Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 107:

Forslag til folketingsbeslutning om at forvalte statsskov med biodiversitet og friluftsliv som eneste formål.

Af Christian Poll (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 26.02.2019).

Vi åbner forhandlingen med miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Alternativet har med sit næste forslag, B 107, foreslået, at regeringen pålægges at forvalte statsskov med biodiversitet og friluftsliv som eneste formål og uden indtægter fra produktion af tømmer og flis. Med andre ord vil Alternativet stoppe skovdriften i statens skove og lægge skovene urørte. Igen vil jeg trække spændingen ud af min tale – jeg håber, I vil lytte til den alligevel – ved at sige, at regeringen afviser forslaget fra Alternativet, men jeg vil også gerne begrunde det.

Som udgangspunkt er jeg sådan set enig med Alternativet i, at vi skal gå foran på statens arealer, når det gælder naturen, og det gælder sådan set også i statsskovene – og det gør regeringen i den grad også. Vi har sammen med Dansk Folkeparti gennemført den historisk største udpegning af urørt skov og anden biodiversitetsskov i statsskovene. Vi udlægger i alt 13.800 nye hektarer.

Men tilbage til, hvorfor regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget: Den indtægt, som Naturstyrelsen reelt har på træproduktion, skønnes at ligge i størrelsesordenen 90-100 mio. kr. om året. Det er jo også en slags penge sådan i slutningen af måneden, og det er penge, som i dag bruges til det, som Alternativet vil fremme med forslaget, nemlig friluftsliv og naturpleje på statens arealer. Og de her 90-100 mio. kr. om året er det rene indtægtstab for Naturstyrelsen. Dertil kommer udgifter til naturpleje i urørt skov, som vil ligge på omkring 60 mio. kr. om året. Og det bliver altså ret mange penge, som skal findes andre steder.

Et produktionsstop i statens skove vil herudover ramme virksomhederne i den danske træindustri ganske bredt, og de vil være tvunget til at importere mere råtræ. Det kan være dyrt, da træ er dyrt at transportere. Naturstyrelsen er den eneste betydende danske udbyder af FSC-certificeret råtræ i Danmark, og der er danske virksomheder, som er dybt afhængige af leverancer af bæredygtigt træ fra statens skove.

Danmark har desuden mange mindre decentralt beliggende varmeværker, som i altovervejende grad forsynes med flis fra lokale statslige skove, f.eks. på Læsø, hvor Naturstyrelsen ejer størstedelen af skovene og leverer næsten hele varmeværkets forsyning.

Endelig har udlægning af urørt skov konsekvenser for statsskovenes bidrag til klimaindsatsen. Der er forskere på Københavns Universitet, som vurderer, at urørt skov ikke optager kulstof lige så effektivt som en fortsat naturnær skovdrift.

Til sidst må jeg konkludere, at selv om der som udgangspunkt er tale om et sympatisk forslag, er det måske også et lidt verdensfjernt forslag, for man har ikke helt gennemtænkt de konsekvenser, som er ved det – og her taler jeg ikke bare om de tabte indtægter på skovdriften. Men jeg vil sådan set gerne komme i møde, for jeg har en stor sympati for dele af det her forslag.

Så jeg vil gerne komme Alternativet i møde ved at tilbyde at gennemføre et serviceeftersyn af Naturstyrelsens skovdrift, på samme måde som jeg har igangsat et serviceeftersyn af driften på Naturstyrelsens lysåbne arealer. For på den måde sikrer vi, at alle konsekvenser bliver belyst, og at vi har et fuldt oplyst grundlag for eventuelle beslutninger. Jeg synes som sagt, at staten skal gå foran. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Christian Poll.

Jeg skal prøve at gøre det kort. Det, som jo oplagt med statens skove, er, at vi hører fra biodiversitetsforskerne – det kunne f.eks. være Carsten Rahbek, men flere er jo enige om det – at det nemmeste og enkleste snuptag for at vende tilbagegangen i biodiversitet til en fremgang er at standse skovdrift, tømmerproduktion, i statsskovene. Det vil sige, at vi simpelt hen kan sætte naturen fri på vores fælles arealer, og det er jo kun en femtedel af vores skove i Danmark. Det vil sige, at vi stadig væk har fire femtedele, altså 80 pct. af skovene, tilbage til at producere tømmer, nemlig de private skove.

Så jeg vil godt høre, om ministeren har andre bud på at vende tilbagegangen i biodiversitet til fremgang lige så hurtigt og lige så billigt. For mig lyder det her jo som et indlysende greb til den opgave.

Ministeren.

Det er jo sådan set også derfor, at jeg udtrykker en sympati for dele af forslaget og tilbyder det her serviceeftersyn, for jeg kan se mange positive aspekter ved det. Jeg er bare nødt til at sige, at der altså er mange danske virksomheder, danske møbelklassikere, der bliver produceret med FSC-certificeret træ, og det får man altså fra statens skove. De andre skove er ikke FSC-certificerede på samme måde som statens er det. Det er selvfølgelig en udfordring, man kan løse på anden vis.

Så er der altså også lige det her med indtægterne fra den her skovdrift, nemlig at så skal pengene findes et andet sted. Og nu hørte jeg jo ordvekslingen mellem hr. Carsten Bach og hr. Christian Poll før angående det her, og jeg kan godt se, at 100 mio. kr. er i småtingsafdelingen sammenlignet med de utrolig store milliardbeløb, I stod og jonglerede med før. Det ændrer ikke ved, at pengene skal findes.

Hr. Christian Poll.

FSC og træindustrien, ja, og jeg har også været i dialog med dem, og jeg ved godt, at der er bekymring derude. Men sagen er jo, at man ret hurtigt kunne få rigtig mange af de private skove FSC-certificeret, især hvis man lige skubber lidt på den udvikling – og det kunne ministeren måske overveje.

Det er jo ikke sådan, at vi vil lukke ned for tømmerproduktion i Danmark. Der er jo stadig 80 pct. af skovene tilbage til den tømmerproduktion. Det, vi bare har brug for, hvis vi spørger forskerne, er jo 75.000 ha. Vil ministeren starte med at udlægge 75.000 ha af de danske statsskove til biodiversitet?

Ministeren.

Jeg er startet – jeg vil ikke starte, jeg er startet. Regeringen har udlagt 13.800 ha urørt skov og anden biodiversitetsskov. Det er faktisk temmelig historisk, undskyld anvendelsen af det lidt fortærskede begreb, men det er sådan set den største udlægning af urørt skov og anden biodiversitet, nogen regering nogen sinde har foretaget. Det står jeg egentlig ret gerne på mål for.

Så er det hr. Peder Hvelplund.

Nu siger ministeren selv, at det er historisk. Det er jo rigtigt. Man kan sige, at regeringen jo brillerer på en forholdsvis billig baggrund, men ret skal være ret: Det er rigtigt, at den her regering har gjort mere i forhold til at udlægge urørt skov, end den tidligere regering har gjort. Men det er jo stadig væk sådan, at vi har 624.000 ha skov i Danmark, og med regeringens plan, »Naturpakken«, bliver der udlagt samlet 16.700 ha, så vi ender på 19.700 ha i 2065. Det vil sige, at i 2065 vil 3,2 pct. af skovarealet være udlagt til urørt skov, så det er jo ikke, fordi det er hele skovarealet, der så skal bruges til urørt skov. Men det betyder jo reelt set, at så vil de vilde dyr og planter om 47 år få 0,3 pct. mere af Danmark at boltre sig på. Selv om ministeren nu siger, at det er historisk, mener ministeren så alligevel ikke, at der trods alt ville være rum til forbedring i forhold til at sikre mere urørt skov i Danmark?

Ministeren.

