UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12. april 2019, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

10. april 2019

2019-0035-0088

1056008

UDKAST TIL TALE

til brug for mundtlig besvarelse af samrådsspørgsmål Y (Alm. del)

fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

den 12. april 2019

Samrådspørgsmål Y:

”Vil ministeren kommentere den såkaldte Aarhus-model, der er et exit-

program under Østjyllands Politi for hjemvendt syrienskrigere, omtalt i

artiklen »I Østjylland får hjemvendte jihadister uddannelse, job og fami-

lie«, Berlingske den 3. marts 2019, herunder besvare følgende spørgs-

mål: – Er ministeren enig med Østjyllands Politi og Aarhus Kommune i

sigtet med modellen, hvor hjemvendte jihadister tilbydes uddannelse og

job? – Har ministeren en holdning til, hvorvidt Aarhus-modellen bør ud-

vides til omfatte flere syrienskrigere, der måtte vende tilbage til Danmark

de kommende måneder og år, eller mener ministeren, at Aarhus-model-

len bør lukkes og syrienskrigerne i stedet for retsforfølges?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen (DF)

[Det er aftalt, at udlændinge- og integrationsministeren indleder besva-

relsen.]

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12. april 2019, til justitsministeren

[Indledning – strafforfølgning har højeste prioritet]

Tak for det.

[Lad mig slå en ting fast. Jeg er helt på linje med udlæn-

dinge- og integrationsministeren:]

Fremmedkrigere er uønskede i Danmark.

Men, som udlændinge- og integrationsministeren også

sagde, er det her et komplekst problem, og som jeg har

nævnt flere gange i denne debat, findes der ingen per-

fekte eller lette løsninger.

Faktum er, at vi ikke kan nægte danske statsborgere at

komme tilbage til Danmark. Det gælder også fremmed-

krigere, som er danske statsborgere.

Vi kan altså blive nødt til at tage imod dem igen i Dan-

mark, hvis de har dansk statsborgerskab.

Der er også et hensyn at tage til at få fremmedkrigere

straffet for deres forbrydelser. Og til at vi ikke giver per-

soner, der udgør en sikkerhedstrussel, mulighed for frit

at rejse rundt på fri fod i andre lande for alligevel til sidst

at ende i Danmark eller et andet EU-land.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12. april 2019, til justitsministeren

Derfor må vi ikke forsimple den her problemstilling. Sa-

gerne er forskellige, og de skal vurderes konkret af myn-

dighederne, der så kan finde den bedste løsning i hver en-

kelt sag.

Det vil jeg vende tilbage til.

Men først et kort oprids over problemets omfang – frem-

medkrigerne.

[Antal fremmedkrigere]

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste – PET – er der siden

sommeren 2012 udrejst mindst 150 personer til Syrien og

Irak, der vurderes at have opholdt sig hos militant islami-

stiske grupper. Nogle har medbragt børn til konfliktzo-

nen, nogle har fået børn dernede.

Antallet af personer, der udrejser til Syrien og Irak, har

ifølge PET været faldende siden 2014, og der har i de se-

neste år været meget få udrejste.

Nogle af de udrejste er kommet tilbage til Danmark,

mens nogle er døde dernede.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12. april 2019, til justitsministeren

Det fremgår alt sammen af PET’s vurdering af terrortrus-

len fra januar sidste år, der er offentligt tilgængelig.

Tilbage står, at PET vurderer, at godt 40 voksne perso-

ner, som er udrejst fra Danmark, fortsat befinder sig i

konfliktzonen eller omkringliggende lande.

Heraf er en mindre del tilbageholdt eller fængslet - ifølge

PET’s vurdering på nuværende tidspunkt ca. 10 voksne

danske statsborgere.

Danmark har ikke nogen generel retlig forpligtelse til ak-

tivt at arbejde for at bringe danske statsborgere, der har

opholdt sig hos militant islamistiske grupper i Sy-

rien/Irak, tilbage til Danmark.

Danske myndigheder vil dog i nogle sager konkret være

retligt forpligtet til at foretage sags-skridt, der fører til, at

udrejste fremmedkrigere med dansk statsborgerskab en-

der tilbage i Danmark. Det kan fx være udstedelse af et

dansk pas.

