Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 109:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af økonomisk sikkerhedsstillelse i ansøgninger om familiesammenføring.

Af Andreas Steenberg (RV) m.fl.

(Fremsættelse 27.02.2019).

Nu har jeg så det problem, at jeg ikke kan se hr. Andreas Steenberg i salen, og vi kan ikke påbegynde behandlingen, hvis ikke forslagsstilleren er til stede. Jeg har fået underretning om, at han skulle være på vej. Det er så et spørgsmål om, hvor det er fra.

Altså, normal praksis er, at vi giver 2 minutter, og hvis han så ikke er her, så udgår sagen her af dagsordenen. Så 2 minutters pause. Jeg ringer ikke mødet af, vi holder det åbent, så vi kan starte med det samme, så der ikke bliver noget med, at folk begynder at forlade lokalet. Selv ministeren holder sig klar.

Nu kan jeg se Andreas Steenberg i salen. Han var så fri for at høre påtalen for, at han ikke var her, men nu kan vi lægge ud med udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det. Det Radikale Venstre foreslår med det her beslutningsforslag, at regeringen inden udgangen af 2019 fremsætter lovforslag om at afskaffe kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse i sager om ægtefællesammenføring. Det Radikale Venstre anfører, at der sjældent foretages inddrivelser i sikkerhedsstillelsen, og at kravet er overflødigt og rammer danskere, der ønsker ægtefællesammenføring.

Det kommer nok ikke som nogen stor overraskelse, når jeg siger, at regeringen ikke kan støtte det her beslutningsforslag. Det er regeringens opfattelse, at det både er hensigtsmæssigt og også rimeligt, at vi stiller et sådant krav. Og modsat Det Radikale Venstre mener regeringen ikke, at kravet om sikkerhedsstillelse er overflødigt. Kravet om en økonomisk sikkerhedsstillelse indebærer, at herboende udlændinge og danskere, der ønsker at få en ægtefælle her til landet, normalt skal stille en økonomisk sikkerhed på 100.000 kr. i en periode på 10 år. Netop fordi regeringen mener, at det er vigtigt at sikre, at den familiesammenførte ægtefælle ikke ligger det offentlige til byrde, blev beløbet i sommeren 2018 hævet fra 50.000 kr. til de nuværende 100.000. Lovforslaget blev jo i øvrigt vedtaget af et bredt flertal her i Folketinget.

Beløbet skal dække eventuelle offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, som senere måtte blive udbetalt til den udlænding, der ansøger om ægtefællesammenføring. Hvis der ydes sådan en hjælp, skal kommunen tvangsinddrive det udbetalte beløb i sikkerhedsstillelsen, og kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse er således med til at skabe et incitament til, at ægtefællesammenførte bliver selvforsørgende og dermed også bliver en aktiv del af det samfund, som de nu er kommet til. Endvidere indgår det i ordningen, at sikkerhedsstillelsen kan nedsættes, hvis den ægtefællesammenførte består danskprøver. Det må man sige jo motiverer ægtefællen til netop at lære dansk, og kravet sikrer, at kommunerne kan få refunderet hjælp til forsørgelse, der udbetales til udlændinge, som ægtefællesammenføres her til landet.

Radikale Venstre mener, at kravet om sikkerhedsstillelse er overflødigt, fordi det løbende forsørgelseskrav er et tilstrækkeligt incitament til, at ægtefællerne ikke søger om hjælp til forsørgelse. Det må jeg sige at jeg er fuldstændig uenig i. Kravet om en økonomisk sikkerhedsstillelse og det løbende forsørgelseskrav supplerer hinanden. Forsørgelseskravet betyder, at opholdstilladelsen til ægtefællen løbende er betinget af, at ingen af ægtefællerne modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og hvis en af ægtefællerne eller dem begge får en sådan offentlig hjælp, skal opholdstilladelsen som udgangspunkt inddrages.

Forsørgelseskravet giver imidlertid ikke kommunerne mulighed for at tvangsinddrive udbetalt forsørgelseshjælp. Det gør sikkerhedsstillelsen derimod. Det Radikale Venstre har sat spørgsmålstegn ved kommunernes behov for adgang til inddragelse, da muligheden for at trække på sikkerhedsstillelsen kun har været brugt i ganske få sager, men for regeringen er det som sagt vigtigt, at der findes en sådan mulighed for kommunerne. Det gælder uanset omfanget af kommunernes inddrivelse i en given periode. Muligheden for at trække på sikkerhedsstillelsen har netop den præventive effekt, som vi ønsker, og det kunne jo tænkes, at der ville være flere familiesammenførte, der ville søge om hjælp til forsørgelse, hvis der ikke var mulighed for at tvangsinddrive pengene. Det gælder ikke mindst i en situation, hvor parret er blevet skilt, for der gælder sikkerhedsstillelsen jo netop fortsat.

Regeringen mener således, at der er god grund til at stille et krav om økonomisk sikkerhedsstillelse, og efter regeringens opfattelse er det altså kun rimeligt at stille krav om, at man som ægtefællesammenført her i landet skal være selvforsørgende. Derfor fraviger vi også kun kravet, hvis der foreligger helt ganske særlige grunde. Det gælder, uanset om den herboende er dansker eller udlænding.

Det er således regeringens opfattelse, at det er både hensigtsmæssigt, at det er rimeligt og på ingen måde er overflødigt, at vi stiller krav om økonomisk sikkerhed i ægtefællesammenføringssager. Og med det kan man jo nok høre, hvor det bærer hen: Regeringen bakker ikke op om det her beslutningsforslag, men det tror jeg heller ikke kommer som en overraskelse, hverken for Det Radikale Venstre eller andre.

Tak til ministeren. Nu ønsker hr. Andreas Steenberg at understrege, at han er i salen, og derfor får han ordet. Værsgo.

Undskyld til formanden og ministeren for at måtte vente 1 minut eller 2. Jeg havde en erhvervspraktikant, som jeg lige skulle følge op på tilhørerpladserne.

Det kommer jo nok ikke som nogen overraskelse, at vi selvfølgelig ikke er enige i det, ministeren her har fremlagt. Det, jeg synes er det springende punkt, som jeg godt vil bede ministeren om at forholde sig til, er, at de her sikkerhedsstillelser ikke bliver brugt i særlig stort omfang, for hvis et dansk-internationalt ægtepar går ned og beder om penge eller får penge fra kommunen, risikerer de jo, at den udenlandske ægtefælle bliver udvist.

