UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 523: Spm. om ministeren kan af- eller bekræfte, at politiledelsen i København i forbindelse med Hizb ut Tahrirs fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads havde givet ordre om, at politiet ikke skulle gribe ind overfor personer, der brød tildækningsforbuddet, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. april 2019

Politikontoret

Mie Funder

2019-0032/40-0288

1061191

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 523 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

25. marts 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 523: Spm. om ministeren kan af- eller bekræfte, at politiledelsen i København i forbindelse med Hizb ut Tahrirs fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads havde givet ordre om, at politiet ikke skulle gribe ind overfor personer, der brød tildækningsforbuddet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 523 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge og Integra-

tionsudvalg:

”Kan ministeren af- eller bekræfte, at politiledelsen i Køben-

havn i forbindelse med Hizb ut Tahrirs fredagsbøn på Christi-

ansborg Slotsplads havde givet ordre om, at politiet ikke skulle

gribe ind overfor personer, der brød tildækningsforbuddet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har indhentet et bidrag fra Københavns Politi, der

har oplyst, at politikredsen den 17. marts 2019 modtog en an-

meldelse af Hizb ut Tahrirs demonstration den 22. marts 2019.

Det fremgik af anmeldelsen, at formålet med demonstrationen

var en ”protest mod massakren i New Zealand og fælles bøn i

solidaritet med ofrene”.

Politikredsen har endvidere oplyst, at henset til det angivne for-

mål med demonstrationen foretog Københavns Politi forud for

demonstrationen en vurdering af, hvorvidt der ville kunne fore-

ligge et anerkendelsesværdigt formål, såfremt personer under

demonstrationen bar beklædningsgenstande, der skjulte ansig-

tet.

Det var i den forbindelse Københavns Politis vurdering, at der

ville kunne foreligge et anerkendelsesværdigt formål, såfremt

personer under demonstrationen bar beklædningsgenstande, der

skjulte ansigtet. I forlængelse heraf vurderede politikredsen end-

videre, at der ikke ville foreligge et anerkendelsesværdigt for-

mål, såfremt personer under transport til og fra demonstrationen

bar beklædningsgenstande, der skjulte ansigtet.

Under demonstrationens afholdelse fastholdt Københavns Politi

ovennævnte vurdering.

Københavns Politi har oplyst, at politikredsen ved vurderingen

lagde vægt på bemærkningerne til lovforslaget til straffelovens

§ 134 c. Det fremgår bl.a. heraf, at det vil bero på en konkret

vurdering, om en tildækning af ansigtet i det enkelte tilfælde tje-

ner et anerkendelsesværdigt formål. Ved denne vurdering vil der

navnlig skulle lægges vægt på beklædningsgenstandens karak-

ter, den konkrete brug samt den situation, hvori beklædnings-

genstanden bæres. Det fremgår endvidere, at i det omfang en til-

dækning af ansigtet i sig selv anses for en meningstilkendegi-

velse, der er beskyttet af ytringsfriheden, vil dette skulle indgå i

vurderingen af, om tildækningen tjener et anerkendelsesværdigt

formål. Tilsvarende vil det skulle indgå i vurderingen, om en til-

dækning af ansigtet sker på en måde – og i en konkret sammen-

hæng – der er nært forbundet med udøvelse af religionsfriheden

m.v. Det forudsættes, at tildækning af ansigtet af religiøse årsa-

ger som klart udgangspunkt ikke er forbudt, når det sker i for-

bindelse med en konkret religiøs handling eller lignende, f.eks.

i en religiøs bygning eller i forbindelse med et vielses- eller be-

gravelsesritual m.v. Uden for sådanne konkrete religiøse sam-

menhænge – herunder f.eks. også under almindelig transport til

og fra stedet for en religiøs handling – vil det derimod ikke være

tilstrækkeligt at henvise til, at en tildækning af ansigtet sker af

religiøse årsager.

Politikredsen har supplerende oplyst, at Københavns Politi

umiddelbart efter afslutningen af Hizb ut Tahrirs demonstration

ad to omgange med kort tids mellemrum observerede to kvin-

der, som bar beklædning, der skjulte kvindernes ansigter.

Københavns Politi observerede to kvinder på Højbro Plads. In-

den politipersonalet nåede at rette henvendelse til kvinderne, tog

disse selv den tildækkende beklædning af. Politipersonalet ret-

tede herefter ikke henvendelse til kvinderne. Ifølge Københavns

Politi var baggrunden for dette, at det tilstedeværende politiper-

sonale skulle benyttes til andre opgaver i forbindelse med hånd-

teringen af situationen omkring demonstrationerne på og om-

kring Christiansborg Slotsplads.

Endvidere observerede Københavns Politi to kvinder med til-

dækkede ansigter på Købmagergade. Politipersonalet rettede

henvendelse til kvinderne og anmodede dem om at tage den til-

dækkende beklædning af, hvilket de gjorde. Politipersonalet sik-

rede sig kvindernes generalier. Grundet situationen beskrevet

ovenfor omkring demonstrationerne på og omkring Christians-

borg Slotsplads blev det konkret besluttet alene at påtale forhol-

det over for kvinderne.”

Der kan desuden henvises til Justitsministeriets besvarelse af 25. marts 2019

af spørgsmål nr. 428 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg. Det fremgår bl.a. heraf, at når politiet konstaterer en overtræ-

delse af lovgivningen, har de involverede politibetjente i et vist omfang mu-

lighed for at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der skal rejses sig-

telse for den pågældende overtrædelse, eller om overtrædelsen kan afgøres

med f.eks. en advarsel, et påbud eller andet. Denne vurdering er altid situa-

tionsbestemt og beror på en afvejning af de helt konkrete omstændigheder,

forholdets karakter mv.