformer på tværs af generationer. Det mener vi også er med til at løse nogle af de problemstillinger, som vi taler om i dag.

Samtidig erkender vi også, at pleje og omsorg koster penge, og at vi er nødt til som samfund at prioritere, og at vi har sparet nok på ældreområdet. Det er positivt, at man i forslaget fra SF foreslår, at pengene tildeles kommunerne ved dokumentation af behov, så det er kommunerne selv, der bruger pengene, og ikke noget, som vi laver puljer til her fra Folketingets side.

Så vores holdning til forslaget er, at det er lidt ærgerligt, at det kun omhandler de penge, der er brug for at investere i ældreplejen. For som sagt mener vi også, det er vigtigt at tale om de tiltag, der er nødvendige for at løse problemerne på længere sigt. Vi mener, der skal en kulturændring til, og at det er vigtigt, at vi også tager de diskussioner her i salen, når vi taler om økonomi.

Men for at runde af støtter vi SF's forslag om et nedskæringsstop i ældreplejen.

Tak til fru Pernille Schnoor. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Kirsten Normann Andersen, som er klar. Værsgo.

Tak for det. Vi har fremsat forslaget – og i øvrigt fremsat forslaget igen – fordi det stadig væk er et faktum, at i de kommende år vil antallet af ældre fortsat stige. Fra 2019 til 2023 vil der komme omkring 83.000 flere ældre over 65 år, hvilket svarer til 9 pct.s stigning. For dem på 85 år eller ældre vil stigningen være på 13,5 pct.

Der er i dag blevet gennemført alt for mange nedskæringer på ældreområdet; nedskæringer, som er blevet begrundet med argumentet om sund aldring. Det er ganske vist, at vi i de senere år har set, at flere ældre kan klare sig længere i eget hjem helt uden eller med begrænset hjælp fra kommunen. Men den udvikling er desværre også blevet misbrugt til at gennemføre store besparelser på ældreområdet. Eksempelvis viste kortlægningen fra Ældre Sagen i april 2017, at der er skåret 20 pct. i hjemmeplejen siden 2008. Den nedskæring kan ikke forklares med stigende brug af rehabilitering i ældreplejen. Nedskæringerne har bl.a. betydet, at der ifølge FOA's budgetundersøgelse er foretaget nedskæringer på normeringer og reduktion i den praktiske hjælp såsom rengøring. Derudover er der blevet foretaget beskæringer på klippekortsordning, ligesom en del kommuner har øget brugerbetalingen på kørsel af ældre til træning.

Vi har ikke råd til at skære mere på ældrepleje. Der skal tilføres flere penge til området. I SF mener vi, det er vigtigt, at vi tilbyder en garanti for, at pengene i fremtiden også vil følge det stigende antal ældre. Derfor foreslår vi med det her beslutningsforslag, at vi stopper for nedskæring i ældreplejen med virkning fra 2020 og frem til 2023. Vi ønsker også med det her forslag at kompensere kommunerne økonomisk i forhold til antallet af ældre pr. kommune, under forudsætning af at kommunerne rent faktisk øger deres udgifter til ældreområdet. Konkret foreslår vi, at der ikke skæres yderligere i de offentlige budgetter i ældreplejen, og at hver enkelt kommune herudover får tilført ekstra penge, i takt med at antallet af ældre i kommunerne stiger.

Det her forslag er ikke kun vigtigt for de ældre. Det er også vigtigt, hvis det er sådan, at vi i fremtiden skal kunne rekruttere personale til ældreplejen. For skal man, som nogle af mine tidligere kolleger skal, håndtere og passe 60 ældre, demente borgere fordelt på tre etager i en nattevagt, så er der simpelt hen bare grænser for, hvor længe det bliver ved med at være et fedt job. For det er det ellers. Det er et dejligt job, som jeg varmt kan anbefale. Men vilkårene skal også være til det.

Vi kan sagtens diskutere modellen og også teknikken i det her forslag. Men vi kan ikke diskutere behovet. Der er et enormt behov for, at vi får genoprettet økonomien, og at vi anerkender, at vi er nødt til at tilføre flere penge, i takt med at flere ældre får brug for hjælp. Så jeg vil gerne sige tak til Socialdemokratiet og til De Radikale og til Enhedslisten og Alternativet for at støtte det synspunkt og også tak til forslaget om eventuelt at kunne lave en beretning. Jeg blev lidt tvivl om, hvorvidt Dansk Folkeparti faktisk bakkede den tanke op. For medmindre Dansk Folkeparti også er med på beretningsdelen, har vi ikke et flertal på den her side af valget. Det kunne så være en god grund til at sørge for, at vi fik det efter et valg. Så jeg vil bare gerne sige tak for behandlingen af forslaget.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.