UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om ministeren vil få politiets ledelse til at melde ud til politikredsene, at der foretages sigtelse med henblik på straf af personer, der overtræder tildækningsforbuddet, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. juni 2018

Stephan Andreas Dam-

gaard

2017-0090-0233

787133

Orientering om tildækningsforbuddet

1. Indledning

Den 1. august 2018 træder det nye ”tildækningsforbud” i kraft – det vil sige

et forbud mod på offentligt sted at bære beklædningsgenstande, der skjuler

ansigtet, jf. lov nr. 717 af 8. juni 2018 samt lovforslag nr. L 219 af 11. april

2018, der førte til lovens vedtagelse.

Det fremgår af lovforslaget, at det har som sine overordnede mål at værne

om respekten for fællesskabet, værdierne og sammenhængskraften i det

danske samfund. Tildækningsforbuddet har således nærmere bestemt til for-

mål at fremme og lette den sociale interaktion og sameksistens, der er afgø-

rende i et samfund, ved at bidrage til, at man i Danmark møder hinanden på

en ordentlig måde.

Nedenfor gives et overblik over de nye regler, herunder indholdet af tildæk-

ningsforbuddet (pkt. 2), undtagelsen til forbuddet om tildækning med et ”an-

erkendelsesværdigt formål” (pkt. 3) samt håndhævelsen af tildækningsfor-

buddet (pkt. 4).

2. Tildækningsforbuddet: Det forbydes på offentligt sted at bære be-

klædningsgenstande, der skjuler ansigtet

Det nye tildækningsforbud fremgår af straffelovens § 134 c, stk. 1:

”Den,

som på offentligt sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkom-

mendes ansigt, straffes med bøde”.



Omfattede beklædningsgenstande

kan f.eks. være huer, hætter,

tørklæder, masker, hjelme, heldækkende dragter, kunstige skæg mv.

Forbuddet omfatter tildækning af ansigtet, der sker ved én eller flere

beklædningsgenstande.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om ministeren vil få politiets ledelse til at melde ud til politikredsene, at der foretages sigtelse med henblik på straf af personer, der overtræder tildækningsforbuddet, til justitsministeren



Det er en konkret vurdering, om ansigtet anses for ”skjult”.

Ved

denne vurdering indgår navnlig, om det er muligt at se og aflæse per-

sonens ansigtsudtryk. Burka og niqab samt elefanthuer o.l., hvor

alene øjne og mund er synlige, er eksempler på beklædningsgen-

stande, der skjuler ansigtet. I forbindelse med folketingsbehandlin-

gen af lovforslaget gav Justitsministeriet på den anden side udtryk

for, at en maske, der alene dækker en persons næse- og mundåbning

– f.eks. en luftforureningsmaske e.l. – som udgangspunkt ikke kan

anses for at skjule ansigtet i strid med tildækningsforbuddet.

Forbuddet omfatter alle personer og beklædningsgenstande, uanset

f.eks. religiøst eller politisk tilhørsforhold mv.

Noget andet er, at der

kan være situationer, hvor f.eks. tildækning af ansigtet af religiøse

årsager ikke er forbudt, jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.

Det er ikke i sig selv forbudt på offentligt sted at besidde beklæd-

ningsgenstande, der kan bruges til at skjule ansigtet (f.eks. i en

lomme eller i en taske).

Dette er således ikke særskilt strafbart, lige-

som det heller ikke kan straffes som forsøg på at overtræde tildæk-

ningsforbuddet. (Der kan således slet ikke straffes for forsøg på at

overtræde tildækningsforbuddet, da strafferammen alene indeholder

bødestraf, jf. straffelovens § 21, stk. 3.)

Forbuddet gælder på ”offentligt sted”, der skal forstås som sva-

rende til det område, der er omfattet af ordensbekendtgørelsen,

jf. §

2 i bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 med senere ændringer.



3. Undtagelse: Tildækningsforbuddet forbyder ikke tildækning af an-

sigtet, der tjener et ”anerkendelsesværdigt formål”

Der gælder følgende generelle undtagelse til det nye tildækningsforbud, jf.

straffelovens § 134 c, stk. 2:

”[Tildækningsforbuddet efter stk. 1] gælder

ikke for tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål”.

