UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om ministerens vil oplyse antallet af disse sager samt datoerne for, hvornår der i hver enkelt sag blev truffet afgørelse om, at parret skulle indkvarteres samlet? Desuden ønskes oplyst, om der blandt disse sager var tilfælde, hvor der ikke forinden var truffet en afgørelse om separat indkvartering, jf. UUI alm. del - bilag 152, folketingsåret 2016-17, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. marts 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 448 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-

lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 448:

Det fremgår af Ombudsmandens endelige redegørelse, side 5 nederst, jf. UUI alm.

del

–

bilag 152, folketingsåret 2016-17, at Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-

nisteriet den 16. november 2016 i et brev til Ombudsmanden har oplyst, at der i

visse sager blev truffet afgørelse om, at ægtefæller skulle indkvarteres sammen,

fordi en fortsat separat indkvartering ville stride imod Danmarks internationale

forpligtelser. Vil ministeren oplyse antallet af disse sager samt datoerne for, hvor-

når der i hver enkelt sag blev truffet afgørelse om, at parret skulle indkvarteres

samlet? Desuden ønskes oplyst, om der blandt disse sager var tilfælde, hvor der

ikke forinden var truffet en afgørelse om separat indkvartering.

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”1.

Beslutningen om asylansøgeres indkvartering på asylcentre har karakter

af faktisk forvaltningsvirksomhed. Dette fremgår direkte af forarbejderne til

bestemmelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., jf. bemærkninger-

ne til § 1, nr. 15, i lovforslag nr. L 130 af 30. januar 2013, som blev vedtaget

som lov nr. 430 af 1. maj 2013.

Hvis Udlændingestyrelsens beslutning om indkvartering ikke efterleves, kan

styrelsen træffe afgørelse om flyttepåbud, jf. udlændingelovens § 42 a, stk.

7, 3. pkt. Et sådan flyttepåbud er en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det indebærer, at forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring skal iagtta-

ges.

I perioden efter den 10. februar 2016, hvor Udlændingestyrelsen skulle tage

stilling til indkvarteringen af de gifte eller samlevende par, hvor den ene el-

ler begge parter var mindreårige, blev sagerne derfor håndteret som faktisk

1.april 2019

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 3701

675525

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om ministerens vil oplyse antallet af disse sager samt datoerne for, hvornår der i hver enkelt sag blev truffet afgørelse om, at parret skulle indkvarteres samlet? Desuden ønskes oplyst, om der blandt disse sager var tilfælde, hvor der ikke forinden var truffet en afgørelse om separat indkvartering, jf. UUI alm. del - bilag 152, folketingsåret 2016-17, til udlændinge- og integrationsministeren

forvaltningsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt. Denne

fremgangsmåde blev anvendt, uanset om parret skulle indkvarteres hver

for sig eller fortsat skulle indkvarteres sammen.

Udlændingestyrelsen traf således alene afgørelser i forvaltningslovens for-

stand i de tilfælde, hvor styrelsens beslutning om, at der skulle ske adskillel-

se, ikke blev efterlevet, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt.

Den 28. april 2016 besluttede Udlændingestyrelsen

–

uanset udgangs-

punktet om, at indkvartering er faktisk forvaltningsvirksomhed

–

at der

fremadrettet skulle træffes en afgørelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7,

3. pkt., når et gift eller samlevende par, hvor den ene eller begge parter var

mindreårige, blev indkvarteret. Fremgangsmåden med afgørelser blev her-

efter anvendt, uanset om parret skulle indkvarteres sammen eller hver for

sig.

Udlændingestyrelsen besluttede samtidig at genoptage de konkrete sager

om indkvartering af gifte eller samlevende par, hvor den ene eller begge

parter var mindreårige, som tidligere var blevet håndteret som faktisk for-

valtningsvirksomhed. Dermed blev de allerede berørte par

–

i det omfang

parrene fortsat var i indkvarteringssystemet, og en eller begge parter fort-

sat var mindreårige

–

meddelt en afgørelse efter udlændingelovens § 42 a,

stk. 7, 3. pkt., vedrørende deres fremtidige indkvartering. Dette uanset, om

parrene tidligere var blevet indkvarteret sammen eller hver for sig, og uan-

set om parrene fremover skulle indkvarteres sammen eller hver for sig.

For så vidt angår antallet af og tidspunktet for afgørelser om, at parrene

skulle indkvarteres sammen, fordi en fortsat separat indkvartering ville stri-

de imod Danmarks internationale forpligtelser, henviser Udlændingestyrel-

sen til bilaget til besvarelsen af 21. juni 2017 af spørgsmål nr. 837, stillet af

Udlændinge- og Integrationsudvalget den 9. juni 2017.

Bilaget indeholder et skema, som er en del af det daværende Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriums svar af 16. november 2016 på en supple-

rende høring fra Folketingets Ombudsmand af 18. oktober 2016.

Af skemaet fremgår således, at der i en række konkrete sager ikke skete ad-

skillelse, eftersom en sådan ville være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser. Særligt for så vidt angår datoer for beslutninger om ikke ad-

skillelse henviser Udlændingestyrelsen til besvarelsen af spørgsmål nr. 909,

stillet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 15. juni 2017, hvoraf føl-

gende fremgår:

”Idet der er tale o sager, hvor der ikke er sket oget i dgreb over

for parterne, er der ikke noget krav om, at styrelsen skal dokumente-

re, hvornår styrelsen har besluttet at undlade at træffe beslutning om

Side

2/3

indledningsvis separat indkvartering. Det er på den baggrund ikke

uligt at oplyse, hvor år styrelse har truffet disse beslut i ger.”

Af skemaet fremgår også antallet af konkrete sager, hvor der i første om-

gang er truffet beslutning om separat indkvartering, hvorefter der i genop-

tagelsessagen

–

i det omfang parrene fortsat var i indkvarteringssystemet,

og en eller begge parter fortsat var mindreårige

–

er truffet en afgørelse

om, at parterne på ny skulle indkvarteres sammen, fordi en fortsat separat

indkvartering ville stride imod Danmarks internationale forpligtelser. Dato-

erne for disse afgørelser fremgår også af skemaet.

Udlændingestyrelsen bemærker i den forbindelse, at det forhold, at et par

først bliver adskilt og senere får mulighed for at blive indkvarteret sammen,

ikke i sig selv er udtryk for, at det er forkert at indkvartere parret hver for

sig i første omgang. Perioden med den separate indkvartering beror der-

imod på hensynet til at sikre, at indkvarteringen i asylsystemet ikke bidrager

til at fastholde en mindreårig i et tvangsægteskab eller tvangssamliv. Den

separate indkvartering giver således den mindreårige rammerne for en be-

tænkningsperiode, hvor den pågældende kan overveje, om ægteskabet er

frivilligt og udtryk for egne ønsker.”

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

3/3