Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2033949_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 433 (Alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 433:
Vil ministeren redegøre for anlægsudgifterne til etableringen af et tredje udrejse-
center på Lindholm? Hvilke kriterier er lagt til grund for beregningen, og præcis
hvilke poster er inkluderet? Kan ministeren herunder fremvise de enkelte poster
på udgiftssiden for anlæg af udrejsecenter Lindholm?
Svar:
Det skal indledningsvis bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er foreta-
get en detailbudgettering i forhold til udgifterne forbundet med etablering og drift
af Udrejsecenter Lindholm.
De foreliggende udgiftsskøn er endvidere forbundet med usikkerhed, der kan
henføres til, at der fortsat er en række ubekendte forhold, som løbende skal af-
dækkes frem mod ibrugtagningen af centeret, herunder bl.a. i hvilket omfang der
vil være mulighed for at anvende den eksisterende bygningsmasse på Lindholm.
Det fremgår således af Aftale om finansloven for 2019, at udgiftsniveauet løbende
vil blive konsolideret i takt med fremdriften i arbejdet med etableringen af Udrej-
secenter Lindholm.
Det fremgår endvidere af Aftale om finansloven for 2019, at der til bl.a. etablering
og drift af Udrejsecenter Lindholm samt en øget operativ kapacitet til politiets
indsats afsættes en reserve på 34 mio. kr. i 2019, 300 mio. kr. i 2020, 200 mio. kr. i
2021 og 225 mio. kr. i 2022.
De samlede forventede udgifter til etablering og drift af Udrejsecenter Lindholm
udgør således i alt 759 mio. kr. i perioden 2019-2022.
22. marts 2019
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 3476
673434
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om ministeren vil redegøre for anlægsudgifterne til etableringen af et tredje udrejsecenter på Lindholm, til udlændinge- og integrationsministeren
Af besvarelsen af spørgsmål 78 til L 1 stillet af Finansudvalget den 10. december
2018 fremgår det endvidere, at der ud af det samlede beløb på 759 mio. kr. er
afsat 210 mio. kr. til etablering af centeret.
Hovedparten af etableringsudgifterne, svarende til 145 mio. kr., forudsættes an-
vendt til etablering af bygninger. Dette indebærer bl.a. etablering af bygninger til
indkvartering af udlændinge og administrative lokaler, herunder lokaler til brug
for servicetilbud til de indkvarterede, inden- og udendørs fællesarealer, kantine,
lokaler til medarbejdere samt inventar.
Endvidere er der afsat 55 mio. kr. til infrastruktur på Lindholm, herunder til etab-
lering adgangsveje og opgradering af forsyningsanlæg for så vidt angår vand, var-
me og elektricitet i det omfang der er behov herfor.
Endelig er der afsat en bevilling til øvrige udgifter som it og adgangskontrol.
Inger Støjberg
/
Søren Larsen
Side
2/2