Derfor har man jo allerede opstillet nogle meget hårde krav til de her par. Derfor synes jeg ikke, at der er nogen grund til, at de også skal stille 100.000 kr. som sikkerhed, inden de overhovedet har fået deres ægtefælle hertil. Man har jo egentlig løst den udfordring, som jeg er enig med regeringen i skal løses, nemlig at en ægtefælle, der kommer hertil, selvfølgelig skal forsørge sig selv. Der har man regelsættet på plads. Så hvorfor kan man i regeringen ikke se, at det er overflødigt også at kræve de her 100.000 kr. af folk?

Ministeren.

Jamen som jeg allerede nævnte i min tale, så mener vi rent faktisk, at der er en præventiv effekt i det her, og det er årsagen til, at vi mener, at det er helt afgørende, at de 100.000 kr. står på en konto, og så kan kommunen tage pengene derfra, hvis man på en eller anden måde er kommet til at forsørge dem. Og så må jeg sige, at jeg sådan set også kun synes, det er rimeligt, at man bliver udvist, hvis man ikke lever op til reglerne. Man kendte reglerne, da man kom hertil. Det bliver vi nødt til at holde fast i, for ellers ville det udhule reglerne fuldstændig, og vi ville komme til at se en massiv andel familiesammenførte her i Danmark, som hverken forsørger sig selv eller kommer til at tage del i det danske samfund. Det kan ikke være ønskværdigt for os.

Hr. Andreas Steenberg.

Det sidste vil jeg gerne understrege at jeg er fuldstændig enig i. Det er rigtig fornuftigt at stille krav til den udenlandske ægtefælle, hvis man skal have lov at blive her. Det synes jeg er helt naturligt. Har man fra regeringens side undersøgt det her med den præventive effekt? Ved man, at det er de her 100.000 kr., der har den præventive effekt? Jeg mener nemlig, at det er det, at man risikerer udvisning, som ministeren var inde på her til sidst, som har den præventive effekt. Derfor er der ikke nogen isoleret effekt af det her krav, og derfor kunne man godt afskaffe det og på den måde gøre det nemmere for en dansk statsborger at have sin familie i sit fædreland.

Ministeren.

Mig bekendt er der ikke blevet spurgt ind til det i nogle af de her sager. Men når det er sagt, er der jo ingen tvivl om, at vi fra regeringens side ønsker en meget stram udlændingepolitik, også når det handler om familiesammenførte, der kommer hertil.

Tak til ministeren. Så tager vi hul på ordførerrækken. Socialdemokratiet står forrest, og det er hr. Mattias Tesfaye, der er på vej op til talerstolen. Værsgo.

Er der et spørgsmål, der har skabt debat og har haft betydning i dansk udlændingepolitik, siden udlændingelovens vedtagelse i 1983, må det være reglerne for familiesammenføring, ægtefællesammenføring: Efter hvilke regler skal borgere i Danmark have mulighed for at få udenlandske familiemedlemmer til Danmark? Få spørgsmål i dansk politik har vel skabt så stor diskussion, polemik og splittelse som dette spørgsmål. Derfor er det egentlig også forbløffende, hvor udramatisk det sidste år lykkedes et historisk bredt flertal i Folketinget at indgå en aftale om netop de her regler.

Baggrunden for det lovforslag var den højst mærkværdige og for mig uforståelige dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der erklærede vores gamle 28-årsregel i strid med menneskerettighederne. Dommerne mente, at reglen diskriminerede. Det var på den baggrund, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti og regeringspartierne brugte dommen som anledning til at erstatte kravet om, at parrets samlede tilknytning til Danmark skulle være størst, med en række nye krav til parrets mulighed for at blive godt integreret i Danmark. Det handler om parrets beskæftigelse, uddannelse og sprogkundskaber. Vi vurderer, at den her nye lovgivning vil gøre det lettere for ægteparrene at gennemskue, hvad de skal opfylde for at kunne bosætte sig i Danmark, samtidig med at det vil sikre vores samfund en bedre mulighed for at integrere de nyankomne på en god måde.

Herudover fastholder de nye regler, at der skal stilles en økonomisk sikkerhed, så det danske samfund ikke ender med regningen. Det må være rimeligt, at danskere, der ønsker deres udenlandske ægtefælle hertil, også er i stand til at påtage sig lidt af de økonomiske udgifter, hvis den nyankomne efter få uger sidder nede på kommunen og beder om ydelser fra det offentlige. Det mener vi er et sundt princip, som har fungeret ganske udmærket på tværs af både røde og blå regeringer i mindst et par årtier. Det ser vi ikke nogen grund til at ændre, og Socialdemokratiet kan derfor på den baggrund afvise beslutningsforslaget.

Der kom lige en markering for en kort bemærkning fra hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge Socialdemokratiets ordfører, om Socialdemokratiet vil holde fast i, at det her beløb skal være 100.000 kr. For da vores partier sad i regering sammen, var det, så vidt jeg husker, 50.000 kr., og det har også tidligere været 20.000 kr. Ligger det fuldstændig fast i forhold til den socialdemokratiske optik, at kravet her skal være 100.000 kr.? For det betyder, at jo mere velhavende man er, jo større chancer er der så for, at man kan få sin ægtefælle fra USA, Australien, Kina, eller hvor det er uden for EU, til Danmark. Vil Socialdemokratiet holde fast i, at det skal være pengepungen, der afgør, om man kan få sin ægtefælle hertil?

Ordføreren.

Til at starte med vil jeg sige, at beløbet jo har svinget frem og tilbage mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. i et par omgange, og det ser ikke umiddelbart ud til at have den store betydning for, hvor mange der søger – jeg kan i hvert fald ikke lige se nogen sammenhæng mellem det. Men jeg synes faktisk, at de 50.000 kr. var et udmærket beløb, og da de nye regler blev forhandlet, var det heller ikke på opfordring fra os, at det blev hævet til 100.000 kr. Det tror jeg også jeg sagde, da vi førstebehandlede det nye lovforslag.

Men nu har vi indgået en politisk aftale, som vi synes er god, og hvor der jo som altid er blevet givet og taget. Og vi har accepteret, at beløbet bliver hævet til 100.000 kr. som en del af den politiske aftale.

Hr. Andreas Steenberg.

