Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2052747_0001.png
Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 2132
Doknr.
689075
Dato
02-05-2019
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har d. 5. april 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 575 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Spørgsmål nr. 575:
”Hvad
kan kommuner og socialrådgivere konkret gøre, hvis de oplever mistriv-
sel, underernæring eller det forhold, at familier gennem længere tid ikke har
penge til basale, helt nødvendige udgifter? Hvad er det for konkrete redskaber,
de har til rådighed, som ikke er enkeltstående ydelser, men kan adressere en
længerevarende situation? Der henvises til ministerens besvarelse af samråds-
spørgsmål V.”
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at en lav indkomst ikke i sig selv er
en barriere for, at man som forældre kan give sine børn en god og tryg op-
vækst. Spørgsmålet om, hvornår man er en god forælder, kan ikke måles på
en økonomisk målestok. Man kan sagtens være gode forældre, selvom pen-
gene er små i en periode.
Hovedparten af de økonomiske ydelser hører under beskæftigelsesministerens
ressort, og jeg redegør derfor alene for de muligheder, som ligger inden for
Børne- og Socialministeriets område.
Dét, jeg som børne- og socialminister er optaget af, er at få løst nogle af de
bagvedliggende problemer, som dræner familier for ressourcer. De problemer,
som holder forældrene fra arbejdsmarkedet og ude af fællesskabet. For det er
også til børnenes bedste, at deres forældre er i arbejde. Både i forhold til øko-
nomien i familien og i forhold til, at forældrene tager aktiv del i samfundet og
dermed agerer som rollemodeller for deres børn.
I så fald at der er børn og unge, der mistrives, så sikrer lovgivningen på det so-
ciale område, at der er adgang til både tidlige, forebyggende indsatser, som
rådgivning og familierettede indsatser, og til særlig støtte til de børn og unge,
som har et mere omfattende støttebehov - og brug for en mere specialiseret
indsats. Støtte efter serviceloven ydes på baggrund af en konkret vurdering af
barnets, den unges og/eller familiens behov.
1
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 575: Spm. om,, hvad kommuner og socialrådgivere konkret kan gøre, hvis de oplever mistrivsel, underernæring eller det forhold, at familier gennem længere tid ikke har penge til basale, helt nødvendige udgifter, til børne- og socialministeren
2052747_0002.png
Kommunen kan desuden træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til foræl-
dremyndighedsindehaveren, når det må anses for at være af væsentlig betyd-
ning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, og når foræl-
dremyndighedsindehaveren derudover ikke selv har tilstrækkelige midler til det.
Som led i det forebyggende arbejde kan kommunen efter servicelovens § 11,
stk. 6, beslutte at tilbyde økonomisk støtte til børn og unge, der har behov for
særlig støtte. Det skal være med til at sikre, at alle børn har muligheden for at
deltage i fritidsaktiviteter og indgå i værdifulde fællesskaber med andre børn og
voksne.
Servicelovens § 52 a giver endvidere adgang til at yde forældremyndighedsin-
dehaveren økonomisk støtte i en række forskellige situationer, herunder både i
forhold til at dække udgifter, der er en direkte følge af en foranstaltning efter
servicelovens § 52, stk. 3, udgifter, der er en del af foranstaltningen samt udgif-
ter, der er en mere indirekte følge af en foranstaltning. Det kan eksempelvis
være en aftale om at sørge for rent tøj til barnet, som forældremyndighedsinde-
haveren ikke kan gennemføre uden hjælp. I stedet for at yde praktisk hjælp i
hjemmet kan det være både bedre og billigere f.eks. at yde økonomisk støtte til
en vaskemaskine.
Endelig har forældre til børn i dagtilbud ret til et økonomisk fripladstilskud til
nedsættelse af forældrebetalingen, hvis deres husstandsindkomst ligger inden
for grænserne af den såkaldte fripladsskala. Det omfatter også forældre på in-
tegrationsydelsen. Fripladsskalaen opgøres årligt og offentliggøres af Børne-
og Socialministeriet. Derudover kan kommunen tildele et socialpædagogisk fri-
pladstilskud, hvis det vurderes, at ophold i dagtilbud er særligt påkrævet af so-
ciale eller pædagogiske grunde, og betalingsspørgsmålet vanskeliggør ophold i
dagtilbuddet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2