Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2036507_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. marts 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 486 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændin-
ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 486:
Hvad synes ministeren om, at Udlændingenævnet f.eks. i den sag, der er omtalt i
artiklen »Udvisningssag: Advokat bekymret over meldinger fra Udlændingenæv-
net« i Skive Folkeblad den 22. februar 2019, og andre sager ikke vil mødes fysisk
med de personer, hvor nævnet skal vurdere, om personerne er integreret i det
danske samfund, og vil ministeren tage initiativ til at sikre, at dette sker fremover?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet følgende udtalelse fra Udlændingenævnet, som jeg kan henholde mig
til.
”Udlændingenævnet
kan overordnet oplyse, at Udlændingenævnet ikke
nærmere kommenterer på konkrete personsager.
Udlændingenævnet kan samtidig oplyse, at Udlændingenævnets afgørelser
som hovedregel træffes ved møder i nævnet på skriftligt grundlag, jf. § 29 i
bekendtgørelse nr. 1126 af 4. september 2018 om forretningsorden for Ud-
lændingenævnet. Det følger imidlertid af § 31, stk. 2, i Udlændingenævnets
forretningsorden, at Udlændingenævnet kan bestemme, at ansøgeren og
andre parter indkaldes til et nævnsmøde, hvor særlige grunde taler derfor.
Mundtlig behandling i Udlændingenævnet har således undtagelsens karak-
ter, og af bemærkningerne til lov nr. 571 af 18. juni 2012 om ændring af ud-
lændingeloven mv., hvorved Udlændingenævnet blev oprettet (lovforslag
nr. 178 fremsat den 25. april 2012, pkt. 2.2.12.2), er der nævnt følgende ek-
sempler på situationer, hvor en sag vil kunne behandles mundtligt:
I særlige tilfælde kan der være behov for at indkalde sagens parter til et
nævnsmøde med henblik på
for at sikre en tilstrækkelig oplysning af sagen
27. marts 2019
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 4212
682377
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 486: Spm. om, hvad ministeren synes om, at Udlændingenævnet f.eks. i den sag, der er omtalt i artiklen »Udvisningssag: Advokat bekymret over meldinger fra Udlændingenævnet« i Skive Folkeblad den 22. februar 2019, til udlændinge- og integrationsministeren
at indhente oplysninger mundtligt. Hvor sådanne særlige grunde taler der-
for, foreslås det, at nævnet kan bestemme, at sagens parter indkaldes til
mundtlig behandling. En mundtlig behandling kan eksempelvis være rele-
vant i sager, hvor der er behov for at vurdere ansøgerens troværdighed. Sa-
ger, hvor ansøgeren er meddelt afslag på ægtefællesammenføring med hen-
visning til reglerne om proforma- eller tvangsægteskab, er eksempler herpå.
Tilsvarende kan være tilfældet i sager, hvor et angivet slægts- eller plejefor-
hold skal vurderes som grundlag for en opholdstilladelse, og hvor der samti-
dig ikke foreligger eller kan indhentes dokumentation, der kan ægthedsvur-
deres, eller hvor oplysningerne ikke kan verificeres.
Det følger ikke af den foreslåede bestemmelse, at en part har krav på at
fremsætte en mundtlig udtalelse direkte over for nævnet. En part kan derfor
ikke kræve at få foretræde for nævnet.
Afgørelse om mundtlig behandling henhører under nævnet, og det forud-
sættes, at der alene i sager, hvor det er nødvendigt af hensyn til en tilstræk-
kelig oplysning af sagen, og hvor det ikke er muligt at skaffe disse oplysnin-
ger skriftligt, træffes beslutning om mundtlig behandling.””
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2