UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om reglerne om ægtefællesammenføring, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. oktober 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 46 (alm. del) efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) til

udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 46:

Folketi get vedtog i foråret lovforslag L

”Refor af regler e o ægtefælle-

e føri g .v.”. I de forbi delse

hævedes sikkerhedsstillelsen fra 50.000 kr.

til 100.000 kr. for ægtefællesammenføring. Vil ministeren oplyse;

–

Hvilke udgifter sikkerhedsstillelsen skal dække, hvis de familiesammenførte sø-

ger økonomisk hjælp hos offentlige myndigheder?

–

Mister man opholdsgrundlaget, hvis man søger økonomisk hjælp?

–

Hvor mange gange har sikkerhedsstillelsen været bragt i anvendelse og til hvil-

ket formål?

–

Hvad er baggrunden for, at ministeren har valgt at øge sikkerhedsstillelsen til

100.000 kr.?

Svar:

En udlænding (ansøgeren) har mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark

efter reglerne om ægtefællesammenføring, hvis udlændingen har en ægtefælle

eller fast samlever i Danmark (den herboende).

Det følger af udlændingelovens § 9, at en række krav normalt skal være opfyldt

for, at ansøgeren kan få opholdstilladelse i Danmark som led i ægtefællesammen-

føring. Det gælder bl.a. kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse, der omtales i

pkt. 3 nedenfor. Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse skal ses i sammenhæng

med selvforsørgelseskravet, der omtales i pkt. 2 nedenfor.

Det følger af selvforsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 5, at ægtefæl-

lesammenføring normalt skal betinges af, at den herboende person i 3 år forud for

afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv soci-

alpolitik eller integrationsloven.

Ægtefællesammenføring skal endvidere normalt betinges af, at ansøgeren og den

herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller inte-

19. november 2018

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 18621

558694

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om reglerne om ægtefællesammenføring, til udlændinge- og integrationsministeren

grationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset (permanent)

opholdstilladelse.

Selvforsørgelseskravet stilles ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet

til familiens enhed, afgørende taler imod, at kravet stilles.

Selvforsørgelseskravet omfatter alene ydelser, som gives efter lov om aktiv social-

politik eller integrationsloven. Ydelser, der gives efter andre love, er derimod ikke

til hinder for ægtefællesammenføring. Selvforsørgelseskravet omfatter ikke hjælp

i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er

direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pen-

sion eller træder i stedet herfor.

Modtager ansøgeren og/eller den herboende person ydelser, der er omfattet af

selvforsørgelseskravet, aktualiseres en sag om inddragelse af ansøgerens opholds-

tilladelse. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan således inddrages, når opholds-

tilladelsen er betinget af, at udlændingen eller den herboende person ikke mod-

tager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og udlændingen

eller den herboende person modtager sådan hjælp. En tidsbegrænset opholdstil-

ladelse kan endvidere inddrages, når opholdstilladelsen, fordi ganske særlige

grunde afgørende taler derimod, ikke er betinget af, at udlændingen og den her-

boende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrati-

onsloven, og disse ganske særlige grunde ikke længere foreligger og udlændingen

eller den herboende person modtager sådan hjælp.

Ved afgørelser om inddragelse skal der tages hensyn til, om inddragelsen må an-

tages at virke særlig belastende på grund af bl.a. udlændingens tilknytning til det

danske samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer, konsekven-

serne for herboende nære familiemedlemmer og udlændingens manglende eller

ringe tilknytning til hjemlandet.

Det følger af kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse i udlændingelovens § 9,

stk. 4, at ægtefællesammenføring normalt skal betinges af, at den herboende

person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, i en periode på 10 år stiller øko-

nomisk sikkerhed for 100.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige

udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøge-

ren.

Den økonomiske sikkerhed nedsættes gradvist med i alt 40.000 kr., når ansøgeren

har bestået danskprøven på henholdsvis A1-niveau, A2-niveau og en afsluttende

prøve i dansk. Adgangen til nedsættelse skal sikre et incitament for ansøgeren til

at lære dansk.

Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse stilles ikke, hvis ganske særlige grunde,

herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler imod, at kravet stilles.

Side

2/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om reglerne om ægtefællesammenføring, til udlændinge- og integrationsministeren

Den økonomiske sikkerhed stilles til dækning af eventuelle fremtidige offentlige

udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, der udbe-

tales til ansøgeren. Udgifter til hjælp, der ydes til ansøgeren efter andre love end

lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, kan således ikke dækkes af den

økonomiske sikkerhed.

Det beløb, der stilles sikkerhed for, blev hævet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. ved

lov nr. 742 af 8. juni 2018 (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring med

nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav m.v.), der

udmønter dele af aftalen af 7. februar 2018 mellem regeringen, Dansk Folkeparti

og Socialdemokratiet om stramme, afbalancerede og realistiske regler for ægte-

fællesammenføring, hvor integrationen er i centrum. Af forarbejderne til lovæn-

dringen fremgår det bl.a., at formålet med forhøjelsen af beløbet er i højere grad

at sikre, at de pågældende ikke ligger det offentlige til byrde, hvilket samtidig vil

bidrage til en generelt større velvilje og forståelse over for udlændinge i befolk-

ningen, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 231 som fremsat, side 27 f.

Er ægtefællesammenføring betinget af, at den herboende person har skullet stille

økonomisk sikkerhed, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv soci-

alpolitik eller integrationsloven, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det

beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling for hjælpen. Dette gælder dog ikke

offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven,

som ydes ansøgeren, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset (per-

manent) opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag.

Det er således kommunerne, der står for at tvangsinddrive det beløb, der er stillet

til sikkerhed, som betaling for hjælpen. Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har

Udlændinge- og Integrationsministeriet derfor anmodet KL om et bidrag vedrø-

rende spørgsmålet om, hvor mange gange sikkerhedsstillelsen har været bragt i

anvendelse, og til hvilket formål. KL har oplyst, at KL ikke har disse oplysninger og

derfor ikke har mulighed for at besvare spørgsmålet.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

3/3