Det synes jeg er interessant. Socialdemokratiet er jo ikke bundet af den politiske aftale efter det valg, der kommer lige om lidt, så kunne hr. Mattias Tesfaye og Socialdemokratiet så se for sig, at de partier, som støtter fru Mette Frederiksen og Socialdemokratiet i at få regeringsmagten, kunne lave det her om, så beløbet kunne blive sat ned til 50.000 kr. igen?

Hr. Mattias Tesfaye.

Nej, ikke umiddelbart. Jeg synes, det har en enorm værdi, både for det danske samfund og for de danskere, som ønsker udenlandske ægtefæller hertil, at der er politisk ro omkring reglerne for ægtefællesammenføring. Og vi vil gerne sammen med de partier, vi har lavet den aftale med, prøve at se, om ikke de regler, vi har lavet nu, faktisk kan fungere i nogle år, så folk ved, hvad det er, de har at rette sig efter. Og jeg tror, at alle politiske partier har det sådan, at der er enkelte elementer i politiske aftaler, man er mere glad for end andre, og det her var som sagt ikke vores opfindelse. Men vi synes, det har en politisk værdi i sig selv, at der er skabt ro omkring de her regler, så det vil vi som udgangspunkt holde fast i.

Tak. Så er det hr. Søren Søndergaard.

Den socialdemokratiske ordfører brugte en formulering, som jeg studsede over, og som hr. Mattias Tesfaye måske kan læse op igen. Det var en formulering, der gik på, at det her var et godt redskab, hvis den familiesammenførte skulle stille nede på kommunen og bede om penge, må man forstå. Men var det så ikke lettere bare at sige, at familiesammenførte ikke kan få penge nede på kommunen?

Ordføreren.

Jeg tror lige umiddelbart, at vi kommer til at støde ind i grundloven og andre regler. Det er jo sådan, at folk, der ikke kan forsørge sig selv, i henhold til grundloven har ret til forsørgelse. Det, vi så har en regel om, er, at man ikke kan få forlænget sin opholdstilladelse, hvis man har modtaget integrationsydelse eller kontanthjælp. Men det ændrer bare ikke på, at jeg ud fra en rimelighedsbetragtning synes, at det da må være sådan, at hvis man ønsker sin udenlandske ægtefælle til Danmark, så starter man ikke med at bede de andre borgere i Danmark om at forsørge vedkommende, hvis personen er ankommet hertil. Det synes jeg faktisk er et udmærket princip.

Tak. Ønsker hr. Søren Søndergaard en kort bemærkning? Det ville være en hjælp, hvis man lige som erfaren mand på Tinge trykkede på knappen. Hr. Søren Søndergaard, værsgo.

Jeg blev simpelt hen så forbavset over svaret, at jeg ikke fik trykket. Jeg er jo fuldstændig enig i, at man selvfølgelig ikke skal forvente det. Men derfra og så til at lave en regel, der betyder, at det er dem, der har bedst råd, der kan få familiesammenføring, i modsætning til dem, der har dårligst råd, er lidt underligt. For der er jo ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem, hvem der så bagefter går ned på kommunen. Hvad nu, hvis kravet var 1 mio. kr.? Eller 2 mio. kr.? Eller 5 mio. kr.? Eller 50 mio. kr.? Så ville der være rigtig mange, der ville være forhindret. Det er derfor, at jeg ikke forstår, hvorfor Socialdemokratiet går med på et forslag, som bare betyder, at de almindelige mennesker, som Socialdemokratiet gerne vil repræsentere, sådan set er dem, der rammes hårdest, i forhold til at finde en anden løsning, der ville gøre, at det er dem, der vil udnytte systemet, der bliver ramt.

Ordføreren.

Nu handler det her forslag jo ikke om, at der skal være en sikkerhedsstillelse på 1 mio. kr. eller 2 mio. kr. eller 5 mio. kr. Det handler om, hvorvidt man skal afskaffe sikkerhedsstillelsen. Så det, jeg synes vi skal forholde os til, er, om det er rimeligt, at det danske samfund har noget økonomi i sikkerhed, hvis folk beder om, at deres udenlandske ægtefælle skal komme til Danmark. Det synes vi er rimeligt, og derfor kan vi ikke støtte det her forslag.

Så siger vi tak til hr. Mattias Tesfaye. Og så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I 2015 blev ca. 11.600 udlændinge familiesammenført til Danmark, og sidste år var det tal faldet til ca. 4.600. Så det er et fald fra 11.600 til 4.600. Det er der selvfølgelig mange forskellige forklaringer på, men efter Dansk Folkepartis opfattelse skal antallet altså endnu længere ned, og derfor er der efter vores opfattelse ikke behov for, at man går ind og lemper reglerne, sådan som De Radikale lægger op til her.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget, da det efter vores opfattelse er en unødvendig svækkelse af udlændingepolitikken. Vi mener, at vi skal fastholde kursen og udbygge den, ikke svække den. Der skal stilles krav til udlændinge, der ønsker at opholde sig i Danmark, og det skal der også, selv om de ønsker at opholde sig her med en dansk statsborger – der skal også stilles krav til den danske statsborger, hvis det er det, der er tilfældet, eller den indvandrer, som ønsker at hente en udenlandsk ægtefælle til Danmark.

Nogle af kravene handler også om at lægge en dæmper på den samlede indvandring til Danmark – det synes vi ikke der er nogen grund til at lægge skjul på i Dansk Folkeparti, så det gør vi heller ikke. Dertil kommer, at der efter vores opfattelse er tale om helt rimelige krav, også i dette tilfælde, og så er der også danske statsborgere – det synes jeg også hører med til billedet – som eksempelvis er kommet hertil fra et ikkevestligt land eller et muslimsk land, og det er endnu et argument for, at det også er relevant at stille krav til danske statsborgere, igen også for at kunne styre indvandringen, i dette tilfælde ved at stille krav om en økonomisk garanti. Derudover bidrager ordningen til, at udlændinge bliver selvforsørgende, og det kan jo sådan set også være ganske fornuftigt.

Så med disse begrundelser – der er også et par andre, som jeg ikke nævner her i dag – kan Dansk Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget fra Det Radikale Venstre.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Andreas Steenberg.

Jeg er jo fuldstændig enig med Dansk Folkeparti i – og det synes jeg bare er vigtigt at understrege – at der skal stilles krav til danske statsborgeres udenlandske ægtefæller. Det synes jeg er helt logisk, og der er mange af de krav, der stilles, som vi også støtter op om.