Tildækningsforbuddet er på dette punkt opbygget på en lignende måde som

det gældende ”maskeringsforbud” ved møder, forsamlinger o.l., der har vir-

ket siden 2000, jf. straffelovens § 134 b.

Det vil være en konkret vurdering, om en tildækning af ansigtet tjener et an-

erkendelsesværdigt formål i forhold til tildækningsforbuddet. Generelt skal

der ved denne vurdering navnlig lægges vægt på a) beklædningsgenstan-

dens karakter, b) den konkrete brug samt c) den situation, hvori beklæd-

ningsgenstanden bæres.

I bemærkningerne til lovforslaget om tildækningsforbuddet gives en række

retningslinjer og eksempler mv. om vurderingen af, hvad der udgør et ”an-

erkendelsesværdigt formål”. Et anerkendelsesværdigt formål kan således

f.eks. være:



Tildækning af ansigtet med halstørklæde, hue o.l. til beskyttelse mod

kulde, hvis det efter omstændighederne – herunder årstiden og vejrfor-

holdene – må anses for sædvanlig og rimelig påklædning.

Tildækning af ansigtet med f.eks. kostumer og masker anvendt i forbin-

delse med karnevaller, fastelavn, halloween, udklædningsfester, sports-

begivenheder o.l. I forbindelse med folketingsbehandlingen af lovfor-

slaget gav Justitsministeriet også udtryk for, at det vil tjene et anerken-

delsesværdigt formål, hvis en person tildækker ansigtet ved at bære en

traditionel folkedragt i forbindelse med fejring af en årlig lokalfestival

(sådan som det f.eks. kan være tilfældet med den såkaldte Fanø-dragt).

Tildækning af ansigtet med f.eks. masker og hjelme anvendt i forbin-

delse med jagt, fiskeri, sportsudøvelse o.l. – f.eks. sikkerheds- eller ca-

mouflageudstyr – hvis det efter omstændighederne foregår på en sæd-

vanlig og rimelig måde.

Tildækning af ansigtet med forbindinger o.l., der skyldes helbredsmæs-

sige årsager.

Tildækning af ansigtet i en konkret arbejdsmæssig sammenhæng, hvis

det efter omstændighederne sker på en sædvanlig og rimelig måde. Det

kan bl.a. være anvendelse af beskyttelses- eller sikkerhedsudstyr e.l.,

f.eks. beskyttelseshjelme og åndedrætsværn. Det kan efter omstændig-

hederne også tjene et anerkendelsesværdigt formål, når eksempelvis

personale i en butik, et butikscenter mv. er udklædt som ”butiksmaskot”

e.l., hvis det foregår på en sædvanlig og rimelig måde.

Tildækning af ansigtet med henblik på opfyldelse af lovkrav o.l. (f.eks.

færdselslovens regler om anvendelse af styrthjelm under kørsel af mo-

torcykel mv.)

Tildækning af ansigtet, som i sig selv kan anses for en meningstilken-

degivelse, der er beskyttet af ytringsfriheden. Dette vil således skulle

indgå i vurderingen af, om tildækningen tjener et anerkendelsesværdigt

formål.

Tildækning af ansigtet på en måde – og i en konkret sammenhæng – der

er nært forbundet med udøvelse af religionsfriheden mv. Som klart ud-

gangspunkt er tildækning af ansigtet af religiøse årsager således ikke

forbudt, når det sker i forbindelse med en konkret religiøs handling e.l.,

f.eks. i en religiøs bygning eller i forbindelse med et vielses- eller be-

gravelsesritual mv.



Hvis man

ikke

har et anerkendelsesværdigt formål, er det forbudt på offent-

ligt sted at bære en beklædningsgenstand, der skjuler ansigtet. Det betyder

også, at det ikke i sig selv er tilladt at tildække ansigtet, selv om man er på

vej under almindelig transport til eller fra et sted eller en sammenhæng mv.,

hvor tildækning af ansigtet tjener et anerkendelsesværdigt formål (f.eks.

hvis man kører i tog hen til sit arbejde, et karneval mv.).

4. Håndhævelsen af tildækningsforbuddet

Straf

Overtrædelse af tildækningsforbuddet kan straffes med bøde, jf. straffe-

lovens § 134 c, stk. 1.

