Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2038596_0001.png
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 133
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 6. marts 2019 har udvalget efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 133
Vil ministeren, som opfølgning på svaret på UUI alm. del - spørgsmål 135, redegø-
re for, hvorledes ministeriet kompetencevurderer asylansøgere?
Svar
Der er ikke forskel i mulighederne for at få vurderet en udenlandsk uddannelse for
asylansøgere og for andre personer med en udenlandsk uddannelse, som de
ønsker niveauvurderet.
Asylansøgere kan således få foretaget en individuel vurdering af deres afsluttede
udenlandske uddannelser efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskva-
lifikationer m.v. (lbk nr. 579 af 1. juni 2014) på samme måde som andre personer,
der har en afsluttet udenlandsk uddannelse. Rent praktisk sker det ved, at en
asylansøger indsender sine uddannelsesdokumenter til vurdering hos Styrelsen
for Forskning og Uddannelse, som foretager denne vurdering. En vurdering tager
normalt højst to måneder, efter at styrelsen har fået alle de krævede dokumenter.
Selve vurderingen er et dokument, der oplyser, hvilket uddannelsesniveau og så
vidt muligt hvilket fagområde den udenlandske uddannelse svarer til i Danmark.
Vurderingen kan bruges som dokumentation over for arbejdsgivere og uddannel-
sesinstitutioner m.v.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan udstede et baggrundspapir i form af
en vejledende udtalelse, hvis en asylansøger (eller en anden person) er forhindret
i at dokumentere sin udenlandske uddannelse. Udtalelsen beskriver den pågæl-
dendes uddannelsesbaggrund og oplyser, hvordan styrelsen normalt vurderer en
lignende uddannelse, når den er tilstrækkeligt dokumenteret. Tilbuddet om vejle-
dende udtalelse er udformet på baggrund af artikel VII i Lissabon-konventionen,
der er indarbejdet i dansk lovgivning.
Asylansøgere, der opnår asyl, og som har relevante medbragte kvalifikationer,
skal tilbydes en vurdering fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, inden de
overgår til kommunerne. Asylcentrets medarbejdere kan rådføre sig med styrelsen
26. marts 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
19/013206-02
Side 1/2
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 451: Spm. om ministeren, som opfølgning på svaret på UUI alm. del - spørgsmål 135, vil redegøre for alle de steder, hvor den formelle kompetencevurdering af asylansøgere foregår og hvordan kompetencevurderingen foregår, til udlændinge- og integrationsministeren
2038596_0002.png
via en hotline, hvis de er i tvivl om, hvorvidt en vurdering er relevant. Styrelsen kan
også give svar på andre spørgsmål, f.eks. om ansøgningsprocedurer eller om,
hvilke erhverv der kræver autorisation.
I forbindelse med tilrettelæggelse af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
skal kommunen oplyse flygtninge om muligheden for at få foretaget en vurdering
af de medbragte uddannelseskvalifikationer hos Styrelsen for Forskning og Ud-
dannelse. Det gælder i de tilfælde, hvor den pågældende angiver at have en for-
mel kompetencegivende udenlandsk uddannelse, og uddannelsen ikke allerede er
blevet vurderet, jf. § 16 B i Integrationsloven.
Ved at kontakte Styrelsen for Forskning og Uddannelses hotline, kan en kommune
desuden få en hurtig udtalelse eller andre oplysninger til brug for screening af en
flygtnings medbragte uddannelse.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Tommy Ahlers
Side 2/2