Der, hvor kæden hopper af for mig, er selvfølgelig, når hr. Martin Henriksen siger, at det her også handler om, at man vil gøre det sværere for danske statsborgere og gøre det umuligt for nogle danske statsborgere at have deres egen familie i det fædreland, de nu er en del af. Hvorfor er det, at Dansk Folkeparti ikke kan adskille migranter og flygtninge og lykkeriddere fra, at der er danske statsborgere, som har fundet en ægtefælle i Ukraine eller Kina eller Australien, eller hvor det nu er? Hvorfor er det ikke en god dansk mærkesag og en god Dansk Folkeparti-mærkesag, at en dansk statsborger kan bo i sit fædreland med en ægtefælle fra et andet land?

Ordføreren.

Altså, de gange, hvor Dansk Folkeparti har talt for, at man skal lave forskelsbehandling, og også de gange, hvor der har været forskelsbehandling i lovgivningen, har vi jo fået at vide af internationale organer, f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og også af folk fra Radikale Venstre, at man ikke må lave forskelsbehandling. Så det er jo en del af begrundelsen.

I øvrigt vil jeg sige, at et stykke ad vejen – ikke hele vejen, men et stykke ad vejen – er det hele jo blevet blandet sammen i en stor pærevælling, og det er bl.a., fordi partier som Radikale Venstre, men også andre partier herinde, har været alt for gavmilde med at dele dansk indfødsret, altså dansk statsborgerskab, ud til udlændinge, som dybest set ikke har været integreret. Og når man har gjort det, gør det selvfølgelig også, at vi, for at vi kan styre indvandringen, bliver nødt til også at stille krav til danske statsborgere, bl.a. også fordi der er nogle danske statsborgere, som er kommet hertil fra lande, som kulturelt ligger langt væk fra dansk kultur, og som, selv om de er blevet danske statsborgere, stadig væk er vanskelige at integrere i det danske samfund. Det er jo også en del af det.

Hr. Andreas Steenberg.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Martin Henriksen i, at udlændingeområdet er kendetegnet ved, at det hele bliver blandet sammen i en stor pærevælling. Men skal vi så ikke bare aftale med hinanden, at vi stopper med det? Her snakker vi om danske statsborgeres ægtefæller, og mig bekendt kan man sagtens lave forskelsbehandling mellem danske statsborgere og ikkedanske statsborgere. Det er klart, at forskellige regler, bl.a. formentlig også vores grundlov, forbyder at gøre forskel på danske statsborgere, men man må godt give danske statsborgere en særret til at have deres ægtefælle her i landet. Skulle vi ikke gøre det?

Ordføreren, værsgo.

Jamen der har det jo tidligere været sådan, at en gruppe danske statsborgere har haft en særret, og det synes vi fra Dansk Folkepartis side gav rigtig god mening. Det blev så afskaffet, jeg tror, det var efter en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og bl.a. også efter ønske fra nogle partier herinde, og det var vi sådan set imod fra Dansk Folkepartis side. Men når det her er blevet blandet sammen i en stor pærevælling, synes jeg altså, at Det Radikale Venstre også ligesom må tage ansvaret for det, for det er jo bl.a. Det Radikale Venstre, som i mange år har været bannerfører her, og som jo også har haft indflydelse på skiftende regeringer, både borgerlige og socialdemokratiske regeringer, igennem danmarkshistorien, som jo har været med til at give statsborgerskab til en masse mennesker, som slet ikke har været danske, og som nok heller aldrig nogen sinde bliver danske. Og når det er sådan, bliver vi jo også nødt til at tage højde for det i vores udlændingepolitik.

Tak til hr. Martin Henriksen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Mads Fuglede, Venstre.

Tak for ordet. I Venstre mener vi, at de, der kommer til Danmark, skal bidrage til det danske samfund og ikke parkeres på passiv forsørgelse. Vi mener derfor også, at kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse øger ægtefællesammenførtes incitament til at blive selvforsørgende frem for at ligge det offentlige til last. Det var også grunden til, at vi introducerede kravet tilbage i 2002, og det var derfor, vi var med til at hæve beløbet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. sidste år.

Selvfølgelig skal Danmark være et land, man kan komme til, for de, der vil bidrage til vores fællesskab, men vi må også erkende, at hvis der ikke er styr på indvandringen og den måde, man bliver integreret på i Danmark, så koster det den danske statskasse mange milliarder hvert år. Derfor handler kravet om en økonomisk sikkerhedsstillelse også om ret og rimelighed. Skal vi have danskernes opbakning til integrationsudfordringen, så skal vi også føle, at vi alle sammen bidrager til den fælles statskasse. Man ankommer trods alt til det samfund i verden, hvor der sker den største omfordeling af andre menneskers lønindkomst via skatten.

Jeg kan forstå, at forslagsstillerne mener, at kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse er overflødigt, fordi der allerede eksisterer et forsørgelseskrav, men i modsætning til sikkerhedsstillelsen giver forsørgelseskravet jo ikke kommunerne mulighed for at tvangsinddrive udbetalt forsørgelseshjælp. Det er jo netop deri, kravet om sikkerhedsstillelse har sin berettigelse, og her tænker jeg især på den præventive effekt, som ministeren også var inde på.

Venstre bakker derfor fortsat op om kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse og kan på denne baggrund ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Tak for talen. Som vi også skriver i forslaget, har den forening, der hedder Ægteskab Uden Grænser, lavet en undersøgelse, hvor det viser sig, at kommunerne faktisk har haft flere udgifter ved at administrere de her bankgarantier, end de trækker fra dem. Det er jo, som også hr. Mads Fuglede var inde på og ministeren var inde på, fordi hvis sådan et dansk-internationalt par får penge fra kommunen, bliver ægtefællen med meget stor sandsynlighed simpelt hen udvist, og derfor er der ikke rigtig nogen, der går ned og beder om penge på kommunen, fordi det jo får en meget alvorlig konsekvens for det par, og det er jo i det lys, at vi synes, at man godt kunne fjerne det her krav om at stille 100.000 kr. i garanti til kommunen, fordi det simpelt hen ikke bliver brugt. De regler, vi har lavet, virker, og derfor virker det her mest bare som noget, der chikanerer de her par. Hvorfor synes Venstre, at der er grund til det?

Ordføreren.

