UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 535: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26. marts 2019, til udlændinge- og integrationsministeren og børne- og socialministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd om integrationsydelse og fat-

tigdom

26. marts 2019

Hvornår:

25. februar 2019

DET TALTE ORD GÆLDER

Sags nr.

Akt-id

2019 - 3141

667329

Samrådsspørgsmål V

Hvordan forholder ministrene sig til forskernes udtalel-

ser i artiklerne » Forskere: Integrationsydelsen har skabt

en ny fattigdom i Danmark« og »Organisationer adva-

rer: Den nye integrationsydelse forhindrer forældre i at

varetage barnets tarv«, i Information den 16. og 19. fe-

bruar 2019? Mener ministrene, at det er forsvarligt, at

en dansk regering i en tid med økonomisk stabilitet, og

hvor vi aldrig har været rigere, vælger at lade menne-

sker i Danmark leve i fattigdom?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carolina Magdale-

ne Maier (ALT).

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 535: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26. marts 2019, til udlændinge- og integrationsministeren og børne- og socialministeren

Indledning:



Tak for ordet og lejligheden til

–

endnu engang

–

drøfte integrationsydelsen her i udvalget.



Det er jo ikke længe siden, at vi sidst har drøftet inte-

grationsydelsen. Men det skal da bestemt ikke hindre

os i at gøre det igen.



Nu synes jeg sådan set ikke, at Informations artikler

bringer noget afgørende nyt til bordet. Ja, integrati-

onsydelsen er lav. Lavere end kontanthjælp. Og nej,

der er ikke så mange penge at rutte med. Det vidste vi

alle sammen godt i forvejen. Og det er jo sådan set

heller ikke meningen.



Historien er den, at den tidligere S-ledede regering

afskaffede starthjælpen i 2011 med det resultat, at det

stort set ikke kunne betale sig at arbejde for nytil-

komne. Det sendte simpelthen det signal, at her i

Danmark kan man bare leve af overførselsindkomst

–

år efter år.



S gik i 2011 til valg på at afskaffe de såkaldte fattig-

domsydelser, og så vidt jeg kan se, går de også til

valg på at sætte ydelserne til flygtninge op ved det

kommende valg, selvom det er gemt væk under fæn-

gende valgtemaer om en ydelseskommission, så man

undgår enhver konkret debat.



V-regeringen genindførte som det første integrations-

ydelsen, da den tiltrådte i 2015. Det var ét af de helt

afgørende tiltag for at understøtte en udvikling, hvor

færre kommer til landet, og hvor dem, der kommer,

skal bidrage

–

og ikke bare parkeres på overførsels-

indkomst. Og det er jeg stolt af.



Men skal vi gå tilbage til den forrige regerings høje

velfærdsydelser, hvor man kunne komme til Danmark

og leve et behageligt liv på overførselsindkomst? Eller

skal vi give nyankomne flygtninge og familiesammen-

førte et venligt skub, der får dem til at bevæge sig i

retning af arbejdsmarkedet frem for at satse på et pas-

sivt liv på offentlige ydelser?



Se, det er ret beset en politisk diskussion. Men det er

en diskussion, som jeg altid gerne tager.



Jeg vil derfor godt starte med at opridse årsagen til, at

regeringen valgte at indføre integrationsydelsen.



Da vi overtog regeringsmagten i 2015, stod vi med en

udlændinge- og integrationspolitik, der mildest talt

sejlede: Alt for mange flygtninge strømmede ind over

grænsen. Alt for mange flygtninge og indvandrere fra

ikke-vestlige lande stod uden for arbejdsmarkedet. Og

alt for mange var på offentlig forsørgelse.



Den massive tilgang af asylansøgere til Danmark, vi

oplevede i 2015, skulle bremses. Og vi skulle sikre et

stærkere økonomisk incitament for flygtninge og an-

dre nyankomne til at komme i arbejde.



Så da vi overtog regeringsmagten i juni 2015, var vo-

res allerførste tiltag også at indfri det løfte, som vi gav

i valgkampen, nemlig at bringe udlændinge- og inte-

grationspolitikken tilbage på sporet. Og med indførel-

sen af integrationsydelsen tog vi faktisk hånd om to

meget vigtige udfordringer på én gang:



For det blev på en gang mindre attraktivt at søge asyl

i Danmark. Og samtidig blev det mere attraktivt for

nyankomne at arbejde.



Og ser vi på udviklingen, så er det kendt stof for de

fleste, at den i dén grad er vendt på hovedet: langt

færre asylansøgere kommer hertil [fra 21.316 i 2015

til ca. 3.500 i 2018], og langt flere nyankomne flygt-

ninge og familiesammenførte kommer i arbejde [fra

21 pct. i 2. kvartal 2015 til 43 pct. i 4. kvartal 2018].



Og det er selvfølgelig ikke alene på grund af indførel-

sen af integrationsydelsen

–

det er jeg sådan set ude-

mærket klar over. Men jeg vil vove at påstå, at den

har gjort en afgørende forskel.



