UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 569: Spm. om ministeren kan dokumentere, at integrationsydelsen har fået flere i arbejde, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

2. maj 2019

Analysekontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. april 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 569 (alm. del) efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) til

udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 569:

Kan ministeren dokumentere, at integrationsydelsen har fået flere i arbejde? Hvor

stor en del af den øgede selvforsørgelse blandt flygtninge kan henvises direkte til

integrationsydelsen, og hvor stor en del til den øgede beskæftigelsesindsats fra

kommuner mm?

Svar:

Regeringen har fra starten understreget, at integrationsydelsen er indført med to

formål. For det første for at øge tilskyndelsen til beskæftigelse for nytilkomne og

udlændinge, som har været i Danmark i en kortere årrække. For det andet for at

gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Desuden er det efter regerin-

gens opfattelse både nødvendigt og rimeligt, at man har været her i landet i en vis

periode, før man har ret til at modtage de samme ydelser som øvrige borgere i

landet.

Med virkning fra 2019 har regeringen udvidet gruppen, som får en reduceret ydel-

se. Opholdskravet er ændret til 9 af de seneste 10 år, og opholdskravet er supple-

ret med et beskæftigelseskrav på mindst 2 �½ års beskæftigelse i løbet af de sene-

ste 10 år. Dermed er beskæftigelsesfokus udvidet, så det ikke længere kun er ny-

tilkomne, som har fået et øget incitament til at finde arbejde, men også gruppen

af udlændinge, som har i været i Danmark i en årrække.

Regeringen har parallelt med ydelsesreduktionen gjort integrationsindsatsen mar-

kant mere jobrettet. Regeringen har bl.a. ændret tilgangen til de nytilkomne, så

de i udgangspunktet fra dag ét betragtes som jobparate. Desuden skal kommu-

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 5683

703774

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 569: Spm. om ministeren kan dokumentere, at integrationsydelsen har fået flere i arbejde, til udlændinge- og integrationsministeren

nerne give nytilkomne en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats senest efter 1

måned. Samtidig har regeringen indgået en aftale med arbejdsmarkedets parter

om en integrationsgrunduddannelsen (IGU). Hvis der ikke var gennemført en re-

duktion af ydelserne, ville der i en række tilfælde ikke være nogen gevinst ved at

komme i et IGU-forløb frem for at modtage integrationsydelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer umiddelbart ikke, at det kan lade

sig gøre at adskille, hvor stor en del af beskæftigelsesfremgangen, der kan henfø-

res til nedsættelsen af ydelserne, og hvor stor en del, der kan henføres til de øvri-

ge og samtidige politiske tiltag, der blev iværksat for at styrke beskæftigelsesind-

satsen.

Integrationsydelsen minder dog i sin udformning om starthjælpen, som den tidli-

gere VK-Regering indførte i juli 2002, men som blev afskaffet i 2011 med virkning

fra 1. januar 2012.

Forskellige studier har tidligere vist, at starthjælpen havde positive beskæftigel-

seseffekter, om end der er uenighed blandt forskerne om størrelsen på starthjæl-

pens effekter. Huynh m.fl. 2007 fra ROCKWOOL Fondens forskningsenhed har

estimeret beskæftigelseseffekter svarende til en stigning i beskæftigelsesfrekven-

sen på 3-6 procentpoint 16 måneder efter opholdstilladelse blev givet. Rosholm &

Vejlin 2007 fandt ligeledes positive beskæftigelseseffekter, som dog var størst

efter ophold i Danmark i mere end to år. Desuden viste Rosholm & Vejlin, at be-

skæftigelseseffekten ikke er ens for alle, idet effekten eksempelvis er mindst for

personer med det laveste uddannelsesniveau og andre grupper, der kan betragtes

som længst væk fra arbejdsmarkedet. Endelig har det seneste forskningsnotat fra

ROCKWOOL Fondens forskningsenhed, som blev offentliggjort den 22. marts

2019, fundet betydelige effekter på beskæftigelsen for personer, der modtager

starthjælp, inden for de første seks år i Danmark, mens der herefter ikke er yderli-

gere beskæftigelseseffekter. Disse analyser underbygger efter min opfattelse, at

ydelsesreduktioner øger arbejdsudbuddet.

Ud over effekter på beskæftigelsen lægger jeg afgørende vægt på, at integrations-

ydelsen kan være med til at gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark og

derigennem understøtte en stram udlændingepolitik.

Inger Støjberg

Henrik Kyvsgaard

Side

2/2