Det næste punkt på dagsordenen er:

38) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 115:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af straffelovens bestemmelse om menneskehandel.

Af Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 28.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til SF, som med det her beslutningsforslag bidrager til en rigtig god og vigtig debat om indsatsen mod menneskehandel og grov udnyttelse af sårbare arbejdstagere. Beslutningsforslaget pålægger regeringen inden årets udgang at fremsætte et lovforslag, der ændrer straffelovens bestemmelse om menneskehandel.

I dag er det sådan, at det er en betingelse for at blive dømt for menneskehandel til tvangsarbejde, at personerne er blevet tvunget til at arbejde eller reelt ikke har haft et andet valg. Med beslutningsforslaget foreslås det at ændre dette, så bestemmelsen udvides til at omfatte arbejde, der uden at være tvangsarbejde indeholder elementer af grov udnyttelse og umenneskelig behandling.

Det er ikke så længe siden, vi sidst drøftede indsatsen mod udnyttelse af sårbare personer til at arbejde under meget usle forhold. I marts måned var jeg sammen med beskæftigelsesministeren i samråd om netop dette emne, og jeg ser egentlig også forslaget som sådan i en lige linje fra det samråd. Jeg synes, det var et rigtig godt og konstruktivt samråd, hvor vi havde gode drøftelser, og hvor vi også var inde på ideen om at ændre straffelovens bestemmelse om menneskehandel for at sikre, at flere bagmænd dømmes.

Som jeg også gav udtryk for på samrådet, er jeg helt enig i, at indsatsen mod menneskehandel til tvangsarbejde og udnyttelse af sårbare personer til at arbejde under meget dårlige forhold skal styrkes, og jeg synes derfor ikke, at de tanker, der ligger bag det her beslutningsforslag, er helt skæve, for jeg er fuldstændig enig med forslagsstillerne i, at vi skal have stillet bagmændene i de her sager til ansvar.

Så er jeg ikke sikker på, at en ændring af straffelovens bestemmelse om menneskehandel nødvendigvis vil løse udfordringerne på området. Indsatsen mod menneskehandel involverer jo rigtig mange forskellige myndigheder, som har hver sin rolle i forhold til forebyggelse, hjælp til ofre og retsforfølgning af bagmænd, og derfor bliver vi altså nødt til at kigge på det her i et helhedsperspektiv for at se, hvordan vi bedst kan forbedre indsatsen.

Som jeg også nævnte på samrådet, er der som led i regeringens rimelighedsdagsorden blevet nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal se på mulige initiativer på det her område. Arbejdsgruppen skal bl.a. vurdere, om der er behov for lovgivningsmæssige tiltag. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse også indhente erfaringer fra andre lande om bl.a. muligheden for at retsforfølge bagmændene.

Jeg har allerede indhentet oplysninger fra Belgien, som forslagsstillerne har henvist til i beslutningsforslaget. I Belgien har de som bekendt ændret deres lovgivning om menneskehandel, så de har bevæget sig væk fra betingelsen om tvang. Det er jo bestemt interessant og brugbar viden, men den belgiske arbejdsmarkedsmodel er noget anderledes skruet sammen end den danske, og deres strafferetlige regler kan ikke nødvendigvis lige overføres direkte til de danske. Og så er det jo som nævnt ikke sikkert, at en ændring af straffeloven vil løse de bevismæssige udfordringer, som vi nogle gange ser i de her sager, men det er selvfølgelig oplysninger, som jeg har tænkt mig og bestemt mig for at arbejde videre med, og derfor vil de også blive bearbejdet i den arbejdsgruppe, som jeg nævnte.

Arbejdsgruppen skal aflevere sine anbefalinger allerede i maj – det tror jeg også at jeg nævnte på samrådet i marts – og med arbejdsgruppens anbefalinger vil vi blive klogere på, om der er grundlag for at ændre straffelovens bestemmelse om menneskehandel. Jeg synes derfor – for vi er meget tæt på maj, og det her er ikke bare en ting; det skal vi kigge bredt på – at vi skal afvente arbejdsgruppens anbefalinger, før vi sådan beslutter at ændre straffeloven, og det er grunden til, at vi ikke kan støtte det, selv om vi sådan set godt kan se tankerne bag det.

