Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1974282_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 59 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 59:
Vil ministeren redegøre for, om regeringen på opfordring fra den georgiske
ambassadør i Danmark, Gigiadze, vil lade Georgien inkludere på listen over sikre
oprindelseslande og dermed være med til at forhindre den bølge af asylansøgere
fra landet, der efter ambassadørens opfattelse kommer til Danmark på et falsk
grundlag og søger asyl (jf. »Ambassadør: Georgiske asylansøgere kan nemt
bremses«, www.bt.dk, den 29. oktober 2018, og »Flere georgiere søger asyl og
mange er kriminelle«. www.dr.dk, den 29. oktober 2018)?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
"Udlændingestyrelsen har forstået spørgsmålet således, at der med listen
over sikre oprindelseslande spørges til den såkaldte ÅGH-landeliste.
Efter udlændingelovens § 53 b, stk. 1, kan Udlændingestyrelsen
efter
forelæggelse af sagen for Dansk Flygtningehjælp
bestemme, at afgørelsen
i en sag om asylopholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, ikke kan
påklages til Flygtningenævnet, hvis asylansøgningen må anses for åbenbart
grundløs.
En asylansøgning kan behandles i den særligt hastende åbenbart grundløs-
procedure (ÅGH-proceduren), hvis der allerede på grundlag af ansøgerens
nationalitet er en formodning for, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne
for at opnå asyl i Danmark. Listen over lande, hvis statsborgere som
udgangspunkt vil få en asylansøgning behandlet i ÅGH-proceduren,
udarbejdes af Udlændingestyrelsen efter drøftelser med Dansk
Flygtningehjælp og Nordsjællands Politi.
23. november 2018
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 18978
565213
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om ministeren vil redegøre for, om regeringen på opfordring fra den georgiske ambassadør i Danmark, Gigiadze, vil lade Georgien inkludere på listen over sikre oprindelseslande, til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingestyrelsen har i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp
gennemført en fact-finding mission til Georgien i perioden 23.-29.
september 2018. Formålet med missionen var at tilvejebringe opdaterede
baggrundsoplysninger om situationen for tjetjenere/kistere i Georgien med
særligt henblik på at belyse myndighedernes behandling af denne gruppe.
Delegationen har afholdt møder med i alt 10 kilder i Georgien, herunder
nationale myndigheder, vestlige ambassader, civilsamfundsorganisationer
og UNHCR. Den 7. november 2018 har styrelsen offentliggjort rapporten:
Georgia. The Situatio of the Kist Co
u ity a d the Cheche s .
Efter drøftelse med Dansk Flygtningehjælp og Nordsjællands Politi har
Udlændingestyrelsen pr. 21. november 2018 revideret ÅGH-landelisten, og
Georgien er blevet optaget på landelisten, hvor der dog efter en konkret
vurdering gælder en række undtagelser.
Det bemærkes hertil, at Udlændingestyrelsen også forud for den seneste
revidering af ÅGH-landelisten har haft et særlig hurtigt spor for
behandlingen af asylansøgninger fra georgiske statsborgere, idet der
normalt afholdes samtale med disse ansøgere få dage efter indgivelse af
asylansøgningen, og styrelsen forelægger størstedelen af disse sager for
Dansk Flygtningehjælp efter proceduren om åbenbart grundløse
asylansøgninger."
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
2/2