UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 535: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26. marts 2019, til udlændinge- og integrationsministeren og børne- og socialministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Samråd i Udlændinge- og Integrati-

onsudvalget spørgsmål V

Tirsdag d. 26. marts 2019 kl. 14.15-

15.30

Ca. 10 minutter

Folketinget, Lokale S-092

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Samrådsspørgsmål V

Hvordan forholder ministrene sig til forskernes udtalelser i

artiklerne » Forskere: Integrationsydelsen har skabt en ny

fattigdom i Danmark« og »Organisationer advarer: Den nye

integrationsydelse forhindrer forældre i at varetage barnets

tarv«, i Information den 16. og 19. februar 2019? Mener mi-

nistrene, at det er forsvarligt, at en dansk regering i en tid

med økonomisk stabilitet, og hvor vi aldrig har været rigere,

vælger at lade mennesker i Danmark leve i fattigdom?

Spørgsmålet er stillet efter ønske af Carolina Magdalene

Maier (ALT).

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 535: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26. marts 2019, til udlændinge- og integrationsministeren og børne- og socialministeren

Det talte ord gælder

[Indledning]

Tak for ordet.

Jeg er til dette samråd blevet bedt om at besvare samme

spørgsmål som udlændinge- og integrationsministeren.

[Regeringen står på mål for ydelsesniveauet]

Og lad mig da bare starte med at slå fast, at regeringen står

på mål for ydelsesniveauet i Danmark. Her deler jeg fuldt ud

udlændinge- og integrationsministerens holdning.

Det er kun ret og rimeligt, at der er en mærkbar økonomisk

gevinst for alle, der hver dag står op og går på arbejde, også

til en lav løn.

[Brug for et opgør med parallelsamfund]

Og der er for mange beboere i de udsatte boligområder, som

er på offentlig forsørgelse, og alt for mange kommer ikke i

kontakt med arbejdsmarkedet og det omkringliggende sam-

fund. Det går også ud over børnene.

For det handler om, at det er godt for børn at opleve deres

forældre som en aktiv del af arbejdsmarkedet og samfundet.

At de bidrager og går foran som gode rollemodeller.

Så det kan siges meget kort. Det bedste vi kan gøre for de

børn, hvor forældrene er på integrationsydelse eller andre

overførsler, det er at få forældrene i arbejde.

[Et snævert fokus på økonomi er for unuanceret]

Men jeg hilser dog alligevel samrådet og debatten velkom-

men. For noget af det, der optager mig allermest som børne-

og socialminister, er netop, hvordan vi kan give alle børn et

godt liv nu og her samt et afsæt for et godt voksenliv med

uddannelse og job.

Jeg har læst artiklerne, som der henvises til i samråds-

spørgsmålet, og jeg deler fuldt ud bekymringen for de børn,

der ikke får den omsorg fra deres forældre, de har brug for.

Svigt i bardommen kan sætte dybe spor i voksenlivet.

Vi må imidlertid ikke sætte lighedstegn mellem lav indkomst

og udsathed. Der er børn i alle samfundslag, som oplever

omsorgssvigt. Udsathed handler om meget mere end øko-

nomi.

[Lav indkomst er ikke en barriere for at være gode for-

ældre]

Det er klart, at økonomien kan være særdeles stram for en

familie, hvor begge forældre er på integrationsydelse. Det

har jeg fuld forståelse for. Men en lav indkomst er ikke i sig

selv en barriere for, at man som forældre kan give sine børn

en god og tryg opvækst.

At være gode forældre handler om nogle helt basale ting: At

vise omsorg og at være nærværende. Spørgsmålet om,

hvornår man er en god forælder, kan ikke måles på en øko-

nomisk målestok.

Så at integrationsydelsen skulle forhindre forældre i at vare-

tage deres børns tarv, er jeg simpelthen lodret uenig i. Man

kan sagtens være gode forældre, selvom pengene er små i

en periode.

[Hvad er så vejen frem i socialpolitikken?]

Hvad er så vejen frem i socialpolitikken? For mig at se, er

det ikke svært: Har et barn sociale problemer, så skal vi

hjælpe, hvad enten forældrene har lave indkomster eller ej.

Og vi skal sætte tidligt ind med virksomme sociale indsatser,

der gør en reel og positiv forskel for det enkelte barn og den

enkelte familie.

Det arbejde er i fuld gang. Og det bliver understøttet af rege-

ringens 10 mål for social mobilitet, som vi løbende følger op

på og årligt gør status for i Socialpolitisk Redegørelse.

[Konkrete initiativer fra regeringen]

Med 1000 dages- programmet, parallelsamfundsaftalen og

aftalen om ”Stærke Dagtilbud, har vi

i regeringen, inden

for de sidste to år, samlet set prioriteret mere end to milliar-

der kroner til dagtilbudsområdet.

