Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1981069_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 64 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 64:
Er det ministerens opfattelse set i lyset af artiklen »Afsløring: Filippinske arbejdere
bor i slumlejr i Danmark«, at der er behov for at begrænse adgangen til
udenlandsk arbejdskraft indenfor transportbranchen (jf. »Afsløring: Filippinske
arbejdere bor i slumlejr i Danmark «, www.fagbladet3F.dk, den 29. oktober
2018)?
Svar:
Tredjelandsborgeres adgang til ophold og arbejde i EU er reguleret dels i
edle sstater es atio ale ret, dels i EU’s regler o bl.a. i dva dri g. På gru d
af retsforbeholdet deltager Da ark ikke i vedtagelse af EU’s regler o de
fælles indvandringspolitik, og disse regler er ikke bindende for og finder ikke
anvendelse i Danmark. I Danmark fastlægges tredjelandsstatsborgeres adgang til
indrejse og ophold i udlændingeloven.
De EU-retlige regler om fri bevægelighed giver ikke tredjelandsstatsborgere en
selvstændig ret til at tage ophold og arbejde i Danmark. En tredjelandsstatsborger
kan imidlertid i visse tilfælde aflede en ret til ophold og arbejde i forhold til en
konkret opgave af den ret, som dennes arbejdsgiver (der er tjenesteyder i en
medlemsstat) har til at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat.
Retten til ophold og arbejde er således afledt af og begrænset til leveringen af en
tjenesteydelse som et accessorium til den fri udveksling af tjenesteydelser.
Sådanne afledte rettigheder kan der eksempelvis være tale om, hvis en
tredjelandsstatsborger, der er ansat i én medlemsstat, udstationeres til en anden
medlemsstat i medfør af reglerne i udstationeringsdirektivet.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har oplyst, at der inden for
vejtransportsektoren er særlige regler i cabotageforordningen. Cabotagereglerne
4. december 2018
EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 19518
573987
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om det er ministerens opfattelse, at der er behov for at begrænse adgangen til udenlandsk arbejdskraft indenfor transportbranchen, til udlændinge- og integrationsministeren
udgør en midlertidig begrænsning af det indre marked, som begrænser en
virksomheds mulighed for at udføre national godskørsel i en medlemsstat, hvor
den ikke er hjemmehørende. Reglerne i cabotageforordningen er rettet mod
transportvirksomheder og deres køretøjer og regulerer således ikke, i hvilket
omfang føreren af et køretøj har ret til arbejde eller ophold i en given
medlemsstat. I cabotageforordningen stilles der dog krav om, at virksomheder
skal være i besiddelse af en førerattest, hvis de anvender tredjelandsborgere til
international transport eller cabotagekørsel. Formålet med førerattesten er at
give medlemsstaterne et redskab til at kontrollere, om føreren er lovligt
beskæftiget i etableringsmedlemsstaten. Hvis en tredjelandsborger ikke har en
gyldig førerattest, udstedes der som udgangspunkt en bøde på 35.000 kr. til
virksomheden.
For så vidt angår spørgsmålet om behovet for at begrænse adgangen til
udenlandsk arbejdskraft har Beskæftigelsesministeriet oplyst følgende:
”Der
skal ikke være tvivl om, at det er helt afgørende, at der er ordnede forhold
på arbejdsmarkedet i Danmark.
Her spiller indsatsen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet en afgørende rolle
med den fælles myndighedsindsats med politiet, Arbejdstilsynet og
skattemyndighederne i spidsen. Det viser aktionen i Padborg med al tydelighed.
Derfor prioriteter regeringen indsatsen for ordnede forhold. Det har vi bekræftet
med en række finanslovsaftaler
–
senest med aftalen for 2018. Vi vil fortsat
prioritere indsatsen for ordnede forhold.
Udenlandske virksomheder og medarbejdere er velkomne i Danmark, ikke mindst
i den nuværende økonomiske situation med stigende vækst og beskæftigelse. Her
er den udenlandske arbejdskraft med til at sikre, at virksomhederne kan
rekruttere de nødvendige medarbejdere. Men det står uden for diskussion, at de
danske spilleregler på arbejdsmarkedet skal overholdes, og at udenlandske
lønmodtagere skal arbejde under de løn- og arbejdsvilkår, der gælder i Danmark.
Det følger af den danske arbejdsmarkedsmodel, at myndighederne har ansvaret
for at sikre, at lovgivningen overholdes, og at arbejdsmarkedets parter har
rammer at agere inden for, mens parterne udfylder rammerne i forhold til at sikre
løn- og arbejdsvilkår
–
det gælder både i forhold til danske og udenlandske
virksomheder.”
Inger Støjberg
/
Charlotte Barslev
Side
2/2