Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2031900_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. marts 2019
Politikontoret
Simon Eriksen
2019-0032/40-0257
1031890
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 435 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
28. februar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen
(DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om ministeren vil kommentere på artiklen »Firma vil ikke bringe pakker ud i indvandrerghetto – det er for farligt«, bragt på denkorteavis.dk, den 27. februar 2019, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 435 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren kommentere på artiklen »Firma vil ikke bringe
pakker ud i indvandrerghetto – det er for farligt«, bragt på den-
korteavis.dk, den 27. februar 2019, samt oplyse om noget tilsva-
rende gør sig gældende i Danmark? Såfremt dette er tilfældet
bedes ministeren oplyse hvilke firmaer, der er tale om, samt
hvilke områder de ikke kører ind i?”
Svar:
Det fremgår af den artikel, der henvises til i spørgsmålet, at pakkedistribu-
tionsselskabet UPS er stoppet med at bringe pakker ud til kvarteret Rosen-
gård i Malmø samt i flere områder i Stockholm, da firmaet vurderer, at det
er for farligt.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-
politiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har anmodet om bidrag fra de politikredse, der har
boligområder, der er defineret som ghettoområder på regerin-
gens ghettoliste eller områder, der i politimæssigt regi betegnes
som særlig udsatte boligområder (SUB-områder). Denne af-
grænsning indebærer, at samtlige af landets politikredse, med
undtagelse af Nordjyllands Politi og Bornholms Politi, er anmo-
det om bidrag.
Indledningsvis skal det bemærkes, at det ikke er muligt at iden-
tificere sådanne sager i politiets sagsstyringssystem (POLSAS),
og at besvarelsen derfor er sket på baggrund af forespørgsel hos
relevante politiledere.
Fyns Politi har oplyst, at PostNord i 2017 stoppede uddeling af
post i Vollsmose i to dage grundet to episoder, hvor en PostN-
ord-medarbejder bl.a. blev udsat for trusler.
Politikredsen iværksatte i den anledning en række initiativer.
Fyns Politi afholdt bl.a. møde med PostNords distributionschef
for Fyn og i forlængelse heraf med PostNords medarbejdere,
hvor politiets støtte til postmedarbejderne blev drøftet med hen-
blik på at sikre tryghed for medarbejderne i PostNord, så post-
omdelingen hurtigst muligt kunne genoptages.
Fyns Politi har yderligere oplyst, at der efterfølgende har været
to lignende episoder i Vollsmose.
2
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om ministeren vil kommentere på artiklen »Firma vil ikke bringe pakker ud i indvandrerghetto – det er for farligt«, bragt på denkorteavis.dk, den 27. februar 2019, til justitsministeren
I det første tilfælde den 5. december 2017 forlod en PostNord-
medarbejder sin varebil med henblik på at levere en pakke i Bø-
geparken i Vollsmose. Pågældende glemte sine nøgler i bilen,
hvorefter gerningsmænd tilegnede sig varebilen og kørte den til
et andet sted i Bøgeparken, hvor flere pakker blev stjålet.
Den anden episode fandt sted den 3. august 2018, hvor en med-
arbejder fra PostNord flere gange blev antastet af en gruppe
drenge på ca. 12-15 år. Sagerne fra december 2017 og august
2018 medførte ikke, at uddeling af post blev stoppet i området.
Fyns Politi har afsluttende oplyst, at politikredsen og PostNord
gensidigt har udpeget kontaktpersoner, der kan kontakte hinan-
den, hvis der opleves problemer med distributionen af post, så
situationen hurtigt kan håndteres.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at politikred-
sen er bekendt med en enkelt sag om vold begået i boligområ-
det Ringparken i Slagelse mod en ansat fra UPS pakkeservice.
Sagen er fra april 2018 og medførte ikke, at uddeling af post el-
ler pakker blev stoppet i området.
Københavns Vestegns Politi har oplyst, at politikredsen i efter-
året 2016 oplevede enkelte episoder med overfald og chikane af
avisbude i Høje Gladsaxe, bl.a. en sag hvor et avisbud blev
frarøvet sin knallert. To mænd blev i januar 2017 idømt fængsel
og betinget udvisning for dette overfald. Sagen medførte ikke,
at uddelingen af post eller pakker blev stoppet i området.
Københavns Vestegns Politi har endvidere oplyst, at der ikke si-
den har været anmeldt episoder vedrørende chikane eller over-
fald af denne karakter.
De øvrige adspurgte politikredse har alle oplyst, at de ikke har
kendskab til sager som den, der er beskrevet i artiklen fra den-
korteavis.dk.”
3