Vi har i den forbindelse målrettet omkring en milliard kroner

til mere pædagogisk personale til de daginstitutioner, hvor

der er flest udsatte børn. Fordi vi ved, at dagtilbud af høj kva-

litet gør en forskel, særligt for de udsatte børn, hvilket også

står stærkt i den styrket pædagogiske læreplan.

Med 1000-dages programmet øger vi også sundhedspleje-

indsatsen hos udsatte og sårbare familier og har fokus på,

hvordan samarbejdet med forældrene om børnenes udvik-

ling og trivsel kan styrkes.

Og vi skal sætte tidligt ind. Det er i de allerførste leveår, at vi

mest effektivt kan gøre en forskel. En forskel der får betyd-

ningen for børnenes liv her og nu, men også på sigt i forhold

til uddannelse og arbejde. Derfor sætter vi også ind med ob-

ligatoriske læringstilbud for de 1-årige og bedre fordeling af

børnene i udsatte boligområder.

[Der er flere muligheder for at få hjælp]

Regeringen har altså gjort rigtig meget for at styrke dagtil-

buddene, og det særligt for de mest udsatte. Dagtilbud, som

samtidig er gratis for dem med de laveste indkomster gen-

nem fripladstilskud. Derudover findes der flere muligheder

for at få hjælp, hvis man er økonomisk trængt.

I Information har man for eksempel kunne læse, at der er

børn, som ikke har råd til at gå til fritidsaktiviteter, fordi for-

ældrene er på integrationsydelse.

Men her er der jo faktisk hjælp at hente. Det står meget klart

og tydeligt i serviceloven, at kommunerne kan tilbyde øko-

nomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har be-

hov for særlig støtte.

Og den hjælp og støtte fra kommunerne skal jo netop være

med til at sikre, at alle børn har muligheden for at deltage i

fritidsaktiviteter og indgå i værdifulde fællesskaber med an-

dre børn og voksne.

[Civilsamfundet løfter også en vigtig opgave]

Det er imidlertid ikke kun kommunerne, der rækker en hjæl-

pende hånd ud til økonomisk trængte familier.

Alle, der til daglig møder børnene i dagtilbud og andre ste-

der, spiller en afgørende rolle. Det gælder også civilsamfun-

det og alle de frivillige ildsjæle, som hver dag bidrager til at

løfte centrale opgaver i vores samfund.

Et godt eksempel herpå er FritidsGuiderne KBH, som jeg

selv har haft fornøjelsen af at besøge. Det er et samarbejde

mellem Red Barnet og Københavns Kommune, hvor børn fra

økonomisk trængte familier kan få dækket udgifterne til fri-

tidsaktiviteter. Samtidig sørger frivillige voksne for, at børne-

ne bliver fulgt til og fra deres fritidsaktiviteter.

Og der findes flere lignende eksempler på gode initiativer,

der giver børn nogle gratis, men værdifulde oplevelser i fæl-

lesskab med andre børn og voksne.

Så for mig at se, så findes der faktisk allerede løsninger på

nogle af de problemer, der har givet anledning til denne de-

bat. Og løsningen er ikke at give forældrene højere ydelser.

[Alle har pligt til at reagere ved kendskab til mistrivsel]

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til understrege, at vi

alle har en pligt til at reagere og underrette de relevante

myndigheder, hvis vi bliver bekendte med, at et barn lever

under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.

Jeg er således ikke enig, når der står i Information, at pæda-

gogerne ofte ikke kan gøre noget over for børn i mistrivsel,

fordi der skal store omsorgssvigt til, før de laver en underret-

ning på børnene.

Pædagogerne skal videregive deres viden, hvis de har

kendskab til, at nogle børn møder underernærede op i dag-

tilbud og åbenlyst er i mistrivsel. Som andre fagpersoner i et

offentligt hverv er pædagogerne underlagt en skærpet un-

derretningspligt. Den pligt forventer jeg også, at man kom-

munalt er opmærksom på og lever op til.

Der må ikke være en berøringsangst over for at gribe ind,

fordi børnene kommer fra familier med en lav indkomst, eller

har en anden etnisk baggrund end dansk.

[Afslutning]

Så lad mig runde af med at slå helt fast, at det, jeg er opta-

get af, er, at vi bliver bedre til at sætte ind med den rigtige

hjælp og støtte

–

og helst så tidligt som muligt

–

til de børn,

der har brug for det. Og det uanset forældrenes økonomi.

Det handler ikke mindst om at styrke familierne. Det vigtigste

er først og fremmest, at mor og far kommer i arbejde, så

passiv offentlig forsørgelse er for en kortere periode. Derfor

er det familien, vi skal have fokus på, når vi vil sikre alle børn

en god start bl.a. med styrkede rammer omkring dagtilbud-

dene.

Det er dét, jeg mener, bringer både udsatte børn og alle an-

dre børn fremad i livet.

Tak for ordet.