Nu bliver der gjort opmærksom på en undersøgelse, som jeg er bekendt med, og som jeg mest opfatter som et partsindlæg i den her debat, og set i det lys synes jeg, at når vi ser på den undersøgelse bliver der glemt, at den præventive effekt, man ønsker at opnå med det her, i sig selv har noget værdiskabelse, som ligger ud over det beløb, som kommunerne skal sætte fra til at administrere ordningen, og det er jo ikke regnet med i den her undersøgelse. Ser man det i det lys, er der en afvejning, som i den undersøgelse, hr. Andreas Steenberg peger på, slet ikke er regnet med ind.

Hr. Andreas Steenberg.

Undersøgelsen baserer sig på aktindsigter fra kommunerne, så det er kommunernes egne tal, der kommer frem der, så det synes jeg må være rimelig gældende. Med hensyn til den præventive effekt tror jeg at det har en meget stor effekt, at man ganske simpelt bliver udvist, hvis man modtager penge, så kunne det ikke være nok med den regel, og så kunne man fjerne det her krav, og så har man det andet sæt regler ved siden af?

Ordføreren.

Hvis man tror på incitamenter og at præventive effekter er et af dem, så tror man også på, at de summer sig op, jo flere man har af dem. Det ser det jo tydeligvis ud til at gøre i det her tilfælde, fordi ordningen virker rigtig godt, og det virker underligt på os at lave om på en velfungerende ordning.

Vi siger tak til hr. Mads Fuglede. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Regeringen har de sidste 4 år taget en hård tørn for at øge uligheden i det danske samfund, og når man møder en succes, synes jeg, at man skal tage hatten af og anerkende, at det jo er lykkedes at øge uligheden i det danske samfund. Når det nu er målsætningen, er det jo flot!

Et eksempel på det er jo de mange børn, som vokser op i fattigdom, og det antal har været dramatisk stigende i perioden. Et andet omend mindre eksempel – det skal erkendes – er den fordobling af kravet til økonomisk sikkerhedsstillelse i forbindelse med familiesammenføring fra 50.000 kr. til 100.000 kr., som regeringen gennemførte sidste år. Det foregår jo typisk ved, at man i et pengeinstitut skal indsætte et beløb på 100.000 kr., der skal kunne trækkes fra, hvis den familiesammenførte gør brug af forskellige former for sociale ydelser.

Der kan det godt være, at folketingsmedlemmer sådan i almindelighed tror, at almindelige danskere har 100.000 kr. til lige at sætte ind på en bankbog, og det er da også fuldstændig rigtigt, at i gennemsnit har man jo det rådighedsbeløb, det er der ikke tvivl om, men der er jo en ret stor del af den danske befolkning, som ikke har det rådighedsbeløb, også en stor del af den danske befolkning, som arbejder hver dag, som aldrig modtager nogen sociale ydelser, og som ikke har nogen som helst intention om, at deres familiesammenførte ægtefælle skal modtage nogen sociale ydelser.

Derfor er det her bare socialt skævt. Man har valgt en model, hvor man siger, at 100.000 kr., hvad pokker, det kan folk vel gøre – eller er det derfor? Der er jeg jo meget glad for, at vi har hr. Martin Henriksen til at sige sandheden. Nej, det er ikke derfor. Det er for at få folk til at blive væk. Hr. Martin Henriksen kom med nogle tal, hvor han indikerede, at det oven i købet har hjulpet. Så må man jo spørge: Hvem er det så, der er blevet væk? Er det dem, der har 5 mio. kr. på bankkontoen? Er det dem, der ikke har fået mulighed for at få en familiesammenføring og putte 100.000 kr. ind på en bankbog? Nej, naturligvis er det ikke dem. Dem, det går ud over, er de dårligst stillede eller dem, der har de ringeste vilkår, de ringeste levevilkår, dem, der har den laveste løn, som knokler hver dag for en lav løn. Det er dem, det går ud over.

Det er ulighedsskabende, samtidig med at det også er en administrativ byrde, og jeg synes selvfølgelig, at jeg da vil rose regeringen for at have gjort det, fordi det jo er i overensstemmelse med regeringens politik, og jeg kan godt lide, at partier følger den politik, de går ind for. Jeg har lidt vanskeligere ved at forstå, hvad Socialdemokratiets formål er med at støtte sådan en ulighedsskabende politik. Jeg forstod, at det ikke var noget, der ligefrem var opfundet af Socialdemokratiet, men man har lagt stemmer til det. Det gjorde Enhedslisten ikke. Til gengæld vil vi godt lægge stemmer til det her forslag om at afskaffe kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Vi har gennem de sidste mange årtier i Danmark modtaget alt for mange udlændinge, som ikke har været i stand til at forsørge sig selv, og det har haft store konsekvenser for de offentlige finanser og for borgerne i Danmark, som enten har måttet betale meget, meget højere skatter, end hvis vi ikke havde modtaget så mange udlændinge, som ikke kunne forsørge sig selv, eller alternativt har fået en dårligere velfærd, fordi der skulle bruges mange milliarder kroner på at udbetale offentlige ydelser til folk, penge, som i stedet kunne være brugt på andre ting. Nu er der heldigvis blevet strammet op. Det er sent, der er blevet strammet op, men bedre sent end aldrig.

Et af de områder, der er strammet op på, er, at der stilles krav i forbindelse med familiesammenføring, ægtefællesammenføring, nemlig at man skal stille en sikkerhedsgaranti. I tilfælde af at man skulle trække på offentlige ydelser, er der den her garanti, der gør, at man selv kommer til at betale for noget af det. Det er sund fornuft. Det skal vi holde fast i. Derfor kan vi på ingen måde støtte Det Radikale Venstres beslutningsforslag.

En kort bemærkning til hr. Andreas Steenberg.

Hr. Joachim B. Olsen gør det, der desværre meget tit sker i de her debatter, nemlig at hr. Joachim B. Olsen taler generelt om udlændinge. Det synes jeg er forkert, og det burde egentlig også være forkert ud fra en liberal tankegang. Det, vi diskuterer her, er danske statsborgeres ægtefæller og ikke alle mulige andre. Der er det jo forkert, hvis man ser på de undersøgelser, der er lavet, at lige præcis danske statsborgeres ægtefæller udgør en meget stor økonomisk byrde, for analyserne viser, at de i meget stort omfang kommer i job. Det er jo bl.a., fordi man, hvis man ikke kommer i job, simpelt hen ikke kan få særlig mange penge, for hvis man gør det, risikerer man at blive udvist. Altså er der et regelsæt, der lige præcis, når det gælder danske statsborgeres ægtefæller, sørger for, at folk forsørger sig selv. Derfor kan jeg ikke se, hvorfor man skal have en regel som den her, som med Dansk Folkepartis ord bare har til hensigt, at danske statsborgere ikke kan have deres ægtefæller i landet. Er det ikke uliberalt?