Der er altid plads til forbedring. Der er også i den grad plads til forbedringer hos mig selv og i vores måde at gøre det her på. De tal, som ordføreren nævner, kan jeg ikke i hovedet af indlysende årsager. Og jeg vil altså sige, at jeg holder utrolig meget af skov, jeg holder rigtig meget af urørt skov og biodiversitetsskov, men det er altså ikke det eneste, vi har skove til. Og jeg mener ikke, at det er det eneste formål, som skovene skal opfylde, nemlig at være urørt skov. Biodiversiteten er vigtig, men der er altså også andre hensyn – rekreative hensyn, klimahensyn og træproduktion – som jeg synes vi skal holde os for øje.

Så min tilfredshed over de her 13.800 ha får ordføreren ikke pillet af mig.

Hr. Peder Hvelplund.

Det forestiller jeg mig heller ikke, men jeg synes jo bare, at vi nu har forskere, som laver en rapport, som klart siger, at vi bliver nødt til at hæve ambitionsniveauet og i hvert fald have minimum 75.000 ha urørt skov – som minimum. Vi kan jo blive ved med at tale om, at biodiversitet er vigtigt, men hvis ikke vi sætter konkret handling bag ved det, så bliver det jo lidt hult. Altså, hvis vi bliver ved med at sige, at jamen skov er dejligt, men at vi bliver nødt til at bruge dem til at drifte, så styrker det jo ikke biodiversiteten. Er ministeren ikke enig i, at hvis vi skal opnå de mål i forhold til biodiversitet, så bliver vi nødt til at øge det og yde en styrket indsats i forhold til det, vi gør i dag?

Tak. Ministeren.

Det kan jeg forsikre at regeringen også gør, både i form af udlæg af mere urørt skov, end nogen nogen sinde har gjort, og i form af egen indsats. Så sent som i mandags satte jeg ild til et træ i Dyrehaven nord for København – det er ikke noget, jeg sådan vil anbefale at man gør i al almindelighed – hvor vi udvidede Dyrehaven ved Jægersborg Hegn med 25 pct. bl.a. af biodiversitetshensyn. Vi gør ganske meget for biodiversiteten. Jeg er også nødt til at sige, at hvis man lige tager 75.000 ha skov og hiver det ud, så er den første udgift på 4 mia. kr., og de løbende omkostninger på årsbasis vil være 35 mio. kr. Det er sympatisk at mene det her, men så længe man mener det uden at skaffe pengene, så er det jo ligegyldigt.

Med det kan vi så sige tak til ministeren. Vi tager hul på ordførerrækken og lægger ud med hr. Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Også i nærværende forslag fra Alternativet om, at statsskove skal forvaltes med biodiversitet og friluftsliv for øje, er der rigtig gode takter og tanker. Der er ikke nogen tvivl om, at biodiversiteten kan styrkes væsentligt og også billigt, hvis vi lægger mere skov urørt. Faktisk siger forskerne jo helt klart i den store skovrapport fra 2016, at vi har behov for 75.000 ha urørt skov i Danmark, hvis vi skal stoppe den tilbagegang i biodiversiteten, der knytter sig til skov. Så det er den billigste og hurtigste vej, vi kan gå, hvis vi ønsker at stoppe tilbagegangen i biodiversitet, hvad vi selvfølgelig gør.

Derfor har Socialdemokratiet også i vores store grønne udspil fra sidste forår forpligtet os på, at vi vil op på de 75.000 ha urørt skov i Danmark. 75.000 ha urørt skov skal sikre, at Danmark tager ansvar for at stoppe den såkaldte sjette masseuddøen af arter på jorden, som kloden oplever lige nu. Det er en situation, hvor arter uddør op mod 1.000 gange hurtigere, end hvad der er naturligt, og det vil vi kunne bidrage til at bremse, hvis vi udlægger mere urørt skov.

Socialdemokratiets mål er, at halvdelen af al statsskov svarende til 55.000 ha skal være udlagt til urørt skov. Herudover skal 20.000 ha privat skov på sigt også udlægges til urørt skov enten ved at bytte eller opkøbe privat skov. Det er enormt ambitiøst, sammenlignet med hvad alle tidligere regeringer har gjort, og også lysår foran, hvad den nuværende regering har præsteret på området. Når vi udlægger halvdelen af al statsskov til urørt skov, handler det om, at vi også ønsker – og det er jo så årsagen til at vi ikke udlægger det hele – at Danmark bidrager til produktionen af træ, som er et bæredygtigt materiale til produktion af møbler og i byggeriet.

Vi er enige med Alternativet og, tror jeg, resten af oppositionen i, at intentionen i det her forslag er rigtig: Vi skal have mere urørt skov i Danmark.

Og det gav anledning til en kort bemærkning. Hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak, og tak for ordførerindlægget fra Socialdemokratiet. Og tak for beskrivelsen. Igen vil jeg sige, at det er meget fine intentioner, der er i Socialdemokratiets grønne udspil, fra hvornår det nu end er fra. Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge ind til, er, hvilke hensyn det var, Socialdemokratiet og regeringspartnerne tog i perioden fra 2011 til 2015, hvor man sad i regering og jo havde muligheden for at udlægge mindst halvdelen af statsskovarealet til urørt skov, hvis man havde haft lyst til det. Der må have været et hensyn, man har taget, siden man kun opnåede at få udlagt knap 500 ha statsskov til urørt skov. Så hvis ordføreren lige vil forklare, hvad det er for et hensyn, man har taget i perioden fra 2011 til 2015, hvor man havde regeringsmagten.

Ordføreren.

Jeg synes altid, det er sådan lidt – ynkeligt er måske et hårdt ord, men meget lidt potent – når regeringsordførere står her fem minutter i lukketid og har haft magten og indflydelsen og æren og de store biler og alt, hvad man nu har, når man har siddet i regering 4 år minus 30 sekunder, og så kritiserer Socialdemokratiet for at have gjort noget eller ikke have gjort noget eller have gjort noget andet end det, man selv ønsker, for mere end 4 år siden. Det vidner ikke om sådan en meget stor selvtillid i forhold til ens eget projekt.

Jeg kan sige, at Socialdemokratiets udspil er fra maj 2018, og at vi i det forslag jo præsenterer et kæmpeløft af området, en massiv satsning på urørt skov og dermed også en massiv satsning på at styrke biodiversiteten. Og man må jo bare sige – og det tænker jeg også at Liberal Alliance går op i, nemlig det her med, hvordan man får mest natur for pengene – at der er bang for the buck i forhold til urørt skov. Der får vi virkelig meget biodiversitet for pengene.

Spørgeren.

Tak. Men jeg fik jo så ikke svar på, hvilke hensyn det var Socialdemokratiet med regeringspartnere tog i 2011 til 2015. Og jeg kan garantere ordføreren fra Socialdemokratiet om, at jeg føler mig meget potent – bare lige sådan for, at det er på plads.

Det undrer mig bare, hvorfor der ikke skete noget i perioden fra 2011 til 2015. Hvorfor stemte Socialdemokratiet, hvorfor stemte regeringen ikke for det beslutningsforslag, som blå blok jo fremsatte i sin tid, og som Liberal Alliance faktisk genfremsatte i den korte periode, Liberal Alliance var støtteparti for Venstreregeringen i sin tid, om jo netop at gøre en del, faktisk, af det, som Socialdemokratiet nu gerne vil, altså gøre 20 pct. af statsskovarealet til urørt skov?

Ordføreren.

Det med det potente skulle naturligvis forstås i overført betydning, og jeg er ked af, hvis jeg trådte på et ømt punkt der. Det skal jeg beklage.

