UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om der efter regeringens opfattelse vil ske en indskrænkning af ytringsfriheden i Danmark og en indskrænkning af retten til at kritisere islam og den såkaldte profet Muhammed, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. november 2018

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Camilla Hellesø Nielsen

2018-0032/40-0183

924765

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 57 (Alm. del), som Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 30.

oktober 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).

Søren Pape Poulsen

Anders Sparholt Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om der efter regeringens opfattelse vil ske en indskrænkning af ytringsfriheden i Danmark og en indskrænkning af retten til at kritisere islam og den såkaldte profet Muhammed, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 57 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af Den Europæiske Menneskeret-

tigheds domstols afgørelse i sagen ”E.S. v. Austria (application

no. 38450/12)” oplyse, hvilke konsekvenser dommen får, her-

under om der efter regeringens opfattelse vil ske en indskrænk-

ning af ytringsfriheden i Danmark og en indskrænkning af ret-

ten til at kritisere islam og den såkaldte profet Muhammed?”

Svar:

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) ar-

tikel 10, stk. 1, at enhver har ret til bl.a. ytringsfrihed.

Efter EMRK artikel 10, stk. 2, kan ytringsfriheden dog underkastes sådanne

begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokra-

tisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller

offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte

sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte el-

ler rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller

for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.

I sagen

E.S. mod Østrig,

dom af 25. oktober 2018, tog Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol stilling til, om det var i strid med EMRK arti-

kel 10, at de østrigske domstole idømte klageren en straf i form af dagbøder

svarende til i alt 480 euro for at have overtrådt en bestemmelse om blasfemi

i den østrigske straffelov. Efter bestemmelsen kunne personer, der – på en

måde som er egnet til at skabe forargelse – offentligt ytrer sig nedsættende

og fornærmende om bl.a. personer, som er genstand for religiøs ærefrygt,

straffes med dagbøder eller fængsel i indtil 6 måneder.

Menneskerettighedsdomstolen udviste tilbageholdenhed i forhold til prøvel-

sen af, om de østrigske domstole havde tilsidesat EMRK artikel 10 ved at

idømme klageren en straf for sine udtalelser. Domstolen anførte, at det ikke

er dens opgave at erstatte de nationale myndigheder, og at i de tilfælde, hvor

de nationale myndigheders afvejning af de modsatrettede hensyn er foreta-

get i overensstemmelse med Domstolens praksis, vil det kun være, hvis der

er ”stærke grunde” (”strong reasons”), at Domstolen vil ændre de nationale

myndigheders vurdering.

I dommen henviste Menneskerettighedsdomstolen endvidere til sin tidligere

praksis på området for ytringsfrihed og anførte, at medlemsstaterne har en

bredere skønsmargin, når de regulerer ytringsfriheden i forhold til emner,

der har tendens til at krænke andres personlige religiøse overbevisninger.

Det skal bl.a. ses i lyset af, at der ikke findes en fælles europæisk standard

for beskyttelsen af ”andres rettigheder” i forhold til dette emne.

Menneskerettighedsdomstolen konkluderede, at de østrigske domstole i den

konkrete sag ikke havde overskredet deres brede skønsmargin ved at

idømme klageren den pågældende bøde. Der forelå derfor ikke en krænkelse

af EMRK artikel 10.

Menneskerettighedsdomstolen finder ved dommen ikke grundlag for at til-

sidesætte den østrigske blasfemilovgivning. Det indebærer imidlertid ikke,

at andre medlemsstater er forpligtet til at indføre blasfemilovgivning, men

derimod at det står medlemsstaterne frit for, om de vil have en sådan lov-

givning.

Det bemærkes i øvrigt, at der har været rejst kritik – bl.a. af direktør i tæn-

ketanken Justitia Jacob Mchangama – af den måde, som domstolen argu-

menterer på. Uanset hvad man måtte mene om dette spørgsmål, betyder

dommen ikke, at der i Danmark skal indføres blasfemilovgivning.