Der er en kort bemærkning til hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Også ved det her beslutningsforslag vil jeg da starte med at takke for den der imødekommenhed, der er over for ideerne i forslaget. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren om holdningen til, at vores eget Center mod Menneskehandel kan udpege 74 mennesker, som faktisk har været ofre for menneskehandel og tvangsarbejde, men at 0 er blevet dømt.

Ministeren.

Som jeg er oplyst, er det sådan, at Center mod Menneskehandel opererer med en lidt anden definition af menneskehandel til tvangsarbejde end den sådan rent strafferetlige del af det. Og det gør de jo bl.a., fordi deres arbejde i høj grad er rettet mod at hjælpe ofrene. Så der er ikke tale om en strafferetlig vurdering af, om bagmændene kan dømmes for menneskehandel, og derfor kan man ikke helt sætte det lighedstegn. Men der er ingen diskussion om, at det er alvorligt, og at vi skal tage det alvorligt.

Jeg vil også godt lige understrege – for det må ikke blive væk i debatten her – at der jo er flere bagmænd, der faktisk er blevet dømt for deres grove udnyttelse af ofrene, altså efter straffelovens bestemmelse om åger, altså grov udnyttelse. Det er bare lige, for at det også er sagt i den her forbindelse.

Hr. Karsten Hønge.

Det er jo rigtigt. Vi har heldigvis haft nogle domme efter bestemmelsen om åger. Jeg synes alligevel, at det også for ministeren må være noget af en overraskelse. Altså, hvis nu man skal forholde sig til, at uanset om menneskehandel og tvangsarbejde kunne defineres på forskellige måder, så kan man sige, at den bestemmelse, der er i den lov, vi har i dag, går tilbage til 1930. Så den er vel også lidt ude af trit med det, der sker. Men vi kan konstatere, at de to sager, der trods alt har været ført frem, også endte uden dom. Og der har vi jo en ekspert i menneskehandel, Anders Lisborg, der netop siger, at det er belgierne, man skal kigge på. For de har sat barren i lovgivningen højere end i Danmark, og i Belgien er uanstændige menneskelige vilkår lig med menneskehandel, hvilket gør det betydelig nemmere at få folk dømt.

Ministeren, værsgo.

Det er også derfor, at det, man er kommet med i Belgien, kommer ind og er en del af arbejdet i den arbejdsgruppe på tværs af ministerier. For jeg har da en klar forventning om, at når den arbejdsgruppe barsler i maj, vil vi få et bredt perspektiv på det her, som sikkert ender med, at vi i fællesskab skal til at lave noget lovgivning på det her område. Det vil jeg da forvente.

Vi siger tak til ministeren og går videre i ordførerrækken. Først er det hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Fra Socialdemokratiets side anerkender vi også, at der er meget store problemer på det her område, hvor mennesker bliver presset, tvunget, ansporet til at arbejde under vilkår, der er helt uacceptable, og hvor det har karakter af tvangsarbejde. Vi har set nogle kedelige eksempler på det, og bl.a. 3F har gravet sager frem, hvor man må sige at det simpelt hen ligner menneskehandel.

Derfor er der heller ingen tvivl om, at forslagsstillerne her har en væsentlig pointe i, at der er et stort og omfangsrigt problem. Og der er heller ikke nogen tvivl om, at man med nogle ændringer af definitionen på, hvad der er menneskehandel, kan være med til at gøre det her mere operationelt. Så fra Socialdemokratiets side er vi kolossalt positive over for intentionerne i det her forslag.

Som justitsministeren var inde på, har man en tværministeriel arbejdsgruppe, og der har det været vurderingen fra den socialdemokratiske ledelse, at det er en god idé at afvente den arbejdsgruppe. Som jeg forstår justitsministeren, barsler den allerede her i maj måned, og der håber vi på, at intentionen med det her beslutningsforslag vil blive fulgt op. Men vi synes, det er en god idé at afvente det arbejde, der ligger i den tværministerielle arbejdsgruppe.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Forslaget her har som formål at gøre det lettere at kunne komme efter kyniske bagmænd, som står bag menneskehandel. Er det så et problem i Danmark? Ja, desværre. Vi har set flere sager, hvor mennesker handles og udnyttes på det groveste, og ærlig talt, det burde ikke kunne forekomme i et velordnet land som Danmark, men det gør det. I forslagets bemærkninger nævnes, at der er identificeret 74 ofre for menneskehandel, men at ingen er dømt for menneskehandel. Derfor lægges der op til at udvide bestemmelsen om, at man kan stille folk til ansvar. Efter et nyligt afholdt samråd i Retsudvalget har vi forstået, at henholdsvis justitsministeren og beskæftigelsesministeren sammen har sat gang i en arbejdsgruppe, der i maj måned skal redegøre for, hvordan man langt mere systematisk kommer efter menneskehandel og personerne bag. Det er godt, at regeringen er opmærksom på det.