I forhold til spørgsmålet er det jo sådan, at vi har brug for mere urørt skov i Danmark, og det har vi haft i mange år. Forskerne siger jo entydigt, at det er der, vi skal sætte ind, hvis vi ønsker at styrke biodiversiteten. Jeg synes, at regeringen har taget et skridt under det nuværende styre, men jeg synes, det går for langsomt med at udrulle det. Jeg synes, at ambitionerne er for små. Men jeg anerkender, at man tager et skridt. Jeg tror bare, vi har brug for at tage større skridt hurtigere.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak. Jeg var bare lidt interesseret i at høre om noget. I Socialdemokraterne og SF's naturudspil lægger man op til, at der skal udlægges 75.000 ha urørt skov, men der er ikke sat nogen tidsfrist på. Hvornår forestiller man sig det skal være sket? Er det i 2020, 2030 eller i 2040, eller hvornår er det?

Ordføreren.

Der skal man selvfølgelig være forsigtig. Men det, jeg har sagt tidligere, er, at for de 55.000 ha, der skal udlægges på offentlige arealer, altså af de 75.000 ha, er det et spørgsmål om udpegning, så det kan gøres relativt hurtigt. Det er et spørgsmål om at finde de områder, hvor det giver mest mening, og hvor skoven har en sådan kvalitet, at den hurtigst muligt kan yde et væsentligt bidrag til biodiversiteten. Så det er et spørgsmål om en kortere årrække og så hurtigt som muligt.

I forhold til de sidste 20.000 ha op til de 75.000 ha i alt i Danmark bliver vi nødt til at være realistiske i forhold til, hvor hurtigt vi kan udrulle det. Det er klart, at vi ikke kan og ikke vil købe 20.000 ha privat skov og udlægge det til urørt skov i løbet af ganske få år, for det vil simpelt hen være for dyrt. Så man bliver nødt til at finde andre veje hen imod at få udlagt de sidste 20.000 ha på det private areal, og det kan eksempelvis foregå, ved at man bytter arealer, som i dag er ejet af fællesskabet, med private områder og på den måde kommer op på de 75.000. Det kan være, at man kan opkøbe noget, det kan være, man kan tænke i ordninger, som kan gøre det mere attraktivt for skovejerne at forvalte skovene på en mere naturnær måde og måske endda gøre det helt urørt. Så der bliver vi nødt til at være mere kreative, fordi økonomien selvfølgelig sætter nogle grænser. Men med de første 55.000 ha kan og skal det gøres meget hurtigt.

Spørgeren.

Tak. Jeg fik ikke rigtig noget svar på, hvornår det skulle ske, altså hvad tidshorisonten var. Jeg synes også, at det, der er lidt bekymrende, er, at i forskernes rapport fremgår det, at de har den omvendte vægtning af, hvor meget der skal være privat, og hvor meget der skal være statsskov. For langt det største potentiale for at få biodiversitet igennem urørt skov ligger i de private plantager. Det, forskerne anbefaler, er, at det er 53.000 ha, der kommer fra private og så kun 22.000 ha fra statsskove, og det er bare for at nå op på et minimum på 75.000 ha. Så er Socialdemokraterne ikke enige i, at vi bliver nødt til at gøre en øget indsats for netop at sikre, at det også er de arealer, hvor vi får mest biodiversitet, der bliver udtaget, og dermed at det også bliver i de private skove?

Ordføreren.

Jo, jeg har noteret mig sådan bredt set, at både forskere og også de grønne organisationer faktisk var ganske begejstrede, da vi spillede ud med vores 75.000 ha, for det er lysår foran, hvad den nuværende regering vil, og det er i alle sammenhænge historisk at nå op på de 75.000 ha. Så er det rigtigt, at det er afgørende, at vi finder de rigtige områder at få udlagt, og det er også derfor, jeg ikke vil sige 2, 3 eller 4 år, men den del, der vedrører udpegning på de offentligt ejede arealer, kan gøres hurtigt, altså meget hurtigt; det er et spørgsmål om udpegning. Den anden del vil tage nogle flere år.

Tak til hr. Christian Rabjerg Madsen. Der er ikke flere kommentarer. Hjertelig velkommen til fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det. I forhold til selve forslaget, som Alternativet har fremsat om at lave statsskovene om til skov med biodiversitet og friluftsliv som eneste formål og uden nogen indtægter fra produktion af tømmer og flis, vil jeg sige, at det kan vi ikke støtte i Dansk Folkeparti. Jeg tror egentlig, at vi i bund og grund har de samme holdninger som ministeren. Der er brug for nogle indtægter, og der er i øvrigt også brug for noget træproduktion. Jeg synes selv, at et træhus er noget af det skønneste, man kan få. Og så synes jeg også, at man et eller andet sted skal producere træ.

Når det så er sagt, vil jeg godt sige, at jeg synes, at debatterne, når vi har de her skovdebatter eller biodiversitetsdebatter, en gang imellem er en lille smule underlige, for det bliver delt meget op i, at den her regering med støtte fra Dansk Folkeparti stort set ikke vil noget som helst, hvorimod en rød regeringen vil alt. Det er os, der er de sorte, og det er oppositionen minus Dansk Folkeparti, der er de grønne. Og sådan er diskussionen, hver eneste gang vi har noget om natur. Det må jeg bare sige at jeg synes er en lille smule trættende. Jeg synes også, hvis jeg må bruge hr. Christian Rabjerg Madsens ord, det er ynkeligt, at vi hele tiden bliver påduttet at være sorte, fordi vi ikke bare går hele vejen.

Jeg vil her gerne henvise til det forslag, som hr. Carsten Bach også kom lidt ind på, nemlig det beslutningsforslag, som vi i blå blok, som vi bliver kaldt, rent faktisk fremsatte under den socialdemokratiske regering, hvor Kirsten Brosbøl var miljøminister. Her gik vi ind og sagde: Nu udlægger vi 20 pct. af statsskovene til urørt skov. Her fik vi et klokkeklart nej fra hele rød blok, fordi det ville blive alt for dyrt. Der er omkring 100.000-110.000 ha statsskov. Vi sagde, at 20 pct. skulle udlægges til urørt skov, og fik et klokkeklart nej, fordi det ville koste for meget. Vi havde taget 20 pct. af indtægten, som dem fra statsskovene havde sagt at det ville komme til at koste. Vi fik at vide, at vi slet ikke kunne regne. Der er så også fair nok. Men nu kan jeg så forstå, at Socialdemokraterne, efter at de ikke er i regering, men nu sidder i opposition, lige pludselig vil udlægge 50 pct. af statsskovene, altså 55.000 ha. Jeg må bare sige, at det gang på gang er ren og skær overbudspolitik – og så får vi at vide, efter at vi i øvrigt har brugt de sidste 2-4 år på at udlægge 13.500 ha skov til urørt skov, at det er os, der er de sorte. Det synes jeg er imponerende.

Så uagtet at der er nogle rigtig gode intentioner i forslaget om mere urørt skov, og uagtet at statsskovene selvfølgelig skal gå foran med et godt eksempel, så ligger der noget økonomi i det her. Det har vi i hvert fald lært – om ikke andet af Kirsten Brosbøl, da hun var miljøminister. Og så håber jeg da på, at det sådan set også passede, da det kom derfra, lige så vel som det, der kommer fra den nuværende miljøminister, passer. Så vi støtter ikke forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund.

Jamen når ordføreren siger det der med at være et sort parti og sådan noget, må jeg bare sige, at jeg jo synes, vi står over for en kæmpestor udfordring. Når vi har forskere, som siger, at det er helt nødvendigt, at vi får udlagt noget mere urørt skov i forhold til biodiversitet, så bliver den økonomiske opgave jo bare en bunden opgave. Så må vi jo diskutere, hvordan vi gør det. Men at sige at opgaven ikke skal løses, synes jeg da er uansvarligt.

