UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen »Brutale kriminelle fra Afrika strømmer nu til og bliver en del af vores virkelighed«, Den Korte Avis den 26. februar 2019, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. marts 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 485 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 485:

Vil ministeren kommentere artiklen »Brutale kriminelle fra Afrika strømmer nu til

og bliver en del af vores virkelighed«, Den Korte Avis den 26. februar 2019 herun-

der besvare følgende spørgsmål:

–

Hvad gøres fra dansk side for at imødegå den stigende folkevandring af migran-

ter fra Afrika til Europa herunder til Danmark?

–

Ses der samme træk i Danmark med migranter fra Nigeria, der ifølge den tyske

efterretningstjeneste BND åbenbart er yderst brutal og står bag organiseret kri-

minalitet i Tyskland?

–

Vil ministeren oplyse for årene 2015 til 2018, hvor mange nigerianere der har

søgt asyl i Danmark, hvor mange der er blevet afvist som asylansøgere, hvor man-

ge af de afviste asylsøgere, der er udrejst/udsendt af Danmark, samt hvor mange

der skønnes fortsat at opholde sig illegalt i Danmark?

Svar:

Regeringen fører en stram, konsekvent og realistisk udlændingepolitik. Der er

gennemført mere end 100 stramninger af udlændingeloven, og der er genindført

grænsekontrol. Regeringens fokus er at sikre, at kun udlændinge, der har ret til at

opholde sig i Danmark, kan være her, mens udlændinge, der ikke har ret til at

være her, skal udrejse.

I EU arbejdes med udgangspunkt i en bredspektret tilgang til håndtering af migra-

tion, som Danmark støtter. Tilgangen har fokus på såvel de interne udfordringer,

udfordringer på EU's ydre grænse og udfordringerne langs migrationsruterne mod

EU.

Det er vurderingen, at de hidtidige lovgivningsmæssige og andre initiativer både i

Danmark, EU og i samarbejdet med tredjelande har virket. Antallet af irregulære

ankomster ved EU's ydre grænser faldt i 2018 for tredje året i træk. Og denne

udvikling er fortsat i 2019.

8. april 2019

Internationalt

udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 4201

682288

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen »Brutale kriminelle fra Afrika strømmer nu til og bliver en del af vores virkelighed«, Den Korte Avis den 26. februar 2019, til udlændinge- og integrationsministeren

Som eksempel på en vigtig EU-indsats i forhold til bekæmpelsen af den irregulære

migration kan nævnes Den Europæiske Grænse- og Kystvagt (Frontex). Frontex-

forordningen, der netop er opnået enighed om, vil betyde en vigtig udvidelse af

agenturets mandat og styrkelse af dets kapacitet over de kommende år til både at

bistå EU's medlemsstater, Unionens nabolande og

–

som noget nyt

–

relevante

lande langs migrationsruterne, herunder støtte til disse lande i form af assistance

til grænseforvaltning og tilbagesendelser.

Til brug for besvarelsen af delspørgsmålet om migranter fra Nigeria er følgende

bidrag indhentet i Justitsministeriet:

”Rigspolitiet

kan generelt oplyse, at politiet har til opgave at skabe tryghed,

sikkerhed, fred og orden i samfundet, herunder gennem forebyggende og

retshåndhævende virksomhed.

Rigspolitiet kan oplyse, at Københavns Politi, Særlig Efterforskning Øst

(SEØ), i ét tilfælde har foretaget efterforskning mod et nigeriansk netværk.

Efterforskningen vedrørte indsmugling af hård narkotika i Danmark. Det er

SEØ’s vurderi g, at bag æ de e ka be ytte brutale

metoder, herunder

grov personfarlig kriminalitet, men den konkrete efterforskning i den oven-

nævnte sag har ikke afdækket indikationer på, at der i forbindelse med den

begåede kriminalitet har været anvendt sådanne metoder (som beskrevet i

artiklen) i Danmark.

Rigspolitiet har i øvrigt ikke kendskab til danske efterforskninger mod nige-

rianske kriminelle netværk, der står bag organiseret kriminalitet. Rigspoliti-

et er derimod bekendt med, at andre EU-lande har efterforsket sager mod

nigerianske kriminelle grupperinger. Herudover har Rigspolitiet et stort fo-

kus på tilstedeværelsen af voldelige nigerianske kriminelle netværk gennem

dets internationale politisamarbejde.