For med indførelse af integrationsydelsen er det både

blevet mindre attraktivt at søge asyl i Danmark

–

det er blevet mere attraktivt for nyakomne at komme i

arbejde.



Jeg mener helt grundlæggende, at den bedste vej til en

vellykket integration i Danmark går gennem arbejds-

markedet.



Og man skal huske på, at pointen med integrations-

ydelsen jo netop er, at det ikke er en ydelse, som man

skal modtage i årevis

–

den er og skal ikke være en

sovepude, så man kan leve en behagelig tilværelse for

andres skattekroner år ud og år ind.



Tværtimod skal det altid kunne betale sig at arbejde

og bidrage til samfundet. Beskæftigelse

–

ikke høje

offentlige forsørgelsesydelser

–

er efter regeringens

opfattelse det bedste værn mod dårlig integration,

mod negativ social arv og mod, at ens børn vokser op

i et parallelsamfund med helt andre normer og værdi-

er.



Og kerer man sig om børnenes tarv, så er det altså alt-

afgørende, at forældrene kommer i arbejde og ikke

bliver fastholdt i passivitet uden at tage del i samfun-

det på en behagelig høj overførselsindkomst.



Derfor finder jeg det faktisk også lidt paradoksalt, at

flere af partierne i oppositionen

–

bl.a. spørgerens

–

for Integrationsgrunduddannelsen

”IGU’en”,

men

imod integrationsydelsen.



For mens man åbenbart godt kan se det fornuftige i, at

flygtninge og familiesammenførte uden de rette kvali-

fikationer får en trædesten til det danske arbejdsmar-

ked i et IGU-forløb, så ønsker de selvsamme partier at

give en så høj velfærdsydelse, at man får flere penge

mellem hænderne ved at sidde passivt derhjemme end

ved at tage et IGU-job. Og hvis det bliver realiteten,

kan vi lige så godt lukke IGU-ordningen.



Hvis vi fx tager en enlig forsørger på integrations-

ydelse med to børn, ja så får vedkommende efter den

reducerede ydelser i 2020 700 kr. ekstra om måneden

ved at komme i IGU-forløb på det offentlige område.

Hvis den pågældende derimod var på kontanthjælp, så

ville han eller hun tabe 800 kr. ved at tage et IGU-job

i det offentlige.



Jeg har tidligere afvist at gå ind i en diskussion om

en fiktiv fattigdomsgrænse, hvor et beløb under et

eller andet niveau kategoriseres som fattigdom. For

det forhindrer bare en saglig diskussion om leve-

vilkår her i landet, og hvad det er, vi bør gøre for at

hjælpe og motivere til en god tilværelse i Danmark.



Efter regeringens opfattelse, så er svaret på at hjæl-

pe mennesker ikke at give dem så meget i overfør-

selsindkomst, at de bliver på overførselsindkomst.

Det er ikke godt for hverken dem eller for deres

børn.



Integrationsydelsens størrelse skal efter regeringens

opfattelse både indeholde et ekstra incitament til

hurtigst muligt at komme videre i tilværelsen og ud

på arbejdsmarkedet

–

men hjælpen skal naturligvis

også sikre modtagerne et tåleligt leveniveau. Det er

en balance, men jeg synes sådan set, at vi har ramt

den balance meget godt.



Og her skal man igen huske på, at integrationsydel-

sen

–

eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen

eller overgangsydelsen, som den jo skifter navn til

ved årsskiftet

–

udgør det underste og ikke mindst

et midlertidigt sikkerhedsnet i Danmark.



Og det bringer mig så videre til sidste del af

spørgsmålet:

”Er

det forsvarligt i en tid med øko-

nomisk stabilitet og rigdom at lade mennesker i

Danmark leve i fattigdom?”



Jeg vil gerne vende spørgsmålet om: Mener spørge-

ren, at vi som samfund kan være bekendt at trække

på skuldrene og parkere folk på høje velfærdsydel-

ser uden incitamenter til at komme i arbejde?



Jeg ved godt, hvad min holdning er: Jeg mener ik-

ke, at vi kan byde børn at vokse op i parallelsam-

fund. Hvor mor og far sidder i sofaen og ser Al Ja-

zeera, dag ud og dag ind, afsondret fra det danske

samfund.



Børnene skal vokse op med forældre, der aktivt bi-

drager til samfundet. Som forsørger sig selv og de-

res familie. Og som er aktive rollemodeller for de-

res børn, som også skal tage aktiv del i det danske

samfund. Og her er integrationsydelsen altså en god

motivation til hurtigst muligt at komme i arbejde.

[Afrunding]



Så for at runde af: Det er regeringens holdning, at

det altid skal kunne betale sig at arbejde, og det

mener jeg så absolut, at integrationsydelsen er med

til at sikre.



Og formålet med de nye ydelsesnedsættelser for

visse grupper er netop at styrke incitamentet til at

tage et arbejde for alle grupper

–

også for forsørge-

re, der jo har et ansvar for deres børn.



Min forventning er da også, at endnu flere flygt-

ninge kommer i job. Og det er ganske enkelt godt

for det enkelte menneske og deres familier

–

og det

er godt for Danmark.



Tak for ordet.