Altså, når der ligger klare forskningsresultater, der helt tydeligt viser, hvad det her kommer til at betyde for biodiversiteten – ikke bare i Danmark, men også globalt – så bliver vi da nødt til at lade det være en bunden opgave. Og så må finansieringen være noget, vi diskuterer. Vi må afklare, hvordan vi så gør det. Men vi kan da ikke sige, at vi ikke har råd til at redde det her, fordi vi ikke vil finde pengene til det.

Ordføreren.

Men jeg har ikke sagt, at vi ikke skal udlægge mere urørt skov. Jeg har bare sagt, at nu er vi i hvert fald startet med 13.500 ha. Og jeg vil da gerne spørge hr. Peder Hvelplund, hvorfor man sagde nej til et blåt forslag, dengang der var en socialdemokratisk ledet regering, for det gjorde man altså også i Enhedslisten. Man sagde nej. Der kunne vi jo også have startet; der var det bare nogle andre, der skulle finde pengene, og så var det måske ikke lige så vigtigt, eller hvad?

Spørgeren.

Altså, jeg vil bare sige, at vi i Enhedslisten i hvert fald er klar til at finde pengene. Og jeg synes, at når vi ser den rapport fra 2016, der ligger, handler den jo også om, at den måde, hvorpå vi får mest biodiversitet, er, hvis vi udlægger noget i de private skove. Jeg er helt med på at udlægge mere i de statslige skove, men vi bliver også nødt til at gøre det i forhold til de private skove. Og det kan godt ske, det bliver dyrere, men vi bliver jo nødt til at se på: Hvor får vi mest biodiversitet, hvor kan det bedst betale sig, og hvor kan vi bedst muligt genskabe mulighed for at have biodiversitet?

Jeg håber, at Dansk Folkeparti er villige til at finde finansieringen til det og anerkende, at det, der er problemstillingen, er, at vi som minimum skal have udlagt 75.000 ha skov, hvoraf de 53.000 er private og de 22.000 er statslige. Hvis vi kan blive enige om det, kan vi jo sætte os ned og se, om vi kan finde finansieringen til det.

Ordføreren.

Men jeg synes jo, det er en sjov måde at vende den her diskussion på. For altså, dengang det var den socialdemokratisk ledede regering, der var her, og vi stillede et forslag, sagde Enhedslisten nej. Der var ikke noget med, at nu skal vi sidde og finde en finansiering, og der var i hvert fald ikke noget med, at jeg stod og sagde: Vi stiller et forslag, og nu synes vi, Enhedslisten skal finde finansieringen. Det kunne vi ikke drømme om. Sådan er vi nemlig ikke i blå blok. Vi plejer selv at finde finansieringen i modsætning til mange af Enhedslistens – og i øvrigt også Alternativets – forslag.

Og så kan de to partier godt selv synes, at man har en finansiering. Det mener jeg altså ikke man har. Og jeg vil bare sige: Vi har taget et kæmpeskridt i den her regeringsperiode i forhold til urørt skov. Og det er i hvert fald ikke noget, der gør, at vi så kan blive klandret for at være et sort parti eller nogle, der ikke vil gøre noget for miljøet og biodiversiteten.

Tak til fru Pia Adelsteen, og hjertelig velkommen til fru Anni Matthiesen, Venstre, Danmarks liberale parti.

Tak. Med beslutningsforslaget her vil Alternativet gerne sikre, at statsskove forvaltes med biodiversitet og friluftsliv som eneste formål og uden indtægter fra produktion af tømmer og flis.

For at gøre det kort kan jeg sige, at Venstre ikke kommer til at støtte Alternativets forslag. Vi mener faktisk, at vi har gjort rigtig meget for naturen, og der er også blevet remset op her fra talerstolen, hvor meget vi netop har udlagt til urørt skov. Lad mig sige, at jeg også lidt deler Dansk Folkepartis frustration i forhold til, at man skal høre på, at det går for langsomt, og at man kan gøre endnu mere, når vi jo faktisk de seneste år har været dem, der har taget et historisk kæmpespring. Og der kunne det være rart, hvis der også var lidt anerkendelse fra måske nogle af de røde partier, i forhold til at det var os, der på den her måde satte historisk gang i at få udlagt mere urørt skov.

Det er jo faktisk sådan, at det ikke er alt, der enten er sort eller hvidt. Det er ofte både-og, man skal tænke på, også når man tænker i lovforslag, og der må jeg sige, at bl.a. den indtægt, som kommer fra det med, at man også bruger statsskovene til tømmer, flis osv., jo netop også er med til at sikre noget af det, som Alternativet faktisk påpeger her i beslutningsforslaget, altså at man også sikrer bedre muligheder for friluftsliv og for den sags skyld også, at man bruger ekstra penge på at sikre natur og biodiversitet.

Alt i alt må vi sige, at vi ikke kommer til at støtte beslutningsforslaget, selv om der selvfølgelig helt klart også er ting i forslaget, som er sympatiske.

Tak til fru Anni Matthiesen. Der er ingen korte bemærkninger, så derfor byder jeg velkommen til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten – de rød-grønne. Med en lille omskrivning er alt ikke sort eller grønt. Værsgo.

Tak for det, formand. Stor tak til Alternativet for at rejse den her vigtige debat om biodiversiteten i skovene og behovet for urørt skov. Det er et emne, som langt om længe er kravlet op på den politiske dagsorden, og det er utrolig vigtigt, at debatten også bliver bragt herind i Folketingssalen. Den politiske bevågenhed om urørt skov er steget i takt med en stigende erkendelse af, at der er brug for en særlig indsats i vores skove, hvis vi skal bremse tilbagegangen af biodiversiteten i Danmark.

Et flertal af landets mere end 30.000 dyre- og plantearter er fra naturens hånd tilpasset skoven som levested, og mange truede arter findes kun i skoven. Mange skovarter i dag er unaturligt sjældne, fordi der er mangel på plads og naturkvalitet i vores skove. Forskerne siger enstemmigt, at arterne har brug for skove med gamle træer, masser af døde stammer og grene og blomsterrige lysninger, naturlige moser og vandhuller. En ny NOVANA-rapport viser, at der er flere af de danske skovnaturtyper, der er i forværring, og at ingen skovnaturtyper viser fremgang. I 2017 skrev EU-Kommissionen direkte – og jeg citerer – at det er alarmerende, at alle vurderinger af levesteder i skove er ugunstige. Og de skrev videre – og jeg citerer igen – at Danmark er et af de EU-lande, der har flest levestedsvurderinger med ugunstig status. Citat slut.

Det står altså hævet over enhver tvivl, at der skal ske noget ekstraordinært for dansk natur generelt og for skovenes natur specifikt, hvis vi skal imødegå den negative udvikling for biodiversiteten. Det kræver konkrete tiltag ude i naturen, som kan genskabe levestederne for de mange tusinde arter, der naturligt er tilknyttet skove og træer. Hvis vi skal vende naturens tilbagegang, skal vi opgive en stor del af tømmermarkerne og give naturen mere plads og sikre en bedre natur. Forskerne er helt enige om, at urørt skov er det mest effektive virkemiddel, når det gælder beskyttelse af biodiversitet i skovene. Urørt skov er i øvrigt det mest omkostningseffektive virkemiddel for at beskytte mest muligt truet og sårbar biodiversitet i Danmark.

Regeringen vil med »Naturpakken« fra 2016 øge dette areal af urørt skov til 16.700 ha i 2025 og til i alt 19.700 ha i 2065. Når indfasningen er færdig, vil blot ca. 3,2 pct. af det nuværende danske skovareal være fritaget for skovdrift og dermed være givet tilbage til skovnaturen. Regeringens udpegning af områder til urørt skov er sket med en meget lang indfasningsperiode, og den lange indfasningsperiode skyldes bl.a., at regeringen vil skaffe finansiering til udlægning af urørt skov ved at malke skovene for økonomisk værdi i rigtig mange år. De vil således fælde skovens ældste træer, der netop har den største naturværdi.

