UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange ekstra flygtninge (på kommuneniveau), der var blevet boligplaceret, hvis Danmark var fortsat med at være den femte mest attraktive asyldestination målt pr. capita fra 2015 og frem til i dag, til udlændinge og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. marts 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 499 (alm. del) efter ønske fra Mads Fuglede (V) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 499:

Vil ministeren redegøre for de samlede merudgifter til henholdsvis asylansøgere,

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis Danmark fra 2015 og frem

var fortsat med at være den femte mest attraktive asyldestination i Europa? Sva-

ret bedes tillige omregnes til, hvor mange henholdsvis SOSU-assistenter, sygeple-

jersker, skolelærere, pædagoger og læger, der kan fås for samme beløb.

Svar:

Det skal indledningsvis bemærkes, at udgiftsskønnene i besvarelsen i alle årene

er baseret på de forventede enhedsudgifter, der ligger til grund for finansloven for

2019.

Det skal endvidere bemærkes, at aktivitetsforudsætningerne i besvarelsen er ba-

seret på aktivitetsforudsætningerne, som fremgår af besvarelsen af UUI (alm. del)

spørgsmål 498 samt de samtidige besvarelser af UUI (alm. del) spørgsmål 500 og

501.

Beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets beregningstekniske skøn, at de

direkte

merudgifter for det offentlige på Udlændinge- og Integrationsministeriets

område i perioden 2015-2018 ville udgøre ca. 1,1 mia. kr. i 2015, ca. 2,1 mia. kr. i

2016, ca. 3,2 mia. kr. i 2017 og ca. 3,9 mia. kr. i 2018, jf.

tabel 1.

De skønnede merudgifter omfatter både udgifter i asylfasen, herunder til indkvar-

tering og underhold af asylansøgere, samt udgifter i integrationsfasen, herunder

til integrationsprogram og danskuddannelse mv.

12. april 2019

Koncernøkonomi

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 4925

691135

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange ekstra flygtninge (på kommuneniveau), der var blevet boligplaceret, hvis Danmark var fortsat med at være den femte mest attraktive asyldestination målt pr. capita fra 2015 og frem til i dag, til udlændinge og integrationsministeren

Tabel 1

Forventede merudgifter på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, hvis Danmark fra 2015 og

frem, fortsat var den femte mest attraktive asyldestination i EU

2019-pl (mia. kr.)

Direkte merudgifter

2015

1,1

2016

2,1

2017

3,2

2018

3,9

Til brug for besvarelse af spørgsmålet om en omregning til, hvor mange henholds-

vis SOSU-assistenter, sygeplejersker, skolelærere, pædagoger og læger, der kan

fås for samme beløb, har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet bidrag

fra Finansministeriet, som jeg kan henholde mig til:

”I

tabel 2

fremgår en række beregningstekniske regneeksempler, der illu-

strerer, hvor mange fuldtidsansatte hhv. SOSU-assistenter, sygeplejersker,

skolelærere, pædagoger og læger, der årligt vil kunne aflønnes for hhv. 1,1

mia. kr., 2,1 mia. kr., 3,2 mia. kr. og 3,9 mia. kr. (2019-priser).

Tabel 2

Skøn for antal fuldtidsbeskæftigede SOSU-assistenter, sygeplejersker, skolelærere, pædagoger og

læger, der årligt kan aflønnes (inkl. overhead) for hhv. 1,1 mia. kr., 2,1 mia. kr., 3,2 mia. kr. og 3,9 mia.

kr.

Årlig lønudgift tillagt

overhead pr. fuldtids-

beskæftiget (kr.)

Faktisk antal

beskæftigede i 2018

(1.000 fuldtids-

beskæftigede)

Beregnet antal årslønninger

(1.000 årslønninger)

1,1 mia. 2,1 mia. 3,2 mia. 3,9 mia.

kr.

SOSU-assistenter

Sygeplejersker

Skolelærere

Pædagoger

Læger

510.000

590.000

630.000

520.000

1.030.000

2,2

1,9

1,7

2,1

1,1

4,1

3,6

3,3

4,0

2,0

6,3

5,4

5,1

6,2

3,1

7,6

6,6

6,2

7,5

3,8

36,3

48,2

51,2

42,6

17,1

Anm.: For alle personalegrupper er den årlige lønudgift (inkl. overhead) opregnet til 2019-priser og

afrundet til nærmeste 10.000 kr. Den årlige lønudgift er opgjort pba. overenskomst- og løndata for

fuldtidsansatte tjenestemænd og overenskomstansatte (ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært

ansatte) i 2018 i kommuner og regioner. I tilfælde af flere stillingskategorier er der lagt et vægtet

gennemsnit til grund. Lønudgiften udgør grundløn, særlig feriegodtgørelse, pensionsbidrag samt

centrale-, lokale- og genetillæg, og der er i beregningen antaget et overhead på 20 pct. af

lønudgiften. 1) Omfatter stillingskategorier under overenskomstområderne

social- og

sundhedspersonale, KL

social- og sundhedspersonale, Regioner.

Udover stillingskategorien

social- og sundhedsassistenter omfatter opgørelsen sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere,

plejehjemsassistenter, 1. assistenter, assistenter aften/nat, plejere samt plejere og sosu-assistenter

trin 26-30. Det skyldes, at uddannelsen til SOSU-assistent har afløst en række uddannelser på

sundhedsområdet. 2) Omfatter stillingskategorierne sygeplejersker og ledende sygeplejersker

under overenskomstområderne

syge- og sundhedspersonale.

3) Omfatter stillingskategorierne

børnehaveklasseledere, lærere, timelønnede lærere og øvrige lærere mv. under

ovenskomsområdet

lærere m.fl. i folkeskolen og specialundervisning.

4) Omfatter

overenskomstområderne

pædagogisk personale i daginstitution/klub/skolefritidsordning

samt

pædagogisk personale i dagplejeordninger.

5) Omfatter stillingskategorierne under

overenskomstområderne

overlæger, speciallægekonsulenter, sygehuslæger, underordnede læger

samt

kommunallæger.

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) og egne beregninger.

Side

2/3

Det bemærkes, at de illustrative regneeksempler ikke er udtryk for virknin-

gen på den offentlige beskæftigelse inden for de efterspurgte personale-

grupper ved øgede offentlige lønudgifter. Derimod er der alene tale om iso-

lerede regneeksempler, der illustrerer, hvad udgifter på hhv. 1,1 mia. kr.,

2,1 mia. kr., 3,2 mia. kr. og 3,9 mia. kr. (2019-priser) svarer til i antal årsløn-

ninger for de efterspurgte personalegrupper. Beregningerne kan derfor ikke

opfattes om en vurdering af konsekvenserne for, hvor mange der vil være

beskæftiget inden for de enkelte personalegrupper, hvis de offentlige løn-

udgifter forøges med hhv. 1,1 mia. kr., 2,1 mia. kr., 3,2 mia. kr. og 3,9 mia.

kr.”

Inger Støjberg

Søren Larsen

Side

3/3