Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2046261_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. april 2019
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sirin Duran
2019-0032/40-0296
1072634
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 509 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
28. marts 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Aagaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om, hvilke forhold frihedsberøvede udlændinge er indkvarteret på Udlændingecenter Ellebæk, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 509 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren redegøre nærmere for, hvilke forhold frihedsbe-
røvede udlændinge er indkvarteret på Udlændingecenter Elle-
bæk, herunder også oplyse om forholdene efter ministerens op-
fattelse lever op til standarden i f.eks. danske arresthuse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg kan hen-
holde mig til:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen
indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen Hovedstaden, som
Udlændingecenter Ellebæk hører under, og direktoratet kan her-
efter oplyse følgende:
Udlændingecenter Ellebæk er en institution for frihedsberøvede
udlændinge. Udlændingecenterets særlige målgruppe er udlæn-
dinge, der er frihedsberøvet efter udlændingelovens § 36.
Udlændingelovens § 36 indeholder en række bestemmelser, som
giver mulighed for at anvende administrativ frihedsberøvelse
over for udlændinge i forskellige situationer. Frihedsberøvelse
kan således bl.a. anvendes til at sikre muligheden for afvisning,
for administrativ udvisning, for overførsel eller tilbageførsel i
medfør af Dublin-forordningen eller for udsendelse af en udlæn-
ding, der i øvrigt ikke har ret til at opholde sig her i landet.
Herudover indeholder udlændingelovens § 36, stk. 5 og 6, reg-
ler, som kan anvendes med henblik på at motivere udlændingen
til at medvirke til sin udsendelse. Mens § 36, stk. 5, omhandler
udlændinge, der i den konkrete situation nægter at medvirke til
at meddele enkeltstående oplysninger eller til indhentning af
nødvendige rejsedokumenter, omhandler § 36, stk. 6, udlæn-
dinge, der mere generelt nægter at medvirke til udrejsen eller
udsendelsen af landet.
Administrativ frihedsberøvelse efter udlændingelovens regler
skal ske efter en konkret vurdering og kan alene ske, når mindre
indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre
muligheden for bl.a. afvisning og udsendelse.
Der anbringes også udlændinge, som er varetægtsfængslet efter
reglen i udlændingelovens § 35, hvis kriminaliteten begået af
disse udlændinge er relateret til deres asylansøgning, f.eks. an-
vendelse af falsk pas i forbindelse med indrejsen til Danmark.
2
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om, hvilke forhold frihedsberøvede udlændinge er indkvarteret på Udlændingecenter Ellebæk, til justitsministeren
Efter udlændingelovens § 35 kan en udlænding varetægtsfængs-
les, når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for
nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sa-
gen eller sikre en effektiv fuldbyrdelse af udvisning.
Det følger af udlændingelovens § 37 b, at udlændingene under
frihedsberøvelsen ikke er undergivet andre indskrænkninger i
deres frihed, end frihedsberøvelsens øjemed og opretholdelse af
orden og sikkerhed på anbringelsesstedet nødvendiggør.
For tiden bruges én enkelt mindre separat belægsbygning i ud-
lændingecenteret som midlertidig bufferkapacitet for et mindre
antal udlændinge, som er varetægtsfængslet efter reglerne i ud-
lændingeloven på grund kriminalitet (uden at der er tale om kri-
minalitet relateret til asylansøgningen). Disse varetægtsfængs-
lede udlændinge er helt adskilt fra de udlændinge, som er fri-
hedsberøvet efter udlændingelovens § 36 eller varetægtsfængs-
let efter udlændingelovens § 35, hvis kriminaliteten begået af
disse udlændinge er relateret til deres asylansøgning, f.eks. an-
vendelse af falsk pas i forbindelse med indrejsen til Danmark,
jf. ovenfor. Nærværende besvarelse omhandler alene sidst-
nævnte persongruppe.
Udlændingecenteret, som er omgivet af sikkerhedshegn mv. for
at understøtte frihedsberøvelsen, består primært af en hovedbyg-
ning med administration og belægsafdelinger samt yderligere 2
belægsafdelinger, hvoraf den ene er reserveret til kvindelige fri-
hedsberøvede. Der er bl.a. udendørs boldbane, arealer til dagligt
ophold i fri luft, gymnastiksal, kondirum, skolebygning og be-
søgsfaciliteter.
Kapaciteten i udlændingecenteret er i alt 136 pladser, hvoraf 18
pladser er placeret i den ovennævnte separate belægsbygning
(bufferkapacitet).
De frihedsberøvede udlændinges rettigheder og pligter under
frihedsberøvelsen er reguleret i en række forskellige regelsæt.
