Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2049104_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. april 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 551 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 551:
Vil ministeren ændre på bestemmelserne i udlændingeloven om
Udlændingenævnet, så nævnet fremover skal mødes med de personer, hvor
nævnet skal vurdere om de er integreret i Danmark (jf. svar på UUI alm. del
spm.
486)?
Svar:
Efter udlændingelovens § 52 c, stk. 4, kan Udlændingenævnet, hvor særlige
grunde taler derfor, bestemme, at sagens parter og andre indkaldes til mundtlig
behandling.
Som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 486 (alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg, er der i bekendtgørelse nr. 1126 af 4.
september 2018 om forretningsorden for Udlændingenævnet fastsat regler om, at
Udlændingenævnets afgørelser som hovedregel træffes ved møder i nævnet på
skriftligt grundlag, men at Udlændingenævnet kan bestemme, at ansøgeren og
andre parter indkaldes til et nævnsmøde, hvor særlige grunde taler derfor.
I svaret på spørgsmål nr. 486 er der endvidere refereret fra lovforslag nr. 178 af
25. april 2012 om ændring af udlændingeloven og lov om kommunale og
regionale valg (Oprettelse af Udlændingenævnet samt valgret og valgbarhed til
kommunale og regionale valg m.v.), der bl.a. indeholder eksempler på situationer,
hvor en sag vil kunne behandles mundtligt.
Jeg kan oplyse, at bl.a. følgende også fremgår af lovforslaget:
”Det
foreslåede Udlændingenævn vil som en offentlig forvaltningsmyndighed være
undergivet det almindelige officialprincip, således at det generelt påhviler nævnet
at sikre, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst, førend der træffes afgørelse i den
konkrete sag.
25. april 2019
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 5446
699283
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 551: Spm. om ministeren vil ændre på bestemmelserne i udlændingeloven om Udlændingenævnet, så nævnet fremover skal mødes med de personer, hvor nævnet skal vurdere om de er integreret i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
De sagsområder, der henlægges til Udlændingenævnet, er sagstyper, der i dag som
hovedregel afgøres på skriftligt grundlag. Det afspejler bl.a., at kravene for
meddelelse af opholdstilladelse efter de bestemmelser, der foreslås omfattet af
Udlændingenævnets kompetence, som hovedregel alene forudsætter
fremlæggelse af skriftlig dokumentation herfor. Kun i få tilfælde fordrer en
tilstrækkelig oplysning af sagen, at der mundtligt indhentes oplysninger.
Udlændingenævnet vil således i langt de fleste tilfælde kunne sikre en fuldt
tilstrækkelig oplysning af den konkrete sag alene på grundlag af en skriftlig
behandling af sagen, hvori indgår sagsakter fra 1. instansen.
[…]
I særlige tilfælde kan der være behov for at indkalde sagens parter til et
nævnsmøde med henblik på
for at sikre en tilstrækkelig oplysning af sagen
at
indhente oplysninger mundtligt. Hvor sådanne særlige grunde taler derfor, foreslås
det, at nævnet kan bestemme, at sagens parter indkaldes til mundtlig behandling.
[…]
Finder Udlændingenævnet det nødvendigt at gennemføre en mundtlig
nævnsbehandling, kan nævnet indkalde sagens part eller parter, dvs. ansøger og
eventuelt den herboende reference. Mundtlig behandling har til formål at sikre en
tilstrækkelig oplysning af sagen, og der er ikke noget til hinder for, at
Udlændingenævnet træffer afgørelse om at indkalde andre til mundtlig behandling,
såfremt det i særlige tilfælde skønnes, at der herved kan fremkomme oplysninger
m.v., som ikke kan skaffes på skriftligt grundlag.”
Udlændingenævnet kan således bestemme, at der skal ske mundtlig behandling,
når nævnet finder det nødvendigt for at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.
Jeg finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre reglerne.
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2