UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan myndighederne kan stoppe de arbejdsforhold som er beskrevet i fagbladet 3F den 29. oktober 2018 om filippinske arbejdere, der bor i slumlejr i Danmark og angiveligt arbejder for helt ned til 15 kroner i timen?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. oktober 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 60 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 60:

Vil ministeren redegøre for, hvordan myndighederne kan stoppe de arbejdsfor-

hold som er beskrevet i fagbladet 3F den 29. oktober 2018 om filippinske arbejde-

re, der bor i slumlejr i Danmark og angiveligt arbejder for helt ned til 15 kroner i

timen? Hvordan vil regeringen konkret og fremadrettet stoppe sådanne arbejds-

forhold i Danmark (jf. »Afsløring: Filippinske arbejdere bor i slumlejr i Danmark «,

www.fagbladet3f.dk, den 29. oktober 2018)?

Svar:

Udlændingeloven indeholder ikke regler, der regulerer arbejdsforholdene for ud-

lændinge, som arbejder i Danmark.

Udlændinge- og integrationsministeriet har derfor til brug for besvarelsen indhen-

tet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet samt Transport-, Bygnings- og Boligmini-

steriet.

Beskæftigelsesministeriet har for så vidt angår den danske arbejdsmarkedsmodel

oplyst følgende:

”Det

følger af den danske arbejdsmarkedsmodel, at myndighederne har til opga-

ve at sikre, at lovgivningen overholdes, mens parterne har til opgave at sikre løn-

og arbejdsvilkår

–

det gælder både i forhold til danske og udenlandske virksom-

heder.

Jeg har sammen med transportministeren haft en konstruktiv drøftelse om sagen

med arbejdsmarkedets parter den 23. november 2018. Det er aftalt, at parterne i

fællesskab vil bidrage til at finde løsninger.”

4. december 2018

EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 19517

573988

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har for så vidt angår mulighederne for på

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område at gribe ind over for arbejdsvil-

kår som de beskrevne oplyst følgende:

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan myndighederne kan stoppe de arbejdsforhold som er beskrevet i fagbladet 3F den 29. oktober 2018 om filippinske arbejdere, der bor i slumlejr i Danmark og angiveligt arbejder for helt ned til 15 kroner i timen?

”Ved

opførelse af byggeri, der skal anvendes til beboelse, skal der søges om byg-

getilladelse til byggeriet. For at et byggeri, der skal anvendes til beboelse, kan få

en byggetilladelse, skal det leve op til de relevante krav i bygningsreglementet,

herunder bl.a. krav til konstruktions- og brandsikkerhed, krav til afstandsforhold,

krav til vand- og afløbsinstallationer, til indeklima, energiforbrug mv. Hvilke krav

et konkret byggeri skal leve op til afhænger bl.a. af udformning og størrelse af

byggeriet, den planlagte anvendelse, samt af hvor byggeriet placeres. Der kan og-

så være krav i anden lovgivning, der også skal overholdes, inden der kan gives en

byggetilladelse, som fx miljølovgivning og planlovgivning.

Hvis byggeriet ikke lever op til reglerne i byggelovgivningen, herunder hvis der ik-

ke er søgt om byggetilladelse, er der tale om et ulovligt forhold efter byggeloven,

som kan straffes med bøde. Det er ejeren af bygningen eller konstruktionen, der

er ansvarlig for, at den pågældende konstruktion er lovlig.

Kommunen er bygningsmyndighed og skal påse, at byggelovens og bygningsreg-

lementets regler overholdes. Det er også kommunen, der vurderer, om der i det

konkrete tilfælde kan gives en byggetilladelse, samt hvilke krav der skal stilles i

den enkelte byggesag.

Kommunen har ikke en aktiv tilsynspligt, men hvis kommunen bliver opmærksom

på et ulovligt forhold efter byggeloven, har den pligt til at søge forholdet lovlig-

gjort. Hvis ejeren af det ulovlige forhold ikke efterkommer en kommunes påbud

om at bringe det ulovlige forhold i orden, kan det ved dom med tvangsbøder på-

lægges ejeren at bringe det ulovlige forhold i orden inden for en fastsat tidsfrist.

Hvis det ulovlige forhold fortsat ikke bringes i orden, kan kommunen på ejerens

bekostning foretage det nødvendige for at bringe forholdet i orden.”

Inger Støjberg

Charlotte Barslev

Side

2/2