Ordføreren.

Nej, det er på ingen måde uliberalt at sørge for, at man indretter lovgivningen således, at man sikrer, at folk kan forsørge sig selv. Uanset om det er udlændinge eller danske statsborgere eller udlændinge gift med danske statsborgere, skal folk forsørge sig selv. Der er desværre masser af lovgivning og også internationale aftaler, som står i vejen for, at vi kan føre en politik, der gør, at alle, uanset hvilken ordning de kommer hertil på, hvem de bliver familiesammenført med, om det er danske statsborgere eller udenlandske statsborgere, skal forsørge sig selv. Det er beklageligt. Det burde være sådan, at uanset hvordan man kommer hertil, skal man forsørge sig selv. Man skulle ikke bare kunne komme til landet og trække på de offentlige kasser fra dag et. Det er jo tilfældet i dag.

Jeg blander ikke tingene sammen. Her har det været muligt at indføre et princip, der gør, at der er en eller anden sikkerhed for, at man ikke kommer til at ligge de offentlige kasser til last. Og bare fordi man ikke kan gøre det på alle områder, betyder det ikke, at man ikke skal gøre det her. Det vil vi holde fast i.

Hr. Andreas Steenberg.

Men hr. Joachim B. Olsen blander tingene lidt sammen. Vi i Radikale Venstre er helt enige i det her krav om, at man kan blive udvist, hvis man ikke forsørger sig selv og lever op til de forsørgelseskrav, der er. Det her er spørgsmålet om, om ægtefællen overhovedet må komme til landet og få chancen for at forsørge sig selv. Der fik vi at vide af Dansk Folkeparti, at de her regler er lavet, for at en dansk statsborger slet ikke skal kunne få sin ægtefælle hertil. Er Liberal Alliance enig i, at det er målet, at danske statsborgere ikke skal kunne få deres ægtefælle hertil?

Ordføreren.

Målet er at sikre, at de, der kommer hertil, kan forsørge sig selv, hvis det er sådan, at de kommer i en situation, hvor det bliver nødvendigt at få hjælp. Derfor stiller man det her krav. Derfor ser Det Radikale Venstre også meget ensidigt på det her krav, for kravet har nogle konsekvenser. Konsekvenserne er jo, at det holder folk væk, som ikke ville kunne forsørge sig selv. Det skal man jo tage med i den her betragtning. Det er godt, at langt de fleste gør det, men det, at der er den her sikkerhedsstillelse, gør også, at der er nogle mennesker, der ikke kommer hertil, som ikke ville kunne forsørge sig selv.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg skal bestemt ikke anfægte hr. Joachim B. Olsens notat om, at det har hjulpet at hæve kravet om garanti fra 50.000 kr. til 100.000 kr., men rent logisk set, hr. Joachim B. Olsen, vil det så ikke hjælpe mere, hvis man hævede det til 200.000 kr. eller 400.000 kr.? Ville det i virkeligheden ikke sørge for at holde endnu flere væk og dermed være endnu mere effektfuldt?

Ordføreren.

Hvis det er et forslag, som Enhedslisten gerne vil diskutere, er vi da åbne for en diskussion af det.

Hr. Søren Søndergaard.

Nu har jeg jo mulighed for at spørge Liberal Alliance om Liberal Alliances politik. Er det Liberal Alliances opfattelse, at det ville hjælpe på det, der er målet, nemlig det, hr. Martin Henriksen også rigtigt gjorde opmærksom på, hvis man øger det fra 100.000 kr. til 200.000 kr. eller eventuelt til 400.000 kr.? Jeg bliver jo nødt til at sige, hr. Joachim B. Olsen, at hvis man virkelig går på kommunen og bliver afhængig af ydelser, så rækker 100.000 kr. jo ikke langt, for de er jo hurtigt brugt. Der ville det da være meget bedre med 100.000 kr. oveni eller 200.000 kr. oveni. Er Liberal Alliance ikke enig i det?

Ordføreren, værsgo.

Det er da rigtigt nok, at på mange måder er det et meget lempeligt krav, for det er et meget lille beløb, man skal stille i sikkerhed, og derfor synes vi heller ikke, det er et urimeligt krav. Stod det til os, kunne man ikke modtage noget fra de offentlige kasser de første mange år, man var i Danmark. Det er så ikke muligt at lave sådan en lovgivning af andre årsager, og derfor må man jo nogle gøre det næstbedste, og det næstbedste er så, at man beder om, at folk har 100.000 kr. med sig, når de kommer til Danmark, hvor de for manges vedkommende også vil komme til at trække på det offentlige forbrug for mange, mange tusinde kroner.

Tak til hr. Joachim B. Olsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre til fru Ulla Sandbæk, Alternativet.

Tak for det. Jeg taler her på vegne af vores ordfører fru Carolina Magdalene Maier. Alternativet takker De Radikale for at fremsætte dette forslag om afskaffelse af økonomisk sikkerhedsstillelse i sager om familiesammenføring, som vi er meget enige i, og som vi derfor stemmer for. Vi er helt enige med forslagsstillerne i, at den økonomiske sikkerhedsstillelse ikke har nogen af de effekter, den efter hensigten skulle have. Og når undersøgelser samtidig viser, at det oven i købet medfører udgifter for kommunerne, bliver kravet helt meningsløst, da argumentet for kravet netop er, at tilflyttere ikke må medføre merudgifter for det offentlige, hvilket ægtefællerne givetvis overhovedet aldrig nogen sinde har haft til hensigt.

Yderligere skaber den økonomiske sikkerhedsstillelse, særlig efter den er blevet skærpet, strukturel forskelsbehandling af ansøgere. Det gør den, fordi den rammer socialt skævt og gør ægtefællesammenføring til et privilegium, som ikke alle har økonomisk adgang til. Når danske statsborgeres muligheder for at bo i Danmark med deres udenlandske ægtefælle bliver umuliggjort rent finansielt, tvinger vi dem i en periode til at flytte til Sverige eller til Tyskland, hvilket naturligvis er helt uholdbart.

