UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 475: Spm. om ministeren kommentere artiklen »Dansk moské slettede kontroversielle spor til Iran«, Jyllands-Posten den 10. marts 2019, til kirkeministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget

[email protected]

Udlændinge- og Integrationsudvalget har ved brev af 12. marts 2019

(UUI alm. del

–

spørgsmål 475) bedt om min besvarelse af følgende

spørgsmål:

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

Telefax 3392 3913

e-post

[email protected]

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Dansk Moské slettede kontrover-

sielle spor til Iran”, Jyllands-Posten

den 10. marts 2019 og besvare føl-

gende spørgsmål:

Akt nr.: 45727

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Er det ministerens opfattelse, at den i artiklen omtalte Imam Ali

Moské i København i det store hele er opført på et bevidst forløjet

og urigtigt grundlag?

Vil ministeren i lyset af de nye oplysninger overveje, om anerken-

delsen af moskéen kan trækkes tilbage?

Hvis anerkendelsen kan trækkes tilbage, vil der så være mulighed

for samtidig at forlange, at moskéen rives ned?

Hvis ikke anerkendelsen kan trækkes tilbage på det oplysnings-

grundlag, der foreligger i dag, hvad skal der så til, for at anerken-

delsen af moskéen kan trækkes tilbage?”

Dato: 9. april 2019

Svar:

Det følger af § 7, stk. 1, at det bl.a. er en betingelse for at blive anerkendt

som trossamfund, at trossamfundet ikke opfordrer til eller foretager no-

get, der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i

medfør af lov.

Forudsætningen om, at trossamfund skal overholde dansk lovgivning for

at blive anerkendt som trossamfund, var også gældende, da Foreningen

Ahlul Bait/Imam Ali Moskéen i København blev godkendt tilbage i 2005.

Om anerkendelsesforløbet af Foreningen Ahlul Bait/Imam Ali Moskéen

kan jeg således oplyse, at foreningen første gang ansøgte om anerken-

delse i 2001. Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund afgav de-

res første indstilling til kirkeministeren i august 2002 efter bl.a. at have

vurderet foreningens vedtægter og medlemstal.

Det Rådgivende Udvalg fandt ikke, at foreningen overvejende havde et

religiøst formål, ligesom medlemstallet lå under det antal medlemmer,

der normalt kræves for at blive anerkendt. På den baggrund fik forenin-

gen i november 2002 afslag på ansøgningen om anerkendelse som tros-

samfund.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 475: Spm. om ministeren kommentere artiklen »Dansk moské slettede kontroversielle spor til Iran«, Jyllands-Posten den 10. marts 2019, til kirkeministeren

Efter en fornyet ansøgning om anerkendelse blev sagen flere gange fore-

lagt Det Rådgivende Udvalg. Som led i denne sagsbehandling blev For-

eningen Ahlul Bait i Danmark bl.a. bedt om at præcisere foreningens reli-

giøse forhold, dvs. en trosbekendelse eller tilsvarende, vielsesritualet og

imamernes uddannelse. Derudover bad udvalget foreningen om at rede-

gøre for forholdet til den internationale Forening Ahlul Bait. Endelig bad

udvalget foreningen præcisere vedtægtens bestemmelser om medlem-

skab og om at fremlægge kopi af det seneste årsregnskab, revideret af en

anerkendt revisor.

Det Rådgivende Udvalg indstillede i december 2004 Foreningen Ahlul

Bait til anerkendelse, og på baggrund af denne indstilling blev forenin-

gen anerkendt som trossamfund i marts 2005.

For så vidt angår spørgsmålet om det er min opfattelse, at Imam-Ali Mo-

ske blev opført på et bevidst forløjet og urigtigt grundlag, må jeg natur-

ligvis gå ud fra, at det tidligere rådgivende udvalg kun har indstillet tros-

samfund til anerkendelse, fordi udvalget har vurderet, at ansøgeren op-

fyldte betingelserne, og sagen var tilstrækkeligt oplyst til at foretage den

vurdering. Min gennemgang af anerkendelsessagen giver ikke anledning

til en anden vurdering.

Hvis et anerkendt trossamfund overtræder dansk lovgivning, kan det

danne grundlag for, at der indledes en konkret tilsynssag om, hvorvidt

trossamfundets anerkendelse skal tilbagekaldes, jf. trossamfundslovens

§ 22. Udfaldet af en sådan tilsynssag vil afhænge af sagens omstændighe-

der, og afgørelsen skal opfylde de almindelige forvaltningsprocessuelle

og forvaltningsretlige krav om fx saglighed og proportionalitet. I situati-

oner, hvor der er tale om strafbare forhold, vil grundlaget for en even-

tuel tilbagekaldelse være oplysninger i form af endelig dom om, at tros-

samfundet har begået en alvorlig lovovertrædelse. Det er således ikke

Kirkeministeriets opgave at efterforske kriminalitet

–

den opgave hen-

hører under politi og anklagemyndighed, men Kirkeministeriet vil natur-

ligvis reagere, hvis der sker domfældelse, der kan have betydning for an-

erkendelsen af et trossamfund.

I forlængelse heraf mener jeg ikke, at de aktuelle historier i medierne gi-

ver grundlag for, at Kirkeministeriet indleder en tilsynssag mod Forenin-

gen Ahlul Bait/Imam-Ali Moskéen. Jeg vil også godt understrege, at mini-

steriet ikke kan tilbagekalde en anerkendelse alene på baggrund af me-

dieomtale.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at tilbagekaldelse af en anerkendelse som tros-

samfund ikke medfører et forbud mod eller indskrænkning af trossam-

fundets lovlige aktiviteter, uanset om der er tale om religiøse, sociale el-

ler politiske aktiviteter. Trossamfundet vil således kunne fortsætte sine

aktiviteter

–

bortset fra kirkelige vielser med borgerlig gyldighed

–

og vil

Akt nr.:

Side 2

derfor også fortsat kunne have religiøse bygninger og bruge dem til

gudstjeneste, fredagsbøn m.v. Trossamfundets økonomiske grundlag for

disse aktiviteter vil dog muligvis forringes, hvis trossamfundet mister

skattebegunstigelser m.v.

Mister et trossamfund sin anerkendelse, vil trossamfundet blive slettet

fra Trossamfundsregistret. Trossamfundets vielsesforrettere med viel-

sesbemyndigelse vil samtidig miste denne, og der kan ikke meddeles nye

vielsesbemyndigelser. Da opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f,

stk. 1, skal betinges af, at udlændingen har tilknytning til folkekirken el-

ler et anerkendt trossamfund her i landet, jf. § 9 f, stk. 2, 1. pkt., kan ud-

lændinge med opholdstilladelse efter § 9 f miste deres opholdsgrundlag

ved en tilbagekaldelse af trossamfundets anerkendelse.

Akt nr.:

Side 3

Mette Bock

/ Lena Bhakti Marcussen Petersen