Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2042524_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. april 2019
Internationalt Politikon-
tor
Katrine Hjortnæs
2019-0032/40-0271
1047855
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 471 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
11. marts 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Morten Duus
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 471: Spm. om ministeren vil oplyse, om myndighederne er bekendt med, at der muligvis udgår ulovlige aktiviteter fra Amager Kulturforening (somalisk moské), til justitsministeren
Spørgsmål nr. 471 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om myndighederne er bekendt med, at der
muligvis udgår ulovlige aktiviteter fra Amager Kulturforening
(somalisk moské), Sundholmsvej 67, København S, herunder at
der lejlighedsvis er en trafik af overnattende gæster, der muligvis
kan være afviste asylansøgere eller andre efterlyste udlændinge?”
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, at det er afgørende, at vi som borgere
kan føle os trygge i vores hjem og lokalområde. Det er derfor en kerneop-
gave for politiet at opretholde fred og orden samt at skride ind over for kri-
minel og utryghedsskabende adfærd, så borgerne kan føle sig trygge.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan generelt oplyse, at politiet har til opgave at
skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet, herunder
gennem forebyggende og retshåndhævende virksomhed.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
Københavns Politi, der har oplyst, at politikredsen har foretaget
en søgning i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) på alle sa-
ger/journalnumre i perioden fra 1. januar 2018 til 15. marts 2019
på Sundholmsvej 67, 2300 København S samt i et udvalgt om-
råde omkring denne adresse. Der er ikke ved søgningen frem-
kommet oplysninger om ulovlige aktiviteter, der måtte være ud-
gået fra Amager Kulturforening.
Det kan supplerende oplyses, at Rigspolitiet ligeledes ikke
umiddelbart er bekendt med mulige ulovlige aktiviteter, der
måtte være udgået fra Amager Kulturforening.
Rigspolitiet kan generelt oplyse, at såfremt politiet bliver op-
mærksom på, at en udlænding er udeblevet fra et indlogerings-
sted, undersøger politiet i den forbindelse, hvorvidt politiet er
bekendt med andre opholdssteder, hvor udlændingen kan anta-
ges at opholde sig. Politiet undersøger endvidere, om den afvi-
ste asylansøger er frihedsberøvet af politiet, og dermed ikke re-
elt er forsvundet.
Er udlændingen ikke frihedsberøvet af politiet, og er politiet
ikke bekendt med andre steder udlændingen kan have taget op-
hold, registrerer politikredsen den pågældende udlænding som
efterlyst i politiets sagsstyringssystem (POLSAS), ligesom der
2
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 471: Spm. om ministeren vil oplyse, om myndighederne er bekendt med, at der muligvis udgår ulovlige aktiviteter fra Amager Kulturforening (somalisk moské), til justitsministeren
udfærdiges en efterlysningsrapport. Udlændingen efterlyses
endvidere i Det Centrale Kriminalregister (KR) med et såkaldt
”spærrekort”.
Spærrekortet indebærer, at landets politikredse bliver gjort op-
mærksom på, at udlændingen er efterlyst af Nordsjællands Po-
liti, og at Nordsjællands Politi skal kontaktes ved antræffelse af
udlændingen.
Det bemærkes, at når en afvist asylansøger er efterlyst, anses på-
gældende ikke for at være i aktuel udsendelsesposition, hvorfor
udsendelsesbestræbelserne sættes i bero, indtil udlændingen an-
træffes af politiet, melder sig frivilligt til politiet eller møder op
på indkvarteringsstedet. Sker dette ikke inden for tre år, vil ef-
terlysningen af udlændingen som udgangspunkt blive aflyst i
KR, og sagens henlægges, idet udlændingen anses som værende
udrejst i overensstemmelse med sin forpligtelse hertil. Politiet
vil forud for aflysning af efterlysningen efter tre år i hver enkelt
sag foretage en manuel gennemgang af udsendelsessagen og i
den forbindelse vurdere, hvorvidt efterlysningen i udsendelses-
sagen skal slettes, eller om der foreligger særlige omstændighe-
der, der tilsiger, at efterlysningen opretholdes ud over de tre år.
En opretholdelse af efterlysningen ud over de tre år vil f.eks.
blive relevant hvis den efterlyste udlænding er på såkaldt tålt op-
hold.
Det bemærkes i samme forbindelse, at det indgår som et natur-
ligt led i løsningen af politiets almindelige opgavevaretagelse,
f.eks. i forbindelse med patruljekørsel og færdselskontroller, at
kontrollere, om de udlændinge, som opholder sig her i landet,
og som antræffes af politiet, opfylder betingelserne for lovligt
ophold. Antræffer politiet således udlændinge, som er eller tid-
ligere har været efterlyst, vil den pågældende blive frihedsberø-
vet eller genindlogeret på et udrejsecenter, mens forudsætnin-
gerne for udsendelse fortsat vil blive forsøgt tilvejebragt.
Såfremt politiet antræffer en efterlyst udlænding, vil UCN blive
kontaktet med henblik på, at UCN kan vurdere, hvorvidt der er
grundlag for at frihedsberøve udlændingen for at sikre hans til-
stedeværelse med henblik på effektuering af udvisningen eller
om vedkommende skal have indskærpet sin melde- og opholds-
pligt.”
3