I Alternativet mener vi, at alle danske statsborgere skal have mulighed for at få adgang til at kunne bosætte sig i Danmark med det menneske, de har valgt at dele deres liv med, sådan at staten ikke i realiteten skal bestemme, hvem vi kan få lov til at gifte os med. Tak.

Tak til fru Ulla Sandbæk. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Med Det Radikale Venstres forslag vil man slække på kravene til familiesammenføringen. Man vil med andre ord bygge oven på de fejltagelser, der er begået de sidste 20-30 år i dansk integrationspolitik. Det vil sige mere marginalisering, flere parallelsamfund og flere børn, der vokser op med forældre på kontanthjælp. Det er den helt gale opskrift. I Det Konservative Folkeparti mener vi, at man skal forsørge sig selv og sine, og ønsker man sin ægtefælle her til landet, skal man naturligvis kunne stå inde for, at vedkommende ikke ligger samfundet til last. Det er sund fornuft, og det er helt rimeligt.

Et af kravene er kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse, der sammen med forsørgelseskravet skaber incitament til selvforsørgelse. Vi har i Danmark problemer med underbeskæftigelse af gruppen af ikkevestlige indvandrere, og derfor er kravet en naturlig forlængelse af en udlændinge- og integrationspolitik, der skal sørge for, at dem, der kommer til Danmark, forsørger sig selv. Det er der mange der gør, og det er flot, men vi vil gerne have, at der er flere, der er selvforsørgende.

De Radikales beslutningsforslag understreger, at der er meget langt fra regeringen og Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationspolitik til Det Radikale Venstres – Det Radikale Venstre, der er det parlamentariske grundlag, som Socialdemokratiet kommer til at danne en eventuel regering på. Til gengæld må jeg sige, at det er befriende, at vi i disse uger før det forestående valg får en forsmag på, hvad vi kan vente af et eventuelt regeringsskifte, og jeg er sikker på, at Socialdemokratiet og De Radikale får rigeligt at tale om.

Som sagt er der mange gode grunde til at stille krav om økonomisk sikkerhedsstillelse. Man skal bare tage et smut forbi Mjølnerparken, hvor over 40 pct. af beboerne står uden for arbejdsmarkedet, eller Vollsmose, hvor det er over halvdelen, der ikke er i arbejde. Vi mener, at De Radikales forslag er den helt gale vej at gå, og derfor kan vi i Det Konservative Folkeparti ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Andreas Steenberg.

Jeg håber, hr. Naser Khader vil ulejlige sig med at høre den tale, jeg skal holde lige om lidt. For hr. Naser Khader gør sig jo skyldig i nogle gevaldige stråmænd, i forhold til hvad det er, Radikale Venstre mener. Vi er fuldstændig enige i forsørgelseskravet. Det er helt rimeligt, at man siger, at en dansk statsborgers ægtefælle skal forsørge sig selv og lære dansk for at måtte blive. Det krav støtter vi op om, så noget af det, der bliver sagt, er simpelt hen forkert. Og så kunne jeg også godt ønske mig – og det kan hr. Naser Khader så svare på – at man lader være med at blande folk i Mjølnerparken og Vollsmose sammen med danske statsborgeres ægtefæller. Hr. Naser Khader kan jo gå ind og se de svar, jeg har fået, om, hvilke lande de personer er fra. Og det er altså noget helt andet end dem, der er i Mjølnerparken og Vollsmose; de er altså ikke gift med danske statsborgere. Det er danske statsborgeres ægtefæller, det her handler om, og derfor synes jeg, at hr. Naser Khader skulle prøve at forholde sig til det forslag, der ligger, og ikke alt muligt andet.

Ordføreren.

Når vi laver lovgivning i Danmark, er det jo sådan, at det er efter objektive kriterier. Vi gør ikke forskel, og det, der gælder for danske statsborgere, gælder også for ikkedanske statsborgere i forhold til familiesammenføringer. Og faktum er, at når en del af dem med ikkedansk baggrund familiesammenfører, så ender de i ghettoområderne, hvor der i forvejen er store problemer med social kontrol, arbejdsløshed, kriminalitet m.v. Og det er jo en af de største udfordringer, vi har i integrationspolitikken. Så derfor mener vi, at det er vigtigt at stille krav fra dag et, når folk kommer hertil.

Hr. Andreas Steenberg.

Jeg synes, hr. Naser Khader skulle prøve at dokumentere, hvor mange af dem, der bor i ghettoområder, der er danske statsborgeres ægtefæller. Det er der ikke særlig mange der er. Det er jo forkert, når hr. Naser Khader siger, at man ikke kan gøre forskel på danske statsborgere og andre statsborgere. Det kan man sagtens. Faktisk er det jo sådan i dag, at danske statsborgere i visse tilfælde har færre rettigheder til at få en ægtefælle hertil, end udenlandske statsborgere har. Så kunne Det Konservative Folkeparti, som jo er familiens parti, ikke se på, om ikke danske statsborgere kunne have nogle rettigheder, andre statsborgere ikke har, så vi ikke får skilt familier ad?

Ordføreren.

En af de store begivenheder, der har givet os en del problemer i forhold til danske statsborgere, der skal familiesammenføre deres ægtefæller og børn, er jo faktisk noget, der blev pålagt os udefra af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der bad os om at afskaffe 26-årsreglen. Det gav os en del udfordringer i forhold til danskere, der gerne vil familiesammenføre deres ægtefælle og børn. Hvis nu vi havde sagt nej, og at vi gerne ville fastholde 26-årsreglen, så havde vi ikke stået med de problemer.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Tusindvis af danske statsborgere rejser ud i verden for at opleve verden, være på ferie, for at arbejde eller for at studere. Her i Folketinget vil vi gerne have mere af det: mere eksport, mere samhandel, mere samarbejde, mere viden fra udlandet. Men vores egne statsborgere skal for alt i verden ikke finde kærligheden uden for EU. Så mødes de nemlig af den ene chikanerende regel efter den anden. Det er regler, der – som vi har fået det bekræftet i dag med Dansk Folkepartis tale – har til formål, at en dansk statsborger ikke skal kunne få sin udenlandske ægtefælle til Danmark og i stedet for må bo i et andet land.

I dag har vi fra Radikale Venstres side foreslået at fjerne en af de regler, der skaber allerflest problemer for de danskere, som er blevet forelsket i en ikke-EU-borger, nemlig kravet om, at man på forhånd skal stille 100.000 kr. i bankgaranti til kommunen for overhovedet at kunne ansøge om at få sin ægtefælle til Danmark.