Det er i sagens natur en kerneprioritet, at den sikkerheds-

mæssige trussel håndteres så effektivt som muligt.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12. april 2019, til justitsministeren

I nogle sager sker det bedst ved, at den pågældende ikke

vender tilbage til Danmark.

Mens det i andre sager bedst sker ved, at den pågældende

søges hjembragt med henblik på strafforfølgning.

Samtidig kan en række forskellige hensyn i konkrete si-

tuationer tale både for og imod, at Danmark medvirker

til, at formodede fremmedkrigere med dansk baggrund

kommer tilbage til Danmark. Der er tale om en konkret

vurdering fra sag til sag.

[Truslen]

Der er ingen grund til at lægge skjul på, at fremmedkri-

gere kan udgøre en trussel mod sikkerheden i Danmark.

Det er således PET’s vurdering, at personer, der har op-

holdt sig i en konfliktzone hos en militant islamistisk

gruppe, som Islamisk Stat (IS), kan være radikaliserede,

brutaliserede og voldsparate ved deres hjemkomst. Gra-

den heraf vil selvfølgelig variere fra person til person.

Og PET vurderer, at selv få personer, der måtte vende

hjem, kan udgøre en terrortrussel mod Danmark. Det

fremgår også af vurderingen af terrortruslen mod Dan-

mark fra januar sidste år.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12. april 2019, til justitsministeren

Truslen er reel, og det er noget, som vi må og skal for-

holde os til. PET har derfor også siden starten af konflik-

ten i Syrien haft stort fokus på den fare, som hjemvendte

fremmedkrigere kan udgøre.

[Hidtidige tiltag på området]

Problemet med fremmedkrigere er således ikke nyt.

Og indsatsen mod fremmedkrigere er de seneste år ble-

vet styrket, blandt andet med reelle strafskærpelser og

indførelse af indrejse- og opholdsforbud i visse konflik-

tzoner.

[Strafforfølgning]

Vi har således igennem længere tid haft fokus på frem-

medkrigere.

Og der er heldigvis allerede sket domfældelse i en række

[13 endelige og én verserende] straffesager mod danske

fremmedkrigere, ligesom flere [5] har fået frakendt deres

danske statsborgerskab.

Men vi følger selvfølgelig udviklingen nøje og overvejer

løbende, om vi kan gøre endnu mere.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12. april 2019, til justitsministeren

[Håndtering af fremmedkrigere, der er kommet eller

kommer retur til Danmark]

For så vidt angår de fremmedkrigere, som er kommet el-

ler måtte komme retur til Danmark, er jeg optaget af to

ting:

Hjemvendte fremmedkrigere skal

for det første

i videst

muligt omfang straffes for deres forbrydelser.

for det andet

skal vi forsøge at reducere truslen på

den længere bane.

Det er også her en kerneprioritet for regeringen at hånd-

tere den sikkerhedsmæssige trussel, der er i forhold til

fremmedkrigere, så effektivt som muligt.

Derfor har PET som nævnt også siden starten af konflik-

ten i Syrien haft stort fokus på den fare, som hjemvendte

fremmedkrigere kan udgøre.

Jeg håber på udvalgets forståelse for, at jeg ikke går nær-

mere ind i PET’s indsats på området. Men det er klart, at

truslen fra hjemvendte fremmedkrigere tages meget al-

vorligt.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12. april 2019, til justitsministeren

Vi skal samtidig tage målrettet fat i de her typer og sikre

en konsekvent indsats for afradikalisering både i fængs-

lerne og udenfor.

Det er i sidste ende et spørgsmål om vores alle sammens

sikkerhed. Og det er her den danske model kommer ind i

billedet.

[Om den danske model]

Den danske model er et forebyggelsesinstrument.

Det er en model for, hvordan de relevante aktører på om-

rådet sammen kan målrette indsatsen mod de personer,

der enten er radikaliseret eller på vej til at blive det.

Sagerne er forskellige, og den bedste løsning skal findes

i hver enkelt sag.

