Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. april 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 563 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 563:
Vil ministeren oplyse, om der er tilfælde, hvor en offentlig myndighed har tilkendt
førtidspension til en afvist asylansøger eller en udlænding på tålt ophold?
Svar:
Udlændinge- og integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet
bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, som jeg kan henholde mig til:
”Beskæftigelsesministeriet
er ikke bekendt med konkrete tilfælde,
hvor en offentlig myndighed har tilkendt førtidspension til en person,
der på tidspunktet for tilkendelsen af førtidspension var afvist asylan-
søger eller udlænding på tålt ophold.
Udlændinge i Danmark, der er afviste asylansøgere eller udlændinge
på tålt ophold, er ikke berettiget til at få tilkendt eller udbetalt før-
tidspension efter lov om social pension, fordi de ikke kan anses for at
have fast bopæl i Danmark i pensionslovens forstand, da de ikke har
et lovligt opholdsgrundlag i Danmark.
For personer, som tidligere er blevet tilkendt en førtidspension, skal
udbetaling af førtidspension ophøre, hvis modtageren ender på tålt
ophold i Da ark.”
2. maj 2019
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 6525
715765
Inger Støjberg
/
Søren Larsen
Side
1/1