Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2048334_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. marts 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 500 (alm. del) efter ønske fra Mads Fuglede (V) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 500:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange ekstra flygtninge (på kommuneniveau),
der var blevet boligplaceret, hvis Danmark var fortsat med at være den femte
mest attraktive asyldestination målt pr. capita fra 2015 og frem til i dag? Vil mini-
steren herudover redegøre for, hvilke ekstra udgifter det havde betydet for hver
enkelt kommune? Tallet bedes opgjort som bruttotal, dvs. uden evt. refusion fra
staten?
Svar:
Danmark ville i perioden 2015-2018 have modtaget i alt godt 53.000 flere asylan-
søgere, hvis Danmark fortsat havde ligget som nr. 5 over de største asylmodtager-
lande, når man ser på antallet af asylansøgere i forhold til indbyggertallet, jf. tabel
1.
Det er meget usikkert at skønne over, hvor mange ekstra opholdstilladelser et
sådant antal asylansøgninger ville have medført, da dette bl.a. afhænger af den
konkrete nationalitetssammensætning, herunder hvor mange asylansøgninger der
overgår til realitetsbehandling og anerkendelsesprocenten. I perioden 2014-2018
har antallet af meddelte opholdstilladelser på asylområdet mv. svaret til godt 58
pct. af det samlede antal bruttoansøgere.
Lægges det beregningsteknisk til grund, at anerkendelsesprocenten og andelen af
sager, der overgår til realitetsbehandling mv., var konstant i perioden, og at den
ville have været den samme i en situation med væsentligt flere asylansøgere, ville
de 53.000 ekstra asylansøgere kunne have medført omkring 31.000 flere opholds-
tilladelser til flygtninge, jf. tabel 1. Afledte opholdstilladelser til familiesammenfø-
ring er ikke indregnet.
12. april 2019
Analysekontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 4589
686534
Side
1/3
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om ministeren år for år og i tabelform vil redegøre for, hvor mange af de ekstra asylansøgere, som der spørges til i UUI alm. del – spm. 498, der ville have fået asyl, hvis man lægger anerkendelsesprocenterne fra 2015 og frem til i dag til grund, til udlændinge- og integrationsministeren
2048334_0002.png
Tabel 1. Beregningsmæssig illustration af hvor mange ekstra asylansøgere og
flygtninge, Danmark ville have modtaget ved samme faktor som femtepladsen
2015
2016
2017
2018
I alt
Antal realiserede asylansøgere i DK, jf. uim.dk
21.316
6.266
3.500
3.559 34.641
(bruttoansøgere)
Antal asylansøgere, hvis DK havde ligget som nr.
34.000 22.000 18.000 14.000 88.000
fem i EU
Difference antal
asylansøgere (brutto)
12.700 15.700 14.500 10.400 53.300
Beregnet antal
opholdstilladelser asyl
7.400
9.100
8.400
6.000 30.900
Kilde: Data fra Eurostat om antal asylansøgere og befolkningstal samt egne beregninger
Det er ministeriets vurdering, at der ikke er grundlag for at foretage en illustrativ
fordeling af, hvordan en sådan ekstra flygtningegruppe ville være fordelt på kom-
muner, da flygtningefordelingen også vil blive påvirket af antallet af afledte fami-
liesammenføringer mv. og beregningen, jf. ovenfor, er baseret på en række anta-
gelser.
Der er derfor i tabel 2 alene vist en illustrativ fordeling på regioner.
Tabel 2. Beregningseksempel på fordeling af ekstra 30.900 flygtninge
I alt
2015-
2018
5.994
5.237
6.831
8.122
4.716
30.900
2015
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Hele landet
1.435
1.254
1.636
1.945
1.129
7.400
2016
1.765
1.542
2.012
2.392
1.389
9.100
2017
1.629
1.424
1.857
2.208
1.282
8.400
2018
1.164
1.017
1.326
1.577
916
6.000
Anm. Fordelingen på regioner er foretaget ud fra den gennemsnitlige kvotefordeling for 2015-2018 under ét, og
er således alene illustrativ. Opgørelsen omfatter både børn og voksne.
I forhold til de samlede offentlige merudgifter, der i givet fald ville have været
afledt af et sådant større antal flygtninge, henvises til besvarelsen af udvalgets
spørgsmål nr. 499 (alm. del).
Side
2/3
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om ministeren år for år og i tabelform vil redegøre for, hvor mange af de ekstra asylansøgere, som der spørges til i UUI alm. del – spm. 498, der ville have fået asyl, hvis man lægger anerkendelsesprocenterne fra 2015 og frem til i dag til grund, til udlændinge- og integrationsministeren
Generelt dækkes kommunernes udgifter til modtagelse af flygtninge af staten
gennem refusion, bloktilskud samt de tilskud, der ydes i medfør af integrationslo-
ven. Det vil derfor ikke være retvisende at opgøre de beregnede merudgifter på
kommuneniveau.
Inger Støjberg
/
Henrik Kyvsgaard
Side
3/3