Som vi også hører i debatten i dag, bruger flertallet det som et argument, at man skal kunne forsørge sig selv. Derfor skal man stille de her 100.000 kr., så kommunen kan trække fra de 100.000 kr., hvis man ikke forsørger sig selv. Ingen – heller ikke vi i Radikale – er uenige i, at man skal forsørge sig selv. Derfor støtter vi også det, som hedder fremadrettet forsørgerpligt, der allerede gælder i dag. En dansk statsborger eller ægtefællen kan simpelt hen ikke modtage noget fra kommunen i 8 år, for så medfører det formentlig udvisning af ægtefællen. Det er en hård regel, men den betyder også, at dansk-internationale familier i ikke særlig høj grad går på kommunen og beder om penge. Og en undersøgelse har vist, at syv ud af ti danske statsborgeres ægtefæller kommer i job ganske hurtigt.

Derfor er der ingen grund til at stille det krav om 100.000 kr. En undersøgelse fra Ægteskab Uden Grænser viser, at de fem største kommuner har flere udgifter til at administrere de her garantier, end de trækker fra dem, altså er de 100.000 kr. ren symbolpolitik, som ikke har nogen effekt i den virkelige verden. Det er kun for at chikanere danske statsborgere, der har fundet kærligheden uden for EU – og helt uden nogen ordentlig grund. Det er ikke i orden, for de her danske statsborgere har ikke gjort noget galt.

Det ser ikke ud til, at der er flertal for at fjerne det her krav lige nu, men i Radikale Venstre har vi tænkt os at fortsætte med at kæmpe for de danskere, der har fundet kærligheden i udlandet. Og jeg noterede mig også, at Socialdemokratiets holdning er, at kravet i hvert fald skal laves om. Det burde være en ret at kunne bo i sit eget fædreland med sin ægtefælle og børn. Det kæmper vi for.

Der er en kort bemærkning til hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Det er bare for at rydde et par misforståelser af vejen. Når hr. Andreas Steenberg siger, at reglerne er lavet ud fra et ønske om at chikanere danske statsborgere, er det jo forkert; der er ikke et ønske om at chikanere danske statsborgere. Og når hr. Andreas Steenberg siger, at danske statsborgere ikke må hente deres udenlandske ægtefælle til Danmark, er det jo også forkert. En dansk statsborger må godt hente sin udenlandske ægtefælle til Danmark, hvis de lever op til kravene; det siger jo ligesom sig selv. Så der er jo ikke tale om et forbud, og jeg synes, at dem, der sidder og lytter med, skal sidde tilbage med det rigtige indtryk af reglerne.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget. Som jeg også nævnte fra talerstolen, var det i 2015 sådan, at der var et godt stykke over 11.000 udlændinge, som blev familiesammenført til Danmark. Og det har selvfølgelig noget at gøre med både asyl, flygtningepolitik, indvandrere i Danmark og danske statsborgere – det har noget at gøre med det hele. Og det samlede tal er jo faldet til lige over 4.000 personer. Hvis vi havde lyttet til Det Radikale Venstre, hver gang vi havde strammet op på reglerne – på asylområdet, på familiesammenføringsområdet osv. – var det tal jo ikke faldet; så var det jo stadig væk højt.

Hvad er hr. Andreas Steenbergs kommentar til det, altså til, at hvis vi havde lyttet til Det Radikale Venstre, havde vi jo ikke fået situationen under kontrol?

Ordføreren, værsgo.

Som jeg husker hr. Martin Henriksens retorisk udmærkede tale, sagde hr. Martin Henriksen, at formålet med de her regler også var, at der skulle komme færre, altså at der var danske statsborgere, der skulle opleve, at deres ægtefæller ikke skulle komme her. Det var derfor, jeg sagde, som jeg gjorde i talen, og derfor mener jeg også, det er chikane – især når man kan se, at kommunerne faktisk ikke trækker fra de her bankgarantier, altså er der et andet regelsæt, hvorved man opnår det, man gerne vil.

Jeg har fået et svar fra ministeren om, at det, så vidt jeg lige husker frit fra hukommelsen, er omkring 2.000 danske statsborgeres ægtefæller, der er blevet afvist i den her valgperiode. Så min kommentar til det sidste spørgsmål er, at det, det her forslag handler om, og det, vi gerne vil have, altså vil betyde, at der er 2.000 danske statsborgere, der kunne have deres familie og ægtefæller her.

Hr. Martin Henriksen.

Det er uomtvistelig rigtigt, at hvis man lemper reglerne, kommer der flere hertil. Altså, sådan er det jo; så bliver det jo også nemmere at hente en udenlandsk ægtefælle til Danmark. Det er der ikke nogen grund til at lægge skjul på; sådan er det jo. Men man kan jo godt få sin udenlandske ægtefælle til Danmark. Det kræver, at man lever op til nogle krav – nogle krav, som efter Dansk Folkepartis opfattelse er helt, helt rimelige, og som er nødvendige at stille, også fordi bl.a. Det Radikale Venstre har været med til at uddele statsborgerskab til nogle personer, som slet ikke har været danske, og som jo derfor også kan søge om at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark, eksempelvis fra deres hjemland eller deres forældres hjemland. Det hører også med til historien, og det er ret væsentligt. Men uanset hvilken baggrund man har, skal man leve op til nogle krav.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Vil det være et krav fra De Radikale til den socialdemokratiske statsministerkandidat, at man skal ændre reglerne på det her område, såfremt flertallet skifter efter et valg? Hvor hårdt vil man stå på at skulle lempe de her regler?

Ordføreren, værsgo.

Ganske hårdt, for jeg synes, det er forkert, at vores egne statsborgere ikke kan have deres ægtefæller her. Nu hørte vi jo fra Socialdemokratiets ordfører, at Socialdemokratiets holdning er, at kravet her burde være 50.000 kr. i stedet for 100.000 kr., og det vil vi da selvfølgelig forsøge at få Socialdemokratiet til at mene, når de nu selv mener det.

Generelt vil vi jo kæmpe alt, hvad vi kan, for at Danmarks egne statsborgere kan bo med en udenlandsk ægtefælle i Danmark, for resultatet af den politik, Dansk Folkeparti har været med til at føre, er, som hr. Martin Henriksen sagde i sin tale, at der er danske statsborgere, der oplever, at de ikke kan have deres ægtefælle her – og den politik er vi uenige i.

Tak til hr. Andreas Steenberg.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.