Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2048333_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. marts 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 540 (alm. del) efter ønske fra Mads Fuglede (V) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 540:
Vil ministeren år for år og i tabelform redegøre for, hvor mange af de ekstra asyl-
ansøgere, som der spørges til i UUI alm. del
–
spm. 498, der ville have fået asyl,
hvis man lægger anerkendelsesprocenterne fra 2015 og frem til i dag til grund? Vil
ministeren endvidere redegøre for, hvor mange af disse der ville være henholds-
vis:
- i beskæftigelse, hvis man lægger beskæftigelsesgraden for flygtninge fra 2015 og
frem til i dag til grund?
- på offentlig forsørgelse, hvis andelen havde været den samme som for de flygt-
ninge, der faktisk kom?
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af UUI alm. del
–
spm. 500, ville Danmark i perio-
den 2015-2018 have modtaget i alt omkring 53.000 flere asylansøgere, hvis Dan-
mark fortsat havde ligget som nr. 5 over de største asylmodtagerlande, når man
ser på antallet af asylansøgere i forhold til indbyggertallet, jf. tabel 1.
Det er meget usikkert at skønne over, hvor mange ekstra opholdstilladelser et
sådant antal asylansøgninger ville have medført, da dette bl.a. afhænger af den
konkrete nationalitetssammensætning, herunder hvor mange asylansøgninger der
overgår til realitetsbehandling og anerkendelsesprocenten.
Lægges det beregningsteknisk til grund, at anerkendelsesprocenten og andelen af
sager, der overgår til realitetsbehandling mv., var konstant i perioden, og at den
ville have været den samme i en situation med væsentligt flere asylansøgere, ville
de omkring 53.000 ekstra asylansøgere kunne have medført omkring 31.000 flere
opholdstilladelser til flygtninge, jf. tabel 1. Afledte opholdstilladelser til familie-
sammenføring er ikke indregnet.
24. april 2019
Analysekontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019-5336
701281
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om ministeren år for år og i tabelform vil redegøre for, hvor mange af de ekstra asylansøgere, som der spørges til i UUI alm. del – spm. 498, der ville have fået asyl, hvis man lægger anerkendelsesprocenterne fra 2015 og frem til i dag til grund, til udlændinge- og integrationsministeren
2048333_0002.png
Hvis det rent beregningsteknisk antages, at 70 pct. heraf er i alderen 18-64 år, ville
det svare til knap 22.000 flere opholdstilladelser til flygtninge i alderen 18-64 år,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Beregningsmæssig illustration af hvor mange ekstra asylansøgere og
flygtninge, Danmark ville have modtaget ved samme faktor som femtepladsen
2015
2016
2017
2018
I alt
34.641
88.000
53.300
30.900
21.650
Antal realiserede asylansøgere i DK, jf. uim.dk
21.316
6.266
3.500
3.559
(bruttoansøgere)
Antal asylansøgere, hvis DK havde ligget som nr.
34.000 22.000 18.000 14.000
fem i EU
Difference antal
asylansøgere (brutto)
12.700 15.700 14.500 10.400
Beregnet antal
opholdstilladelser asyl, 0-99+-årige
7.400
9.100
8.400
6.000
Beregnet antal
opholdstilladelser asyl, 18-64-årige
5.200
6.350
5.900
4.200
Anm. 1: Tallene er afrundet til nærmeste 50.
Kilde: Data fra Eurostat om antal asylansøgere og befolkningstal samt egne beregninger
Beskæftigelsesfrekvensen og andelen på offentlig forsørgelse blandt flygtninge
kan være påvirket af en række faktorer, herunder gruppens sammensætning på fx
køn, alder, oprindelsesland og uddannelsesbaggrund.
Der foreligger i sagens natur ikke viden om, hvordan de knap 22.000 ekstra 18-64-
årige flygtninge ville være fordelt på fx køn, alder, oprindelsesland og uddannel-
sesbaggrund.
Det vil derfor være for usikkert at beregne antallet, der er i beskæftigelse og på
offentlig forsørgelse, blandt de knap 22.000 ekstra 18-64-årige flygtninge.
Inger Støjberg
/
Henrik Kyvsgaard
Side
2/2