Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 868
HMC
25. november 2018
UUI alm. del
–
svar på spørgsmål 78 fra Martin Henriksen (DF)
stillet den 30. oktober 2018 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Global Compact for Migrations aftalens målsætning 2 omhandler en
indsats mod de underliggende årsager til migration. Er ministeren enig i,
at de tiltag der foreslås virker på meget lang sigt, og at det ikke umiddelbart
vil føre til et mindre migrationspres? Er ministeren enig i, at man som
afsenderland for migranter kunne have en forventning om en
medfinansiering af aktiviteterne, der skal imødegå migration, selvom
aftalen alene er politisk bindende?
Svar
Der er efter min mening ikke nogen tvivl om, at en bæredygtig og
langsigtet løsning på verdens udfordringer med irregulær migration må
indebære en indsats for at adressere de grundlæggende årsager til, at folk
vælger at forlade deres hjemlande. Regeringens vision er, at Afrikas unge
kvinder og mænd skal kunne se en bedre fremtid i deres hjemlande. Her
er udviklingspolitikken helt central. Derfor vil regeringen i de kommende
år bruge flere kræfter og ressourcer på langsigtede indsatser, der adresserer
de grundlæggende årsager til irregulær migration og bidrager til bæredygtig
udvikling.
Udfordringerne med irregulær migration kræver imidlertid en bredspektret
tilgang, hvilket aftalen også lægger op til. Aftalens målsætning 2 suppleres
således af en række målsætninger, der sigter mod at dæmme op for den
irregulære migration også på kortere sigt, herunder målsætning 3 om
korrekt og rettidig information, målsætning 9 om at styrke indsatsen over
for menneskesmuglere, målsætning 11 om grænsehåndtering, målsætning
12 om styrkede asylprocedurer og målsætning 21 om styrket tilbagetagelse.