En række forskere udgav i 2016 rapporten »Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove«, som konkluderede, at der som minimum er behov for at udlægge 75.000 ha skov til urørt skov for at sikre biodiversiteten i de danske skove på langt sigt. Det svarer dog kun til 13 pct. af det danske skovareal og 1,7 pct. af Danmarks landareal. Hvis man reelt vil sikre biodiversiteten i skovene, må vi gå længere end forskernes minimumsanbefaling og have større sikkerhed for, at skovarterne bevares på lang sigt, og derfor må vi rette os efter en af biologiens naturlov: jo større areal, jo flere arter.

I Enhedslisten mener vi ikke, at vi har råd til at gamble med minimumsscenarier for beskyttelse af vores biodiversitet, for det er vores natur alt for værdifuld til. Enhedslisten mener derfor, at vi bør lægge niveauet for beskyttelsen af skovarterne over forskernes minimumsscenarier og således benytte os af et mere sikkert scenarie, der også er nævnt i den omtalte forskningsrapport, som peger på, at vi bør sigte efter at udlægge omkring 20 pct. af det danske skovareal for at få en mere sikker beskyttelse af skovarterne.

Alternativets forslag om en statsskov, som skal have et biodiversitetsformål, er derfor også et fristende bud på at løse biodiversitetskrisen i skovene. I Enhedslisten er vi meget optaget af, at vi får udlagt de skovområder, der ud fra et biodiversitetsperspektiv er bedst egnet til urørt skov. Og der er rigtig meget statsskov, hvor der er utrolig dårlig biodiversitet, men til gengæld er der mange private og kommunale skove, som rummer meget stor og vigtig biodiversitet. Så der er flere ting, som det ville være godt at få mere klarhed over, herunder tidsperspektivet, det vil sige, hvornår vi skal have udlagt områderne til urørt skov, hvad Alternativet desværre ikke har adresseret i det her forslag. Enhedslisten mener ikke, der er mere tid at spilde, og vi mener, at vi skal rykke hurtigt på den mest effektive måde på den her dagsorden.

I Enhedslisten er vi optaget af, at indsatsen for naturen hænger sammen med den øvrige bæredygtighedsdagsorden, uden at det sker på bekostning af naturen. F.eks. vil det være hensigtsmæssigt, at andelen af træ i dansk byggeri skal stige markant, og det er bl.a. af klimamæssige årsager. Samtidig kan vi læse i en ny interessant artikel fra det anerkendte tidsskrift Nature, at meget tyder på, at urørt skov og selvplantet skov er bedre til at binde CO 2 end produktionsskove. I Enhedslisten vil vi gerne opfordre til, at vi i Folketinget får mere klarhed over, hvordan vi samtidig bedst løser dette krydsfelt af interesser, og vi vil derfor opfordre til, at vi arbejder videre med emnet i udvalget og muligvis laver en høring.

Afslutningsvis vil vi takke Alternativet for forslaget, og vores naturordfører, Øjvind Vilsholm, vil se frem til at arbejde videre med forslaget i udvalget.

Tak til hr. Peder Hvelplund. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går derfor videre til næste ordfører, som er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Velkommen.

I Liberal Alliance mener vi, at staten skal afvikle sine kommercielle aktiviteter på sine arealer. Der er jo sådan set tale om offentligt opgavetyveri, men uden at vi sådan rigtig lægger mærke til det, mest af alt fordi statslig skovdrift jo, oprindelig med henblik på skibsbyggeri, har eksisteret siden enevældens tid. Enevælden har vi heldigvis fået afskaffet, så hvorfor ikke også afvikle statslig, kommerciel skovdrift?

I første omgang vil Liberal Alliance dog fokusere på at afvikle den statslige landbrugsdrift på de flere tusind hektar statsligt ejet landbrugsjord og omlægge det til fri, vild natur og skov og forvalte arealerne med henblik på mest mulig biodiversitet, kulstofopbygning og friluftsliv til gavn for natur, miljø, klima og mennesker. I Liberal Alliance elsker vi nemlig fri og vild natur og dermed også fri og vild skov.

På foranledning af Liberal Alliance udlægges der jo i form af blå bloks naturpakke faktisk allerede i de her år og i de kommende år i statens skove 10.000 ha skov til ny urørt skov og 3.300 ha til såkaldt anden biodiversitetsskov. Og det betyder så, at ca. 20 pct. af statens skovarealer i sidste ende vil have biodiversitet som hovedformål i løbet af nogle år.

Naturpakken er et godt og stort første skridt på vejen mod helt at afvikle kommercielle aktiviteter på statens arealer, men selv om det er langt, langt mere end noget andet flertal i Folketinget nogen sinde har gjort for mere fri og vild natur på statens arealer, vil vi i Liberal Alliance ikke lade os nøje med det. Og derfor mener jeg og Liberal Alliance også, at staten skal have en ny plan for på sigt at afvikle Naturstyrelsens kommercielle drift og omlægge til en drift, der fremmer fri og vild natur, og hvor forvaltningen af arealerne giver mest mulig biodiversitet, kulstofopbygning, friluftsliv osv. til gavn for natur, miljø og klima og for mennesker.

Derudover foreslår Liberal Alliance også, at vi allerede nu udpeger en række relevante statslige områder rundtom i landet, hvor vi kan tage statsligt ejet landbrugsjord ud af produktion, og hvor f.eks. rewildingprojekter umiddelbart kan igangsættes her og nu. Staten skal nemlig udelukkende levere fri og vild natur og skov til danskerne.

Og inden jeg så siger tak for ordet, vil jeg følge op på den udveksling, jeg havde med Socialdemokratiets ordfører tidligere, hvor jeg desværre ikke rigtig fik svar på, hvilket hensyn det var, Socialdemokraterne havde taget i perioden fra 2011 til 2015, hvor man jo rent faktisk havde muligheden for at udlægge et langt større areal af statens skove til urørt skov, men valgte ikke at gøre det. Vi mangler stadig væk at få svar på, hvad det var for et hensyn, der blev taget.

Jeg vil så sige som afslutning på min ordførertale her, at jeg og Liberal Alliance i den her forbindelse tager et hensyn til vores regeringsparter, og på den her side af et folketingsvalg lader Liberal Alliance sig nøje med det store skridt, vi allerede har taget i forhold til at omlægge statsligt areal til urørt skov. Og derfor støtter Liberal Alliance ikke beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort kommentar fra hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Jeg bliver jo nødt til at starte med at rose Liberal Alliance og ordføreren for jo faktisk at være det mest visionære parti i blå blok i forhold til biodiversitet, idet ordføreren understreger, at man faktisk vil udlægge alle statslige skove til urørt skov, og faktisk skal også landbrugsarealer udlægges til vild natur. Det undrer mig bare lidt, for når nu man læser det, forskerne skriver, så siger de jo, at en stor del af behovet for at få skabt biodiversitet er noget, der findes i private skove. Jeg kan høre, at Liberal Alliance ikke der har helt den samme iver efter at udlægge noget til urørt skov. Altså, skal det forstås sådan, at det er Liberal Alliances opfattelse, at biodiversiteten kun kan trives på offentligt ejede arealer?

Ordføreren.