Vi deler forslagets intentioner, og der findes vel heller ikke noget mere motiverende for en regering end at vide, at hvis man ikke leverer varen, så kommer Folketinget gerne og hjælper til. Vi vil derfor foreslå, at regeringen får mulighed for at præsentere sine ideer til handling på området, og at Folketinget, indtil det sker, afventer. Det er trods alt blot kort tid. Hvis regeringen så mod forventning ikke leverer, stiller vi os gerne parate til at hjælpe med at presse det igennem Folketinget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Beslutningsforslaget fra SF omhandler en vigtig debat om menneskehandel og udnyttelse af grupper af mennesker. Forslagsstillerne foreslår at ændre straffelovens § 262 a om menneskehandel, så den også omfatter arbejde under urimelige og utålelige vilkår.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi i Venstre ser meget alvorligt på de her forhold. Jeg er derfor enig med forslagsstillerne i, at vi skal styrke indsatsen på området. Vi kan ikke acceptere, at sårbare mennesker på det groveste bliver udnyttet til at arbejde under kummerlige forhold. Det hører ganske enkelt ikke hjemme i Danmark, men det er et stort og komplekst område, og derfor er jeg glad for, at der sidder en tværministeriel arbejdsgruppe og ser på det. Lad os derfor afvente resultatet af deres anbefalinger. Jeg kan forstå på ministeren, at de allerede kommer i maj måned, og så er jeg sikker på, at der kommer en lovændring på den ene eller på den anden måde, men jeg vil ikke ind og overrule arbejdsgruppen. Så på det foreliggende grundlag kan vi ikke støtte forslaget, men har stor sympati for tankerne bag, og jeg er helt sikker på, at vi kommer igennem med et eller andet i maj måned.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak til forslagsstillerne. Vi deler fuldstændig den anerkendelse af problemet med tvangsarbejde, som fremgår af forslaget. Vi anerkender også, at problemet med tvangsarbejdende ikke er faldende, men at det er stigende. Det er stigende globalt, hvor vi snakker om millioner og atter millioner mennesker, og det er også stigende i Europa, EU, og det er stigende i Danmark. Baggrunden for det her er jo selvfølgelig den øgede globalisering, men det er også den øgede afregulering, som vi har set i mange lande. Den har gjort tvangsarbejde muligt.

Det er klart, at den væsentligste beskyttelse mod tvangsarbejde er stærke fagforeninger. Det er fagforeninger, der kan gribe ind på arbejdspladserne. Det er et stærkt Arbejdstilsyn. Det er stærke rettigheder for den organiserede arbejderbevægelse. Derfor er det en vigtig del at understøtte det og ikke lave indskrænkninger. Vi har jo desværre set, at borgerlige partier har vedtaget at begrænse Arbejdstilsynets mulighed for at gå ind i private hjem, hvilket jo har været en svækkelse af muligheden for at afsløre tvangsarbejde i forbindelse med byggeri og den type ting.

Så vi bliver nødt til ligesom at fastholde, at der er nogle ting, der skal gøres, som ligger uden for det rent strafferetslige. Men når det kommer til det strafferetlige, synes vi også, at der skal gøres noget. For det er klart, at i modsætning til hvad vi snakkede om tidligere i forhold til spørgsmålet om effekt, så kalkulerer de folk, som står bag det her, de bagmænd, der står bag det her, jo benhårdt. Det er noget, der er overvejet i detaljen, i forhold til hvad risikoen er. Der tror vi bestemt at en straf kan have en virkning.

