Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2038585_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. april 2019
Politikontoret
Mie Funder
2019-0032/40-0263
1042996
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 466 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
8. marts 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om ministeren vil få politiets ledelse til at melde ud til politikredsene, at der foretages sigtelse med henblik på straf af personer, der overtræder tildækningsforbuddet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 466 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren få politiets ledelse til at melde ud til politikred-
sene, at loven om tildækningsforbuddet er en særlov på samme
vis som f.eks. loven om euforiserende stoffer, og at det forven-
tes, at der foretages sigtelse med henblik på straf af personer,
der overtræder tildækningsforbuddet, på samme vis som det er
forventeligt, at politiet sigter personer, der er i besiddelse af
narkotika?”
Svar:
Justitsministeriet udsendte den 26. juni 2018 en orientering om tildæknings-
forbuddet. Det fremgår bl.a. heraf, at bestemmelsen om tildækningsforbud-
det i straffelovens § 134 c – ligesom andre strafbestemmelser – vil spille
sammen med retsplejelovens almindelige regler om strafferetsplejen, herun-
der om politiets efterforskning og afhøring, anholdelse, rettighederne for en
sigtet eller tiltalt, en straffesags behandling ved domstolene mv.
Desuden fremgår det af Rigspolitiets vejledning om politiets håndhævelse
af tildækningsforbuddet, at sager om overtrædelse af forbuddet skal håndte-
res som enhver anden straffelovsovertrædelse under anvendelse af retsplej-
elovens bestemmelser, herunder om politiets efterforskning og afhøring, an-
holdelse mv.
Jeg har på baggrund heraf en forventning om, at politiet håndterer overtræ-
delser af tildækningsforbuddet på samme måde som andre straffelovsover-
trædelser.
Orienteringen og vejledningen om politiets håndhævelse af tildækningsfor-
buddet, der er offentligt tilgængelige på politiets hjemmeside, vedlægges.
2