Nej, det er bestemt ikke Liberal Alliances opfattelse, at god natur og biodiversitet kun kan trives på statens arealer. Tværtimod er det jo faktisk sådan, at en meget, meget stor del af den allerbedste natur, den natur med højest kvalitet vi har i Danmark, faktisk er privatejet. Og godt for det. Man kan jo altid godt som liberal ordfører være en lillebitte smule nervøs, når man får ros af Enhedslisten, men jeg tager nu dog imod rosen i den her omgang. Og så vil jeg sige, at det omvendt er fuldstændig korrekt, at vi i Liberal Alliance har fokus på en omlægning af statens arealer. Vi mener, det er meget væsentligt, at staten her går foran og viser et godt eksempel. Og så kerer vi os også i Liberal Alliance rigtig meget om den private ejendomsret. Derfor har vi ingen intentioner om pålægge private lodsejere og skovejere nogen som helst form for restriktioner i den her sammenhæng.

Spørgeren.

Nu var det bare, fordi ordføreren talte så varmt om det her med kulstofopbygning, og hvor meget godt man ville få, hvis man omlagde de statslige skove til urørt skov, så man netop fik højnet biodiversiteten. Så kunne det jo for en udenforstående godt være svært at forstå, hvorfor det kun gælder for de statslige skove, men ikke for de private skove, især når det så også er sådan, at forskerne faktisk peger på, at de arealer, der er bedst eget til at skabe meget biodiversitet, faktisk er i de private skove. Men jeg er klar over, at det selvfølgelig vil være svært for Liberal Alliances ordfører at gå ud og argumentere for, at vi skal nationalisere hele Danmark for at få god biodiversitet.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at det kunne være meget svært for Liberal Alliances ordfører at gå ud og argumentere for det. Der gælder jo selvfølgelig de samme forhold på private arealer, som der gør på statens arealer, i forhold til natur og biodiversitet. Der er ikke nogen forskel. Som jeg sagde før, kerer vi os meget om den private ejendomsret i Liberal Alliance. Vi ønsker ikke at pådutte private lodsejere nogen restriktioner i den her sammenhæng, men vi vil meget gerne gå forrest og omdanne staten til det. Og forvaltningen af Naturstyrelsens arealer og statens arealer bør i den her sammenhæng være et lysende godt eksempel på, hvordan man driver det med natur og biodiversitet, friluftsformål osv. Det er formålet.

Hr. Christian Poll.

Tak. Jeg blev lige sådan lidt forvirret, for jeg forventede jo, at Liberal Alliance ville være med på det, som vi egentlig har hørt i mange år, nemlig en forholdsvis hurtig frisætning af produktion i danske statsskove, men så blev det til en forklaring om, at alle landbrugsarealerne, som staten ejer, skal blive til skov, og at det skulle være det første. Der undrer jeg mig lige, fordi spørger man biodiversitetseksperter, siger de jo, at der ikke er meget biodiversitet at hente i starten, når man laver en pløjemark om til skov. Er Liberal Alliance med på en hurtig omstilling af alle statsskovene til urørt skov, eller skal vi vente på, at vi først kommer igennem landbrugsarealerne, og hvad er tidshorisonten så for det?

Ordføreren.

Det, jeg sagde i min ordførertale, var, at vi gerne ville afvikle statens kommercielle aktiviteter, og så påpeger jeg det meget store og fantastiske skridt, vi allerede har taget i blå blok med Naturpakken og omlægning af en meget stor del, en historisk stor del, af statens arealer til urørt skov. (Mobiltelefon ringer). Det var da godt, at det var formandens telefon, der ringede, og ikke ordførerens telefon, der ringede. Men det bragte mig en lille smule ud af fatning under alle omstændigheder, ligegyldigt hvis telefon det var.

Det, der så er med i landbrugsarealet, er, at man jo i forbindelse med Naturpakken, har for meget fokus på skov, og der er jo så også andre kommercielle aktiviteter på statens arealer og herunder landbrug og kommerciel landbrugsdrift på statens arealer. Liberal Alliance vil meget gerne meget hurtigt, hellere i dag end i morgen hedder det måske, påbegynde den proces, der skal til for at staten afvikler sin kommercielle landbrugsdrift og får omlagt arealerne til fri og vild natur, ikke nødvendigvis skov, men det kan sagtens være skov. Og så vil jeg bekræfte hr. Christian Poll i, at det er fuldstændig korrekt, at det i starten kan være lidt svært at få skudt biodiversiteten i gang, hvis man f.eks. rejser skov eller omlægger en pløjemark til lysåben natur.

Spørgeren.

Supergodt, det er jeg rigtig glad for at høre. Jeg vil bare gerne høre, hvornår ordføreren og Liberal Alliance tænker, at vi skal nå de her 75.000 ha urørt statsskov, som biodiversitetsforskerne siger er nødvendige for at stoppe tilbagegangen i biologisk mangfoldighed. Det er jo det, der ligesom er det store runde tal, som har været ude i debatten. Hvornår når vi dertil? 13.000 ha er en fin start, men det er jo småting i forhold til det, vi skal nå, nemlig 75.000 ha som minimum.

Ordføreren.

Jeg kan ikke sætte et konkret årstal på. Det er jo faktisk en meget stor omkalfatring, der skal til af Naturstyrelsen i forhold til den drift, man har i dag, og i forhold til de hensyn, der er at tage til mange andre ting, også på Naturstyrelsens arealer, både historiske monumenter, friluftsdrift osv. osv. Der er jo masser af hensyn, der skal tages, men jo hurtigere afvikling af kommercielle aktiviteter i statslig regi, jo bedre.

Tak til hr. Carsten Bach. Der er ikke flere korte kommentarer. Hjertelig velkommen til fru Ida Auken fra Radikale Venstre.

Mange tak. Det er en vigtig diskussion, vi har i dag: Hvad skal der ske med de statslige arealer, som der er skov på? Jeg vil begynde med at sige, at jeg synes, at der lidt har været en klapjagt på Naturstyrelsen de seneste måneder og måske år. Der vil jeg bare sige, at Naturstyrelsen jo gør det, man politisk beder dem om. Det vil sige, at det ikke er Naturstyrelsen, man skal jagte i det her spørgsmål, det er selvfølgelig de politikere, der har haft ansvaret, mig selv inklusive. Og jeg kan da starte med en bekendelse, som er, at da jeg var miljøminister, var det her tema ikke så højt oppe på dagsordenen. Og der vil jeg gerne takke dem, der har været med til at sætte det her højere op, for jeg tror faktisk, at de statslige arealer er et sted, man kan hente mere biodiversitet og gøre det hurtigere. De statslige arealer er i hvert fald et sted, som jeg personligt har fået øjnene op for, altså at det er muligt at gå hen og få en del mere natur på der. Jeg synes næsten, man kan tale om, at man skal se på det som et godt paradigmeskifte på det her område, så vi kan begynde at få mere fokus på, hvordan vi kan få større biodiversitet på statens arealer også.

Radikale Venstre har jo foreslået, at vi laver de her ti naturreservater med vild natur. De koncentrerer sig i høj grad omkring statslige arealer, og vi har også peget på de ti første. Så kan man fortsætte. Det er klart, at flere af de her steder, som f.eks. Rold Skov, er skov. Så der ville det være godt at have et meget større natur- og biodiversitetsfokus.

Når det så er sagt, bliver vi nødt til at tænke helhedsorienteret på skov i Danmark, for skov er godt til natur, det er godt til biodiversitet, men det er faktisk også rigtig godt til at løse klimaproblemer. Og det vil sige, at vi skal til at bruge mere træ. Vi skal til at bygge meget mere i træ. Vi skal til at have træ ind, for træ er jo faktisk en genial maskine, som naturen har opfundet, der suger CO 2 ud af atmosfæren. Det er en af de eneste ting, som virkelig kan trække CO 2 'en tilbage ud af atmosfæren. Hvis man så kan tage træet og lade være med at brænde det af, men i stedet for bruge det til at bygge noget med – man kan jo prøve at regne ud, hvor mange ton CO 2 der er lagret her i Folketingssalen – så er det jo en måde, hvorpå man sikrer, at det ikke er i atmosfæren.