På enkelte områder (besøg og brevveksling) indeholder udlæn-
dingeloven en særskilt regulering af den frihedsberøvedes ret-
tigheder under frihedsberøvelsen. I udlændingeloven henvises
der endvidere til retsplejelovens regler om anholdelse og vare-
tægtsfængsling, som finder tilsvarende anvendelse under den
frihedsberøvedes ophold i Ellebæk.
Reglerne i retsplejeloven suppleres af reglerne i varetægtsbe-
kendtgørelsen (udstedt i medfør af retsplejeloven) og den tilhø-
rende vejledning (varetægtsvejledningen). Udlændinge, hvis fri-
hedsberøvelse er opretholdt af retten, eller som er varetægts-
fængslet efter reglerne i udlændingeloven, er omfattet af vare-
tægtsreglerne med de modifikationer, der følger af udlændinge-
3
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om, hvilke forhold frihedsberøvede udlændinge er indkvarteret på Udlændingecenter Ellebæk, til justitsministeren
loven. Endvidere finder varetægtsbekendtgørelsen med de for-
nødne fravigelser også anvendelse for udlændinge, som efter
politiets bestemmelse er frihedsberøvet efter reglerne i udlæn-
dingeloven (i op til 3 døgn).
Varetægtsbekendtgørelsen henviser i en række tilfælde til admi-
nistrative regler udstedt i medfør af straffuldbyrdelsesloven.
Disse regler gælder derfor med visse undtagelser også for de fri-
hedsberøvede i Udlændingecenter Ellebæk.
Henset til at der er tale om frihedsberøvelse, er det ikke muligt
for de frihedsberøvede frit at forlade institutionen. Dog er de fri-
hedsberøvede på intet tidspunkt låst inde på deres opholdsrum,
hvor de som regel bor 2-3 personer sammen. Kvindelige friheds-
berøvede er som nævnt placeret i en separat bygning.
De frihedsberøvede tilbydes vederlagsgivende beskæftigelse i
udlændingecenteret f.eks. ved skoleundervisning, produktions-
værksted, køkken eller vaskeri. Der er adgang til fritidsaktivite-
ter i form af f.eks. forskellige former for sport. De indsatte kan
endvidere benytte motionsrum og bibliotek. Udlændingecenter
Ellebæk tilbyder de frihedsberøvede tre gratis måltider om da-
gen, og de frihedsberøvede kan købe varer i udlændingecente-
rets butik tre gange om ugen.
De frihedsberøvede kan sædvanligvis telefonere ukontrolleret
fra telefoner opsat på afdelingerne, hvis de køber et tele-
kort. Endvidere har de normalt uhindret mulighed for ugentlige
besøg af deres familie, venner og andre besøgende i halvanden
time ad gangen. Ofte er det muligt at få flere besøg om ugen.
Beskikkede advokater og anerkendte humanitære organisationer
har endvidere adgang til at besøge de indsatte i besøgsafsnittet.
De frihedsberøvede har ret til lægebehandling og anden sund-
hedsmæssig bistand. Når en udlænding ankommer til udlændin-
gecenteret første gang, bliver vedkommende tilset af en sygeple-
jerske, så snart det er muligt. Sygeplejerskerne er tilgængelige
for de frihedsberøvede på hverdage. Sygeplejersken vil ved in-
dikation herfor henvise til læge, herunder udlændingecenterets
egen læge.
Hvis en frihedsberøvet selv ønsker et lægetilsyn, vil udlændin-
gecenterets sygeplejerske foretage en vurdering af, om der er
grundlag herfor. Ved behov for læge om aftenen, natten og uden
for hverdage kan henvendelse ske til personalet, som kan kon-
takte almindelig vagtlæge.
Udlændingecenterets personale er løbende opmærksomme på,
om der er behov for tilsyn af speciallæge, herunder tilsyn af psy-
kiater. Særligt i løbet af de første to uger er der skærpet op-
mærksomhed på, om der er behov for et tilsyn fra psykiater. Ved
4
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om, hvilke forhold frihedsberøvede udlændinge er indkvarteret på Udlændingecenter Ellebæk, til justitsministeren
behov for læge om aftenen, natten og uden for hverdage kan
henvendelse ske til personalet, som kan kontakte vagtlæge.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt forholdene i Elle-
bæk lever op til standarden i f.eks. danske arresthuse, bemærkes
det, at Ellebæk er et udlændingecenter og ikke et arresthus,
hvorfor der er tale om forskellige institutionstyper, der ikke
umiddelbart kan sammenlignes. Hertil kommer, at der er store
forskelle i indretningen af kriminalforsorgens forskellige insti-
tutioner, herunder arresthuse, alt afhængig af bygningernes al-
der, kategori mv.”
5