Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2038569_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. april 2019
Politikontoret
Mie Funder
2019-0032/40-0262
1042984
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 465 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
8. marts 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om, hvor mange gange politiet har undladt at sigte personer, der overtræder tildækningsforbuddet, siden lovens vedtagelse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 465 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Kan ministeren oplyse, hvor mange gange politiet er sendt ud
til sager vedrørende overtrædelse af tildækningsforbuddet, og
hvor mange gange man har undladt at sigte personer, der over-
træder tildækningsforbuddet, siden vedtagelsen af loven om til-
dækningsforbuddet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet i perioden fra den 1. august
2018, hvor tildækningsforbuddet trådte i kraft, til og med den
11. marts 2019 i alt har modtaget 115 anmeldelser vedrørende
overtrædelse af tildækningsforbuddet.
Herudover kan det oplyses, at politiet i 29 tilfælde selv har an-
truffet personer, som har været tildækkede på offentligt sted,
bl.a. i Københavns Lufthavn i forbindelse med paskontrol.
Endvidere er der registreret otte henvendelser mv. vedrørende
tildækningsforbuddet, som ikke relaterer sig til overtrædelse af
forbuddet, eksempelvis spørgsmål vedrørende demonstrationer.
Politiet har i perioden rejst 28 sigtelser for overtrædelse af for-
buddet.
Rigspolitiet skal bemærke, at opgørelserne er udarbejdet ved
søgninger i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). POLSAS er
et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt
statistiksystem, hvorfor statistiske oplysninger trukket i
POLSAS kan være behæftet med en vis usikkerhed, ligesom ef-
terregistreringer kan forekomme, da der er tale om dynamiske
oplysninger.
Der kan ikke i POLSAS genereres en opgørelse over, hvor
mange gange politiet har undladt at sigte en person, som har
overtrådt tildækningsforbuddet. En sådan opgørelse vil forud-
sætte en manuel gennemgang af de oplysninger, der er registre-
ret på sagerne i POLSAS og vil i givet fald være behæftet med
en del usikkerhed.”
2