Så at holde gang i skovdrift i Danmark er en rigtig, rigtig god ting. Vi synes sådan set, at vi skal producere mere træ i Danmark, vi synes, vi skal bruge mere træ Danmark, og jeg mener også, tiden er kommet til egentlig at få lavet en stor, omfattende skovplan for Danmark, så vi kan begynde at leve op til den målsætning, der er om at fordoble skovarealet i Danmark.

Der er det jo et vigtigt skridt at tage her at tale om, hvad der skal ske på statens arealer, og om det kan betale sig, at størstedelen af statens arealer måske bliver forvaltet mere med natur for øje, og at de private så måske mere skal tage sig af skovproduktionen. Men jeg synes, at vi mangler rigtig meget viden og vi mangler rigtig meget klarhed over, hvad de forskellige ting leverer, for for alvor at kunne tage en beslutning. Derfor kan vi ikke støtte Alternativets forslag, som det ligger, hvor det er meget sådan principielt, at det kun skal være det her. For der kan være nogle steder, hvor det giver bedre mening måske at opretholde begge dele, både natur og skovdrift.

Men vi er faktisk meget, meget positive over, at den her diskussion er blevet rejst, og at den er blevet så stor, som den er, og vi har jo også selv det seneste års tid spillet ud med en række forslag, f.eks. om at Danmark skal have en træbyggestrategi. Vi vil gerne have, at halvdelen af alt lavt byggeri og en fjerdedel af alt højt byggeri er træbyggeri. Her skal man ikke forestille sig svenske skovhytter; man skal forestille sig, at bl.a. de store bærende konstruktioner er lavet af træ. Det har de jo været igennem historien, og træ er til forskel fra beton, der udleder CO 2 , noget, der binder CO 2 . Så at bruge mere træ er også en vigtig ting, men det er klart, at det ikke skal gå ud over naturen, så det skal være, fordi vi får mere skov i Danmark, at vi også kan løse det problem. Jeg takker for forslaget og diskussionen.

Selv tak, og hr. Peder Hvelplund har en kort bemærkning.

Tak, og tak for ordførertalen. Der var jo rigtig mange positive elementer, som vi i Enhedslisten er fuldstændig enige i. Det, der bekymrer mig lidt, var bare, at ordføreren sagde, at vi så kunne udlægge statsskovene og bruge dem til biodiversitet og så overlade det til privatskovene at lave produktion der. Det bekymrer mig jo lidt, fordi forskerne fra Københavns Universitet i deres rapport fra 2016 netop peger på, at hvis vi skal have biodiversitet, er de bedste muligheder for det faktisk i de private skove. De foreslår jo, at hvis vi skal holde den der minimumsstandard på de 75.000 ha urørt skov, skal de 53.000 ha af dem være fra private skove og 22.000 ha fra statslige skove.

Er ordføreren ikke enig i, at vi også bliver nødt til at udnytte det potentiale, der er i de private skove, og at det er en dagsorden, vi skal have rejst? Så er det muligt, at vi har brug for mere viden, og at vi skal arbejde lidt mere med det, men opgaven – synes jeg jo – ligger temmelig klart efter rapporten fra 2016.

Ordføreren.

Jo, jeg er ked af, hvis jeg har udtrykt mig uklart. Selvfølgelig skal der også være et biodiversitetsfokus i de private skove. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Nu diskuterede vi bare, hvad der skulle ske på de statslige arealer, hvor jeg tror at man med fordel kunne lægge et større fokus på natur og et mindre på træproduktion og sige, at det er der måske private der kan gøre. Det betyder ikke, at vi ikke skal have fokus på biodiversitet og natur i de private skove, men vi skal jo så også tænke over, hvordan vi gør det, sådan at skovejerne har et incitament til at have det her fokus på biodiversitet.

For man skal hele tiden tænke over, at det er mennesker, der planter noget skov. Jeg har en meget, meget stor respekt for skovejere og ikke mindst folk, der laver løvskov, som har en horisont på 50, 100 eller 200 år – jeg ved ikke, hvor mange mennesker i det her samfund der laver investeringer med en 50- og 100-årig horisont, men det gør skovejerne i det her land – og hvis de skal have mere fokus på biodiversitet, skal samfundet jo også tænke over: Hvordan kan vi være med til at belønne dem for det og gøre det til noget interessant? Så tror jeg, vi kan få rigtig meget natur i Danmark.

Spørgeren.

Tak for svaret, og jeg er rigtig glad for at høre, at der også skal være fokus på at sikre biodiversiteten i de private skove. Der mener jeg jo blot, at når der bliver peget på det her i rapporten fra Københavns Universitet som en minimumsstandard, altså med de 75.000 ha, hvoraf de 53.000 ha skal komme fra private skove, så er det en form for bunden opgave, som vi bliver nødt til at finde løsninger på. Så er jeg helt med på, at vi selvfølgelig skal sikre, at det foregår på en god og ordentlig måde, men hensynet til biodiversiteten må naturligvis vægte rigtig, rigtig højt.

Ordføreren.

Ja.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor byder jeg velkommen til fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. SF's holdning til det her beslutningsforslag er sådan set meget lig med vores holdning til det andet beslutningsforslag fra Alternativet, som vi lige har diskuteret før. Derudover er vi enige med Socialdemokratiet, som vi har lavet et fælles udspil med, om, hvordan vi kan få mere vild natur i Danmark, hvilket også er formålet med det her beslutningsforslag.

Vi er altså fuldt ud enige i intentionerne og formålet med beslutningsforslaget, men vi mener ikke, at det er den bedste løsning, som bliver foreslået. Det skyldes, at vi ikke mener, at det er hensigtsmæssigt at lade sig begrænse af, hvad der er statsejet skov og hvad der er privatejet skov. Hvorfor skal staten ikke kunne starte skov med henblik på produktionsskov, som man så efterfølgende vil kunne bytte med skov, der er mere værdifuld i andre henseender, men som er privatejet, f.eks. en skov, som er mere værdifuld i forhold til biodiversitet eller i forhold til at beskytte drikkevandsressourcer? Og hvorfor skal staten ikke kunne lave dyrkningsforsøg med henblik på at optimere fremtidens træproduktion? Som det også er nævnt før, bl.a. af fru Ida Auken, har træproduktion rigtig mange klimafordelagtige muligheder. F.eks. kan det erstatte materialer med høj drivhusgasudledning i byggeriet, bl.a. stål og beton, og det kan binde CO 2 , sådan som det også er blevet beskrevet.

Det er selvfølgelig på ingen måde, fordi al statsskov skal producere træ, men hvorfor skal urørt skov begrænses til de statsejede skove? Vi mener i SF, at man i stedet burde fokusere på at udlægge en vis mængde hektar urørt skov – det er også det, vi har foreslået – gerne inden et bestemt målår. Og det er jo der, hvor det bliver svært. For hvor er det, vi sætter niveauet for det? Hvad er det for en realistisk plan, man skal lave for at nå i mål med det? På den måde opnås en højere grad af fleksibilitet, som muliggør, at man kan finde den bedste løsning efter at have taget alle hensyn i betragtning, bl.a. økonomi, klimabidrag og biodiversitet. Der er flere muligheder for, at privat skov kan blive inddraget og efterfølgende omlagt til urørt skov. Man kan bytte statslig produktionsskov med en mere velegnet privat skov, man kan vælge at opkøbe privat skov, eller man kan lave en ordning for engangstilskud eller erstatning til private ejere, hvis de omlægger deres skov til urørt skov.

