Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2047589_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. marts 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 527 (alm. del) efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 527:
De uledsagede børn, der bl.a. befinder sig på Center Sandholm, er under de dan-
ske myndigheders ansvar. Vil ministeren redegøre for, hvad der gøres for at sikre
børnenes basale sundhedsmæssige rettigheder, når det kommer til påvirkning af
stoffer, beskyttelse mod vold, misbrug og udnyttelse, samt deres ret til udvikling,
skolegang, fritid og leg?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”1.
Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarte-
ringssteder for asylansøgere m.fl., jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. I
praksis driver en række indkvarteringsoperatører centrene på vegne af sty-
relsen.
Driften er reguleret i årlige operatørkontrakter mellem Udlændingestyrel-
sen og indkvarteringsoperatørerne, hvoraf det fremgår, hvilke opgaver ope-
ratørerne skal udføre. Operatørkontrakterne er offentligt tilgængeligt på:
https://www.nyidanmark.dk/da/Ord-og-
begreber/US/Indkvartering/Operatørkontrakter.
Røde Kors driver Center Sandholm og Børnecenter Sandholm på vegne af
Udlændingestyrelsen. Centrene er såkaldte modtagecentre, hvor nyankom-
ne asylansøgere m.fl. indkvarteres, registreres af politiet mv. Efter en peri-
ode på modtagecenter flytter beboerne typisk til et opholdscenter (voksne),
et børnecenter (mindreårige) eller til den særlige afdeling for 17-årige uled-
sagede mindreårige på Center Hviding.
22. april 2019
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 5030
692513
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om ministeren betragter placeringen af uledsaget børn i Center Sandholm som sikkert i forhold til at beskytte børnene mod organiseret kriminalitet med tanke på Center Sandholms geografiske placering nær en storby, til udlændinge- og integrationsministeren
2.
I Børnecenter Sandholm indkvarteres på nuværende tidspunkt to forskel-
lige grupper uledsagede mindreårige.
Foruden at være modtagefunktion for uledsagede mindreårige, der lige er
kommet til Danmark, omfatter centret også et sektioneret indkvarterings-
sted for uledsagede mindreårige med såkaldt gadeorienteret adfærd. Sidst-
nævnte gruppe er opdelt i to sektioner fordelt på alder, dvs. en sektion til
mindreårige under 16 år og en sektion til mindreårige på 16-17 år.
Allerede i februar 2015 etablerede Udlændingestyrelsen en særlig afdeling
for uledsagede mindreårige med såkaldt gadeorienteret adfærd på centret.
Kendetegnende for gruppen af uledsagede mindreårige med gadeoriente-
ret adfærd er, at de som oftest har opholdt sig i flere forskellige europæiske
lande, inden de indrejser i Danmark, at de ofte registreres som udeblevne i
kortere eller længere perioder, og at de typisk ikke har et reelt asylmotiv.
Det er også kendetegnende for gruppen, at de ofte har misbrugsproblema-
tikker, som
kombineret med en generelt manglende tiltro til myndigheder
fører til en udadreagerende og konfliktskabende adfærd.
Placeringen af denne gruppe uledsagede mindreårige i Børnecenter Sand-
holm giver mulighed for tæt kontakt mellem Røde Kors, Nordsjællands Poli-
ti og Udlændingestyrelsen, som alle er fysisk til stede i centret, for en hurtig
sagsbehandling og for hurtig reaktion fra politiet i tilfælde af uro.
3.
I henhold til operatørkontrakten skal indkvarteringsoperatørerne sikre
undervisning af børn i den undervisningspligtige alder. Undervisning skal
ske i folke- eller friskoler eller i operatørens egne skoler. Undervisningen
skal i indhold svare til den undervisning, der tilbydes tosprogede elever i
den danske folkeskole.
Børn i den undervisningspligtige alder, som er indkvarteret i Center Sand-
holm eller Børnecenter Sandholm, er som udgangspunkt tilknyttet Røde
Kors’ egen skole.
I henhold til operatørkontrakten skal indkvarteringsoperatørerne endvidere
tilbyde børn i den undervisningspligtige alder fritidsaktiviteter i eftermid-
dags- og aftentimerne og i skolernes ferier.
4.
En asylansøger m.fl. får udgifterne til underhold og nødvendige
sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil den på-
gældende meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes, jf. udlæn-
dingelovens § 42 a, stk. 1-2, jf. dog stk. 3-4.
Mindreårige asylansøgere m.fl. har samme ret til sundhedsydelser som
danske børn.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om ministeren betragter placeringen af uledsaget børn i Center Sandholm som sikkert i forhold til at beskytte børnene mod organiseret kriminalitet med tanke på Center Sandholms geografiske placering nær en storby, til udlændinge- og integrationsministeren
I henhold til operatørkontrakten skal operatørerne være opmærksom på al-
le indkvarterede børns legemlige og psykiske helbredstilstand, ligesom ope-
ratørerne skal iagttage den skærpede underretningspligt i medfør af ser-
viceloven.
Det betyder, at operatørerne skal sikre, at der sker identifikation af særligt
omsorgstruede børn med henblik på iværksættelse af nødvendige foran-
staltninger i samarbejde med den lokale kommune og/eller Udlændingesty-
relsen.
Den kommune, hvor et indkvarteringssted er beliggende
værtskommunen
har efter serviceloven tilsynspligt med alle børn og unge under 18 år, der
opholder sig i kommunen. Denne forpligtelse gælder uanset de pågældende
børns opholdsgrundlag og uanset, om barnet eller den unge har lovligt op-
hold eller ej.
Udlændingestyrelsen afholder udgifterne til nødvendige sociale foranstalt-
ninger til en mindreårig under styrelsens forsørgelse, der har behov for sær-
lig støtte ud over det, som kan tilbydes på indkvarteringsstedet. Det be-
mærkes, at alle sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte, der iværksættes
af kommunerne, skal være tilpasset den midlertidige status, udlændingen
har som asylansøger, afvist asylansøger eller udlænding uden lovligt ophold
i Danmark.
Der er løbende en tæt dialog mellem de centre, der indkvarterer uledsage-
de mindreårige, værtskommunerne og Udlændingestyrelsen om håndterin-
gen af sociale sager.”
Inger Støjberg
/
Søren Larsen
Side
3/3