Rigspolitiets vurderer på baggrund af Rigspolitiets monitering af området,

at det i Danmark alene er SEØ, der har efterforsket mod en persongruppe

svarende til de grupperinger, der er omfattet af det stillede spørgsmål.”

For så vidt angår spørgsmålet om bl.a. antallet af nigerianske asylansøgere, kan

det oplyses, at i alt 334 nigerianere søgte asyl i Danmark i årene 2015 til 2018

(2015: 114, 2016: 121, 2017: 71 og 2018: 28). I samme periode har to nigerianere

fået opholdstilladelse på baggrund af deres asylansøgning. Herudover kan det

oplyses, at der er meddelt 67 endelige afslag på asyl til nigerianere i samme peri-

ode (2015: 21, 2016: 25, 2017: 15 og 2018: 6).

Det bemærkes, at forskellen mellem antallet af asylansøgninger og antallet af

tilladelser og afslag bl.a. kan skyldes, at personer er overført til andre EU-lande, jf.

Dublin-forordningen. Det kan også skyldes, at ansøgere forsvinder, hvorfor sager

afsluttes uden afgørelse, eller at ansøgninger frafaldes, eller at ansøgere udrejser

af Danmark.

Side

2/4

Det bemærkes endvidere, at en asylansøgning ikke nødvendigvis afgøres i samme

år, som den er indgivet, og at en afvist asylansøger ikke nødvendigvis udsendes i

samme kalenderår, som afslaget på ansøgningen om asyl er truffet. Det er således

ikke muligt at sammenholde de enkelte opgørelser.

Endeligt er antallet af asylansøgninger fra nigerianere opgjort på baggrund af regi-

streringer i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Antallet af afgørelser er opgjort

på baggrund af registreringer i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbe-

handlingssystem. Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet

med usikkerhed, da både POLSAS og det elektroniske sagsbehandlingssystem er

opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer, og ikke som egentlige

statistiksystemer.

Til brug for besvarelsen af sidste delspørgsmål vedrørende udsendelse er

følgende bidrag indhentet i Justitsministeriet:

”Vedrørende

antallet af udsendte og udrejste asylansøgere fra Nigeria i pe-

rioden 2015-2018, henvises til nedenstående opgørelse:

Rejst

selv

År

2018

2017

2016

2015

Total

Påset

Ledsaget

Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af et datatræk af 26. marts 2019 fra

Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelsen er behæftet med en vis

usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke

et egentligt statistiksystem. Tallene er endvidere ikke endelige, idet der kan

forekomme efterregistreringer.

I forhold til de anførte udrejseformer bemærkes, at politiet ikke opgør ud-

se delser i he holdsvis ”frivillig udrejse” og ”tva gs æssig udse delse”.

Politiet opgør derimod udelukkende udsendelserne på nedenstående tre

udrejseformer:



Ledsaget udsendelse, som omfatter de tilfælde, hvor politipersonale

ledsager udlændingen ud af landet typisk med fly enten helt til hjem-

landet eller til en transitdestination. Udsendelsen vil typisk være

tvangsmæssig, men kan også være frivillig, således at udsendelsen er

begrundet i et ønske fra udlændingen, flyselskabet eller et eventuelt

transitland.

Påset udsendelse, som omfatter de tilfælde, hvor politipersonale påser

udrejsen af landet, f.eks. ombordstigning i et fly eller på et skib. Påsete

Side

3/4



udsendelser vil typisk være tvangsmæssige, men kan også være frivilli-

ge.

Selv udrejst, som omfatter de tilfælde, hvor der er tilvejebragt sikre op-

lysninger om, at udlændingen er udrejst.

Rigspolitiet bemærker endvidere, at det indgår som et naturligt led i

løsningen af politiets almindelige opgavevaretagelse, f.eks. i forbindel-

se med patruljekørsel og færdselskontroller, at kontrollere, om de ud-

lændinge, som opholder sig her i landet, og som antræffes af politiet,

opfylder betingelserne for lovligt ophold. Antræffer politiet således af-

viste asylansøgere, herunder afviste asylansøgere, der tidligere har væ-

ret efterlyst, vil pågældende blive frihedsberøvet eller genindlogeret

på et udrejsecenter, mens forudsætningerne for udsendelse fortsat vil

blive forsøgt tilvejebragt.”

Inger Støjberg

Jesper Egevang

Side

4/4