Det er altså på baggrund af den fleksibilitet, vi i udspillet om mere vild natur foreslår, at man skal omlægge ca. 55.000 ha af den statsejede skov – det vil sige cirka halvdelen af den statsejede skov – og at man derudover på sigt også skal omlægge ca. 20.000 ha privat skov til urørt skov. Det virker, som om, i hvert fald på debatten her, at vi er rigtig mange partier i salen, der ønsker det samme, og som fru Ida Auken sagde, er det måske netop også sådan et positivt paradigmeskift, der er sket, fordi det handler om mere natur og vildere natur. Man kunne derfor, hvis der er enighed om det i salen, ændre beslutningsforslaget, så det er et pålæg om udlæg af en vis mængde hektar urørt skov inden et vist mål eller år, og det skulle selvfølgelig være mere ambitiøst end den plan, som regeringen allerede har lagt. Det vil vi i SF i hvert fald gerne være med til.

Lige for at summere op er vi altså meget enige med Alternativet om, at vi skal gøre langt mere for den danske biodiversitet, og at urørt skov er den mest effektive og billige metode. Vi mener bare, at måden, vi skal omlægge skov til urørt skov på, skal være mere fleksibel, så vi ikke begrænser os til den statsejede skov.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund.

Tak, og tak for en god ordførertale. Nu var ordføreren selv inde på det der med tidshorisonten, og det var også det, jeg tidligere spurgte Socialdemokraternes ordfører om, og ordføreren siger egentlig også, at det kunne være godt, hvis vi kunne aftale noget her som en opfølgning på den her debat. Jeg synes jo bare, det bliver rigtig vigtigt, at vi bliver mere konkrete i forhold til, hvornår det er, vi skal opnå de her mål, og der er også det med – det manglede jeg lidt i ordførerens tale – at der i Socialdemokraternes og SF's oplæg er 55.000 ha statsskov og så kun 20.000 ha privat skov. Jeg synes jo, vi bliver nødt til at lytte til det, der ligger i rapporten fra Københavns Universitet. Er ordføreren ikke enig i, at vi også bliver nødt til at øge mængden af privat skov, hvis vi skal opnå en bedre kvalitet i forhold til biodiversitet?

Jo, men jeg synes egentlig, at Socialdemokratiets ordfører måske svarede indirekte på lige præcis det her spørgsmål ved at sige, at den del af det, som er den statsejede skov, er den, hvor der kan være en ret kort tidshorisont at få det implementeret i, fordi – hvad kan man sige – vejene til at få den privatejede skov gjort til urørt skov er lidt mere komplicerede, og så har det måske en længere tidshorisont. Så det er jo det der med også at komme hurtigt i gang, og der kan man sige, at det mest nærliggende er den statsejede skov.

Spørgeren.

Det er jeg enig i. Forskerne siger jo også, at de 75.000 ha er absolut minimum, så vi kunne måske opnå en form for enighed om at sige, at lad os starte med de 55.000 ha med statsskov, men så have et bindende mål om, også med årstal på, hvornår vi så skal opnå de 53.000 ha privat skov efterfølgende. For så vil vi jo nå op på i hvert fald over 100.000 ha skov, og vi vil stadig væk få 53.000 ha privat skov, som er det, forskerne lægger op til. Så vil vi jo placere os på den rigtige side af den minimumsstandard, som de lægger.

Ordføreren.

Vi har foreløbig kun lagt os fast på 75.000 ha i alt, og man kan jo sige, at biodiversiteten er ligeglad med, om skoven er privatejet, eller om den er statsejet. Så det er det, vi har lagt frem. Men jeg synes, at det, der til gengæld er vigtigt, jo er at lægge en plan for, hvordan det er, vi når i mål med det, og der er der nogle af vejene, der er lidt hurtigere end nogle andre.

Tak til fru Trine Torp. Der er ikke flere korte bemærkninger, og hjertelig velkommen til fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg ved, at der er nemme fedterøvspenge at få hos ministeren ved at holde en kort tale, fordi han er lidt presset på tid, så jeg skal ganske kort sige, at jeg kan se masser af sympatiske tanker i det her beslutningsforslag fra Alternativet. Men jeg må også sige, at jeg, når jeg tager de ideologiske briller på, sådan set er enig i – hvilket også hr. Carsten Bach var inde på – at staten i udgangspunktet ikke bør drive skovdrift. Det har vi private, som kan gøre. Statens arealer kan bruges bedre. Men vi kan ikke bare lige træffe sådan en beslutning her. Der er økonomi forbundet med det, der er træleverance til bl.a. den danske møbelindustri, som vil komme i klemme.

Så om end vi har meget sympati for det her forslag og anerkender dets virkning i forhold til biodiversiteten, kan vi ikke bakke op om det. Vi har også fra Det Konservative Folkepartis side været ude at foreslå, at der skal være endnu mere urørt skov, end der er udlagt i den her regeringsperiode. Vi har tidligere foreslået 40.000 ha. Så vil jeg godt understrege, at jeg er meget stolt af det, regeringen har leveret i forhold til urørt skov, hvor vi har leveret – hvilket der også har været meningsudvekslinger om i debatten i dag – betydelig mere end den tidligere regering. Jeg vil holde det til det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og vi er nu kommet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Christian Poll fra Alternativet.

Tak. Jeg skal også forsøge at gøre det hurtigt. 65 pct. af samtlige rødlistede arter i Danmark er knyttet til skovens økosystemer, og 36 pct. af alle rødlistede arter i Danmark findes kun i skov. Og det vil jo sige, at en meget stor andel af vores truede biodiversitet er helt afhængig af skovens tilstand. Det er b.la. baggrunden for, at vi ønsker en hurtig omstilling af dansk statsskov til urørt skov. Vi synes, det vil være et naturligt opgør med statens rolle – Naturstyrelsens rolle bør jo være at sikre en høj biodiversitet og borgernes adgang til natur, og det er det, som vi ønsker med det her forslag.

Hvad betyder det så for skovdriften i Danmark? Ja, statsskovene udgør jo 18 pct. af den samlede mængde skov i Danmark, dvs. ca. en femtedel, og tilbage har vi så stadig fire femtedele, som vi kan bruge til skovdrift. Er det så de rigtige arealer? Ja, der kan man sige, at flere ordførere her har fremhævet visse private skovarealer, som også kunne være vigtige. Vores tilgang til det er, at lad os se på, om vi skal lave nogle jordfordelingsøvelser i den her omgang. Det behøver ikke at være lige præcis de arealer, der i dag er statsskove. Der kan faktisk være en rigtig god pointe i at lave en jordfordelingsøvelse rigtig mange steder.

Jeg har været glad for debatten her og for at høre, at mange partier, både i rød og i blå blok, faktisk gerne vil gå langt hurtigere og længere frem i forhold til at sætte statsskovene og andre skove i Danmark fri fra skovdrift, sådan at vi kan få vendt tilbagegangen i biologisk mangfoldighed til en fremgang, inden det er helt for sent. Så tak for den debat.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund.

Jeg skal nok gøre det kort. Jeg skal bare lige høre, om Alternativets ordfører ikke er enig i, at det bliver uhyre vigtigt at få en tidsplan ind i forhold til det her, så vi ligesom kan få sat turbo på den her proces.

Ordføreren.

Jo, det er jo netop helt centralt. For det, vi har set regeringen gøre her med de 13.000 ha, har jo netop været med en meget, meget lang tidshorisont og i forhold til en ganske lille andel af skovarealet. Så for os er det selvfølgelig vigtigt, at vi, når vi – sikkert efter et valg – tager fat i det, også får sat nogle tidsgrænser på for, hvornår der skal være så og så mange hektar udlagt til urørt skov.

Tak til hr. Christian Poll.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Tak til hr. Christian Poll.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.