Vores problem er imidlertid, at der jo er en glidende overgang mellem det, man kan kalde grov udnyttelse af arbejdskraften, og så egentligt tvangsarbejde eller menneskehandel. Den grænse er flydende. Og skal vi have straffesanktioner, er det klart, at så bliver vi nødt til mere præcist at være i stand til at definere, hvornår den glidende overgang går over den overgang, hvor det bliver uacceptabelt, og hvor det ikke længere bare er et fagligt anliggende. Den klare afgrænsning mangler vi jo i dag, og jeg synes, det er vigtigt, at vi kigger på den i udvalgsbehandlingen. Det kan være, at det udvalg, som ministeren har nedsat, der vil hjælpe os. Men vi tror, det er vigtigt, at vi prøver at komme videre for at få den klare grænse fastlagt. Samme idé som i det her forslag var jo fremme i 2014-15 i Folketinget, og også der understregede vi behovet for at lave nogle juridiske analyser på det her område. Det synes vi sådan set stadig væk, og vi håber så, at de kommer.

Men det korte af det lange er, at vi fuldstændig støtter udgangspunktet, også fordi den almindelige myte, der måske er på det her område, om, at det er noget, der vedrører prostitution og lignende, er helt fejlagtig. Det her område har spredt sig ud til transport, rengøring, husarbejde, byggebranche osv., og der skal gribes ind over for det. Så lad os kigge på det i udvalget. Lad os prøve at se, hvad der kommer fra det udvalg, der har været nedsat af regeringen, og lad os så hurtigt komme frem til en eller anden form for konkretiseret forslag eller beretning, hvad det nu kan blive til, sådan at vi kan få vedtaget et forslag, om ikke før sommerferien – det bliver nok svært at nå – så under den kommende nye regering efter valget.

Der er en kort bemærkning fra fru May-Britt Kattrup.

Tak for det. Jeg vil bare lige høre hr. Søren Søndergaard, om han virkelig mente, at han er ked af, at vi har forhindret, at myndigheder uden retskendelse kan rende rundt i borgernes private hjem. Altså, bare fordi de lige sådan synes, at nu er der et eller andet her, de gerne lige vil kigge på, så ville de kunne vade rundt inde i folks hjem uden retskendelse. Jeg vil spørge, om ordføreren virkelig er ked af, at vi har forhindret det.

Ordføreren.

Nej, jeg er ikke ked af, at man har forhindret, at myndigheder kan gå ind uden retskendelse. Men jeg mener, det er et kæmpe problem, at man ikke har opbygget nogle strukturer, der gør, at f.eks. Arbejdstilsynet – hvis de har en formodet mistanke – kan få en retskendelse øjeblikkelig, sådan at øjeblikket derved ikke forspildes. Det er jo desværre det, der sker, for når myndighederne når frem efter nogen tid, så er de personer, som bliver udnyttet, altså forsvundet. Og det er jo et kæmpe problem, som jeg synes at vi alle sammen bør have et ansvar for at gøre noget ved.

Fru May-Britt Kattrup.

Jamen jeg vil bare kvittere for svaret. Det var rart at høre, at ordføreren i hvert fald mener, at der skal være en retskendelse, for at myndigheder kan have adgang til private folks hjem. Tak.

Og det er vi enige om, kan jeg se. Så siger vi tak til hr. Søren Søndergaard. Og så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak. Igen har SF sat fokus på et meget vigtigt emne, og det er rart, at vi får mulighed for at tale om de ting her i Folketingssalen. Og selvfølgelig skal vi bekæmpe udnyttelse af sårbare mennesker til tvangsarbejde. Det kan der ikke herske nogen tvivl om, og det er et meget vigtigt emne for Liberal Alliance.

Også på det her område har regeringen allerede nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder på tværs af ministerier, og jeg mener, at vi bør afvente resultatet af den her gruppes arbejde. Derfor støtter vi så ikke beslutningsforslaget, selv om vi altså mener, at intentionerne er rigtig gode.

Jeg skulle også hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de heller ikke støtter forslaget.

Tak, og der er ingen korte bemærkninger. Dermed er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Karsten Hønge.

Igen under det her beslutningsforslag må jeg jo sige tak for de mange venlige bemærkninger. Det er da vældigt, som vi kan klø hinanden på ryggen her i aften. Så tak for de holdninger, der kom frem, som også kunne tyde på, at vi kan nå frem til i fællesskab at gøre noget ved det.