Det forudsættes, at en enkeltstående overtrædelse af forbuddet i første-

gangstilfælde som udgangspunkt straffes med en bøde på 1.000 kr. Det for-

udsættes endvidere, at straffen i andengangstilfælde som udgangspunkt fast-

sættes til en bøde på 2.000 kr., og at straffen i tredjegangstilfælde som ud-

gangspunkt fastsættes til en bøde på 5.000 kr. I fjerdegangstilfælde og se-

nere tilfælde forudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til en bøde på

10.000 kr.

Håndhævelsen i praksis

Ved overtrædelser af tildækningsforbuddet vil politiet i praksis kunne på-

byde den pågældende person at bringe den ulovlige adfærd til ophør – det

vil sige f.eks. påbyde personen at fjerne en beklædningsgenstand, der skju-

ler ansigtet, eller at fjerne sig fra et offentligt sted, ligesom politiet vil kunne

indbringe personen til en politistation.

Det understreges, at tildækningsforbuddet skal håndhæves under hensynta-

gen til personens integritet og uden unødig krænkelse af den pågældende.

Også i forhold til håndhævelsen af tildækningsforbuddet skal der således

gås frem så skånsomt og hensynsfuldt, som situationen tillader. Tilsvarende

har justitsministeren flere gange klart understreget, at han ikke ønsker at se

ydmygende eller nedværdigende scener i forbindelse med håndhævelsen af

forbuddet, og at han bestemt ikke ser for sig, at politiet ”skal hive tøjet af

folk” e.l.

Det tilføjes i øvrigt, at den nye bestemmelse om tildækningsforbuddet i

straffelovens § 134 c – ligesom andre strafbestemmelser – vil spille sammen

med retsplejelovens almindelige regler om strafferetsplejen, herunder om

politiets efterforskning og afhøring, anholdelse, rettighederne for en sigtet

eller en tiltalt, en straffesags behandling ved domstolene mv.

Særligt om mistanke om negativ social kontrol i forbindelse med overtrædelser

af tildækningsforbuddet

Hvis der i forbindelse med en overtrædelse af tildækningsforbuddet opstår mi-

stanke om, at personen er underlagt negativ social kontrol – f.eks. fordi perso-

nen giver udtryk for at være underlagt tvang eller andet pres for at bære an-

sigtstildækkende beklædning – skal politiet vurdere, om der er grundlag for at

efterforske et strafbart forhold. Politiet skal derudover vurdere, om personen

bør tilbydes hjælp og støtte mv.

Det indebærer bl.a., at politiet efter en konkret vurdering skal undersøge, om

der i øvrigt er oplysninger om personen i politiets systemer – f.eks. på grund af

tidligere tilfælde af husspektakler mv. – eller der eventuelt er andre indikatio-

ner på, at personen er udsat for negativ social kontrol.

Politiet vil i disse tilfælde bl.a. kunne vejlede om muligheden for at søge råd-

givning og støtte til at komme ud af et undertrykkende miljø mv., herunder at

personen, hvis det er en kvinde, kan kontakte et kvindekrisecenter. Politiet kan

også selv henvise kvinden til et kvindekrisecenter, hvis det oplyses, at kvinden

har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til fa-

milie- eller samlivsforhold. Hvis der vurderes at være behov for det, kan der

også – som led i den almindelige indsats over for negativ social kontrol og æres-

relaterede forbrydelser mv. – iværksættes konkrete forebyggelses- eller beskyt-

telsesforanstaltninger (f.eks. sikring af vedkommendes hjem, flytning til anden

adresse mv.).

Politiet inddrager og videregiver oplysninger om personen til kommunen, hvis

det er nødvendigt for at forebygge, at personen udsættes for negativ social kon-

trol, eller hvis politiet vurderer, at der er tale om en socialt udsat familie med

børn, som har behov for særlig støtte, herunder på grund af oplysninger om mi-

strivsel, tvang, trusler eller vold i familien.

Kommunerne er herefter efter serviceloven ansvarlige for at yde hjælp og støtte

til den pågældende familie bl.a. med henblik på at forebygge sociale proble-

mer. Kommunerne skal derfor ved modtagelse af politiets oplysninger under-

søge, om familien er kendt i det sociale system, og om de nye oplysninger i gi-

vet fald betyder, at familien skal tilbydes hjælp.