Det er vigtigt at understrege, at modellen ikke træder i

stedet for strafforfølgning – den er kun et supplement i

de sager, hvor det giver mening. Indsatsen er helhedsori-

enteret, og modellen er bygget op omkring et tæt samar-

bejde mellem navnlig kommunerne, politiet og PET. An-

dre aktører, f.eks. psykiatrien og kriminalforsorgen, kan

inddrages efter behov.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12. april 2019, til justitsministeren

Det betyder konkret, at modellen kan anvendes, f.eks. når

radikaliserede personer enten ikke kan straffes, eller når

de har udstået deres straf. Det gælder også hjemvendte

fremmedkrigere.

[Om betydningen af indsatsen]

Når det er vigtigt også at fokusere på den forebyggende

indsats, så er det for

samfundets

skyld. For

vores

skyld.

Ikke for deres.

Myndighederne bliver nødt til at gøre, hvad der står i de-

res magt for at imødegå den trussel, som de hjemvendte

fremmedkrigere kan udgøre. Det handler om at gribe ind,

før

skaden er sket.

Derfor skal man heller ikke tro, at indsatsen er en gave-

bod. At hjemvendte fremmedkrigere får særlige rettighe-

der. Det gør de ikke. De har de samme rettigheder som

alle mulige andre.

Anvendelse af modellen bidrager alene til, at de relevante

myndigheder bliver gjort opmærksomme på ekstremisti-

ske personer, der potentielt kan udgøre en sikkerheds-

mæssig trussel. Og til at myndighederne kan få talt sam-

men om, hvordan man bedst griber situationen an.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12. april 2019, til justitsministeren

De mest alvorlige sager håndteres udelukkende af poli-

tiet og PET. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor der frem-

kommer oplysninger om alvorlig kriminalitet.

De mindre alvorlige sager løftes ind i myndighedssamar-

bejdet, hvor aktørerne udveksler oplysninger og udarbej-

der anbefalinger.

Beslutningen

om, hvorvidt der skal sættes en indsats i

værk – og i givet fald hvilken – ligger dog altid hos den

relevante myndighed. Det betyder, at det f.eks. er op til

kommunen at iværksætte beskæftigelsesrettede eller so-

ciale tiltag, f.eks. tildeling af en mentor.

[Løbende indsats]

Den danske model har været anvendt i en årrække, og

PET har oplyst, at modellen generelt har haft en god ef-

fekt til at imødegå radikalisering og ekstremisme, og at

den har bidraget til at reducere terrortruslen mod Dan-

mark.

Jeg har svært ved at se, at der er et fornuftigt alternativ til

den.

For det er i min optik farligt helt at slippe grebet om de

hjemvendte fremmedkrigere, når de f.eks. har udstået en

eventuel fængselsstraf.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12. april 2019, til justitsministeren

Myndighederne er nødt til at stå sammen, sådan at de –

så længe det er nødvendigt – har hånd i hanke med de her

personer. Sørge for at skubbe dem i den rigtige retning –

få dem til at fungere i samfundet igen. Det er i sidste ende

et spørgsmål om vores alle sammens sikkerhed.

Derfor fremlagde V-regeringen også en national hand-

lingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af ekstre-

misme og radikalisering med en række nye initiativer,

der har intensiveret indsatsen på en række centrale ind-

satsområder.

Og for nyligt [den 22. marts 2019] blev en intern evalu-

ering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyggende

arbejde og PET´s

exitindsats offentliggjort.

Jeg vil ikke her gå i dybden med evalueringen, men jeg

kan konstatere, at der ifølge de involverede myndigheder

er et tæt og godt samarbejde, og at fagpersonerne invol-

veret i indsatsen generelt er meget tilfredse.

Men man kan selvfølgelig spørge sig selv, om der kan

gøres endnu mere.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12. april 2019, til justitsministeren

Derfor ser regeringen løbende på, om indsatsen på områ-

det kan optimeres, sådan at vi også fremadrettet beskyt-

ter Danmark på den bedst mulige måde.

For truslen mod Danmark er reel – det er noget, som vi

kontinuerligt må og skal forholde os til – ikke kun i rela-

tion til strafforfølgning, men

også

i relation til forebyg-

gende indsatser.

Tak for ordet.