Så vil jeg også bare lige sige, at det jo er rigtig godt, at der kommer den her tværministerielle arbejdsgruppe med noget nu her, og jeg kan forstå, at det var maj måned. Jeg skal bare lige have slået fast: Det er vel i maj måned i år, ikke? Grunden til, at jeg vil tillade mig lige at sige det sådan med et skævt smil, er jo, at SF havde det her nærmest identiske forslag til behandling her i Folketingssalen i 2015, og der erkendte man jo også fra alle mulige sider, at det også var noget, man skulle have gjort noget ved. Altså, siden 2015 og til i dag er der ikke sket en snus. Ja, der er sket en snus ude i virkeligheden, i og med at der er kommet flere handlede til. Der er flere mennesker, der er blevet udnyttet, der er trådt på, der er blevet ydmyget og underbetalt.

Jeg kan godt forstå det der argument om, at nu skal vi lige afvente, hvad den her tværministerielle gruppe er nået frem til, men jeg håber også, at I kan forstå, at når vi nu havde fremsat dette forslag i 2015, og siden da er der sådan set ikke sket noget, håber jeg, at vi nu i hvert fald får det gjort, for man skulle faktisk tro, at det, der foregår derude, var løgn.

For midt i vores trygge velfærdssamfund lever og arbejder en gruppe mennesker under forhold, som vi jo stort set må kalde en slavetilværelse. Det er jo ikke sådan at forstå, at de går rundt med jernlænker om halsen eller om benene, men kæderne er der alligevel, og de er lige så effektive, for mennesker tvinges til at arbejde og bo under usle forhold, hvis de altså vel at mærke kan holdes fast af lænker, der kan komme til udtryk i trusler om tæsk, vold mod familien i hjemlandet, eller at de holdes i en økonomisk afhængighed på grund af gæld eller andre ting.

Derfor er det godt at se, at Danmarks Radio og fagforbundet 3F har afsløret flere tilfælde af så grov udnyttelse, at det mest af alt minder om menneskehandel og slavearbejde. Det foregår i mange lande over hele jorden, og det foregår også i Danmark. Socialstyrelsens Center mod Menneskehandel vurderer, at 74 mennesker har været solgt til tvangsarbejde i Danmark fra 2009-2018, og det er jo vel at mærke de tal, som de har kunnet få fat i. Men en opgørelse fra Rigspolitiet viser imidlertid, at ikke en eneste bagmand er dømt. Resultatet er altså mindst 74 ofre, 0 dømte.

SF mener, at lovgivningen skal revideres, så bagmænd i højere grad kan dømmes efter straffelovens § 262 A, og vi kan i den forbindelse lade os inspirere af Belgien, hvor langt flere både sigtes og dømmes. I Belgien ser man faktisk langt strengere på tvangsarbejde, så det også omfatter arbejde, der foregår under urimelige og utålelige vilkår. Den nuværende definition i Danmark af tvangsarbejde går helt tilbage til 1930, og verden ser dog noget anderledes ud i dag.

I Danmark har der kun været rejst tiltale mod bagmænd i to sager, nemlig den såkaldte kældersag og den såkaldte garagesag, men ingen blev dømt for menneskehandel eller tvangsarbejde i de to sager. Siden hen har vi så set sagen fra byggepladsen i Holbæk og vognmandsfirmaet Kurt Beiers slumlejre i Padborg. På det samråd, som har været inde i debatten tidligere, sagde beskæftigelsesministeren, og jeg citerer:

Det er nogle meget alvorlige problemer og sager, som vi har set gengivet i fagbladet 3F og i udsendelser på tv. Jeg tror, at vi alle er enige om, at de forhold, der skildres i de omtalte sager, er fuldstændig uacceptable. Jeg kan ikke skarpt nok tage afstand fra, at sårbare grupper på arbejdsmarkedet udnyttes af kyniske bagmænd.

Men så er det igen, at vi nu må sige, 4 år efter at SF første gang fremsatte et forslag, at ord altså ikke gør det alene. Vi bliver tydeligvis nødt til at ændre i loven. Så vil jeg sige, at så skal man ikke tro, at så er sagen kringlet på den måde. Der vil fortsat være brug for, at vi har en stærk fagbevægelse, der med tilstrækkelig mange folk er i stand til at opsøge den slags arbejdspladser, at vi har et arbejdstilsyn, der har musklerne til faktisk også at komme ud af kontorerne og komme ud og tjekke forholdene, at vi har skattemyndigheder og vi har politi, der også prioriterer denne slags sager. Det er det, der i fællesskab kan gøre, at vi kan få udryddet menneskehandel og slavearbejde i Danmark.

Så vil jeg bare sige, at Det Radikale Venstre har meddelt, at de også støtter beslutningsforslaget.

Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.