Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2048893_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. april 2019
Sikkerhedskontoret
Gustav Schaldemose
2019-0032/40-0290
1061634
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 521 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
25. marts 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Martin Bang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om ministeren og myndighederne er opmærksomme på, at børn og unge formentlig er blevet hjernevasket af Islamisk Stat i Irak og Syrien, og at der i forlængelse heraf kan være en risiko for, at de pågældende børn sendes til Europa som sovende terrorceller, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 521 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Er ministeren og myndighederne opmærksomme på, at børn og
unge formentlig er blevet hjernevasket af Islamisk Stat i Irak og
Syrien, og at der i forlængelse heraf kan være en risiko for, at de
pågældende børn sendes til Europa som sovende terrorceller?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”PET vurderer, at personer, der har opholdt sig i en konfliktzone
hos en militant islamistisk gruppe, som eksempelvis terrororga-
nisationen, der kalder sig Den Islamiske Stat (IS), kan være ra-
dikaliserede, brutaliserede og voldsparate også efter, at de for-
lader konfliktzonen. Sådanne personer kan gennem kamperfa-
ring og træning have opnået øget kapacitet til at begå terror og
kan dermed medføre en øget terrortrussel mod Danmark eller
mod danske interesser i udlandet. PET har derfor siden opstar-
ten af konflikten i Syrien haft fokus på den fare, som personer,
der har opholdt sig i konfliktzoner, kan udgøre.
Center for Terroranalyse (CTA) har den 12. januar 2018 i den
seneste vurdering af terrortruslen mod Danmark vurderet, at der
fra Danmark siden sommeren 2012 er udrejst mindst 150 perso-
ner til Syrien/Irak, der vurderes at have opholdt sig hos militant
islamistiske grupper. Tallet kan være højere. Antallet af perso-
ner, der udrejser til Syrien/Irak, har siden 2014 været faldende,
og der har det seneste år været meget få udrejste.
CTA har i den seneste vurdering af terrortruslen mod Danmark
vurderet, at langt hovedparten af de udrejste til Syrien/Irak var
yngre mænd, men at flere kvinder var udrejst de seneste år. CTA
har i den forbindelse vurderet, at kvinder udgjorde hver syvende
af det samlede antal danske udrejste og næsten halvdelen af
dem, der på daværende tidspunkt befandt sig i konfliktzonen.
Nogle af de udrejste kvinder har medbragt børn til konfliktzo-
nen, mens nogle har fået børn dernede.
Det fremgår endelig af vurderingen af terrortruslen fra januar
2018, at truslen fra hjemvendte fremmedkrigere kan vise sig ef-
ter kort tid, men også være latent og først komme til udtryk se-
nere. Dette kan også gøre sig gældende for mindreårige, der
måtte have opholdt sig sammen med deres forældre hos mili-
tante islamister i konfliktzonen.
2
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om ministeren og myndighederne er opmærksomme på, at børn og unge formentlig er blevet hjernevasket af Islamisk Stat i Irak og Syrien, og at der i forlængelse heraf kan være en risiko for, at de pågældende børn sendes til Europa som sovende terrorceller, til justitsministeren
PET forventer, at
СТА
inden sommeren 2019 vil offentliggøre
en ny vurdering af terrortruslen mod Danmark.”
2.
Jeg mener, at forældrene, som har bragt børn til konfliktzonen, har et stort
ansvar for at have bragt børnene i en meget vanskelig situation.
Sager om fremmedkrigere, der måtte ønske at rejse tilbage til Danmark,
drøftes fra gang til gang i et samarbejde mellem de relevante myndigheder,
hvori hensynet til børn inddrages i relevant omfang. Også i disse sager –
hvor der kan indgå humanitære hensyn pga. børnene – er kerneprioriteten
Danmarks sikkerhed.
3